Når jeg er ude at holde foredrag i denne tid, sker det ganske ofte, at der er en, der sidst i spørgerunden spørger, hvordan det dog kunne gå sådan for Naser Khader ? Vi har sammen begået interviewbogen ”Tro mod Tro”, som udkom i 2005, og vi har holdt mange foredrag på baggrund af bogen og vores venskab, derfor er der nogle, der mener, at jeg måske ved noget, som ikke andre ved. Det gør jeg også.
I den seneste tid har en lang række kommentatorer gjort sig deres overvejelser over Ny Alliances skæbne, og fælles for dem alle er, at de alene forholder sig til partiets korte historie, når de skal forsøge at forklare udviklingen, som nu ligner afvikling. Ingen har, så vidt jeg ved, taget udgangspunkt i, hvorfor Ny Alliance opstod. Det, mener jeg, er en fejl. Det er nemlig i årsagen til Ny Alliances dannelse, at man skal finde forklaringen på, hvorfor Naser så tydeligt ikke har haft de kræfter, der skal til. Lad mig for en ordens skyld tilføje, at jeg skriver dette uden at have afstemt mit synspunkt med Naser, men han har dog telefonisk fra de mørke gange under pyramiderne i Egypten bekræftet de faktuelle data. Når jeg skriver dette, er det, fordi jeg har besluttet, at der er noget af det, som han ikke selv har villet fortælle, vil jeg hermed offentliggøre, fordi det har et større perspektiv end hans medtagede selvværd. Den egentlige baggrund for dannelsen af Ny Alliance er nemlig en brik i nyere dansk politisk historie, der først og sidst handler om de kolde vinde, der blæser i gruppelokalerne på Christiansborg, og som kan fryse selv den mest folkekære politiker til is.
Naser var radikal med stort R. Bare ikke radikal som Marianne Jelved og Margrethe Vestager, som han meget tit har været uenig med både internt og offentligt. Når jeg i årene forud for Muhammed-tegningerne ofte nok spurgte ham, hvad han lavede i Det Radikale Venstre, fordi han endnu en gang var kommet i mindretal, svarede han bare, at han ikke kunne forlade partiet. Han følte sig knyttet til de mange lokalforeninger landet over, som han har rejst tyndt. Han var også stadig på linje med den radikale tanke, han måtte bare konstatere, at der var rigelig mange halalhippier i hans eget parti. Det har jeg haft stor glæde af at drille ham med, når han ringede og sukkede dybt især over naiviteten i integrationsspørgsmål, som, han syntes, prægede den radikale folketingsgruppe. Problemet var, at man ikke i gruppen tog truslen fra den fundamentalistiske islam alvorligt. Heller ikke selvom Naser selv gang på gang oplevede dødstrusler og måtte have politiets hjælp for at komme væk fra foredrag, hvor der var truende personer tilstede. Således ankom han grøn i hovedet til studiet, da vi skulle i Efter Deadline i forbindelse med ”Tro mod Tro”-udgivelsen, fordi han havde modtaget en sms med et ”du er en død mand Naser Khader”. Han kunne ingenting, og alle der var omkring ham fik en lille smagsprøve på, hvad det vil sige at modtage dødstrusler. Ikke kun en gang. Eller to. Men jævnligt. Vi gik dog på allerede efter en times tid. Studieværten og jeg havde begge svært ved at lægge det fra os, men Naser gennemførte interviewet, som om intet var hændt. Det var et lille glimt af den virkelighed, der allerede mange år har været Nasers, men som han notorisk ikke har villet lade sig stoppe af. Lad det lige blive stående et øjeblik. Jeg vil mene, at det allerede er her, man finder svaret på, hvordan et menneske kan stå med hele nationen i favnen det ene øjeblik og tabe så mange og så meget på så kort tid.
Naser havde nemlig allerede rigeligt på sin personlige harddisk, da Muhammedkrisen brød ud. Derefter brød han i virkeligheden sammen. Ikke ud ad til men ind ad til. Kronikken, hvor han forlanger, at Saudi Arabien skal give Vesten en undskyldning, fordi man så massivt undertrykker menneskerettighederne, blev oversat til arabisk og sendt via nettet ud i hele Mellemøsten, hvilket gav ham så uoverskueligt mange dødstrusler, at PET måtte sættes ind. Men det var ikke det, der fik ham til at bryde sammen. Overraskende nok, egentlig. Det, der sendte Naser til tælling under Muhammedkrisen, var den franske journalists interview med Akkari. Vi så det alle sammen. Det er dér, hvor Akkari sidder i en bil og optaget med skjult kamera siger, hvis Naser Khader bliver integrationsminister, så kommer der nok to mænd og sprænger ham i luften. Den sekvens af båndet har alle set. Men der bliver også sagt andre ting på den køretur. Akkari var ikke alene i bilen, han sad sammen med fire andre imamer, og det er det, en af de fire siger, der for Naser er endnu mere fatal end Akkari’s bombemænd. Imamen, som man ikke helt kan høre, hvem er, siger, at heldigvis har Marianne Jelved på et møde hos imamen Abu Laban lovet dem, at Naser Khader aldrig vil blive integrationsminister. Det knækkede Naser. Ét var, at alverdens vrede muslimer var efter ham, noget andet var, at hans egen partileder havde haft møde med fem af de mest fjendtlige herboende muslimer, uden han vidste det. At hun kunne finde på at alliere sig med dem i stedet for med ham. Selvfølgelig kunne han herefter ikke på sigt blive i det parti. Han plejede at sige, at der er to grupper, der ville ham det dårligt, den ene var de fundamentalistiske muslimer den anden var hans egen folketingsgruppe. Ingen vidste dengang, hvornår Marianne Jelved ville gå af fra den formandsstol, hun sad så tungt på. Faktisk virkede det som om, det aldrig ville ske.
Som det fremgår, var det ikke ligefrem med det store personlige overskud og et fikst og færdigt partiprogram med banebrydende ideer til reformer af alt fra plejehjem til miljøafgifter, der lå i små sirlige stabler på Nasers ryddede skrivebord, da han begyndte de afgørende møder med Samuelsen og Seeberg. Tværtimod. Møderne var udtryk for et desperat ønske om at få et nyt politisk ståsted, hvor han ikke skulle bruge kræfter på interne magtkampe. Ny Alliance var fra begyndelsen Nasers parti. Han skulle nok bære vælgere til, når bare der var andre, der internt ville bære ham. Ny Alliance er en en-mands-forretning, som tog sit afsæt i en mærkelig kombination af enorm folkelig opbakning, massive dødstrusler og partipolitisk nedrakning, alt sammen i en grad som ingen politiker nogensinde tidligere har oplevet i vores folkestyres historie.
Hvorfor valgte han ikke et etableret parti ? Venstre, som Malou Aamund nu har gjort det ? Det gjorde han selvfølgelig ikke, fordi han håbede på, at han med sit solide folkelige stemmetal kunne etablere en sammenhæng, hvor han ikke skulle kæmpe så hårdt for sine synspunkter på de indre flanker. Det virkede da meget rimeligt. Men det har vist sig at være naivt. Og der var godt nok advarselslamper, der larmede rødt allerede fra første dag. Et partiprogram er nu en god ting at have, når man er et parti. Kræfter er også godt. Mange kræfter. Som Naser så tydeligt ikke har kunnet mobilisere.
Historien med Akkari og Marianne Jelved slog indad. Jeg spurgte mange gange, hvorfor han ikke fortalte det offentligt. Det har jeg aldrig fået et klart svar på. Muligvis er det, fordi Marianne Jelved delvist nægtede. Men kun delvist. Naser konfronterede på et gruppemøde i begyndelsen af april 2006 Jelved med udtalelsen om, at hun havde garanteret, at han aldrig ville blive integrationsminister. Hun nægtede, at hun havde lovet imamerne noget som helst. Men hun indrømmede, at hun midt i, at Naser stod med de alvorligste trusler på livet nogensinde, var gået til møde hos Abu Laban, uden at fortælle Naser det. Det var slemt nok i sig selv. Han truede med at forlade partiet, hvis han ikke fik følgende tre krav opfyldt: En plads i partiets ledelse. Partiets plads i Udenrigspolitisk Nævn. Og ikke mindst en offentlig løsrivelse fra Socialdemokratiet. Det var sådan set også meget godt på den korte bane. Men det blev stemningen i gruppelokalet selv sagt ikke varmere af.
Slutbetragtning: Da Muhammed-krisen var ebbet ud, og man kun kunne se en svag røg stige fra flagbålene var Naser og jeg i Århus. Efter foredraget blev Naser spurgt, om de personlige omkostninger krisen havde haft. Han fortalte om overvågningen af sine børn, om sin mor, der måtte flytte fra Nørrebro, om en nevø, der var blevet fyret, fordi han var i familie med Naser. Og så om den personlige trussel. Det var alt sammen tungt, og han havde da også tænkt på helt at trække sig, men han havde besluttet, at islamisterne ikke skal vinde, hvorpå han tilføjede: ”Jeg vil give mit liv for demokratiet, hvis det er nødvendigt”. Det lød som noget, de gamle frihedskæmpere kunne have sagt. De var også gode til at udholde presset under krigen, men efter krigen var det svært for dem at finde balancen. Naser Khaders kamp mod de fundamentalistiske muslimer er langtfra forbi. PET er stadig med. Og måske er det netop, fordi den kamp stadig går på, at vi alle har kunne iagttage hans forvandling fra en mand, der frimodigt udtalte sig kort og klart om dit og dat til en partileder, der talte sort en valgkamp igennem. Indtil i dag er beretningen om Naser Khader en fortælling om en mand, der fik større personlig opbakning end nogen anden politiker i nyere tid, men som manglede nære politiske allierede, der kunne bakke op i stedet for at bakke ud.
Heldigvis er historien om Naser ikke slut. Han mangler bare en ny alliance. Det er der intet nyt i.
10. februar 2008 kl. 12:05
“har Marianne Jelved på et møde hos imamen Abu Laban lovet dem, at Naser Khader aldrig vil blive integrationsminister. Det knækkede Naser. Ét var, at alverdens vrede muslimer var efter ham, noget andet var, at hans egen partileder havde haft møde med fem af de mest fjendtlige herboende muslimer, uden han vidste det. At hun kunne finde på at alliere sig med dem i stedet for med ham. Selvfølgelig kunne han herefter ikke på sigt blive i det parti. ”
Det er muligvis den måde politik føres på i Syrien eller Ægypten, men for et enkelt medlem at udtale at man VIL have en bestemt ministerpost på et tidspunkt hvor ens parti ikke er i nærheden af nogen regeringsposition. Denne uhørt selviske optræden har nu reduceret det Radikale Venstre fra 17 til 9 mandater, og en overgang endog bragt selve det borgerlige flertal i fare, idet mange Venstre og Konservative vælgere blev lokket af hans bragesnak ved sidste valg.
Det var ganske forstandigt af Marianne Jelved at afstemme sine synspunkter med imamerne. Hun har ret til at mødes med hvem hun vil, og har generelt et bedre blik for sammenhængskraften i det danske samfund, mend Naser Khader er partshaver i den konflikt som Muhammedkrisen var udtryk for.
Marianne Jelved forstår garenteret at mange ,som den kære Abu (Fader) Laban (Ære være hans minde) - som flygtede fra Jaffa i 1948 ved hånden af sin Fader og Moder og kom til det mistrøstige Gaza (idag reelt verdens største koncentrationlejr - med verdens højeste befolkningstæthed - med 1,5 millioner indbyggere på et areal på størrelse med Langeland)- efter ydmygelsen fra de fremmede kolonisatorer i 1948 og igen i 1967 vendte sig, og søgte trøst , i Islam.
Selve den ulykkelige Muhammedkrise og dens efterspil tog livet af den kære Abu (Fader) Laban, er jeg overbevist om. Selve hans formening og udgangspunkt var og blev, at den hellige profet ingensinde må afbildes, således som islamisk t-r-a-d-i-t-i-o-n foreskiver.
10. februar 2008 kl. 14:18
Hvor ved du fra, at Marianne Jelveds påstådede møde med Abu Laban ikke var af hensyn til Naser Khaders egen sikkerhed?
Hvorfor tror du på det værste i et menneske. Og hvad med Naser Kharders egen optræden.
Hvorfor kommer du med disse påstande, der hverken gavner Naser Kharder eller andre.
10. februar 2008 kl. 15:35
Re; Alf Vestergård. Mig bekendt døde Abu Laban af kræft.
Det er trist, at den hjemlige politik og debat skal være præget og påvirket af Mellemøstens had og ufordragelighed.
Uanset om man sympatiserer med Ny Alliances politik eller ej, er det også fejt og tarveligt, at en politiker som Malurt Aamund svigter sine vælgere og Naser K. i en hård tid.
At Akkari, som Danmark tog sig af da han kom hertil som flygtning og appelerede om hjælp til sin familie, efterfølgende vender Danmark ryggen i Muhammedkrisen var en overraskende måde at vise sin tak på.
At han og andre vil Naser K. det ondt, så han må have politibeskyttelse, er vel igen en udspringer af den mellemøstnlige had kultur. Mig bekendt har Naser aldrig “talt ondt” om hverken islam eller dens profet.
Men det virker åbenbart på samme måde som at være medlem af en bande, hvor der er dødsstraf for at melde sig ud af foretagenet. For….hvad er det der gør, at mennesker - udover at være uenige med Naser K. - går så langt som til at give ham dødstrusler.
Jeg er ikke enig med Ny Alliances politik, men Naser K. fortjener allivel lidt medvind for at tage luften ud af blok politikken og give mulighed for et bredere samarbejde i Folketinget.
10. februar 2008 kl. 16:15
Som Alf (udtales formodentlig Ali) allerede har illustreret i især sidste del af sit indlæg, så har vores etisk korrekte præst bevæget sig ind i et ganske anderledes potent spændingsfelt, end definitioner af tro og etik. Og jeg vil da først takke for historien, det er jo altid spændende af få lidt nutidshistorie fra en alternativ vinkel, men den bidrager jo ikke med så meget nyt. Det radikale venstres alternative virkelighedsopfattelse under Jelved er jo velkendt (den anden vej??), og der er vel heller ikke nogen der er i tvivl om det pres, Naser lever under.
Men jeg synes alligevel der mangler en erkendelse, nemlig at politik er et håndværk hvor tro ikke rækker, der skal også evner til. Der er blevet skabt et parti på ryggen af en stor og velfortjent personlig popularitet, og idegrundlaget var vel også i orden, selvom jeg ikke selv køber præmissen om manglen på borgerlig anstændighed, så er der masser af andre der køber den.
Langt de fleste politikker har formodentlig en tro på det de står for, der rækker langt ud over den almindelige pligtfølelse vi andre passer vores arbejde med, så Naser’s tro på sit projekt gør ham ikke anderledes end andre politikkere. Han har stået midt i øjet dansk politiks heftigste orkan, integration, og har gjort det med en personlig integritet og gennemslagskraft som ingen andre, og det er der han har skilt sig ud.
Det der har manglet er evnen til at udmønte det i realpolitik. Det nytter ikke noget at have troen og et salgbart projekt, hvis man ikke har de realpolitiske evner til at gennemføre det. Det er selvfølgelig ikke bare Naser der har fejlet her, men i lige så høj grad dem, der har været omkring ham i processen, herunder selvfølgelig ikke mindst hans medkumpaner i stiftelsen. Ny alliance er et parti, der lyder som en god ide, men som ved nærmere eftersyn har vist sig som tomme kalorier. Lidt ligsom lagkage, det smager godt en dag eller to, men man kan jo ikke leve af det, og når man så stiller sig op på TV og ikke aner hvad ens egen skattepolitik er, så skal det gå galt. Så troen var der helt sikkert, men substansen manglede. Så kan man teorisere over at det havde gået anderledes hvis “kræfterne” var der, men så er vist tilbage i afsnittet for tro.
Men jeg vil da gerne slutte med en opfordring til Naser om at komme op på hesten igen, og få det bedste ud af det folkelige mandat, der trods alt kom ud af valget. Enten ved at forsætte med NA men du skal også være velkommen i mit parti Venstre (hvis det stod til mig), hvis det er det der skal til for at du kan komme ind i en lidt mere veldefineret dagligdag. Jeg synes i hvert fald det ville være synd for dansk politik at miste et af sine klarest lysende ikoner.
10. februar 2008 kl. 16:39
Det er hårdt for Naser Khader. Ingen tvivl om det. Men jeg kunne ikke drømme om at sætte mit kryds af medlidenhed til en politiker. Heller ikke fordi en politiker har kønne øjne. Jeg stemmer på et partis politik eller en politikers visioner og synspunkter, som jeg finder fornuftige og mest frugtbare.
Det Radikale Venstre er helt gået bag af dansen. Under Muhammedkrisen mødtes Niels Helveg også med imamer. Det siger alt om de radikale.
10. februar 2008 kl. 16:51
Billedet af livet, inklusive det politiske, dannes af facetter, og Kathrine Lilleørs bidrag til en klarere og ærligere forståelse af den foreløbige historie om Ny Alliance og Naser Khader, fremstår både dyster og befriende.
Givet mangler endnu nogle forhold at blive fremlagt og forklaret; ærligt!
Naser Khader har levet og lever under et pres, som de færreste ville klare. Og let er det, at konstatere, at lanceringen af Ny Alliance havde haft bedre muligheder på et senere tidspunkt. Og på et i højere grad politisk udbygget og organisatorisk fundament.
Der skal en gruppe af stærke, erfarne og ekstremt engagerede mennesker til at genrejse Ny Alliance på det oprindelige idégrundlag. Findes disse mennesker?
Og det religiøse?
Det kan ikke gå hurtigt nok med lovgivningsmæssigt at henvise alle religiøse manifestationer og aktiviteter til det enkelte menneskes privatsfære. Der er to slags pest for de demokratiske processer: spindoktorer & religiøse aktivister.
10. februar 2008 kl. 16:57
Kære Kathrine,
Hatten af for dit forsvar af Naser Khader. Når man ikke selv har prøvet det, er det nok umuligt at sætte sig ind i det pres, det må være at leve med mangfoldige hadefulde trusler på livet. Det er også godt at blive gjort opmærksom på, at de Radikales helt uforståelige og naive holdning til islamisk fundamentalisme, naturligvis må have gjort Naser Khaders medlemskab af/tilhørsforhold til partiet uudholdeligt i længden.
Men på trods af, at manden og hans bevæggrunde fortjener al mulig sympati, og i brede kredse også får det, så er man nødt til at konstatere, at Ny Alliance blev lanceret og dannet på et alt for løst grundlag. Hvis dagens baggrundsartikel i Berlingske står til troende, blev Ny Alliance dannet/lanceret
- uden stifterne havde formuleret et politisk indhold
- uden nogensomhelst struktur og organisation (man havde end ikke afstemt lederrolle)
- på trods af stifternes uenighed om helt grundlæggende politiske emner
Det i sig selv er forbavsende amatøragtigt, og har under alle omstændigheder gjort Naser Khaders efterfølgende optræden som partileder helt umulig, for hver gang han har skullet svare på et kritisk spørgsmål om politiske emner, har han ganske enklet ikke haft et svar, der repræsenterede partiet.
Synd? Ja! Selvforskyldt og amatøragtigt? I den grad!
10. februar 2008 kl. 17:13
[…] Det kræver sin kvinde at lede et parti med anstændigheden på programmet. Der findes, kan man forstå af dette, er større perspektiv af anstændighed der byder én at bruge ….. uanstændige metoder mod en fra egne rækker, oven i købet en med dødstrusler hængende over hovedet (LFPC): Naser konfronterede på et gruppemøde i begyndelsen af april 2006 Jelved med udtalelsen [fra en imam, på skjult kamera (LFPC)] om, at hun havde garanteret, at han aldrig ville blive integrationsminister. Hun nægtede, at hun havde lovet imamerne noget som helst. Men hun indrømmede, at hun midt i, at Naser stod med de alvorligste trusler på livet nogensinde, var gået til møde hos Abu Laban, uden at fortælle Naser det. Naser Khaders manglende alliance […]
10. februar 2008 kl. 19:03
Det er da et sympatisk billede der tegnes af Naser K. og ganske sikert i god overensstemmelse med mandens personlighed og af de problemer han har vaeret igennem. Men, det er jo ikke det sagen om Ny Alliance drejer sig om. Naar man analyserer de vidt forskellige begrundelser initiativtagerne til partiet havde for at engagere sig, saa forekommer det indlysende at projektet ikke kunne lykkes. Naser K. gik ind i partiet for bl.a at medvirke til en mere realistisk politik paa flygtninge og indvandreromraadet end den der er tilslutning til i det Radikale Venstre, og Gitte Seeberg for at fravriste DF indflydelsen paa asyl- og integrationsomraadet. De oenskede altsaa at foere idepolitik paa et bestemt omraade. De blev ledsaget af andre, saavel indenfor den snaevre partigruppe, som udenfor (det private erhvervsliv) som foerst og fremmest oenskede at foere en ultra- liberal politik paa isaer skatteomraadet. Det kraever ikke megen politisk indsigt at forstaa at en ultraliberalistisk politik ikke kan samle et flertal i det danske folketing. Det har Anders Fogh for laengst erkendt. At det heller ikke var muligt at faa flertal for en human asylpolitik har NA nu selv bidraget til. Eksistensberettigelsen for partiet har aldrig vaeret der.
10. februar 2008 kl. 19:24
Hej Kathrine,
Det var dog et forfriskende input, netop hvor alle har travlt med at dødsdømme NA, og fremhæve alle fejldispositioner, så er det rigtigt sundt at kigge tilbage og se hvordan startede det.
Desværre er de fleste indlæg gået i grøften og kører med på den generelle NA har selv været skyld i alle problemer etc.
Jeg tror faktisk at Nasser havde stået stærkere ved at være sig selv, og gå til valg på det der drev ham væk fra R.
Desværre slog han sig sammen med andre der havde helt anderledes prioriteringer og så startede derouten.
Nej Nasser vend tilbage til indvandrerproblematikken, den kan sagtens hente en god håndfuld mandater.
10. februar 2008 kl. 20:41
Interessant analyse - og Kathrine Lilleør har fat i adskillige gode pointer. Jeg tror så, at der er endnu flere facetter bag Khaders og alliancens nedtur.
Èn er, at Khader med Ny Alliance pludselig skulle markere sig som kompetent leder, både overfor egne folk og i vores (omverdens øjne) og her er han faldet igennem. En ting er nemlig at være oppositionspolitiker med enkelte, afgrænsede mærkesager, noget helt andet er det at træde i karakter som leder og heldhedspolitiker, der har styr på sit stof.
Èn anden er, at han måske nok ikke er så taktisk dreven og det er en mangel i det knivskarpe taktiske spil på Christiansborg, ja i det taktiske spil, der foregår overalt (virksomheder, organisationer, foreninger etc.) hvor mennesker søger personlig indflydelse og position.
Der er givetvis flere. Det ændrer imidlertid ikke på at Khader er et sympatisk menneske med et umenneskeligt pres. Men det forklarer nok hvorfor han ikke er slået til i den mission, som han med Ny Alliance har kastet sig ud i ….
10. februar 2008 kl. 21:14
At de radikale har nært samarbejde med de mest ekstreme islamistiske kræfter i Danmark, er intet nyt. At de radikale er villige til at sælge ud til ekstremister, er ej heller nyt.
Men hvorfor fortæller du ikke i din rosende fortælling, om din ven, at han støtter grupper i Libanon og på vestbredden som kæmper imod demokratiet og ønsker at udslette staten Israel og drive alle jøderne i havet. Men måske er det ødelæggende for det glansbille Katrine Lileør ønsker at fremstille Naser Khader i.
At Naser Khader har haft problemer med at få støtte til sine ønsker, da han var medlem af de radikale, er ej nyt. Men måske skulle han lære at samle et flertal? men han valgte den anden løsning, at starte sit eget. Det er fint, men det gjorde at han fik et nyt ansvar og her har det vist sig at han ikke var god nok.
For Naser Khader er god til at sælge sin politik. Måske fordi han er vellidt blandt mange journalister? og fordi indtil oprettelsen af Ny Alliance, var der aldrig blvet stillet kritiske spørgsmål til ham.
Hr. Khader havde måske gode venner blandt journalisterne, og havde måske også samlet en række populære personer, i sit nye parti. Men han glemte at et parti, er mere end indpakningen.
Det har også vist sig, at de populære personer ikke var enige om meget. Dette førte til pinlige situationer.. ikke mindst da han selv skulle svare på partiets økonomiske politik, et emne han tydeligt ikke var vant til, og derfor fejlede han fælt.
Folk som Katrine Lileør kan altid påstå at det var de andres fejl, at Ny alliance indtil nu er totalt fejlet. Men realiteten er vel at Hr. Khader ikke var godt nok forberedt, ikke er en god leder og han ikke samlede de rigtige personer rundt om sig.
Hr. Khader havde enorm støtte fra alle journalister, og blev behandlet som en lille gud. Men selv guder skal levere, og det viste sig hurtigt at han ikke kunne levere selv det mindste. Da han samtidigt havde samlet sig en af de største samlinger af populistiske landsbytosser, så gik forvandlingen fra success til fiasko hurtigt.
Jeg tror dog, at hvis de vil så kan partiet overleve. Men det vil kræve meget, og spørgsmålet er om de kan levere. Ny alliance har stadig stor støtte i journalistiske kredse, og hvis de en dag får formuleret noget politik så er der sikkert også vælgere.
10. februar 2008 kl. 22:03
Alf Vestergård - enten er du naivist, ellers er du blevet indoktrineret (ære være dit minde)
10. februar 2008 kl. 22:14
Der er gået en forsvarsadvokat tabt i K.lilleør.
Hvordan kan Khader tillade sig at kræve at blive integrationsminister ?
Akkaris retorik er næppe noget der bør skræmme, al den stund arabsik talemåde kan være nok så
malerisk.
Det er trist at Khaders mor har måtte fraflytte
Nørrebro, en skæbne hun deler med mange indfødtekristen såvel som jøder, som får en fornemmelse af at Mellemøstens stridigheder er bragt med herop.
At tale med to tunger er jo ikke en fremmed ting for de radikale og kan Khader helt sige sig fra at gøre brug af samme evne.
Men at danne et parti med det formål at få fjernet Pia Kjærsgaard virker udemokratisk idet det er en hån mod de mange som ønsker Pia Kjærsgaards indflydelse.
hvad blev der af det fond som Khader ville stifte til fordel for fattige palæstinaarabiske børn ?
Mange politikere modtager jo trusler, og ikke nok med det, vi så Rikke Hvilshøj få sat ild i sit hus, det samme er overgået en politiker i Tåstrup.
Da Anders Fogh blev overdynget med maling af en
bzer råbte han end ikke svin, og en politiker må selv i pressede situationer kunne bevare fatningen, hvilket Khader har vist ikke at kunne.
Og hvad med lidt kristen barmhjertighed til
ensomme syge unge og ældre indfødte,alt for mange grupper svigtes til fordel for ungdomshusballademagere og forskellige grupper af lovovertrædere.
11. februar 2008 kl. 01:49
Interessante oplysninger om Marianne Jelved. Men ikke overraskende.
11. februar 2008 kl. 08:14
Hvorfor er det blevet ukorrekt og nærmest landsskadeligt at mødes og drøfte problemerne med anderledes tænkende personer - som fx en imam.
Jeg var så naiv og troede at dialog og samarbejde var bedre end åben krig. Hvis der er at være naivist, som bl.a Karen Jespersen kalder alle andre med et andet livssyn end hendes eget for, vil jeg gerne ha´den titel.
11. februar 2008 kl. 10:16
Tak for dit indlæg om Khader, der viser et mennesekeligt ansigt og en anden vinkel på NA og Khaders “bagage”.
Kan kun sige om Naser Khader: Jeg håber han finder styrken, til at stå det her igennem, jeg synes Naser har meget at byde på, og håber at det lykkes ham at opnå de ting han kæmper for, personligt som politisk!
Der skal være plads her i livet til at begå fejl - det vigtigste er, at man kan reflektere over dem og forsøger at ændre på dem. Jeg synes vi i Danmark - såvel hinanden imellem, som i medierne, har en kedelig tendens til altid at ville ha’ mennesker ned med nakken, som skiller sig lidt ud.
-Dorte
11. februar 2008 kl. 11:46
@Mara Toft
“Akkaris retorik er næppe noget der bør skræmme, al den stund arabsik talemåde kan være nok så malerisk”
Kulturrelativisme når den er allerværst. Skal vi acceptere dødstrusler, æresdrab, vold og kvindeundertrykkelse “fordi det nu engang er deres kultur” ???
11. februar 2008 kl. 12:31
[…] Snaphanen er en glimrende blog som nu har 2 skribenter. Hovedparten af islam-indvandrer-debatten kan overskues ved at besøge denne samt 3-4 andre blogs: Uriasposten, Hodja og Universalgeniet (Polemiken lever for tiden en pensionisttilværelse med mere musiske interesser). Folk har stadig ikke fattet, at kønsdebatten er lige så vigtig, men det får være.. På Snaphanen så jeg Kathrine Lilleørs rørende beskrivelse af Naser Khaders seneste år. […]
11. februar 2008 kl. 13:18
C. Hansen: “han støtter grupper i Libanon og på vestbredden som kæmper imod demokratiet og ønsker at udslette staten Israel”. Unuanceret anklage. Hvem?
Khader ønsker at enhver skal svare sit og er selv indvandrer. Hans ide om at de afviste skal spare op af arbejde til de rejser er perfekt for deres virkelyst og vores midlertidige mangel på arbejdskraft. Forslaget minder mig Californien hvor jeg har boet. Danmark skal tænke udenfor boksen.
11. februar 2008 kl. 13:20
Kære Kathrine Lilleør,
Din sympati for Naser Khader er rørende. Vi har alle brug for alliancer, som vi trives i.
Hils og ønsk ham alt godt.
11. februar 2008 kl. 13:40
Nu er jeg ikke den store Khader fan.
Men jeg finder det tankevækkende så få der bemærker den ekstreme illoyalitet i Jelveds handling.
Er det lederskab at gå bag sine folks ryg, og forhandle med “fjenden” uden at have haft en dialog med Khader om det fornuftige i dette ?.
Hvis jeg udviste et tilsvarende illoyalitet overfor mine medarbejdere, ville min arbejdsplads uden tvivl vinde kåringen om årets ringeste arbejdsplads.
11. februar 2008 kl. 15:10
Thomas Sillesen, hvis Marianne Jelved har haft den samtale med imamen, kunne det tænkes at hun tog den af hensyn for Kharders sikkerhed.
Hvorfor altid tro ringe om folk.
11. februar 2008 kl. 15:13
@Dorte
Man skal lige så lidt mødes med imamerne som man skal mødes med Johnny Hansen i Greve om nogetsomhelst.
De repræsentere formentligt lige få folk i befolkningen og hvad de mener skal bekæmpes, råt for usødet.
Historisk set har islam og nazismen tætte kontakter på grund af deres fælles had til jøderne, og ønsket om at undertrykke folk, så de er i høj grad eet fedt.
11. februar 2008 kl. 15:32
Jeg kan tilslutte mig Thomas Sillesens betragtninger vedrørende Marianne Jelveds ekstreme illoyalitet, således som sagen ligger oplyst af Kathrine Lilleør!
11. februar 2008 kl. 15:51
Vagn Bro men i Lilleørs historie får vi KUN historien fra Kharders og Lilleørs side.
Hvorfor skulle Marianne Jelved aftale noget modbydeligt mod Kharder. Hvad skulle hun opnå ved det?
Hvorfor ikke tro at hvis hun har taget det møde gjorde hun det af hensyn til Kharders sikkerhed.
11. februar 2008 kl. 15:52
Det var dog en klynkende beretning. Jeg har respekt for Naser Khaders beslutning om ikke at lade trusler afholde ham fra politisk deltagelse, stor respekt faktisk. Men min vurdering er, at han simpelthen ikke er eller har været nogen god leder, trusler imod ham eller ej. Han fik en position i det radikale venstre, der oversteg hans reelle formåen, og lidt til. Han ville aldrig blive formand i det radikale venstre, dertil er og var hans talent alt for beskedent. Hvilket er blevet pinligt klart for alle de seneste måneder.
Til Lilleør: Din beretning er fyldt med løse påstande, og ikke så meget andet. Hvor er de “faktuelle data” som du stiller i udsigt? Du skriver, som om det er fakta, at Marianne Jelved skulle have lovet nogle imamer, at Naser Khader aldrig bliver integtationsminister, som om det er “fakta”. Først senere skriver du, at Marianne Jelved benægter dette. Din dokumentation: en hemmeligt optaget kommentar fra en samtale i en bil, fra en uidentificeret person. Fra en gruppe mennesker, du i andre sammenhænge ikke tror på overhovedet. Det taler for sig selv.
Du antyder også, at det er det radikale venstres skyld, at Naser Khader ikke havde kræfter til at gøre Ny Alliance til en succes. Det står vidst også for sig selv.
Du skaber det indtryk, at Naser Khader bare gerne ville være i et parti, hvor han ikke skulle kæmpe så meget for sine synspunkter internt. I givet fald må man anbefale ham at oprette et heppekor og ikke et politisk parti, da der pr. definition er intern debat i et politisk parti.
Hvis konklusionen er, at trusler m.m. har taget så hårdt på Naser Khader, at han ikke kan klare kritik, så bliver han desværre nødt til at beskæftige sig med noget andet.
At Marianne Jelved holder et møde med nogle imamer, får dig til at skrive, at hun “alliere sig med dem i stedet for med ham”. Det at holde møder, er, til din oplysning, ikke det samme som at alliere sig. Men du går tilsyneladende mere ind for at afbryde al kommunikation med mennesker du er uenig med. Næppe noget frugtbart standpunkt for en politiker. Det var jo ikke djævlen selv hun holdt møde med, selv om du antyder det lidt. Man kan ihvertfald få det indtryk, at det er de personer, der er bagmænd i truslerne imod Naser Khader. Igen udokumenteret.
At en partiformand iøvrigt skal indhente tilladelse til at afholde “et møde” (uha), fra sine partifæller, er nok heller ikke særlig udbredt praksis, men fremstilles her som ganske kontroversielt at det ikke blev gjort.
Hvis man vil svine andre til, skal det i det mindste ske på dokumenteret grundlag, ellers kommer det som en boomerang tilbage til afsenderen.
11. februar 2008 kl. 16:06
Leif Knudsen
Husk imamerne er lige så forskellige som de kristne præster.
I den danske folkekirke i år 2008 er der præster, der ikke vil give kvindlige præster hånden eller prædike sammen med kvindlige præster, da bl.a. Poulus har skrevet at kvinder skal holde kæft.
Vi har vist ingen grund til at håne muslimerne. Vi var bare heldige at kvindefrigørelsen kom først til os.
Fx blev der først lige arveret mellem mænd og kvinder i 1920érne i Danmark, så heller ikke vores love har været meget anderledes end de muslimske.
Jeg håber på at de muslimske kvinder får gang i en kvindebevægelse, som de kristne kvinder har haft og ikke har afsluttet endnu.
11. februar 2008 kl. 16:59
@Dorthe:
“Vagn Bro men i Lilleørs historie får vi KUN historien fra Kharders og Lilleørs side.
Hvorfor skulle Marianne Jelved aftale noget modbydeligt mod Kharder. Hvad skulle hun opnå ved det?
Hvorfor ikke tro at hvis hun har taget det møde gjorde hun det af hensyn til Kharders sikkerhed”.
Hej Dorthe
Jeg har hverken skrevet eller antydet, at Marianne Jelved skulle have aftalt noget modbydeligt mod Khader - eller at hun ikke har gjort det af hensyn til hans sikkerhed.
Men det var illoyalt ikke at orientere eller rådføre sig med Naser Khader i en sag, som har med hans sikkerhed at gøre. Uanset hvad emnet for hendes samtale med imamerne var.
11. februar 2008 kl. 17:14
Tak Kathrine. En helt ny indfaldsvinkel på krisen i NA. At det Radikale pak har svigtet Khader kommer nok ikke som den store overraskelse. Men partiet blev hurtigt et samlingssted for folk med det eneste ønske at komme i folketinget. Rene rygklappere som svigter når den mindste modstand viser sig. Om Khader klarer sig politisk er et godt spørgsmål. Jørgen “søvngænger” næppe.
11. februar 2008 kl. 17:47
@ Vagn Bro
Sikke et gætteri Lillør har lagt ud.
Men grunden til at Marianne Jelved ikke har sagt noget kan være, at mødet slet ikke har fundet sted, eller ikke gav det ønskede resultat , eller …..
Mht til illoyat så har Kharder, hvist ikke selv været særlig illoyat over for Marianne Jelved. Det var jo uenigheden med ham, der var grunden til at Marianne Jelved måtte opstille sig selv som statsministerkandidat.
11. februar 2008 kl. 18:25
Tak for et meget interessant og relevant indlæg, Katrine Lilleør. Det burde få alarmklokkerne til at ringe hos enhver ægte demokrat.
Det er skræmmende at nogle med hjemsted på venstrefløjen og i Det Radikale Venstre er så opsatte på at bagatellisere de trusler mod demokratiet og den forråelse af debatkulturen, som visse rabiate islamister er ansvarlige for.
Jeg elsker Khaders rammenede betegnelse for sådan nogle: Halalhippier.
11. februar 2008 kl. 18:55
Hvad lille-jeg mener om HJEMMERØVERIER ?? og altid udført af Muhammeds disciple mod de vantro gamle Danskere ? Jaahmen, DET er da
kulturberigelse!! Sæælvfølleli har jeg da de
rigtige korrekte meninger, du tror da ikke at jeg er Raaciist ?? !!
Og det er da osse bare dejligt at vi er med i Schengen, så forbryderne kan suse over grænsen med 150 i timen og lave de helt store kup - og så bare suse ud igen. DET er da fremskridt?
Og politiet har altid noget statistik på lager, som beviser, hvor sikkert der er her i landet. BRAVO!
11. februar 2008 kl. 19:22
I øvrigt synes jeg, at Alf Vestergårds onde parodi, på en radikal partisoldat, er lige ved at gå over stregen.
11. februar 2008 kl. 19:49
DORTE
Som belærer Leif knudsen om at muhammedanske imamer er ligeså forskellige som danske præster.
Det er ikke korrekt, al den stund imamer SKAL
arbejde ud fra en lovbog som koranen er.
Vore præster har deres ret til at tolke, og
kristne tror på en person–Jesus, hvorimod muham-
medanere tror på en bog.En lovbog.Læs den.
Iøvrigt er biblen jo lignelser, rent billedsprog
netop åben for tolkning.
Den der bagatel med ikke at ville give hånd er
da ikke noget at blæse op– hvis man vil smittes med forkølelse evt. influenza skal man da bare ryste næver. Nogle gør det aldrig, og det er mest hygiegnisk—jo Dronningen gør–men så har hun da vist handsker på ikke ?
hvad angår de radikale –så deltog deres partisekretær så sent som 1987 i det østtyske bondepartis partikongres–og i en højrøstet tone hyldede sekretæren østtyskerne og ligestillede det østtyske bondeparti med det radikale venstre.
Der er/ var vel tre ismer–kommunismen,nazismen
og muhammedanismen.
Forresten til Dorte–profeten du vil omtale hedder ikke Poulus med Paulus. mvh
11. februar 2008 kl. 20:13
@ Jens
Jeg ved ikke snart ikke hvad, der er værst bagatellisere eller skræmme. Hvorfor ikke forsøge en middelvej.
Men jeg forstår ikke hvorfor Lilleør vil dæmonisere Marianne Jelved og helgen gøre Kharder. De er vel begge lige så fyldt med fejl og gode sider som alle andre.
11. februar 2008 kl. 20:42
@ marta toft
Tak for rettelsen i Paulus navnet. Godt du kunne tænke dig til det rigtige navn trods slåfejlen.
Men med hensyn til Koranen så bliver dem nu også tolket og udlagt forskelligt. Her er der heller ikke megen forskel.
Både kristendommen og islam har deres fundamentalister.
Hvorfor skal vi altid se på forskellene. Hvorfor ikke finde lighederne og lærer at leve side om side, i stedet for ustandseligt at komme med skræmmekampagner om hinanden.
Jeg håber stadig på at de muslimske kvinder får rigtig gang i en kvindefrigørelse, så de også kan komme væk fra afhængigheden af deres mænd, som det næsten er lykkedes de fleste kristne kvinder i vesten.
11. februar 2008 kl. 21:45
Dorte
Malin Lindgren citerede i politiken 11-6-91 en islamisk teolog for at sige :
Når to religioner står overfor hinanden er det ikke for at udveksle komplimenter, men for at slås.Jeg skal undlade at citere Sura 9,vers 5
i Koranen.
Men skal sådanne texter følges, og det siges det jo at de skal, så kan man ikke tillade sig
at bebrejde unge anden7tredje generationstilrejsende dersom de foretager kriminalitet og ikke vil integreres.
Mon ikke de intellektuelle muslimske forfattere som har peget på nødvendigheden af omskrivninger i koranen for opnåelse af fred i verden har ret….
Farshad Kholgis bog er også fremragende informativ.(Kholgi er ikke muslim ). mvh
11. februar 2008 kl. 22:01
Jeg har stor respekt for dig Kathrine, og ofte være inde at læse dine blogs, da de har været meget givenede.
Jeg må nok sige denne blogs er det tydens øl jeg endnu har set dig skrive. Der er på ingen måde en objektivitet i dit indlæg og du slynger ud med løse påstande om at Kharder er blevet slagt af “de Radikale” og Marianne Jelved.
De påstandet du henviser til er modsagt, og under hele Mohhammad Konflikten føg det med løse påstande - helt seriøst katrine, det kan godt være Nassar er din ven, men vil du forsvar ham - så gør det dog opjektiv..
Hviken partileder har ikke gjort nogen uden at spørger folketingsgruppen - jeg tror ikke..hvis det findes, må han/hun være handlingslammet..
Jeg kan godt lide Kharder, han er ikke nogen leder - eller nogen politisk mester han vil have, hans parti og forening som sit firma..
Det holder bare ikke - det er set to gange..
Jeg håber han finder sin hylde, det skal bare ikke være i politik - Pia Kjærsgaard må sætte unden for samme med V og K
held og lykke med dine blogs fremover -
Lars
11. februar 2008 kl. 22:28
Kathrine!
En smukt og stærkt skrevet tekst. Din indignation går rent igennem, og jeg deler den 100%.
Jeg er ganske enkelt dybt rystet over Marianne Jelved og hendes fuldstændige mangel på realitetssans. Hendes handling er forræderi mod den loyalitet og respekt hun burde udvise overfor Khader. Hun har ikke forstået dybden i den konfrontation vi står i.
Rystende er det også at genfinde dette i en lang række kommentarer fra en Alf Vestergaard (som tager førstepræmien), en Dorthe, en Jens m. fl. Debatten har jo altid haft sine landsbytosser - så lad os håbe at det er dem der er i spil her.
Jeg forventer at den øvrigt presse vil tage dette op - det er efter min mening en sensationel og meget afslørende beretning, som resten af Denmark burde delagtiggøres i.
Kudos til dig Kathrine Lilleør.
12. februar 2008 kl. 09:47
Jeg kunne godt tænke mig at få Marianne Jelveds, Nasar Khadars, Margrethe Vestagers og imamernes versioner. Det er et afsnit af Danmarks politiske historie, der må belyses fra flere sider og ikke kun baseres på halvanden kilde. Det handler trods alt om en politisk leders ageren midt i en af landets største udenrigspolitiske kriser i nyere tid.
Lilleør fortjener tak, fordi hun har bragt det frem.
12. februar 2008 kl. 10:20
Hej Dorte
Kathrine Lilleør skriver: “Naser konfronterede på et gruppemøde i begyndelsen af april 2006 Jelved med udtalelsen om, at hun havde garanteret, at han aldrig ville blive integrationsminister. Hun nægtede, at hun havde lovet imamerne noget som helst. Men hun indrømmede, at hun midt i, at Naser stod med de alvorligste trusler på livet nogensinde, var gået til møde hos Abu Laban, uden at fortælle Naser det”.
Synes du virkelig ikke, at Marianne Jelved i det mindste burde have orienteret sin partifælle Naser Khader om det pågældende møde med imamerne i en situation, hvor han var udsat for meget højlydte trusler på livet?
Jeg er i øvrigt sikker på, at Marianne Jelved har haft de bedste intentioner ved at deltage i mødet - både med hensyn til at gyde olie på vandene og med hensyn til Naser Khaders sikkerhed.
Men derfor er det alligevel illoyalt af Marianne Jelved, hvis hun virklig ikke har orienteret Naser Khader om sit møde med imamerne, mens han stod i den meget svære og farlige situation. Det ville af mange grunde have været det rigtige at gøre!
12. februar 2008 kl. 10:36
Malou Aamund har handlet klogt
Det er et stort problem, at det er alt for let for et nyt parti, at opnå adgang til Folketinget, når spærregrænsen er på kun 2%. Det frister frustrerede medlemmer af tinget til at etablere sig som nye partiejere.
Ny Alliance er et nyt eksempel, som glimrende illustrerer dette problem.
Nu gøres det til det store dyr i åbenbarringen, at de nye parti skulle hjælpe en lille flok ulovlige indvandrere til en almindelig tilværelse i Danmark.
Det er mere end tvivlsomt, at den store opmærksomhed partiet opnåede fra begyndelsen skyldes indvandringspolitikken. Sponsorerne fra dansk erhvervsliv, parate med den store tegnebog - så som Saxo Bank - har utvivlsomt mere haft i tankerne, at støtte NAs tanker om en flad skat på 40%.
NAs nedtur har vist, at det ikke bliver fra den kant, vi kan imødese en udvikling, som får has på topskatten.
Det tjener efter min opfattelse Malou Aamund til ære, at hun efter tumulterne i NA har indset, at projektet NA var en fuser; får vi nogen sinde en flad skat, bliver det ikke pga NA.
I partiet Venstre er der mange tilhængere af en flad skat - i folketingsgruppen så vel som blandt vælgerne. Malou Aamund skal være velkommen i Venstre, hvor jeg er sikker på at hun med sin begavelse og flid vil kunne gøre god gavn.
Hans Ole Hein
12. februar 2008 kl. 11:03
Tænk, at det er en sognepræst, der skal sætte spot på den vinkel. Men kommentarerne sår allerede nu tvivl om, hvorvidt mødet overhovedet har fundet sted, og hvad, der blev sagt. Nu må kyndige journalister træde til (hvor de så end har været før!). Værsgo, Berlingske, DR, TV 2, JP eller hvem der vil, kan og tør! Ring til Jelved og andre relevante kilder. Denne sag er for vigtig til at blive glemt - selv om det nok er det inderste ønske i Det Radikale Venstre.
12. februar 2008 kl. 11:13
Hvordan kan H.O.Hein dog mene at det er muligt
i løbet af få dage at skifte parti.
Når den synkende skude forlades er det vel ren
opportunisme, forventelig i jeg-generationen.
Besynderligt at Venstre tilsyneladende ukritisk
åbner porten. Der burde måske indføres en slags optagelsesprøve for at få klarlagt om partiskiftet sker til fordel for partier eller
udelukkende for personers karrieforløb.
Folket, det som skal tjenes,er vist ude af bil-
ledet i mange tilfælde.Tydeliggjort hos NA.
12. februar 2008 kl. 11:25
@ Vagn Bro
Hverken du, jeg eller Lileør ved noget om hvad og hvorfor Marianne Jelved gjorde eller ikke gjorde.
Det kan være at hun havde gode grunde til ikke at informerer Kharder. Derudover har Kharder heller ikke optrådt særlig loyalt over for Marianne Jelved.
Helle debatten bygger mest på sladder - for at sige det rent ud. Og er Kharders situation ikke for alvorlig til endnu en sladderhistorie om ham.
12. februar 2008 kl. 12:02
Lad os håbe, at der med Kathrine Lilleør’s ud-
meldinger kan blive kastet lys over diverse på-
stande. Det er alle vidst bedst tjent med - og
ja, utroligt at Naser Khader i ganske mange år
alligevel skulle finde sig i at blive holdt ne-
de.
Men partiet har jo nærmest overlevet sig selv,
støvet og uden fremdrift - og det mener jeg,
at Marianne Jelved til sidst selv bidrog kraf-
tigt til. Og der kan der ikke grædes over, des-
værre.
12. februar 2008 kl. 12:20
@Dorte:
“Hverken du, jeg eller Lileør ved noget om hvad og hvorfor Marianne Jelved gjorde eller ikke gjorde. . . . Helle debatten bygger mest på sladder . . .”
Hej Dorte
Af det indledende indlæg i denne blog fremgår det ud fra sammenhængen i teksten, at Naser Khader åbenbart har sagt til Kathrine Lilleør, hvad Marianne Jelved gjorde (hun mødtes med imamerne)og hvad hun undlod at gøre (fortælle Naser Khader om, at hun mødtes med imamerne), før hun på et gruppemøde blev presset til at fortælle ham det.
Kathrine Lilleørs videregiver tilsyneladende en oplysning fra en førstehåndskilde - nemlig Naser Khader selv. Det kan derfor ikke kaldes sladder.
12. februar 2008 kl. 13:42
@ Vagn Bro
Kald hvad du vil, men vi får KUN historien fra en side.
Jeg forstår stadig ikke hvad Lilleørs motiv er med at ville dæmoniserer Marianne Jelved og enda imod Kharders viden. Er det ikke iloyalt?
12. februar 2008 kl. 13:48
… og Naser Khader meldte sig ud af RV, da han så Elsebeth Gerner Nielsens tørklædestunt på arabisk TV på et amerikansk hotel, der ikke modtager arabisk TV. Hans troværdighed er minimal, og det er ikke særlig ærefuldt, at Lilleør bringer hans øvrige skrøner til torvs.
12. februar 2008 kl. 14:53
@Dorthe m.fl
Fatter I slet ikke rækkevidden af Lilleørs udsagn vedr. Jelved?
Forstår I ikke at Jelved ved at mødes med disse mennesker - fanatiske og farlige løgnere - er med til at legitimere dem og give dem følelsen af de skal høres af top-politikere. Det er en blåstempling af det der lige netop gør at Khader skal have politibeskyttelse?
Jelved skal forklare sig - så vi også får hendes version, men uanset hvad så tyder det på at hun har mødtes med disse lus - hvor det eneste rigtige havde været total isolation og foragt.
Hallalhippie er en for venlig betegnelse at anvende!
12. februar 2008 kl. 17:15
Hej Kathrine Lilleør,
Tak for at bekræfte at Ny Alliance var et magtprojekt for tre middelmådige politikkere der aldrig ville få magt i deres respektive partier. Sangen er lang, men inderst inde handler det vel kun om magt. Heldigvis lykkedes projektet ikke, for der er da ikke noget mere usmageligt end magt for magtens skyld.
Det er årsagen til Ny Alliances kollaps - og Khader har da gjort meget for selv at bevise at Jelved havde ret - han er hverken egnet som partileder eller minister for den sags skyld.
13. februar 2008 kl. 11:41
Det kan ikke undre nogen, at Marianne Jelved mødes med Imamer og indretter sin Radikale politik efter dette. For mig har Radikale altid stået som et parti der falder sit eget land og egne borgere i ryggen med deres forskruede politik. De er faktisk ret frastødende.
13. februar 2008 kl. 15:51
@Hans Ole Hein -
Helt ærligt - så blev NA kraftigt stiftet på,
at et VKO-flertal skulle brydes, hvor så Malou
Aamund springer over gærdet til Venstre. Det
er da vælgerbedrag om noget - uanset hvad man
måtte mene om de forskellige partier.
Ellers er det da at lyve for sig selv.
Og det var efter kort tid - måske taktisk klogt
at springe fra NA i tide, hvem ved, men på så
kort tid. Så er der virkelig tale om fra start,
at Malou Aamund har haft en ringe vurderings-
evne.
14. februar 2008 kl. 15:21
Til Jens, hvor har du ret.
Det er ulideligt at se hvordan tingene konstant bliver vendt på hovedet, nu er det pludselig SÅ forfærdeligt, at to morderiske tunesere skal udvises. Nu er ikke den stakkels tegner det er forfærdeligt for.
Alle de kriminelle udenlandske knægte der hærger vores byer og land burde drønes tilbage, hvor de og deres familer kommer fra. De KAN og VIL ikke leve i et godt fredeligt og lovlydigt land.
De kan IKKE lide at være her. De kan slet IKKE lide os danskere. Ud med dem, det kan ikke gå for hurtigt.
Jeg bliver vred, når jeg oplever, hvad vi danskere skal finde os i fra utaknemmelige udlændinge, forræderiske ventrefløjs partier, som mener vi er SÅ berigede af at have den slags elementer som naboer. De lever ikke selv side om side med dem.
Måske skal danskere sige højt og tydeligt som Seebergs slogen NOK er NOK.
14. februar 2008 kl. 16:56
Til KLH
Problemet med den administrative udvisning og dermed uden fremstilling for en dommer bryder med befolkningens retssikkerhed.
For mig er retssikkerhedden en lige så vigtig menneskeret som ytringsfriheden. Derfor mener jeg ikke man kan give køb på retsikkerheden for at sikre ytringsfriheden. Derudover kan en privat persons liv vel ikke være så vigtig at landet skal overtræde landets retsikkerhed.
Det lyder kynisk - jeg beklager - og understreger at jeg absolut tager afstand fra evt. planer om et mord. Men det kan ikke være landsskadeligt og derfor kan denne § ikke anvendes.
14. februar 2008 kl. 18:13
Jeg må erkende, at for mig betyder ytringsfriheden for en dansker (tegner) som kun gør sit arbejde, som må leve under jorden p.g.a. en barnlig harmløs tegning mere end retssikkerheden for to tunesiske kriminelle.
Endvidere er denne udvisningslov vedtaget af alle partier i folketinget, selvfølgelig uden Enhedslisten. Men som altid kryber venstre partierne uden om alle aftaler, når det virkeligt gælder.
14. februar 2008 kl. 18:37
Kære Kathrine
At Marianne Jelved aftaler med nogle imamer,at
Kharder aldrig kan blive integrationsminister,
er vel i denne forbindelse irrelevant, da de radikale på det tidspunkt, end ikke var nær en ministerstol.
Marianne gjorde selv en ende på sin (stats)ministerdrøm, ved at pege på sig selv i sin radikalitet på naivitetens overdrev.
At det er gået så skidt for Khader og Co. med
NA kan der være mange grunde til. Det kan være manglende lederevne hos en eller flere af stifterne.
Et sammenrend af såkaldte kendisser med deres mere eller mindre heldige bemærkninger (ingen nævnt ingen glemt) har bestemt heller ikke gjort det nemmere for partiet.
Det virkede mere som en hobby for nogle eller en måde at fordrive deres otium på.
Jeg betvivler ikke på nogen måde dine ord, men det ville nu unægteligt have været rart at have hørt dem direkte fra Kharders mund.
Jeg vil lægge hovedet på bloggen og påstå at der er mere i denne sag.
15. februar 2008 kl. 08:05
@C.E. Andersen:
“At Marianne Jelved aftaler med nogle imamer,at
Kharder aldrig kan blive integrationsminister,
er vel i denne forbindelse irrelevant, da de radikale på det tidspunkt, end ikke var nær en ministerstol”.
Nej, det er tværtimod irrelevant, om de radikale var i nærheden af en ministerstol.
Mon ikke din kone ville mene, at du var dybt illoyal, hvis du uden hendes vidende holdt møde med hendes værste fjender, at du nok skulle sørge for, at hun aldrig ville blive integrationsminister.
Og det uanset, om du er i stand til at forhindre det - eller om din kone har en realistisk mulighed for at blive integrationsminister.
Jeg tror, at din kone vil blive meget vred på dig, hvis du uden hendes vidende holder møde med hendes værste fjender og diskuterer hendes jobmuligheder med dem.
15. februar 2008 kl. 09:44
@ Vagn Bro
Vi ved da ikke om Jelved skulle ha aftalt noget om Kharder som eller ikke som integrationsminister. Hvorfor debatter ud fra løse påstande og om noget vi ikke ved.
I mine øjne er Lilleør, da mere illoyal end Marianne Jelved beskyldes for at være. I Lilleørs tilfælde kan vi alle læse sort på hvidt , at hun skriver dette uden Kharders viden. Mht Marianne Jelved har vi kun beskyldningerne fra anden hånd.
@KLH
Det er tilladt at blive klogere. Ja det har selv Fogh Rasmussen erkendt mht til klimaspørgsmålet, en skattereform osv,osv…..
Men problemet gælder ikke kun de 2 tunesier. Det er et problem for hvordan Danmark fremover vil behandle folks retsikkerhed om det skal være i strid med de konventioner vi har underskrevet og vel også imod vor Grundlovs 3-deling af magten. Det er nu mere det der bekymrer mig. Derfor håber jeg at Højesteret får lov at tage sagen op i lighed med Tvinloven.
15. februar 2008 kl. 10:21
@Dorte
Lilleør skrev: “Imamen, som man ikke helt kan høre, hvem er, siger, at heldigvis har Marianne Jelved på et møde hos imamen Abu Laban lovet dem, at Naser Khader aldrig vil blive integrationsminister. Det knækkede Naser. Ét var, at alverdens vrede muslimer var efter ham, noget andet var, at hans egen partileder havde haft møde med fem af de mest fjendtlige herboende muslimer, uden han vidste det. At hun kunne finde på at alliere sig med dem i stedet for med ham. Selvfølgelig kunne han herefter ikke på sigt blive i det parti”.
Der foreligger klart den mulighed, at Marianne Jelved er blevet misforstået eller er blevet overfortolket af imamerne. Og Lilleør refererer da også Jelved for at have nægtet at have lovet imamerne noget som helst. Men det er under alle omstændigheder skidt, hvis imamerne har forstået hende sådan.
Til gengæld ser jeg ingen grund til at tvivle på Lilleør, når hun skriver, at Jelved indrømmede, at hun havde haft møde med fem af de mest fjendtlige herboende muslimer - uden Naser Khader i den livstruende situation, hvori han befandt sig, var orienteret om mødet.
Det er det, som jeg anser for at være illoyal optræden af partileder Jelved overfor et medlem af sin egen folketingsgruppe.
Om Lilleør ved at viderebringe oplysningen i sin blog optræder mere illoyalt overfor Khader end Jelved, kan jeg ikke bedømme. Men da hendes ærinde tydeligvis er at støtte sin gode ven, må det i givet fald være en utilsigtet illoyalitet.
Marianne Jelveds illoyalitet ved ikke at orientere Khader om sit møde med imamerne kan muligvis skyldes ubetænksomhed - hvis vi nu skal undlade at tillægge nogen slette motiver.
15. februar 2008 kl. 13:16
Skulle Marianne Jelved menen kharder ikke skulle være integrationsminister, vil jeg give hende ret. Kharder har ikke og har ikke på noget tidpunkt haft kvalifikationer til nogen ministerpost….
15. februar 2008 kl. 14:41
@ Vagn Bro
Det er smukt, at du prøver at tage Lilleør i forsvar. Men i mine øjne virker hun lige så illoyal, som du mener Marianne Jelved skulle være.
Jeg har vanskelig ved at tro, at Marianne Jelved skulle ha´taget et evt. møde med imamerne for at skade Kharder. Mon ikke det har været med lige så smukke hensigter som du tillægger Lilleør.
Vi ved jo ikke hvad og hvordan det er eller om det er sket.
Beklager men jeg har vanskelig ved at skulle dømme nogen i denne fremstilling, der bygger på anden hånds kilder.
Kharder er vel forståeligt nok bange og mistroisk i en sådan situation, derudover virker det heller ikke som om han tilsidst gjorde arbejdet lettere for Marianne Jelved.
15. februar 2008 kl. 16:34
@Dorte:
“Jeg har vanskelig ved at tro, at Marianne Jelved skulle ha´taget et evt. møde med imamerne for at skade Kharder. Mon ikke det har været med lige så smukke hensigter som du tillægger Lilleør”.
Jeg har ikke givet udtryk for, at Jelved mødtes med imamerne med det formål at skade Khader. Og jeg kan ikke bedømme, om det var klogt af hende at mødes med dem.
Men det var hverken klogt eller loyalt, at hun ifølge Lilleør forsømte at orientere Khader om mødet med imamerne, hans vanskelige situation med trusler på livet fra muslimske kredse taget i betragtning.
Netop han burde i den situation, han stod i, være den første, Jelved som partileder havde rådført sig med - eller i de mindste orienteret om mødet!
15. februar 2008 kl. 16:53
@ Vagn Bro
Det kan være, at Jelved har tænkt, at Kharder havde bedst af ikke kende til hendes forsøg på at beskytte ham.
Det kan vi ikke vide.
Tak for debatten - jeg trækker mig, da jeg intet nyt har at tilføje udfra de få oplysninger vi har at “lege” med.
vh Dorte
15. februar 2008 kl. 17:21
@Dorte
Selv tak for debatten! Din argumentation har ført til, at jeg har revurderet min tilslutning til Sillesens udtryk “ekstrem illoyalitet”. Det er for voldsomt et udtryk i betragning af Jelved forseelse - som måske endda var en forglemmelse.
vh Vagn Bro
16. februar 2008 kl. 21:48
Vi må vel lægge til grund, at en imam - på et tidspunkt, hvor han mener sig “privat” sammen med andre imamer, siger, at “Marianne Jelved har lovet”? Som anført kan høres på båndet?
I øvrigt har jeg det utroligt dårligt med, at mennesker som Khader, Kurt Vestergaard og mange, mange flere ud over Europa får deres liv ødelagt af trusselskulturens vanvid. Som Hirsi Ali sagde forleden: ”Det er som at være dømt til fængsel på livstid”.
Dette umenneskelige svineri får for lidt opmærksomhed i den offentlig og politiske debat
Alf Vestergaards (øverst) taler henført om kære Abu (fader) Laban.
Laban der for åbent TV kamera og en fyldt moske omtalte Khader og Ali som ”rotter i hullet”. Reelt en dødsdom fra den kære Abu fader) Laban. Hr. Vestergaard - reelt en dødsdom – for hvad er det man gør ved rotter, når man ser dem i det fri, eller når man kan komme over dem i hullet?
Afskyeligt. Så afskyeligt at hr. Laban efter min opfattelse, alene på grund af den udtalelse, omgående burde være ekspederet varigt ud af landet. Helt ud.
Mener vi som samfund noget med at beskytte dem der trues (og med Alis ord idømmes straf på livstid), så bør vi slå meget hårdt ned på enhver der truer eller opfordrer til vold og trusler.
Det er simple mafiametoder trusselskulturen benytter sig af.
Og – kære Jelved og liste B. Den type mennesker bør man holde sig for god til at omgås.
18. februar 2008 kl. 12:20
Til Marta Toft: Paulus var altså ikke profet, men apostel!
24. februar 2008 kl. 15:53
Kære Kathrine!
Hvor er det godt at læse din blog om Naser Khader. I øjeblikket er det som om fokus på politik er ved at bliver en realitet i den lille folketingsgruppe, og det er jo sådan de mandater skal bruges.
Pressen har fået en del andet at skriv om end Ny Alliance og Naser.
I går lørdag den 23. februar bringer Berlingske et portræt af Naser, så det er fint, at vi får nye spot på ham.
For mig ser det ud som om han er ved at finde sin form.
I debatten på DR2 var han på hjemmebane i stoffet om de problemer vi oplever med de unge andengenerationsindvandrere, der brænder landet af.
Jeg er med i bestyrelsen i Ny Alliance i din nabokommune Furesø, vi satser på at være på klar til kommunalvalget, og så satser vi også på at partiet udvikler sig positivt nu. At organisatinen kommer helt på plads ved det kommende landsmøde.
Der har været lavet masser af fejl, som vi forhåbentlig har lært en hel masse af.
2. marts 2008 kl. 00:46
Kære Kathrine,
Tusind tak for opbakning. Du rammer plet!
Kh
Naser