Præst på bålet

Man brændte en præst på sankthansbålet i Tisvilde i år. En dukke med store hvid præstekrave og sort præstekjole gav efter for flammerne. Den ateistiske mafia slog til igen, og at ateismen er en brutal trosretning, har jeg længe vidst, spørgsmålet er så bare, hvor mange præster, der skal brændes, før den almindelige velfærdsdansker siger fra, og står ved sin kirkeskat.

Der var nemlig ingen, der greb ind, da en lille flok i procession skred rundt om bålet med præstedukken hævet mod sankthanshimlen, og derpå smed præsten på bålet. Præsteafbrændingen var ikke en del af det officielle arrangement, så præstedukken brændte side om side med heksen, mens folk så venligt til, og det formentlig kun var de sankthansfejrende præstebørn, der blev forskrækkede.

Det kan selvfølgelig bare være nogle dumme hoveder, der skulle provokere. Historieløse stakler, der er uvidende om, at Inkvisitionens præster faktisk forhindrede hekseafbrændingerne i at tage til i antal. 1400-1700-tallet i Europa var heksepanik-århundreder, og det var almindelige mennesker især i de små steder i Europa, der brændte kvinder på bål. Reformationen havde renset ud i helgener og skytsengle, men ikke fjernet Djævelen. Ondskab fandtes stadig, og Europas befolkninger ikke mindst heroppe mod nord led under krige, pest og nye magtforhold mellem stat og kirke. Ondt var det, og det onde skal som bekendt bekæmpes. Man smed derfor de stakkels kvinder på bålene og ville vel nok være blevet ved, hvis ikke kirken havde sat ind med jura og rettergang.

Ondskab findes, og folkeligt har man til alle tider krævet syndebukke. Før var det hekse. I dag er det – nåja præster. Eller os, der har et tydeligt religiøst ståsted. Kristen eller muslim. Det er sådan set ligegyldigt, for ateisternes vil i deres rasende korstog af med al religion. Væk med korset i Dannebrog. Ned med kors i klasseværelser. Af med tørklæderne. Ud med Jellingestenen af passet. For religion er roden til alt ondt.

Hvilket naturligvis er en misforståelse. Mennesket er roden til alt ondt. Det menneske, der vil have, at alle skal være som det selv. Det menneske, der vil bestemme over andre. Det har præster gjort op igennem historien. Ja. For præster er også mennesker. Men vi har længe ingen magt haft. Det sørgede Grundloven for. Heldigvis. Nu har ateister i Europa med deres religionsfjendtlighed i den ene hånd og et solidt tag i vidtstrakt fortolkninger af Menneskerettighederne i den anden stadig mere magt. Religionen er skadelig, hedder det.

Flammerne omkring præstedukken forleden svarer igen. Det er ikke religionen, heller ikke Folkekirkens præster, der genererer ondskab i tiden. Ondskaben kommer som altid fra mennesket selv. Fra folk, der tror, at det onde er alle de andre, der ikke er som dem selv.