Militante fædre
542 kommentarerDet er ”glædeligt”, at mødre, der nægter fædre samvær, bliver smidt i fængsel. Det mener formanden for Foreningen Far Claes Ludvigsen. Han finder det “glædeligt”, at sognepræst Sidsel Lyster har været varetægtsfængslet de seneste to uger, fordi hun nægter, at udlevere sin to år gamle datter til samvær hos faren. Foreningen Far har med Forældreansvarsloven af 2007 sejret ovenud, og nu begynder man at høste sejrens søde frugter. Mødre bliver sendt i fængsel som aldrig før.
Tag nu altså sognepræst Sidsel Lyster, der mener, at datterens far er psykopat, og datteren er tydeligt påvirket, når hun har været hos sin far. Det skulle man mene, at Sidsel Lyster ikke behøvede at stå alene med. Eller at barnets far behøvede at leve med hendes beskyldninger, for den sags skyld. Indtil for tre år siden havde de kunne hente hjælp hos det offentlige. Man kunne gå i til Statsforvaltningen, og så vurderede børnepsykologer med erfaring i disse sager de skilsmisseramte forældres gensidige beskyldninger, hvorpå om nødvendigt retten traf en afgørelse, der skulle sikre barnets tarv.
Men med ”Forældreansvarsloven” fra 2007 er det forbi. Nu har et skilsmissepar per automatik fælles forældremyndighed, og retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed ”hvis tungtvejende grunde taler for det”. Tungtvejende grunde kan vi ud fra en række sager, pressen har fundet frem, forstå ikke er vold, misbrug eller psykisk terror. Således står også en kommunikations- og psykologistuderende kvinde til at skulle tre uger i fængsel, fordi hun ikke kan betale de bøder, hun har fået, for at nægte sin eksmand samvær med deres femårige søn. Drengens far er stofmisbruger, færdes i kriminelle miljøer og truer hende jævnligt. Drengen er bange for sin far, og vil ikke hen til ham. Jeg går ud fra at Foreningen Far også her, finder det “glædeligt”, at loven sikrer denne fars rettigheder, så moren ryger i fængsel.
Det er soleklart, at børn ikke tilhører moren alene. Det er ligeså indlysende, at moren ikke skal have særbehandling i forhold til lovgivningen, men at fædre og mødre skal behandles ens. Men med formand Claes Ludvigsens udtalelse om, at det ligefrem er glædeligt, når en mor fængsles for at nægte faren samvær, afslører han Foreningens Fars militante dagsorden. Det gælder ikke børnenes tarv. Det gælder fædres ret. For enhver pris. Og til enhver tid.
Man kunne sagtens forestille sig, at der også var en mor, der var så skadelig for sit barn, at faren ikke ville udlevere barn. Hvorpå faren kom i fængsel. Ville Foreningen Far mon så hilse en sådan fængsling velkommen?
Jeg tror det ikke. Foreningen Far er jo nemlig en rabiat interesse-organisation for fædre. Og kun fædre. Af vejen kvinder og børn, løb for livet, flygt, hvem der kan, for nu skal fædrene frem.
542 kommentarer RSS feed
Hvor er det skønt at ikke alt er omkostningsfri fornøjelse. I har generelt indrettet et femiland, der strukturelt undertrykker mænd og bærer akademikusser gennem livet i guldstol.
Her har vi så et valg med konsekvenser: Den spændende playboy havde en mørk side. Det koster. Måske skulle hun have valgt anderledes, måske hun gør det næste gang. Lidt ydmyghed og ansvarlighed ift. livet.
Poetisk retfærdighed i Femiland, kan man vel kalde den slags :-)
Det er jo bare endnu et eksempel på, at lovgiverne ikke kan se børnenes interesser som primære. De har jo ikke stemmeret.
Derfor bliver det fædre og mødre der slås.
Giv ungerne stemmeret – så skal I se!
Hvis foreningen Far kan sige, at det er glædeligt, at kvinder kommer i fængsel ligefrem, altså fordi de ikke kan betale bøer, så er foreningen langt ude i deres krav – for:
Det er aldrig glædeligt nogen steder under nogen som helst forhold, at en far eller en mor kommer i fængsel, for barnets skyld.
Så – hvor er kærligheden til barnet i et sådant udsagn henne!
Sagen er vel, at hvis der er tungtvejende grunde til, at et barn ikke bør se den ene forælder, så må den anden forælder gå gennem systemet for at få ophævet retten til samvær. Det har hidtil været let for kvinder at sabotere samværet og derefter få tilkendt fuld forældermyndighed på grund af faderens manglende samvær. Det er fuldt fortjent at komme i fængsel for den praksis.
Hej Kathrine
Nu er disse sager kun belyst fra den ene af parterne i sagen og det kunne jo tænkes at der er andre sider af sagerne som ikke er kommet frem. Dette skal specielt ses i lyset af at sagerne har været i gennem retssystemet, og det er min erfaring (har desværre været igennem møllen)at det er kompetente personer som er tilstede i både Statsforvaltning og ved Domstole og at de forsøger at komme til bunds i de sager de er involveret i. Så jeg har derfor meget svært ved tro på at deres eksmænd er de store psykopater og narkomaner som de bliver gjort til. Jeg vil tro at hvis de stod frem så var der en helt anden historie (men for deres børns skyld holder de sig nok ude af mudderkampen, det ville jeg selv gøre).
Claus Ludvigsens udtalelse er ikke specielt klog, det kan vi hurtigt blive enige om, men din kommentar omkring Foreningen Far (som jeg ikke har nogen forbindelse til) virker lidt langt ude. Mit indtryk er at de har et rimeligt afbalanceret syn på tingene i denne type sager og de fleste af deres udmeldinger er med til at understøtte dette indtryk.
Lad os nu lige få en mere seriøs debat istedet for ‘pigerne’ mod ‘drengene’.
Kathrine Lilleør:
Du slår følgende fast:
“Foreningen Far er jo nemlig en rabiat interesseorganisation for fædre”.
“Rabiat” betyder: “Meget yderliggående og fanatisk, ofte med et voldeligt islæt”.
Det er da noget af en beskyldning.
Prøv at tjekke de svære fremmeord næste gang.
Tak Katrine Lilleør,
Og det er børn det handler om. Ikke pigerne mod drengene.
Og det virker virkelig kompetent statsforvaltningen og domstolene.
For det må da betragtes at være i barnets tarv at en mor til 3 små børn sættes i fængsel op til et halvt år.
Der er intet at sige til at Fru Lilleør forsvarer en kollega, ligegyldigt hvor ensidigt sagen belyses. Præster er jo højtuddannede, ligesom den anden kvinde i sagen. Er det ikke det eneste man bør tage stilling til?
Det ville da kun være glædeligt, hvis det ikke længere var omkostningsfrit at komme med injurierende udsagn mod sin eks og bruge børnene som våben for at få hævn over “stodderen”/”kællingen”.
Hvad med alle de fædre der bliver falsk og på det groveste anklaget af deres forsmåede eks’er for alverdens uhyrligheder hvorefter andre forsmåede kvindfolk i diverse nævn straks trækker i bremsen så disse fædre ikke må se deres børn i årevis?
Hvor er din sympati og kamp for dem Lillør?
Claes Ludvigsen ret beset uheldige udtalelse må ses i lyset af at det i helt utroligt mange år fuldstændigt ensidigt har været mødrene der har fået tildelt forældremyndighen. Det “glædelige” må vel gå på at dette nu ikke længere er tilfældet, og at der ikke tages særhensyn til mødre der overtræder lovgivningen; Ikke på selve de konkrete situationer, der jo åbenlyst er ganske ulykkelige for alle parter.
Udgangspunktet bør da klart være en fælles forældremyndighed, medmindre vægtige grunde taler imod dette. Det kan så diskuteres hvor vægtige disse grunde skal være – og hvor meget der skal til at bevise dem, siden alle kan kalde modparten psykopat – og her kan retspraksis muligvis trænge til en justering, men jeg vil mene at den nuværende ordning er klart bedre end det helt ensidige mødrevælde der var gældende førhen. Der var det morens tarv der blev varetaget.
At der nu reelt gribes ind over for lovovertrædelser begrundet i den overtrædende mors/fars helt subjektive og partiske opfattelse af konfliktforholdet (der oven i købet er i modstrid med statsforvaltningens), hvorved det sikres at det ikke er gratis at overtræde loven – ej heller hvis det sker af samvittighedsgrunde – ser jeg intet problem i.
Er der reelt en fare for de pågældende børn, så al min helt personlige respekt til de konkrete kvinders handlemåde, men det ændrer ikke på at de bevidst har valgt at overtræde loven, og derfor også bør ifalde tvangsmidler; også om de så har ret i hvad de siger.
Endvidere kan disse følger kan vel også sanere hvor langt folk er villige til at gå i konfliktoptrapningen i de mindre ekstreme sager.
Loven fra 2007 står for et snarligt eftersyn, -og noget må justeres, -faktisk hele vejen rundt.
Som det er p.t. er der een konkret taber: Barnet.
Den type “taber” sender samfundet næsten lodret ned ad stigen uden udsigt til nogensinde at få nyseren ovenvande igen.
Ligesom “behandlernettet” som ad kunstig vej fik frembragt et barn for to “retarderede” personer, -som alle vidste ingen jordisk mulighed havde for at være “forældre” i normal fortstand, -blot fordi det ville de gerne!
Behandlerne burde straffes for at skabe nye tabere.
Nå åbenbart er det nu “Militant”, at landets love overholdes.
Nogen gange kan man undres.
Med land skal lov bygges, var der vist engang en der sagde.
Var det også udtryk for en militant holdning til livet. ?
Hvor er “kong Salomon” henne? Børn er ikke en handelsvare, men den største gave man kan få. Barnets tarv SKAL gå fremfor alt. At voldelige fædre nu kan erhverve samkvem med deres børn er myndighed-overgreb af værste skuffe. Rigtige forældre går da gerne i fængsel for deres børn!
@ I.S. Hill Jensen, du skriver:
Kathrine Lilleør:
Du slår følgende fast:
“Foreningen Far er jo nemlig en rabiat interesseorganisation for fædre”.
“Rabiat” betyder: “Meget yderliggående og fanatisk, ofte med et voldeligt islæt”.
Det er da noget af en beskyldning.
Prøv at tjekke de svære fremmeord næste gang.
WJ: Jeg kan dertil tilføje at dette desværre ofte sker for Kathrine Lilleør.
Lilleør, som iøvrigt selv diskriminerer homoseksuelle i kraft af hendes hverv, beskyldte Outgames for homofobi.
Lilleør har senest skrevet et indlæg om en påstået mafiøs, ateistisk procession ved Skt. Hans i Tisvilde, som flere af de tilstedeværende (inkl. Frederiksborg Amts Avis redaktør for området) afviser eksistensen af. Denne ikke-begivenhed blev siden brugt til at fastslå at ateisme er brutalt.
Jeg anbefaler mit eget indlæg om emnet:
Kathrine Lilleør Mythbusters.
Naturligvis er det glædeligt at samværschikane straffes. Til dato har det kun været fædre, der kunne fængsles. Aktuelt har en indvandrerfar modtaget sin 4. forlængelse af fængselsstraf for ikke at udlevere børnene til moderen. Forklar mig lige, hvorfor det samme ikke bør gøre sig gældende for kvinder? Loven må da være ens for alle. Henvisningen til Statsforvaltningernes sagsbehandling i Lilleørs debatindlæg antyder, at den formår at behandle samværssager på en saglig måde. Dette er langt fra tilfældet. Hvilket kan konstateres af de samværsfædre, der har mistet deres kontakt til børnene. Lilleørs udtalelser om foreningen Far bærer præg af mangel på det hstoriske perspektiv og hvorfor, denne forening eksisterer. Lilleørs udtalelse er ikke en akademiker – eller for den sags skyld en præst – værdig. Iøvrigt skal man være varsom med at stemple en person som “psykopat”. Jeg er af den opfattelse, at denne diagnose kræver en lægelig undersøgelse. Præsten Sidsel Lyster har trods alt været kæreste – og fået børn – med faderen. Sidsel Lyster startede samværschikanen – Nu vil far have mere samvær. Og så er han blevet til “psykopat”. Der bliver brugt mange tricks i disse sager, og hidtil er det moderen, der har kunnet drage fordelene af påstande om incest, vold o.s.v. i kampen om forældremyndigheden. Desværre er der hidtil ikke idømt fængselsstraffe for sådanne alvorlige anklager. Vi skal glæde os over, at Forældreansvarsloven virker efter hensigten og langt hen ad vejen sikrer børnenes kontakt med begge forældre. I mine mange år med arbejdet med børn og unge i FDF og KFUM har jeg alt for ofte set at børn blev afskåret fra kontakten med deres far. Børnene udtrykte deres frustrationer med vrede og voldsomme indtryk af angst. Særligt drengenes forhold var problemtiske når de blev afskåret fra at se deres far. Nogle havnede i kriminalitet. Nogle fik en meget dårlig opvækst når mor ikke var i stand til at tage sig af dem. I nogle – meget grelle – tilfælde blev børnene overgivet til far. Men først efter års afsavn og omsorgssvigt fra moderens side. Skilsmissebørn klarere sig generelt dårlige og får sjældent en videregående uddannelse. De er også oftere syge. Jeg har set det for ofte. Derfor er Forældreansvarsloven det bedste tiltag i årevs for at sikre barnets ret til begge sine forældre. Og det hidtil bedste skridt for at sikre at forældremyndighedssager og sager om samvær ikke kun afgøres på grundlag af forælderens køn.
Jeg har normalt stor respekt for Lilleørs analyser men her kammer du helt over! Jeg har selv været igennem hele systemet med diverse beskyldninger fra min X. Da jeg var mand kunne jeg jo ikke besidde de følelser for mine børn, som jeg gjorde udtryk for, så jeg var jo bare en forsmået ex-mand der ville have hævn….sagde systemet!!!
Aldrig havde jeg troet at jeg skulle opleve denne Kafkaske behandling jeg fik hele tiden…også i Statsamtet!
Da hun så tog livet af sig selv blev hun så endelig diagnostiseret af de kyndige: Sociopat!
Og nu var der pludselig kø ved håndvasken.
Der er ALTID flere sider til en sådan sag og man kan ikke ensidigt dømme. Tingene er IKKE sort/hvide.
Den gang, var det forøvrigt en KVINDE der var formand for Foreningen Far.
Så ja, det er glædeligt at denne kvinde nu kommer i fængsel for sin chikanøse opførsel. Loven gælder også for hende og hun kan ikke bare digte historier efter for godt befindende. Det kunne en dommer heldigvis se lige igennem.
Sæt dig ind i tingene, Lilleør, før du bruger bombastiske dømmende udtryk. Det ville klæde dig!
Ret beset fængsles sognepræsten ikke for at tilbageholde datteren, men for at bryde loven.
Den gælder for alle, selvom man ikke er indforstået.
Om hendes mand er psykopat er ikke bevist, men han var ikke mere psykopat, end at hun var villig til at lade sig besvangre af ham.
Han kan fremføre, at hun er delutionær, og at hun hver søndag fremfører totalt usubstantierede påstande overfor en større menneskemængde, samt at hun tvinger datteren til at tage del i denne overtro. Det kunne få nogen til at mene, at hun også havde en psykisk defekt.
Hvis der ikke var tale om Folkekirken, men om en anden sekt f.eks Faderhuset, ville vi vel have set en noget anden reaktion fra blogejeren.
Alt i alt er det glædeligt, at loven anvendes, fordi den er tænkt som en forbedring i forhold til tidligere praksis.
Hvis den skulle vise sig, at have negative virkninger, må den revideres ligesom alle andre love, som ikke står mål med intentionerne.
Det er nu engang metoden, som anvendes i et retssamfund.
Ikke underligt, at flere og flere kvinder vælger at få børn med en donor i stedet for i et parforhold med en far af kød og blod. Og dette er kun begyndelsen, der kommer væsentlig flere af slagsen til.
Hej Bettina. Jeg forstår dit synspunkt: Mænd kan være ret kritiske m.h.t. valg af partner.
Sagen om fængslingen af sognepræst Sidsel Lyster fra Tirstrup Kirke på Djursland fortæller desværre en historie om, hvordan Forældreansvarsloven af 2007 også kan misbruges af egoistiske fædre, der er hamrende ligeglade med deres børn, når det kommer til stykket, for alt hvad de ønsker sig er, at bruge deres afkom som et ”krigsvåben” imod deres tidligere partner.
Ingen pragmatisk tænkende mennesker tror vel på, at en veluddannet teolog og præst lader sig fængsle i op til et halvt år for ikke at udlevere sin datter til faderen, hvis der ikke fra hendes side er nogle særlige bevæggrunde. Hvilket da også kommer til udtryk gennem hendes advokat Vivian Jørgensen i dagens udgave af Ekstra Bladet:
- Han har chikaneret hende og rettet henvendelse til gud og hver mand for at fortælle, at hun er en dårlig mor, fortæller advokat Vivian Jørgensen på vegne af sognepræst Sidsel Lyster.
Yderligere begrunder Sidsel Lyster sin adfærd med, at de sidste to gange datteren har været sammen med sin far, har pigen haft voldsomme reaktioner og grædt meget. Hun nægter derfor at udlevere datteren til faderen, indtil det bliver undersøgt og klarlagt, hvorfor datteren reagerer så følelsesmæssigt ekstremt efter to korte samkvem med ham.
Under alle omstændigheder har faderen til den fælles toårige datter et troværdighedsproblem med hensyn til menneskeligt intellekt og ansvarsfølelse, når han kan gå i Fogedretten og tillade en dommer at fængsle Sidsel Lyster, så hans datter mister sin mor i hverdagen, og nu kan opholde sig hos bedsteforældrene eller de sociale myndigheder.
En kærlig og ansvarsfuld far, et anstændigt menneske, der oprigtigt fokuserer på sin datters tarv, ville ALDRIG nogensinde tillade, at Fogedretten i Århus fængsler hendes mor, men trods alt bøje sig og indgå en ordentlig dialog om samkvemsretten, så barnet under ingen omstændigheder skal betale den menneskelige og følelsesmæssige pris for de to forældres uenigheder.
Imidlertid dokumenterer faderen til Sidsel Lysters toårige datter med sin adfærd, at han er fuldstændig ligeglad med, at hun skal undvære sin mor, der sidder i en fængselscelle. I hans univers er hans afkom blot et ”krigsvåben”, som han kan bruge til primitiv hævn og psykisk terror over for en kvinde, der ikke længere vil have noget med ham at gøre, og enhver fornuftig dialog er umulig med den slags mænd.
Sådan nogle mandetyper repræsenterer formand Claes Ludvigsen fra Foreningen Far, og hylder oven i købet fængslingen af sognepræst Sidsel Lyster med Forældreansvarsloven af 2007 i hånden, så en modbydelig og ondskabsfuld far kan få hævn over en kvinde, der har forladt ham, og med hjælp fra en helt igennem uansvarlig dommer i Århus, der burde smides på gaden for sin inkompetence.
Såvel Claus Ludvigsen som Katrine Lilleør bør holde sig for gode til at udtale sig om konkrete sager.
Det er en ærlig sag, at man som CL arbejder for at fremme en sag, og det er en ærlig sag som KL at foretrække en anden håndtering af denne slags sager end den nuværende.
Men at bruge ulykkelige mennesker som ammonition burde begge holde sig for gode til. Ingen af dem har indsigt til at kunne vurdere, hvad der er op og ned i denne sag, og diskussion ført i megafoner er sjældent nuanceret og dybsindig nok til at rykke noget.
Ole Brockdorf
“Ingen pragmatisk tænkende mennesker tror vel på, at en veluddannet teolog og præst lader sig fængsle i op til et halvt år for ikke at udlevere sin datter til faderen, hvis der ikke fra hendes side er nogle særlige bevæggrunde”
En god uddannelse, heller ikke som teolog, er vel nogen garanti for at moralen er iorden?
Hvis sagen er så ligetil som Lilleør og du synes af mene, var det vel aldrig kommet hertil.
Hvilke andre foreninger end “FAR” kæmper iøvrigt faderens sag? Ingen…
Jeg har tidligere haft stor sympati for Lilleørs synspunkter, men på det seneste har der været en del skæverter. Der er overhovedet intet belæg for at hævde, at foreningen “FAR” skulle være rabiat – andet end at Lilleør altså ikke deler deres synspunkter.
Ja hold da op og dem får man børn med….
Statsforvaltningen lytter ikke til de psykologer, de selv sætter på højkritiske sager og hvor den ene part ikke er i stand til at varetage en ansvarlig rolle overfor et barn.
Måske gør de det, når de er døde, men det er jo ikke nyt. Der skal jo lig på bordet.
Så det er ganske enkelt uanstændigt, at selv i sager hvor statsforvaltningens egne pskyloger har vurderet at samvær skal indstilles på kortere eller længere tid, gennemtvinges samværet af statsforvaltingen.
Familiecentrer fortæller med stolthed at de gennemsfører overvåget samvær med børn som har været invovleret i incestsager og som de siger: ikke engang på toilettet kommer de alene ud.
Så sådan er det altså at børn i dag behandles, fordi det er blevet politisk korrekt.
Tak for kaffe, siger jeg bare og godt jeg ikke er barn i dag og skal tvinges til et samvær med en mand der begår incest imod mig, er voldelig eller andet…Men det er måske i orden for den mandelige del af befolkningen?
Så hatten af for de kvinder der tager kampen op, rejser væk eller på andre måder er i stand til at varetage det ansvar der er, en forældres, nemlig at beskytte barnet.
Det er som altid i medierne kun den ene side der kommer frem, og den kan være meget fordrejet. Jeg er selv skilsmissefar, og har oplevet at måtte aflevere grædende børn til deres mor fordi de hellere ville være ved mig. Det kunne jeg stå frem og sige, det ville være sandt men det ville ikke være hele sandheden. Fordi mine børn oftest er glad for deres mor, jeg mener hun er en god mor men jeg har bare et tættere forhold til mine børn end hun har. Det høre også med til historien.
Så alle jer der hurtigt fælder dom ud fra mediernes dækning, tænk jer lige om igen, alle medier har en dagsordne, de har valgt side og vil vise deres side, de laver ikke objektiv journalistik mere.
Hvor svært kan det være. Vi bør være lige for loven, og det er uanset køn og uddannelsesniveau. I næste uge er det en far der ikke vil udlevere barnet med samme begrundelse. Det går bare ikke. Uvildige fagfolks vurdering og ikke morens/farens subjektive vurdering af en eks-partner må gælde. Det andet går simpelthen bare ikke i et retssamfund.
Også jeg mener,at Lilleør er ude på dybt vand. Vi får den tragiske historie fra een side, og det rækker overhovedet ikke til at kunne tage ordentlig og rationel stilling til sagen. VI har ikke været tilstede, da myndighederne afgjorde sagen, og VI kender ikke de involverede parter – endsige deres forhold. Og jeg forstår iøvrigt simpelthen ikke, at KVINDER kværulerer over, at retssamfundets love og regler også gælder for DEM. De plejer da ellers (tit med rette) at være i højt gear vedr. ligestilling.
KL prøver at dæmonisere en modpart, – er det passende at en præst gør så, – eller er det hvad man kan vente af en præst?
Lilleør, jeg finder det useriøst, når du ikke læser Claes Ludvigsens udtalelser i deres rette sammenhæng. Claes Ludvigsen(CL) er ikke en “militant far”. CL glæder sig over, at selvtægt og samværschikane for en gangs skyld ikke belønnes. CL ønsker, at lovens intentioner og paragraffer overholdes. Hvis man ikke retter sig efter domstolenes afgørelser, så kan det selvfølgelig få konsekvenser. Denne ulykkelige sag er jo endt i en blindgyde. Men inden Lilleør gør sin præstekollega til en uskyldsren engel, og CL til “den onde selv”, så skulle hun måske overveje sagens sammenhæng. Det kunne jo være, at Sidsel Lyster har en nedsat forælderevne. Sagen har været for Vestre Landsret, som stadfæstede dommen. Det er der nok en god forklaring på – dommerne har haft adgang til sagens akter, hvilket Lilleør næppe har haft. Det må være en forsimplet verden at leve i, hvis man tror, at der ikke også findes brådne kar hos præster, mødre med nedsat forælderevne – og fædre, som ikke er militante.
Lilleør, jeg finder det useriøst, når du ikke læser Claes Ludvigsens udtalelser i deres rette sammenhæng. Claes Ludvigsen(CL) er ikke en “militant far”. CL glæder sig over, at selvtægt og samværschikane for en gangs skyld ikke belønnes. CL ønsker, at lovens intentioner og paragraffer overholdes. Hvis man ikke retter sig efter domstolenes afgørelser, så kan det selvfølgelig få konsekvenser. Denne ulykkelige sag er jo endt i en blindgyde. Men inden Lilleør gør sin præstekollega til en uskyldsren engel, og CL til “den onde selv”, så skulle hun måske overveje sagens sammenhæng. Det kunne jo være, at Sidsel Lyster har en nedsat forælderevne. Sagen har været for Vestre Landsret, som stadfæstede dommen. Det er der nok en god forklaring på – dommerne har haft adgang til sagens akter, hvilket Lilleør næppe har haft. Det må være en forsimplet verden at leve i, hvis man tror, at der ikke findes brådne kar hos præster, mødre med nedsat forælderevne – og fædre, som ikke er militante.
“Militante fædre”, tjah opløbet til en kønskamp får KL lagt godt og grundigt op til her.
Når man ser på kilder og nøgtern information på sagen, så bryder Sidsel Lyster uden tvivl loven ved at kidnappe sit/deres barn.
Når man ser bort fra KL’s tilsyneladende insider-viden (narkofar), så står vi tilbage med en far som er berettiget 15 timer samvær om ugen med den 2-årige datter.
Allerede den 28. maj 2010 blev SL pålagt dagbøder pga. hun ikke udleveret datteren til faderen. Efter en tur i fogedretten en måned efter, hvor hun står frem og siger, at datteren er på ferie med sine bedsteforældre et ukendt sted.
Alt dette sker på skøn af SL, som tidligere har skrevet artikler, hvori eksmand bliver påtalt som hhv. psykopat og psykotisk. Link dertil her: http://www.bedsteforaeldrene.dk/Artikler/SIDSEL_JENSDATTER_LYSTER_12_06_09.pdf
Igen har Statsforvaltningen, Familiestyrelsen, børnesagkyndige og retten ment, at faren fint er i stand til 15 timers samvær.
Selve situationen omkring moderes dømmekraft har jeg kun kigget internettet igennem. SL altid har været en indædt forkæmper for børns tarv, og ment at forældrene til barnet burde kunne finde ud af en fornuftig rationel løsning. Hun har tidligt i sit liv fået at vide at graviditet nærmest ville være umuligt, og nu står hun stik mod alt forventning med 3 børn, 2 der går i skole og en 2-årig, som hun nu kæmper for. Mit syn ligner mest af alt en mor, som alle andre mødre, der vil kæmpe for retten. Ikke desto mindre ser jeg hendes dømmekraft værende skyggende overfor det ansvar, hun påtager sig selv og videreføre børnene ved at overtræde loven. Selve fængslingen sker kun pga. der er tale om særdeles grove og gentagne overtrædelser. I forhold til hendes høje uddannelse vil jeg mene, at hun burde kunne have truffet nogle bedre foranstaltninger i forhold til sig selv, sin familie og eksmanden.
Den nye forældreansvarslov blev vedtaget trods kritik pga. dårlige erfaringer fra bla. Sverige. 7/7-opdeling af børn ved skilsmisser, ligestilling som vi er ved at kende det i Danmark.
Hvad vil det hjælpe at stadfæste love, når de ikke bliver fulgt. Selvfølgelig er/og vil der altid være en opstartsfase, hvor implementeringen skal tilvænnes i retssystemet.
Revision af loven sker først i slutningen af 2011.
Med det sagt vil jeg ikke ligefrem sige at det er en militant sejr for mænd, men mere en sejr for at mændene nu også kan se fremskridt inden for familierettens glæder ved barnets tilværelse i dagligdagen. Førend blev kvinder stærkt favoriseret i hvor barnets fremtidige hjem blev, og det var mere undtagelsen end reglen, at det var faderen, der blev den myndige.
Diskussionen er nu, hvad vil ske i denne sag, siden vi ikke kender faderens fulde udlægning af den pågældende sag, som et bredt udsnit af det offentlige har haft indblik i.
Som jeg ser det, er denne blog ikke mere end et emotionelt udbrud fra KL, da der ikke er nærmere angivelser for hverken mandens psykiske eller voldelige tilstand. Vil følge forløbet nøje an og se på ændringer/holdbarhed i selve sagen.
Spørgsmålet er om dommen også vil please pressen, Danmark og dig (mor eller far)?
Det stakkels barn. Alene det faktum, at moderen er præst og som sådan allerede besat af tvangsforestillinger og syg overtro burde diskvalificere hende fra forældrerollen. At faderen har valgt at avle et barn med en religionstosse, diskvalificerer ham som forælder, på grund af hans manglende dømmekraft.
Så er der endnu en stinker fra den Lilleørske lokum, puha hvor den lugter af klassisk kønskamp. Lars Hedegaard må ikke generaliserer, men K.L. må gerne stemple fædre der ønsker deres ret respekteret, som voldelige, rabiate, og oven i købet vil frem. Flygt kvinder og børn for nu vil fædrene have rettigheder.
Kære Kathrine Lilleør, Jeg tror, at problemerne
er meget mere voldsomme end du tror.
For det første, kan man spørge sig selv om, hvorfor finder en sognepræst(Sidsel Lyster)først ud af at Farén til hindes 2 årig datter
er psykopat nu, det kunne hun vel have gennemskuet inden hun blev gravid med den påståede psykopat, som teolog er man trods alt rimelig veluddannet. Jeg tror at det tit kommer til at handle om hævn og jalosi.
Jeg vil også lige sige, at en skilmisse nok aldrig kan blive en lykkelig slutning, selv om det er det bedste for alle parter. Jeg selv, der som 54 årig er far til en søn, der idag er 33, har aldrig tilgivet mig og hans mor, for at vi blev skilt da han kun var 4 år gammel.
Selv om, at min første kone og mig havde et godt forhold til hinanden efter skilmissen.
Med fare for at lyde kynisk er det mig en gåde, at højtuddannede kvinder får børn med henholdsvis en psykopat og en narkoman og kriminel?
Hvis det er korrekt, at den ene mand er psykopat, har han jo været det hele livet, moderen må altså være gået ind i forholdet med åbne øjne.
Mens den anden naturligvis kan have udviklet misbrug og kriminalitet efterfølgende.
Hvis det hele handler om barnets tarv, forstår jeg ærlig talt heller ikke, at mødrene bruger børnene som gidsler i deres kamp og endda gør det offentligt gennem aviserne?
Der er for mange kvinder i politik, i medierne og i erhvervslivet. De fleste af dem er tilsyneladende en slags halvkommunister og kolde egoister, som kun kan se tingene ud fra deres eget perspektiv.
Falske beskyldninger mod fædre er stort set gratis. Og det har slyndelagtige fraskilte kvinder benyttet sig af i årtier. Og de er blevet bakket op af familierets-kontorer og skilsmisse-bureaukratier styret af feminister, rødstrømper og kommunister.
Der er kvinder man kun kan beundre. Men der er også et mindretal som er så modbydelige, at de kun fortjener den dybeste foragt.
Noget som også fortjener foragt, er den danske familie- og børnepolitik. Her er ondskab, råddenskab, humbug og uretfærdighed sat i system.
Systemet er også korrupt. Titusindvis af børn er blevet tvangsfjernet under løgnagtige påskud, fordi hvert fjernet barn kan blive en økonomisk gevinst/et sugerør ned i statskassen.
Hvad familie- og børnefjendsk lovgivning angår, er Danmark virkelig i verdensklassen.
Bibelens ord om at kvinder skal tie i forsamlinger, rummer måske en større visdom end de fleste aner.
Her i landet har vi fået en totalitær/kommunistisk/kvindestyret familiepolitik, som sætter erhvervslivets interesser over familiens enhed og trivsel, som klassificerer mænd som 2.rangs mennesker og børn som 3. rangs. Og resultatet er utallige tragedier. Noget som DR og andre medier har fortiet eller bortforklaret i årtier.
At mændene generelt har været så dumme, så kortsynede, så vatnisse-agtige at de har fundet sig i det hele, hvorved de har svigtet både sig selv og børnene, er virkelig skamfuldt. Men til deres forsvar kan dog siges, at de er blevet svigtet og manipuleret både af politikerne og de fleste medier.
Vi lever i et land hvor politikere ofte praler af velfærden og demokratiet mv.
Men sandheden er at samfundet er så ondt, at over en halv million danske børn er blevet dræbt inden de nåede at se dagens lys. Sandheden er at Danmark er et barbarisk land på visse punkter, og titusindvis af børn er ad bureaukratisk/kunstig vej gjort faderløse, moderløse eller helt forældreløse…..med mafia-agtige metoder.
Et børnenes Gulag Ø-hav, det er hvad vi har i Danmark. Over 14.000 børn lever nu som ‘systemets’ fanger. Nogle af dem begår selvmord, mange af dem ender som nervevrag. Barnets tarv er blevet et skalkeskjul for organiseret ondskab. Og mændene er 2. rangs i lovgivningen.
Vi lever i et sygt og perverteret samfund. Et samfund hvor tusinder af børn græder sig i søvn hver aften. Men ingen hører dem, ingen gider høre dem. Eller hvad?
Der er for mange kvinder i politik, i medierne og i erhvervslivet. De fleste af dem er tilsyneladende en slags halvkommunister og kolde egoister, som kun kan se tingene ud fra deres eget perspektiv.
Falske beskyldninger mod fædre er stort set gratis. Og det har slyngelagtige fraskilte kvinder benyttet sig af i årtier. Og de er blevet bakket op af familierets-kontorer og skilsmisse-bureaukratier styret af feminister, rødstrømper og kommunister.
Der er kvinder man kun kan beundre. Men der er også et mindretal som er så modbydelige, at de kun fortjener den dybeste foragt.
Noget som også fortjener foragt, er den danske familie- og børnepolitik. Her er ondskab, råddenskab, humbug og uretfærdighed sat i system.
Systemet er også korrupt. Titusindvis af børn er blevet tvangsfjernet under løgnagtige påskud, fordi hvert fjernet barn kan blive en økonomisk gevinst/et sugerør ned i statskassen.
Hvad familie- og børnefjendsk lovgivning angår, er Danmark virkelig i verdensklassen.
Bibelens ord om at kvinder skal tie i forsamlinger, rummer måske en større visdom end de fleste aner.
Her i landet har vi fået en totalitær/kommunistisk/kvindestyret familiepolitik, som sætter erhvervslivets interesser over familiens enhed og trivsel, som klassificerer mænd som 2.rangs mennesker og børn som 3. rangs. Og resultatet er utallige tragedier. Noget som DR og andre medier har fortiet eller bortforklaret i årtier.
At mændene generelt har været så dumme, så kortsynede, så vatnisse-agtige at de har fundet sig i det hele, hvorved de har svigtet både sig selv og børnene, er virkelig skamfuldt. Men til deres forsvar kan dog siges, at de er blevet svigtet og manipuleret både af politikerne og de fleste medier.
Vi lever i et land hvor politikere ofte praler af velfærden og demokratiet mv.
Men sandheden er at samfundet er så ondt, at over en halv million danske børn er blevet dræbt inden de nåede at se dagens lys. Sandheden er at Danmark er et barbarisk land på visse punkter, og titusindvis af børn er ad bureaukratisk/kunstig vej gjort faderløse, moderløse eller helt forældreløse…..med mafia-agtige metoder.
Et børnenes Gulag Ø-hav, det er hvad vi har i Danmark. Over 14.000 børn lever nu som ‘systemets’ fanger. Nogle af dem begår selvmord, mange af dem ender som nervevrag. Barnets tarv er blevet et skalkeskjul for organiseret ondskab. Og mændene er 2. rangs i lovgivningen.
Vi lever i et sygt, hyklerisk og perverteret samfund. Et samfund hvor tusinder af børn græder sig i søvn hver aften. Men ingen hører dem, ingen gider høre dem. Eller hvad?
PS: Alene det at børnene efterhånden lever 4/5 eller 9/10 del af deres barndom i institutioner passet af fremmede, er jo egentlig talt sygt.
Men skattetrykket mv. presser jo forældrene hårdt. Men det er synd for de små.
PS: Der var en stavefejl i foregående som nu er rettet.
PS: Der er snarere tale om militante mødre. For groft sagt, er det normalt de onde mødre mod de gode fædre, det handler om. De gode mødre ønsker ikke at gøre børnene faderløse, og de dårlige fædre gider ikke have en masse besvær og udgifter for at vedligeholde forbindelsen til børnene.
Derfor drejer de fleste konflikter sig om kvinder der er så lusede, at de benytter børnene som chikane-midler mod deres egen far.
Iøvrigt er det i langt de fleste tilfælde kvinden som sørger for at opløse familien. Hun vil have skilsmisse, fordi hun vil ud at ‘realisere sig selv’, eller fordi manden ikke længere er ny og spændende. Og så blæser disse kvinder på alt med moral, loyalitet og børnenes velfærd og fremtid. At skilsmissen kan smadre børnene psykisk blæser disse egoist-mødre på.
At fraskilte kvinder/single mødre dyrkes som forbilleder i damebladene mv. er endnu et tegn på et dekadent samfund hvor pervers journalistik fylder alt for meget.
PS: Lige en sidste ting: At dansk familie-politik er som hentet fra helvede eller Sodoma og Gomorrha, kan illustreres med disse eksempler:
En far oplevede at børnene flygtede hen til ham fra moren. Det var en kold vinterdag med blæst og sne. Børnene ventede i over en time på ham i en snedrive bag huset. Han lukkede dem selvfølgelig ind.
Kort efter dukkede politiet op, og tvang børnene med tilbage. Og manden blev truet med at få en sag på halsen om kidnapning eller ‘unddragelse af forældremyndighed’.
Her og i mange lignende sager er der ingen resourcemangel.
En fraskilt kvinde som ville chikanere manden, ringede efter politiet cirka 15 gange på godt et års tid. Nemlig hver gang han skulle hente børnene til week-end ophold.
De kom hver gang. Til sidst gad de dog ikke mere, for der skete aldrig andet, end at børnene VILLE med deres far.
Kvinderne/feministerne har fået og får deres vilje i familiepolitikken i 97-99% af tiden. Resultatet er verdens mest infame familie- og børnepolitik.
På det område er Danmark Europas svar på Nordkorea.
Langt om længe har vi fået ligestilling for mænd i forhold til deres børn.
Tidligere har vi utallige gange set kvinder få forældreret pr. automatik, uanset om de var egnede som forældre eller ej.
Ud over de gode af slagsen, fik alkoholikere, psykotiske, psykopatiske kvinder automatisk forældreret og kunne ustraffet hindre børnene i samkvem med deres fader.
Nu skal vi så læse Lilleørs forargelse over, at en mand har samme ret som en kvinde – forargeligt!
At moderen hævder, at faderen er psykopat er også set før, hvilket belæg har hun for påstanden?
Det er sgu’ et stift stykke at blive kaldt psykopat af een, der lever af at snakke med sin usynlige ven.
For et par år siden fandt neurologer frem til det center i hjernen, der gør mennesker overtroiske. Forhåbentlig er der en pille på vej, så man i fremtiden kan hjælpe sindsforvirrede stakler som Sidsel Lyster og Katrine Lilleør.
Kaere Kathrine
Jeg synes det er noget af en overdrivelse at kalde Foreningen Far for ‘rabiat’. – Ja naermest umodent og uden forstaaelse for hvad det vil sige at vaere far uden rettigheder.
Foreningen Far er en organisation der i aarevis har kaempet for faderens ret til at se sit afkom. At der er en Forening, der staar paa faderens side finder jeg ikke forkert, og at man i Foreningen ‘glaeder’ sig over endeligt at have fundet medhoer for mange aars argumentation, hvor foer vi maend praktisk talt var fuldstaendigt uden rettigheder finder jeg er ogsaa ligefrem ‘glaedeligt’.
Det ligger ogsaa ligesom i Foreningens idee at man ikke kan forvente at de er specielt lydhoere overfor kvinders argumentation eller situation – det mener jeg heller ikke du kan klandre dem for….
Jeg blev skilt fra min ex i 1998 og dengang havde maend nul rettigheder. – Min ex kone tilbragte hele sin dag i sengen, aad diverse nerve tabletter og var fuldstaending vanvittig. Da jeg endeligt havde faaet nok og ville skilles proevede jeg at faa foraeldre myndigheden over vores datter men blev afvist – da – som dommeren sagde – min ex jo ikke var stofmisbruger eller prostitueret….(:$$$$) – men at hun var paa nerve tabs og at hun havde ladet vores 2 aarig datter sidde imellem smadret glas paa koekken gulvet i timer eller holdt hende spaerret inde i hendes seng dage lang alt imens jeg var paa arbejde var ingen grund til at tage et naermere blik paa hendes mentale tilstand; – nope – automatisk foraeldre myndighed til moderen.
Kathrine – jeg fandt det ikke saerligt ‘glaedeligt’ dengang at maatte acceptere at min datter blev tvunget til at leve med en vanvittig mor.
Jeg elskede min ex meget hoejt og jeg har paa intet tidspunkt haft et had imod hende, men mit aegteskab med hende laerte mig en ting, som jeg haaber denne relative nye lov forhaabentligt ogsaa kan laere andre; – vaer forsigtig med hvem I faar boern med; – hvis din partner er stofmisbruger eller vanvittig som min ex, saa lad vaere med at faa boern med dem, for hvis, kommer I nu ikke udenom at tilbringe mange aar i kontakt med dem eller i faengsel….
Min datter er idag fueldstaendigt tabt paa gulvet – hun er 14 og som sin mor tosset i hovedet – har ingen forbindelse med, hvad der er forkert eller rigtigt. Igennem mange aar lykkedes det moderen at se til at jeg havde saa lidt kontakt til min datter som muligt. Flere gange proevede jeg at faa min besoegsret gennemtvunget i retten – men moderen fandt andre veje; – flyttede uden at opgive mig den nye adresse osv.
Min datter gik for lud og koldt vand – moedte de forkerte unge mennesker – stjal – roeg ud af skolen, blev en social taber…. og det med 14….
Kathrine jeg er sikker paa at vi kan enige om at disse forhold heller ikke er specielt ‘glaedelige’….
Jeg lever idag et stille og roligt liv med en god kvinde – vi har begge arbejde og jeg er sikker paa at havde ‘systemet’ ladet mig have foraeldre myndigheden dengang saa havde min datter haft et langt mere ‘glaedeligt’ og fornuftigt liv end hun har haft og har det idag….
Foreningen Far er militant ? Klap lige hesten. Hvis FF er militant så kan vi godt begynde at smide den betegnelse på mange kvinde og “ligestillings” organisationer.
Ja, det er glædeligt at kvinden ryger i fængslet. Fordi hun bryder loven og så enkelt er det faktisk.
Anklager om kriminalitet og stoffer samt angst har vi kun eet sted fra. Moderen. Når man tænker på hvor mange fædre der bliver anklaget for det samt langt værre ganske ubegrundet, og hvor mange mødre der slipper straffrit, selv efter en frikendelse, så er det befriende at kvinden ryger i spjældet.
I alt for mange år har kvinder haft monopol på at vide hvad der var bedst for deres unger. De har kunnet skalte og vralte med deres unger og råbte de op om at manden var dit og dat fik de ungerne. Selv hvis de ikke havde retten til ungerne, kunne de bare holde dem væk fra ham og så fik hun alligevel ungerne.
Lilleørs “omsorg” for børnene er rørende. Men hvor har Lilleør og lidelsesfællers indignerede harme været i de mange tilfælde hvor manden har måttet se langt efter sine børn selv efter at retten har afgjort at der ikke var nogen incest, vold eller lignende ? Hvor var de skarpe ord, afskyen og beskyldningene om inkompetance ? For vi skal vel ikke tro at et menneske er en bedre forælder bare fordi at vedkommende er født med en livmoder. Eller at det er sundere at bo hos et psykopatisk menneske der anklager andre for incest og gud ved hvad ellers ? Gad vide hvilken fremtid de børn får?
Nu ryger et kvindemenneske så i fængsel for at have gjort noget ulovligt. Og hvad så ? Skal vi føle ynk og medlidenhed fordi hun er kvinde? Nej, nej og atter nej.
Foreningen Far er en af de få, hvis ikke den eneste organisation der prøver at tale en fars sag. Kvinde og ligestillingsorganisationerne glemte det undervejs og der er flere af dem end der er af Foreningen Fars slags. Mange mænd er blevet hjulpet, både med råd, trøst og information af foreningen. Selv personer som ikke er medlemmer får råd, information med videre. (Og nej, jeg er ikke medlem og har aldrig været det).
Kvinder har i for lang tid været vant til at mænd bare lagde sig på ryggen og accepterede sagernes tilstand. Og jo, der har måske været en tendens til at mænd har opgivet deres børn for let. Men nu hvor mænd kæmper ligeså hårdt for deres børn som kvinder så er det ligepludseligt uretfærdigt ? Er det ikke lige vel hyklerisk ?
Børn har krav på en god og sund opvækst. Det får de ikke hos en forælder der er voldelig eller som negligerer barnet. Der er vi bestemt enige.
Men et barn som vokser op hos en kvinde der har følt sig så forsmået at hun har kørt falske anklager om vold og incest og som derfor må regnes som psykisk ustabil kan overhovedet ikke være egnet som primær omsorgsgiver. Prøv at tænke over hvilke tanker og følelser det må sætte igang hos et barn som bliver hjernevasket til at tro at det er blevet misbrugt, eller det barn som har haft en elskelig far og som ligepludseligt må se sig frarøvet alt samvær og alle erfaringer med manden. Er det fair? Er det at varetage barnets interesse? Nej. Og det må det aldrig blive.
Vi kan og skal koge det ned til sagens kerne. Kvinden brød loven. Hun angrer ikke og vil ikke efterkomme rettens ord. Hvis vi accepterer det skal vi acceptere det for HELE loven. Og det kan vi ikke og det skal vi ikke.
SØRGELIGT er det eneeste ord jeg komme på, når jeg tænker på situationens tilstand.
Mens Foreningen Far læner sig tilbage i lænestolen med et tilfreds “så kan hun lære det” smil, så er et lille barn på 2 år uden mor. 2 år!!!!
Det eneste mor har gjort er at “passe sit job” – at beskytte sit barn. Det er grotesk og paradoksalt at en forælder skal ryge i spjældet for at beskytte sit barn.
Forældreansvarsloven har sejret ad helvede til. Undskyld mig, men MAN KAN IKKE TVINGE FJENDER TIL AT BLIVE VENNER. Og de eneste man straffer ved at forsøge at gennemtvinge dette, er børnene! Børn har i min optik mere krav på en rolig, stabil og konfliktfri hverdag end på at være offer i en konflikt mellem 2 voksne. Og det kan betyde at barnet så kun har primær kontakt med den ene forælder.
Bliver hverdagen omkring et barn for konfliktfyldt fordi mor og far ikke kan enes, så må det offentlige træde ind og tage stilling til, hvem af de 2 forældre der så skal have ansvaret for børnene – udelukkende begrundet i hvem af de 2 der bedst varetager barnets interesser. Og så synes jeg efterfølgende det offentlige skal være bedre til at stå fast på deres beslutning så konflikten nedtrappes fordi sagen ikke kan åbnes gang på gang af en forsmået part.
For børnenes skyld.
Husk det nu drenge og mænd!
Det er enhver ordentlig mands pligt, at unddrage kvindesamfundet SKAT, så han og hans medmænd på sigt kan blive mere frie.
- Tag en uddannelse, som kan omsættes på det sorte marked.
- Er du allerede selvstændig, så husk at være kreativ med bogføringen.
Grund:
“…Kvindernes lavere gennemsnitlige nettobidrag i den erhvervsaktive alder og længere middellevetid betyder, at en gennemsnitlig nyfødt pige over sit livsforløb kan forvente at modtage 2,4 mio. kr. mere fra det offentlige, end hun betaler, hvis de gældende skattesatser, ydelsesindekseringer, udbredelse af ordninger osv. fastholdes gennem kvindens liv, jf. tabel 13.3.
Til sammenligning forventes en gennemsnitlig nyfødt dreng at komme til at betale 0,8 mio. kr. netto til det offentlige gennem sit liv…”
Fra Velfærdsrapporten, side 381-382.
Nå men mit indlæg blev “spist”. Så vi prøver at gøre det kort.
Kvinden brød loven. Hun er ikke til sinds at følge loven. Hun bryder den til stadighed. Så må man naturligvis rykke i fængsel. Og ja. Det er glædeligt at der for een gangs skyld tages skridt mod kvinder der holder fædre fra deres børn.
Lilleørs harme mod Foreningen Far er hyklerisk. Hvor var hun da mænd blev anklaget for pædofili, vold og alverdens andre uhyrligheder og kunne se kvinderne skøjte afsted med ungerne selv efter at retten havde frikendt ham, og tilkendt ham rettigheder til at se ungerne ?
Hvor var harmen over at en kvinde kan holde børn fra mænd ind til forvaltningen anser manden for et forstyrrende element og så på trods af love og intentioner frakender manden al ret til sine børn?
Hykerli og selvfed indigneret harme er ubrugelig og er i dette tilfælde faktisk ufrivilligt morsom… omend på den tragiske måde.
Hvis Lilleør mener at en kvinde er en bedre primær omsorgsgiver efter at hun kan anklage en mand falsk for incest, vold og fanden og hans pumpestok, eller at man bare skal acceptere det så vil jeg sige nej nej og atter nej.
Der er ikke ret meget jeg ikke ville gøre i en kamp for mine børns sikkerhed og sundhed. Heldigvis har min expartner være på nøjagtigt samme side som jeg. Vi ordnede det selv og i mindelighed og er i dag bedre for hinanden og ungerne end dengang vi var sammen.
Men var det ikke tilfældet ville jeg kæmpe med alt hvad jeg havde for at undgå at mine unger faldt i hænderne på et menneske som kunne synke så lavt at anklage mig falsk.
Foreningen Far har hjulpet mange og gør det til stadighed. Ingen ligestillingsorganisationer eller kvindeorganisationer var opmærksomme på mænds rettigheder, information til mænd og så videre. Det er næsten udelukkende FF der står for det. Så tag jeres indignerede harme og stik den langt væk.
Militante fædre
Kære Kathrine lilleør, jeg må sige at du som præst er utrolig unuanceret i dine synspunkter.
Du er imod foreningen for fædre, hvad med kvinfo og alle de andre kvindeforeninger? Når jeg sidder og hører om alle de uhyrligheder, som kvinder kan finde på for at faderen ikke skal se sit/sine børn, tager jeg mig til hovedet.
Tror du ikke at kvinder skulle prøve at være kvinder og lade være med at tro de er det klogeste køn. Kvindernes markedsføring af sig selv grænser til det glade vandvid, og er ødelæggende for forholdet mellem kvinde og mand. Hvad med at respektere hinanden? I kvinder kan jo alligevel ikke klare jer uden os mænd, så ender i jo stenalderstadiet.
Det er jo ikke til at drøfte et så kompliceret emne i en blog. Så betragt mit indlæg som en provokation, og stop med at sætte mænd og kvinder op mod hinanden. mvh DR
Jon De Linde:
Dit udmærkede indlæg gik igennem. I hvert fald har du skrevet et 16. juli 2010 kl. 07:43.
Det er i øvrigt langt fra utænkeligt, at vi fakltisk ender med at se en afslutning på denne sag, som vi kender det så godt fra sager om voldtægt; at kvinden simpelthen viser sig at være fuld af løgn!
Her er femiland i en nødeskal:
DR Dokumentar har fulgt myndighedernes behandling, som starter med de tre mænds ønske om samvær med deres børn – og ender med at de stemples som seksualforbrydere.
http://video.google.com/videoplay?docid=-1491066503772178290
Kaere Rikke
Vel meget nemmere slet ikke at faa boern – generelt set er det vel ogsaa den vej det gaar….
Hvad du maaske burde taenke over er, at godt nok er der et 2 aar barn, der er uden mor lige nu – men hun lider lang sigtet mindre end de mange mange boern der gik tabt i det system vi havde foer Foraeldreansvarsloven, hvor det var dit koen, der var mere eller mindre ‘in control’ over barnets tarv….
Nu har vi ligestilling og naar nu hendes mor vaagner op bag tremmer og indser, at faderen ogsaa er vigtig for Deres datter, saa er tingene jo som de skal vaere, for saa er den 2-aarige pige en rettighed rigerer; – at se hendes far uden moderligt kontrol element…..
Hvis nu min datter havde haft samme rettighed tilbage i 90′erne, havde hun maaske ogsaa haft en chance i dette liv (du kan laese mit foerhen indlaeg)….
Så vidt jeg ved er der ikke tale om, at nogen bliver smidt i fængsel.
Nægter moderen samkvæm ved at skjule barnet og lignende, så får hun bøder.
Bøderne har dog en tilknyttet forvandlingsstraf, idet moderen i stedet for at betale, kan vælge at sidde bøderne af (hæfte afsoning).
De to mødre som pt. sidder bøder af, kunne blot have valgt at betale deres bøder.
Det har man så ikke ville – og tanken om, at der er tale om en politisk aktion mod loven er vel ikke fjern.
Overskrifter som “Mor smidt i fængsel” er der ikke dækning for, og overskriften skulle retteligen have været: “Mor gider ikke betale bøder og vælger at sidde dem af”.
En ting er rart ved sagerne, og det er, at ingen har kritiseret disse mødre for at have værdier der er i modstrid med loven og som de højere end over loven.
Det viser at vi lever i frihed, og selv har lov til at vælge vores værdier og rangordne dem
som vi vil.
Husk det nu, næste gang at værditerrorister brokker sig over at indvandrere måske sætter Allah over grundloven.
@Thomas Larsen:
Så det… ved ikke lige helt hvad der skete :) Tak.
t. petersen
Der er da en kaempe forskel paa om du saetter en religion over den Grundlov, der danner grundlag for hele vores Samfund eller om du betaler en boede i forbindelse med en enkelt lov…..
I guder…….at tale om vaerditerrorister i denne forbindelse er da naermest latterligt….mennesker, vi har inviteret til at bo sammen med os, der ikke har hjerne til at forstaa hvordan vort Samfund fungerer, men saetter deres religion over vores Samfundsvaerdier er da ikke at sammenligne med en enligs mor ‘handling’ af Foraeldreansvarsloven….
Tak til hr. Mark Klit for nogle særdeles kloge overvejelser 16. juli 2010 kl. 02:49.
Hvad er det præcis for en slags retsmiddel fr. Kathrine Lilleør vil tage i anvendelse i stedet i et tilfælde som dette, når hun nu afviser brug af frihedsberøvelse til som sidste udvej at gennemtvinge rettens afgørelse?
Den pågældende har jo i hvert fald kun sig selv at takke for, at hun ikke, som det ellers er normal praksis med børn under to år, kan have sit barn hos sig under frihedsberøvelsen. Hun oplyser ligefrem, at hun ikke ved, hvor hendes barn er. Formentlig kender hun heller det niende bud.
Under alle omstændigheder står sognebørnene i Tirstrup-Fuglslev-Hyllested-Rosmus Pastorat nu på tredje uge uden adgang til betjening fra deres kirkebogsførende præst. De skrigende spædbørn kan ikke blive døbt, de trippende brude kan ikke blive viet, og de døde må finde sig i at henstå ubegravede. Tilsyneladende er katastrofen dog alligevel til at overskue, da Randers Amtsavis i går kunne oplyse, at “sognebørnene i de fire sogne [-] tilsyneladende ikke [er] blevet informeret om, at deres præst er fængslet. Ifølge oplysninger til avisen er det opfattelsen blandt borgerne, at [den pågældende] er bortrejst på ferie til Italien.”.
Militant præstinde Lilleør.
Du er simpelhenne så langt ude – men dine anklager bør rettes mod systemmet, ikke FF, da ingen af kvinderne du nævner har umiddelbart formødet at fremvise “tungtvejende grund for ophævelsen af samværet”.
Alle børn, soms mødre har hjernevasket dem hver dag om hvor forfærdeligt deres far er, er bange for deres far. Indtil den ny lov trådt i kraft var statsamtets løsning at ophæve samværet med faren, fordi det ville være til skade for barnet at opleve at det mor var løgner.
EN “RABIAT” overskrift – militante fædre
Er præsters fornemste opgave ikke at gyde olie
på de oprørte HAVE?
Loven er naturligvis blevet fremstillet – da det har vist sig ad åre, at adskille “VARANER” har nægtet fædre samvær med deres børn.
Samme “VARANER” har ofte påvirket børnene til
et ubekrivelig HAD mod deres Far , krydret med
utallige løgne.
Så fint der endelig er en LOV der tilgodeser
Fædrenes rettigheder.
Hun skal naturligvis straffes – som alle andre
lovbrydere – uanset hvad “rabiate” kvindfolk mener.
Kong Salomon har vist levet forgævet
Hvor er foreningen Far henne i debatten om lige adgang til barselsorlov for mænd?
Mænd skal have barselsorlov mindst lige så lang tid som kvinden!
Som mor til 3 voksne sønner(hvoraf den ene er far til to piger)samt gift med mine børns far, kan jeg kun krumme tæer hver gang jeg hører kvinder beskylde deres tidligere partnere for alverdens mærkværdigheder. Skam jer! Hvis han var psykopat hvorfor f…. fik i så børn med ham?
Min svigerfar udtalte for år tilbage om sine børnebørn, at det var sjovest, når de kunne sige noget( svare igen).. og indrømmet, vi kvinder nyder at nuldre de små, det gider mænd ikke i samme grad, men derfor er de IKKE dårligere forældre. Mine børn har haft begge udgaver af en forælder. Vi er også meget forskellige i vores samvær med børnene og netop det er værdifuldt og derfor ikke sammenligneligt, for vi er jo netop af forskellig køn.
Kvinder er ikke automatisk bedre forældre, heller ikke præster. Jeg kender personlig en, som læste til præst. Hun var igennem en vederstyggelig skilsmisse, hvor barnet var midtpunktet. Han blev taberen, men hun var fuldstændig overskruet, fordrukken og sikker på at alle andre…osv. Og det var jo hendes barn ??? (læs ejendom, selv nu da barnet er gift og selv er mor!)
Selv har jeg måttet afbryde forbindelsen til hende, hun var efterhånden ” uden for pædagogisk rækkevidde”
Så, man skal ikke lade sig blænde af at tingene tilsyneladende ser normale ud. Uden insider viden kan vi andre, kære Lilleør, ikke tillade os at fordømme manden, som må finde sig i diverse beskyldninger.
Hvem er “man”, Katrine?
Og bare for en ordens skyld. Sålænge faderen ikke er morder, eller på nogen måde vil skade barnet, så kan jeg ikke se hvorfor han ikke må se barnet.
ergo…..hun må tage konsekvenserne og gå i fængsel.
Måske skulle kvinderne bare lade være med at få børn med psykopater? Jeg forstår (baseret på de seneste afsnit af Lundin-soapen) at tiltrækningen må være uimodståelig, men mon ikke at tanken om “Barnets tarv” kunne få dem til fornuft inden det er for sent?
Generelt om kvinder vs. mænd:
I årevis har kvinder – med rette – klaget over mændenes/fædrenes ringe interesse for at deltage i alskens vedrørende børnene og hjemmet.
Når mændene/fædrene nu i stigende grad med største selvfølgelighed og kærlighed “vil være med”, brokker (alt for mange af) kvinderne sig også.
Kvinderne opfører sig, som om DERES tilgange er en slags Grundlov, og de anerkender og respekterer ikke, at mænds måde at gerere sig overfor børnene på er fuldt ud lige så “rigtig” som kvinders – blot er mændenes facon naturligvis præget af maskuline indfaldsvinkler, og det burde lige så selvfølgeligt værdsættes og velkommes. Tilsammen er de to køns væremåder uvurderlige kilder for barnet i udviklingen af deres karakter.
Det at være kvinde – ganske uanset uddannelse/ingen uddannelse – er ingen garanti for at være en god og ansvarstagende, kærlig mor – endsige en god og kærlig partner.
Hvad det sidstnævnte angår: Hvor har jeg dog tit hørt kvinder sidde og grine sammen over “hans” måde at skifte ble på babyen på eller gøre rent på, og i det hele taget sidde og jakke-jakke-jakke over “mænds idiotier” – og så se de selvsamme kvinder trippe smiskende over til deres kæreste/ægtefælle, der ved fyraftenstid kommer for at hente sin bedre(!) halvdel.
Nå, men hvad jeg har noteret mig med stor glæde er, at mange, mange nutids mænd søreme er meget kærlige, omsorgsfulde og særdeles kapable fædre, som jeg gerne vil kippe med flaget for, og det er på tide, at de får mere respekt og imødekommenhed fra kvinderne som sådan, og ikke pr. automatik mistænkeliggøres og nedvurderes.
Offerrollen er aldrig udviklende eller konstruktiv, og den er sjældent klædelig – ejheller når det er kvinder, som tager den på.
#”!X##argh! det pokkers tastatur! Rettelse: 2. afsnit, sidste linie: …af deres karakter. Der skulle naturligvis have stået: … af dets karakter.
Jens Christian Jensen
Grunden til at kvinder tiltrækkes af mordere, er at netop disse kvinder gerne selv vil være mordere og lever deres trang ud på den måde. Disse kvinder er altså selv berettigede til psykiatrisk behandling.
Det er ligesom kvinder der gerne vil være advokat – men ikke magter det selv og derfor gifter sig med en advokat – istedet.
Nej, de tiltrækkes, fordi vi andre er dresserede velfærdsrobotter uden personlighed eller maskulinitet. Og det er vi for at fitte Femiland, så vi kan tjene penge og gøre os lækre for de kvindelige magthavere.
At kvinder går efter psykopater er en reaktion på et sygeligt feminint samfund.
Jeg synes at det er sørgeligt, at Berlingske Tidende lægger spalter til en mytomanuddannet persons fjollede indlæg.
Det er trist at læse af kommentarerne til Kathrine Lilleørs indspark, at der straks går bitter kønskamp i sagen – det er ganske få indlæg der OVERHOVEDET tænker på, hvordan det er for et barn (og i den her situation, et barn på 2 år), at blive offer i en konflikt mellem 2 forældre – det er (sgu) SØRGELIGT!
Pointen her er jo BARNET…….. pointen her er ikke mor som bliver smidt i fængsel eller far som måske – eller måske ikke – er psykopat. BARNET lever i en hverdag fyldt med konflikter mellem en mor og en far.
Helt grundlæggende mener jeg at barnet har bedst af at have kontakt med både sin mor og far. MEN ikke for enhver pris! Barnet skal have et nærmiljø hvor det føler sig trygt og beskyttet, og giver en konflikt mellem en mor og en far anledning til at dette trygge nærmiljø bliver ødelagt, så mener jeg grænsen for ligestilling af mor og far er nået. Så må varetagelsen af barnets tarv være vigtigere, og én af parterne må udtræde af konflikten. Om det så er mor eller far der er den bedste ti lat varetage barnets tarv alene skal jegi kke gøre mig klog på – det kan kun domstolene!
Lad os nu få lidt fokus på barnet her……
Ja ja, rødstrømperne i denne debat ville jo ikke protestere hvis det var en far der var blevet fængslet. Nu er det en “søster” og så flyder gyllen ud af dem! DOBBELTMORAL og HYKLERI! Kvinden er skyldig og kom i fængsle. End of story!
Rikke
Fokus paa barnet ligger lige praecis in den ligestilling Foraeldreansvarsloven laegger op til…..
Opgoeret imellem foraeldrene staar jo med en saadan lov ikke paa evigt; – det gaar jo hurtigt op for den foraeldre side, der har foraeldre myndigheden, at det ikke nytter noget som helst at udkaempe en taabelig skilsmisse-krig paa ryggen af barnet…. da det nu maales i boeder og eller faengsel….
Snart indser de bag tremmer at det eneste rigtige er at lade faderen have ret til at se barnet….
Fantastisk loesning for barnet – det boer ogsaa du indse Rikke….
…..og Rikke saa lad mig lige sige en ting mere nu du taler barnets tarv; – hvem ved hvad barnet taenker? – der er jo ingen der siger, at blot fordi denne idiotiske Praeste kone finder hendes X vanvittig, at barnet saa ogsaa goer. Naar foerst hun er gammel nok til at forstaa hvad det hele handler om – kunne det jo vaere at hun saa fandt Foraeldreansvarsloven helt fantastisk i og med den garanterer hende (barnet) samliv med hendes far og hun ikke er henstillet til at foelge hvad hendes mor finder hun skal mene om faderen….
For 38 år siden da jeg var spæd blev min psykisk syge mor og min far skilt. Dengang var der en retspraksis om at spædbørn (børn under 2 år) blev givet til moderen uanset hvilke andre hensyn man kunne stille op.
Min mor fulgte op med at anklage min far for vold mod mig og “opnåede” at han ikke fik mig at se inden jeg var 18 måneder gammel (fordi myndighederne forbød samkvem mens sagen blev behandlet, og hun forstpd at trække den i langdrag). Min far har aldrig lagt hånd på hverken min bror eller jeg selv.
Resultatet var så, at jeg boede i 13 år hos min mor der var (og er) paranoid, skizofræn og mainodepressiv og ude af stand til at administrere følelser for andre mennesker (incl hendes børn). Dette skete på trods af min fars gentagne sagsanlæg.
I dag har jeg den dybeste respekt for en organisation som Far der kæmper for fædrenes rettigheder.
At Claes Ludvigsen så er en klump der formulerer sig hjernedødt er noget andet.
Men at fædre og mødre er lige for loven kan vel for fanden ikke engang Kathrine Lilleør eller præsteskabet protestere mod?
“Militante” fædre?
Lilleør: Tag dig sammen!
Lilleør er jo selv yderst militant og forresten også racist!
(til fr. Rikke Nielsen 16. juli 2010 kl. 10:39)
Du skriver: “Om det så er mor eller far der er den bedste til at varetage barnets tarv alene skal jeg ikke gøre mig klog på – det kan kun domstolene!”.
Og det er vist det, Fogedretten I Randers netop har gjort – i hvert fald indtil videre, hvor pastoren i Tirstrup-Fuglslev-Hyllested-Rosmus sogne muligvis måtte komme til fornuft og indse, at der alligevel er grænser for, hvor langt hendes altomfattende apostoliske fuldmagt rækker over for den almindelige verdslige lovgivning i dagens Danmark.
Og se så gennem Interpol hurtigst muligt at få efterlyst pastorens forældre, som hun ligefrem beskylder for børnebortførelse eller medvirken hertil efter straffelovens § 215, stk. 1, og muligvis stk. 2, jf. § 261.
Hvis fr. Kathrine Lilleør virkelig synes, retstilstanden før gennemførelsen af forældreansvarsloven fra 2007 var et moderne retssamfund værdigt, burde hun nok spilde en times tid på og fælde en tåre ved at gense DR´s dokumentar fra 1999: “Farvel Far” på http://video.google.com/videoplay?docid=-1491066503772178290#
John, fogedretten i Randers har ikke løst en konfliktsituation omkring et barn, de har udmålt en straf, og hvordan det på nogle som helst måder har løst den konflikt der så åbenlyst er mellem en mor og far står hen i det uvisse. retten har talt, men barnet har tabt.
@ William jansen
Det er jo fuldstændig grotesk at Lilleør opdigter en hændelse på den måde hvorefter hun bruger den som vægtstang for sin egen agenda. Har hun selv, på noget tidspunkt, reageret på din optrævling af sagen?
Det er desværre ganske symptomatisk for hendes profession. Alle teologer og præster lever netop af en løs tilgang til facts og sandhed. hvis blot hun “tror” nok på hændelsen, så fandt den vel sted?! Samtidig med at det nu er vores opgave at modbevise hendes påstand. Omvendt bevisbyrde er velkendt indenfor religion. Hun siger gud eksisterer, jeg siger nej. Hun siger bevis det!
Oplægget er noget forbandet vrøvl, det har mange ovenfor gjort opmærksom på. At et barn græder og siger at det ikke vil til sin far betyder, med skyldig respekt for barnets tarv, ikke nødvendigvis at det skal ha’ lov at blive fri, og da slet ikke at moren, med hendes i en skilsmisse forståelige bias egenhændigt skal bestemme det. Børn reagerer ofte på symptomerne og ikke nødvendigvis på substansen. Mine unger skriger ind imellem for ting, som min kone og jeg egenhændig bestemmer, for eksempel hvor meget slik de må få, om de skal op og i børnehave blot for at gi’ et par banale eksempler. Jeg kender en enlig mor, som sandt for dyden havde stor grund til at være gal på sin X. Når datteren skulle på den månedlige weekend var der stress og konflikt en dag før og to efter. Det var selvfølgelig moren som skulle tage den, sådan er det at være den, der er tættest på. Hun kunne ha’ saboteret samværet som mange har gjort. Men for hende var det ikke optional. Datteren fik den besked at om hun pev eller skreg, så skulle hun se sin far, færdig! Han er efter min og helt sikkert morens mening et dumt svin, men er glad for datteren. Og de har, efter hendes udsagn her en rund 25 år efter, det fint sammen. Og frem for alt er hun rigtig glad for, at hun ikke slap. Dette er en lille solstråle, og desværre er der også mange mørke skyer. Men humlen er, at godt at min bekendte her var stædig ud over alle grænser, selv hvor det gik hendes interesse og bekvemmelighed imod. Og hvor det ikke er tilfældet, godt at der er neutrale myndigheder / eksperter, der kan diagnostisere om folk er psykopater og skadelige for barnet, så vi ikke skal overlade det til tilfældige forældre eller deres venner eller kolleger at diagnostisere. Det ville være fantastisk om forældre tænkte på at hjælpe børnene med de uundgåelige spændinger, der nødvendigvis må være der, når de skal håndtere en splittet familie. Eksperter kan tage fejl og det kan selvfølgelig være nødvendig at protestere. Men der er altså en temmelig lang process inden man smider folk i fængsel. Og i dk kan man heldigvis ikke klare frisag fordi det måske ville være skadeligt for børnene, at moren eller faren er frihedsberøvet.
uden at have læst samtlige indlæg, så tør jeg godt komme med et par udmeldinger, som jeg nok vil få et par kritiske kmmentarer til. Ideen med en kvinde kan få sig en donor til opgaven og derefter få adskillige ydelser betalt eller tilskud er aldelse usmaglig. Det danske social system er her alt for vattet. Ønsker man at sætte et barn i verden alene, så har man også valgt at klare omkostninger alene. Har man derimod været 2, men bliver senere alene, så bør omkostnings fordeling gennemtænkes noget bedre. Det må som udgangspunkt betragtes at være en fordel at have sine børn boende, hvilket også burde betyde at man ydede et større bidrag end systemet virker dd.. Det burde også være muligt at “straffe” den forælder, som ikke ønsker at bruge tid på sit eget afkom. Som det kører nu belastes system økonomisk meget negativt, når et forældrepar skilles. Det burde istedet for være tæt på en nulløsning, så man næsten gør det økonomisk attraktivt for dem at blive sammen. Pt er det ret attraktivt for en enlige mor at sparke manden ud, hvis tingene ikke fungerer. Hun får typisk børnene hos sig og faderen får som regel den største økonomisk øretæver. Lige nu er det sådan at jo flere enlige mødre, jo mere skal alle andre danskere betale i skat. Vi er sgu got nok dumme i DK….
Der er i høj grad en slags boomerang af poetisk retfærdighed i at lovbrydende kvinder nu skal i fængsel for at modsætte sig samvær mellem barn og far.
Enten opdigter de deres eks-mænds sindsyge eller også har de valgt at få barn med en sindsyg.
Hvis de lyver om farens sindsyge, som del af en hævnaktion, så tvinger de deres barn til et faderløst liv såfremt de får succes med deres påstande. Et faderligt karaktermord uden vindere.
Hvis faren vitterligt er sindsyg, så skulle kvinderne nok have tænkt lidt over deres fremtidige barns trivsel inden p-pillerne blev droppet til fordel for et barn med en “spændende” psykopat.
Lad os nu lige kaste lidt fakta ind i sagen:
Fra dombogen har vi:
Der var i byretten gennemført en børnesagkyndig undersøgelse. M havde været meget fokuseret på, at F var psykopatisk. M havde psykiske problemer, som måtte anses for diagnosticerede. M fremstillede sine problemer som nogen, der var påført hende af den i hendes øjne psykopatiske F. Det fremgik af erklæringerne og også i konklusionsafsnittet i den børnesagkyndige rapport, at M har haft psykiske problemer i forbindelse med de tidligere fødsler, der ligger forud for det tidspunkt, hvor hun og F lærte hinanden at kende.
Og yderligere:
Hun truede i forbindelse med fogedsag med at bringe sagen i pressen, hvor hun ville fokusere på, at hun var præst. Ifølge fogedbogen ville det ikke se pænt ud for retsformanden, at han havde fængslet en præst.
Lad os nu følge præsten i fremtiden, og se hvordan det kommer til at gå for hende.
Evolutionsteori:
Kvinder går efter at parre sig med højstatus-mænd (da deres afkoms gener så har størst mulighed for selv at blive selekteret). Højstatus-mænd er ofte utilregnelige og milde psykopater. Kvinder får derfor ofte børn med utilregnelige psykopater. Utilregnelige mænd er utilregnelige. Kvinder går fra utilregnelige mænd med deres børn. Utilregnelig mand får ny bejler og ønsker samkvem med sit barn. Kvinden kæmper mod ny bejler om mandens ressourcer (parental investment). Kvinden karaktermyrder manden for at få eneadgang til ressourcerne og derved holde konkurrenter væk.
Hun kom i fængsel! Dejligt at se, at der stadig er retfærdighed i dette land når det drejer sig om fædre. Det har ellers været svært at finde meget retfærdighed forfædre i mange år! BRAVO!!! Flere kvinder i fængsel når de ulovligt nægter faderen at se sine børn!
Begge forældre har et fælles ansvar og pligter overfor deres fælles barn og dermed varetage barnets tarv indtil det bliver myndig.
I det tilfælde du henviser til er barnet godt 2 år og moderen er pålagt, at barnet har ret på samkvem med faderen, men moderen nægter af uforklarlige årsager?
Beskyldninger mellem forældrene er det til hobe!
Find en plejefamilie – drop børnecheck etc.. Ingen samkvemsret til nogen af forældrene og familie førend forældre har forliget sig!
Pålæg begge forældre, at betale omkosningerne 100% fuld ud, som samfundet skal oppebære.
Tak Kathrine Lilleør
Jeg er helt enig i, at ‘Foreningen Far’ er rabiat og bestemt ikke en forening stiftet for at varetage børns tarv.
Jeg er selv vidende om groteske sager, hvor fædrene i den nye lovs navn tromler henover børnenes behov. Selv i sager, hvor et barn fortæller om vold og seksuelle overgreb fra faderens side, beder man moderen samarbejde og udlevere barnet.
Loven er skudt helt forbi og har mange ofre (både børn og knuste forældre). Der er måske en brøkdel af en promille skilsmissemødre, som udfra egne behov (og ikke barnets) prøver at sabotere samvær med faren. Men det er jo ikke anderledes end, at der desværre også findes falske voldtægtsanklager.
Men som udgangspunkt bør man altid tænke, at barnets tarv er at tage anklager mod en samværsforælder alvorligt og overvåge eller nægte samvær indtil sagen er ordentligt belyst. Og så må falske anklager selvfølgelig udløse en straf.
Jeg er overbevist om, at den sørgelige sandhed om disse sager er, at der slet ikke er ressourcer til at undersøge alle sagerne. Den billigste løsning (økonomisk) er derfor er at tilkende voldelige forældre samvær.
Ligesom vi indimellem ser groteske sager i pressen, hvor Kommunen først tvangsfjerner børn efter årelangt misbrug og torturlignende forhold hjemme, når børnene på det nærmeste selv skal politianmelde hvad naboer, skole og andre har indberettet i årevis uden konsekvens.
Vi mangler en effektiv myndighed, der repræsenterer børns tarv og kan undersøge samværskonflikter. Chikane eller falske anklager skal selvfølgelig straffes, men jeg har mange eksempler på sager, hvor vold mod børnene (børnene fortæller selv om det) ikke er en hindring for samvær i følge Statsforvaltningen.
Man burde også sætte ind forebyggende med undervisning i kommunikation og hvordan man kan tackle aggressioner hensigtsmæssigt f.eks. allerede i børnehave – og skolealderen og som led i jordemoderbesøg.
@ Bjarke Hansen
“Han kan fremføre, at hun er delutionær, og at hun hver søndag fremfører totalt usubstantierede påstande overfor en større menneskemængde, samt at hun tvinger datteren til at tage del i denne overtro. Det kunne få nogen til at mene, at hun også havde en psykisk defekt.”
Glimrende skrevet! Kunne ikke have formuleret det bedre selv:)
Jeps, Liber al, sådan fungerer det jo også. Og ja, patetiske kvindelige klommentatorer, SELVFØLGELIG er det bitter kønskamp. I har jo smadret almindelige mænds liv for selv at rage så meget livskvalitet til jer, at I dør kedsomhedsdøden. Fuck den islerede debat om barnets tarv, kvinderne skal simpelthen bankes på plads, før vi kan få et fair og værdigt samfund for flest mulige.
@Niels
Tak for indsigten.
Hun lyder sørme… ahem… “afbalanceret”..?
Så ikke nok med at der HAR været de børnesagkyndige som Lilleør efterlyser ind over… de har tilsyneladende ikke fundet eventuelle (hvis nogen) problemer graverende nok til at kunne have inflydelse på sagen.
Kvindemennesket har psykiske problemer (overraskende…) men anså de problemer for at være mandens skyld (overraskende igen). Dette på trods af at kvinden havde psykiske problemer før hun lærte manden at kende (overraskelserne står ligefrem i kø her).
Læg dertil at hun “truer” med at offentligtgøre sagen og tror at hun er så vægtig en person i kraft af job og status at hun tilsyneladende skal have special-hensyn.
Orv… Hun lyder meget spændende. Jeg gad nok vide hvordan børnene ville ende med at blive hvis de blev boende i det hus.
Er det den slags kvinder Lilleør og resten af “ligestillingsbevægelsen” ønsker at gå i brechen for? Det er den slags mødre som man ønsker børn skal udsættes for?
Lad faderen få de unger. Det kan kun gå for langsomt.
For mange år siden havde jeg en betroet medarbejder, som blev skilt. De havde en lille pige på 3-4 år. Faderen blev i den grad chikaneret af moderen, med aflyste møder, flytninger uden at give oplysning om ny adresse pga nye mandlige bekendtskaber. Grundløse beskyldninger mod faderen af enhver art. Fik arbejdsfri mange gange uden, at det resulterede i samkvem. Statsamtet var involveret uafbrudt, uden positivt resultat. Manden var ved at gå psykisk ned på sagen. Vi måtte hanke op i ham mange gange. Tiden gik og pigen som idag er voksen har et helt normalt forhold til sin far. Kvinder er ikke rare, når de vender den side til. For at sige det lige ud, så kan de være ret så modbydelige.
Ja det lyser langt væk …”tonen, målet med indlæg af den slags fra hængesofaen i kolonihavehuset.
Folk vælter sig rundt i fraser som de burde have sat sig ind i.
Hver gang går man rundt om den varme grød uden at vide overhovedet hvad er på “fadet” meget pudsigt at det hver gang er “akademiske kadaver” som råber højst, får mikrofonen, den truende pen, taletid osv. “ha ondt af mig” jeg er dommer over min ex. uden beføjelse eller evner. Hurra !
Tak til Niels Nielsen for lidt fakta i sagen ! den alle andre sidder med vaseline i øjet når de udtaler sig.
Var der ikke en anden præst, minister, politiker som brugte samme salme …flyttede til England og så kunne penisstodderen jo se hvor ofte han gad samvær : læs hente sine børn til samvær, jo kneppene er mange.
Jo de kan den og de andre salmebøger !
Hvem er det som reelt ødelægger børn spørg jer selv om det venner !
Barnets tarv har jurister spøjst indføjet til deres kollegaer i Statsforvaltningerne¨- intet er mere retorisk plat som “vaskepulver vasker alle pletter væk”
Det er stiltiende fælles løgn ! barnet er godt at bruge i en chikane.
Gå på Facebook og se hvad grupper og hvor mange som skriver indlæg der.
Det kan jo være de 2 sager sender en vis for budskab ud til andre “lystbetonede” som har smøjet sig uden om i flere år på samme salme.
@Kristine W
“Der er måske en brøkdel af en promille skilsmissemødre, som udfra egne behov (og ikke barnets) prøver at sabotere samvær med faren. Men det er jo ikke anderledes end, at der desværre også findes falske voldtægtsanklager”
-Det er udtalelser som denne der skræmmer mig som mand og siger til mig at vi har brug for Foreningen Far. Specielt fordi du siger du har erfaring inden for systemet.
Hvis man ser på statistikken for andmeldte voldtægter så har jeg før henvist til en statistik der viste at tre ud af fire voldstægtsanmeldelser er “tvivlsomme”. Selv hvis det kun var een ud af fire ville det stadig være en ret voldsom procentandel som var “tvivlsomme” hvis ikke direkte falske.
Hvis vi skal overføre samme statistik til sager der ender i statsamtet pga anmeldelser om vold, og/eller incest, så går det pludseligt hen og en voldsom og statssanktioneret mistænkeliggørelse af mit køn.
Det lader til at dette har været tilfældet før den nye lov hvor fædre havde nul rettigheder. Rettigheder som de godt nok har på papiret i dag men som er værdiløse fordi et hylekor af hyklere ikke vil straffe en kvinde der bryder loven, og fordi at “barnets tarv” tilsyneladende altid er bedst hos mor.
Skræmmende læsning.
Kristine W = forsmået bitter rødstrømpe som synes det er helt fint, at kvinder i hobetal anklager ex’er for incest osv. Du skulle skamme dig!
Kim: “I har jo smadret almindelige mænds liv for selv at rage så meget livskvalitet til jer, at I dør kedsomhedsdøden.”
Din kommentar stinker af bitter kønskamp. Hvad har dette med barnets tarv at gøre?
http://www.bt.dk/danmark/praest-var-psykisk-syg
Enhver der måtte læse ovenstående pladder og tro, at der er tale om faktuelle beskrivelser af lov og praksis, kan jeg anbefale straks at søge grundig viden ved at slå ordet “Forældreansvarslov” op på Facebook. Der er og bliver en falsk påstand, når skribenten, som mange andre, påstår at en far skulle have sejret ved forældreansvarsloven. Loven belønner nådesløst den skrupelløse. Det gælder begge køn. Forklejnelsen af den reelle problematik – nemlig at praksis og lov er to forskellige ting, fortoner sig i en række af retoriske postulater fra skribenten, der ikke har sin udgangspunkt i hverken virkeligheden, loven eller sagerne. Tværtimod er det bevist, at sagerne behandles fuldstændig vilkårligt, og at de reelle problemer er statsforvaltningernes etablering i januar 2007 – mere end det er lovens ikræfttræden 1.10.2007. Jeg henviser til Ombudsmandens beskrivelse af kaos i perioden. Endeligt kan kvinden ikke fængsles af myndighederne, men udelukkende af en dommer – der har vægtet beviserne. Så der skal ikke herske tvivl om, at hvis man gerne vil forarges – så kan man underholde sig med skribentens ordgyderier. Men vil man vide mere, så skal man gå ind og undersøge de konkrete forhold, herunder at et utal af forældre forhindres adgang til deres børn på grund af grundløse anklager fra forsmåede eks’er. Løsningen er indlysende, og mange har sagt det: Der skal være en børnedomstol, hvor alt siges under vidneansvar og hvor der foregår reel oplysning af sagerne.
Kristine W: “Men som udgangspunkt bør man altid tænke, at barnets tarv er at tage anklager mod en samværsforælder alvorligt og overvåge eller nægte samvær indtil sagen er ordentligt belyst. Og så må falske anklager selvfølgelig udløse en straf.”
Jeg er meget enig med dig. I en sådan sag bør barnet være “uskyldigt” indtil andet er bevist – og ikke som praksis er lige nu, hvor der ikke bliver taget hensyn til barnet – forstået således at det vigtigste i en sådan situation er at beskytte barnet.
Er beskyldningerne falske bør dette til gengæld give anledning til seriøs straf.
Det er utilstedeligt at straffe forældre for at ville beskytte deres børn, hvilket jo er tilfældet i denne sag.
Janus Bang: Er faktisk meget enig med dig i at der skal være en dediceret børnedomstol som varetager barnets tarv i disse sager.
Man kan da fylde lidt på sagen :
Hvad er straffen for at true børn til at “tale efter tunge” når børn skriver mor vil vinde retssagen..derfor må vi ikke se dig, børn der bliver trynet, og så fagkundskaben faktisk beskriver børn kan ikke vurderer hvad er sandt eller falsk (bedst jeg ser begge forældre]
Hvad siger dommeren til en sådan svada ! INTET !
Hvad er straffen for personalet i Statsforvaltingen som printer et “standard mødereferat” ud som frikender deres ansvar og gengiver i tekst “handlinger som aldrig har været passerede i et møde “overtrædelse af straffeloven mht at fordreje sandheden i henhold til forvaltningsloven” et referat skal gengives med de handlinger som har passerer med så nøjagtige ord som det er passeret.
Det sker hver dag …på samlebånd i Statsforvaltningen, domstolen, de årelange kontrakter med psykologfolket som har fast indtægt i de forvaltninger.
Det er en stiltiende accept af samfundet “løgnen” barnets tarv.
Kom med noget fakta det er løgn !
@Rikke:
“Det er utilstedeligt at straffe forældre for at ville beskytte deres børn, hvilket jo er tilfældet i denne sag.”
-Hmn.. Hvis den logik skal anlægges tyder det på at faderen har en del mere at beskytte barnet mod i dette tilfælde.
Moderen har en længere historie med psykiske lidelser, har et ret “liberalt” syn på objektivitet: Hun skyder skylden på manden for hendes mentale tilstand selv om hun beviseligt har en historie der går forud for mandens indblanding.
Det kan vitterligt godt være at hun mener hun prøver at beskytte barnet. Men som fakta er lagt op nu ser det ud til at det er mere risikabelt at have hende til at være primær omsorgsgiver end omvendt.
Og det ændrer stadig ikke ved det faktum at hun bryder loven og ikke har til sinds at ophøre med at gøre det.
Jeg kan ikke se nogen umiddelbart formidlende omstændigheder. Tværtimod.
Fra ovennævnte BT artikel:
“Lyster var indlagt på en psykiatrisk afdeling under graviditeten og blev flere gange tilbageholdt, da hun forsøgte at gå. Forud for indlæggelsen havde præsten forsøgt at skade sit ufødte barn. Behandlerne på afdelingen beskriver hende som ‘skrøbelig og sårbar’ og som en, der kan agere i ‘voldsom affekt’.”
og
“Under opholdet på den lukkede afdeling vurderede personalet, at Sidsel Jensdatter Lyster har en personlighedsforstyrrelse og muligvis debuterende skizofreni.”
-Wow. Det var en nitte. Hun er sindssyg men alligevel kan hun få forældrerettigheder, på trods af at hun har forsøgt at gøre skade på sit (ufødte) barn. Og hun er præst. Bonus.
“Lad de små børn komme til mig…”
Claes havde vist ikke helt uret i dette tilfælde. Hun kan ikke på ret mange måder være sund for hendes afkom.
Der var vist lige noget du GLEMTE Kathrine Lilleør
http://www.bt.dk/danmark/praest-var-psykisk-syg
Jeg vil have forståelse for, hvis fr. Kathrine Lilleør øjeblikkeligt vælger at lukke for videre debat om dette emne på sin blog.
Det er efter min opfattelse meningsløst at forfølge nogen videre i den nu oplyste situation.
Mon ikke kriminalforsorgen af egen drift i dag allerede har indset, at man nok lige burde lade en læge aflægge en hastevisit i Århus Arrest?
Man bør istedet for debattere om Lilleør egner sig til at være præst med hendes rabiate holdninger og om hendes blog ikke bør lukkes da hun i flere tilfælde ikke aner hvad hun taler om!
@John Ulrich Poulsen og Jon de Linde:
Det er svært at tage jeres argumentation alvorligt, når I bygger den på artikler i BT. Deres journalistiske ‘arbejde’ bør ikke danne grundlag for en saglig debat. Udpluk af sagsakter fra psykiatriske afdelinger heller ikke.
Jeg er involveret i arbejde med psykiatribrugere og har et stort kendskab til psykiske lidelser, og som personlig ven af den omtalte kvinde kan jeg kun undre mig over psykiatriens billede af min veninde.
Og jeg undrer mig endnu mere over at en tilsyneladende psykisk syg kan fungere som en dygtig og engageret præst, mor til tre velfungerende børn og et levende og varmt menneske med masser af overskud til andre mennesker.
Det er beklageligt at det ender med en gang pigerne mod drengene.
Jeg syntes at det er helt fint at kvinden kommer i fængsel for at nægte manden samkvem med børnene, når der ikke er tungtvejende grunde for at barnet ikke skal have samkvem med den ene af parterne – På nøjagtigt samme måde som jeg syntes at det er ok at manden kommer i fængsel hvis han bortfører barnet.
Ærligt talt virker Lilleørs blog indlæg som en mudderkastning der fastslår at kvinden er den rette forældremyndighed.
I mine øjne er begge forældre berrettigede til at være forældre og undtagelsen bør være at den ene af dem får frakendt forældremyndighed eller samkvmesret – og det bør ikke være noget den ene part tilegner sig ved at gemme/bortføre barnet.
Jeg kender ikke den aktuelle sag til bunds og det tror jeg såmænd heller ikke at der er andre i denne blog der gør – og jeg vil ikke udtale mig for den ene eller den anden part.
Men så vidt jeg forstår har der været myndigheder ind over sagen der har afvist kvindens anmodning om at fratage faderen samvær – og så er det ikke i orden at tage sagen i egne hænder.
Kunne man tænke sig at moren var forsmået, fundamentalistisk kristen eller blot psykopat. Det slynges jævnligt ud mod fædrene som var det en selvfølge at kvinderne er dydsmønstre – specielt hvis der er tale om en veluddannet en af slagsen.
Det er i mine øjne rabbiat og fundamentalistisk om noget.
Flere steder i denne blog er det at kvinden har gemt/bortført barnet, nævnt som garrant for at moren er en god mor og tænker på narnets tarv – mens faren er uhyrligt monster fordi han har bedt fogedretten tage affærre, fængsle moren – og på denne måde frarøve barnet samkvem med moren – Jamen for himlens skyld…
Hvad ville de samme mennesker sige hvis det var faderen der havde bortført barnet og moderen der havde krævet ham fængslet.
Og hvilken far havde han været hvis han blot havde opgivet kampen fordi at moren var villige til at tage kampen så langt ud??
Havde det været ok at overlade barnet til en mor der f.eks. var fundamentalistisk kristen.
Jeg mener at barnets tarv er vigtigst og det er ikke per princip hos moderen (som rabbiate Lilleør hævder) eller for den slags skyld hævder – men i videst udstrækning med delt forældremyndighed.
En børnedomstol kunne være en god ide i de tilfælde hvor der er tvister – men hvis den ene part, som her, ikke overholder kendelsen er vi jo lige vidt.
Som en side bemærning kan jeg hævde at jeg har haft en lignende sag inde på livet med min søster og hendes mand.
Da de blev skilt udsatte min søster hendes eks mand for decideret chikane. Påstod at han var pædofil, løgner, bortførte barnet m.m.
Ting jeg vidste ikke var sande – han var faktisk en god far, ligesom jeg vidste at min søster var psykisk ustabil for at sige det mildt.
Chikanen var ond og absurd og jeg måtte på et tidspunkt afhøres af politiet for at bevidne at han ikke havde bortført barnet, men derimod havde en aftale med moren om at have en uges camping med barnet. Min søster havde ringet til politiet og fortalt at han havde bortført barnet (3 år) et par timer efter have vinket farvel til dem i indkørslen og ønsket god ferie.
Hver gang der var en af disse sager blev der taget udgangspunkt i at moderen bedst kunne tage sig af barnet og der blev stillet spørgsmålstegn ved faren.
Til sidst gav han op og ser ikke barnet i dag.
Moren (min søster) har opdraget barnet siden – og er ikke sluppet heldigt fra det. Efter at have et sky og frygtsomt barn er han blevet en rod med problemmer i skolen.
Ærligt talt – og selvom jeg elsker min søster – Havde han haft det meget bedre hos hans far – eller endnu bedre hos begge.
@ Stíne Lykke Nielsen
Kender du kvinden? Hvis ikke så er det jo noget rent sludder du her disker op med. Hvor ved du fra, at hun er “en dygtig og engageret præst, mor til tre velfungerende børn og et levende og varmt menneske med masser af overskud til andre mennesker”
@Stine Lykke:
Hmn… Der har du måske din forklaring.
Jeg kender ikke til kvinden personligt men har kun de oplysninger som jeg kan få fra Domsbog og BT’s artikel som begge fremkommer her.
Af disse fremgår det at kvinden har (haft?) et længerevarende problem i forhold til egen psyke. Disse problemer er tilsyneladende belyst af professionelle. Men måske er din personlige og subjektive oplevelse af kvinden mere relevant for retten og den objektive sandhed? Mere korrekt end de psykiatere og læger som har stillet diagnoserne?
Hvis det er tilfælde opfordrer jeg dig på det kraftigste at opsøge retten og forklare dem sagens rette sammenhæng.
Hvad jeg ikke forstår er hvor jeg fejler i min argumentation? Som jeg ser det fremgår det ret tydeligt at kvinden havde problemer før hun mødte den mand hun nu anklager for at være årsag. Man kan ikke blive psykisk torteret af en mand som ikke har været der.
Jeg afviser ikke at der kan være problemer med manden. Jeg har bare ikke set nogen beviser eller bare skyggen heraf for det.
Tværtimod peger alle hidtidigt opridsede fakta på at kvinden er ustabil, og med lægernes ord kan handle i “voldsom affekt”.
Hvis du har så meget indsigt i psykiatri ved du også at personer med schizofreni og med “affekthandlinger” kan have endog meget vanskeligt ved børn.
Hvis side er du på? Kvindens eller barnets? Du lyder nemlig ikke specielt objektiv.
Nu der læses om tvangstanker ….så er mænd “tvangshenlagt til at besøge det mausoleum hvor kustode folk overfladisk sagsbehandler sager som der var udstukket et bonussystem :http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/373969:Danmark–Myndigheder-giver-op-i-svaere-skilsmissesager
@Janus Bang jeg er fuld enig i at der skal omformateres sagsbehandler forum mht afgivelse af forklaringer skal ske under vidneansvar !
Tænk hvis vi havde en domstol, som brugte samme metodik som sker hos Statsforvaltningen idag ! det skulle få enhver retspolitisk ordfører uanset partifarve til at fare op af stolen i fråde om det som man udsætter folk for der!
Til Berlingske Tidende mon ikke de skulle overveje hvad holdninger de ligger spalteplads til.
Så er det endnu engang tydeliggjort at man kan fremstille mennesker der har været udsat for psykisk vold som utilregnelige med ret til at straffe dem. Fortæl mig : Hvor går en person KVINDE eller MAND hen hvis man er udsat for psykisk vold. Hvordan beviser man at den venlige troværdige og oftest charmerende person der er voldsudøveren virkelig ér voldsudøveren. Hvordan beviser man at NEJ man er ikke sindssyg, deprimeret eller utilregnelig “bare” offer for en psykopat. Hvordan beviser man at man er nedbrudt fordi man f.eks. bliver vækket kontinuerligt hver nat fordi man “har opført sig forkert”. Hvordan beviser man at man bliver truet på livet – man kan jo ikke sørge for at have vidner med i hjemmet vel? og dét er p.t. eneste mulighed for ofre for psykisk vold…at kunne bevise at man er truet på livet. Psykopater (som de psykiske voldsudøvere nogen gange er) er kloge mennesker beskyttet af dansk lovgivning – hvem beskytter OFRE for psykisk vold? ikke ministerierne i hvert tilfælde.
Ligestillings minister fremlægger handlingsplan mod vold i parforholdet uden én eneste gang at nævne forholdsregler eller forslag til støtte til ofre for psykisk vold.
Hvor er lovforslaget der ændrer at man ikke kan retsforfølge en udøver af psykisk vold?
Prøv at læse sagen vedr. Sidsel Jensdatter Lyster som en sag om psykisk vold istedet for en sag om hvor synd det er for faderen i sagen.
Havde jeg haft børn med min voldsmand havde jeg også gerne taget fængsel for at beskytte barnet mod den psykiske vold.
Kirsten:
Hvordan vil du undgå at dømme uskyldige hvis vi bare skal acceptere den ene parts udsagn… hvilket er sådan som retspraksis er nu?
Hvor er alle i kvinder henne i de ekstremt mange sager om besøgs-ret og forældremyndighed, hvor det er BØRNENE og derefter mændene der, i 8/10 tilfælde, bliver straffet uden skyggen af et bevis? DOBBELTMORAL!!!
Øhhh, sagen er vist bragt til en lykkelig afslutning, jf. http://www.bt.dk/krimi/faengslet-praest-udleverer-datter :-)
Kathrine Lilleør, jeg giver dig helt ret – stakkels barn. I starten troede jeg, som mange andre, at faren var dybt uegnet til at have med sit eget barn at gøre. Jeg troede altså at præsten var storsindet og absolut ikke ville komme med falske beskyldninger imod faren til hendes barn. Men efter den seneste oplysning i sagen, om at hun har været indlagt med psykiske problemer, ved jeg ikke mere hvad jeg skal tro. Sagen får mig til at tænke på de mange falske beskyldninger om voldtægter, som kommer i en lind strøm. Kvinder som dygtigt fremstiller sig som ofre for en slem mand og derved får alles sympati. Jeg håber ikke at præsten har påtaget sig en offerrolle, men jeg er kommet i tvivl. I så fald burde hun også straffes for falske beskyldninger.
@John Ulrich:
Håbet er lysegrønt.
Men med mit begrænsede kendeskab til sager af denne slags vil jeg vædde en jolly-cola på at det ikke vil være sidste gang hun nægter at udlevere purken. Jeg vil selvfølgelig gerne tage fejl.
Jeg synes det er underligt at der ikke er en eneste der studser over,- at den kvinde, som er kommunikations-psykolig studerende (ikke at det er specielt, men det nævnes som om det var), men hvorom alting er, så har denne kvinde altså fået to børn EFTER hun har fået barn med ham stofmisbrugeren.
Den 1 årige datter skal med i fængsel, mens den 3 årige datter og sønnen hun har med den omalte far (sofmisbruger), de skal på børnehjem
JAMEN hvor er faren til de to piger?????
Kan det slet ikke undre nogen at denne far heller ikke ser børnene?
ER han død?
ER det donorbørn?
ER han også stofmisbruger?
Er han ligeglad?
Eller er det denne kommunikation-psykologi studerende, der ikke evner at kommunikere med de mænd hun får børn med, således at det ender som det er gjort.
“Man kunne sagtens forestille sig, at der også var en mor, der var så skadelig for sit barn, at faren ikke ville udlevere barn. Hvorpå faren kom i fængsel. Ville Foreningen Far mon så hilse en sådan fængsling velkommen?”
Haha, en morsom kommentar. Jeg vil anbefale dig ikke at skrive indlæg, mens du er sur, men lige trække vejret lidt.
Selvfølgelig er det glædeligt at loven overholdes. Såre simpelt. Samtidig med det er en tragisk sag og synd for barnet og forældrene.
Staveplade til Rikke Nielsen:
Det er selvfølgelig barnets tarv at have et samfund og nogle forældre der er i balance mellem de feminine og maskuline værdier. Når al magt gives kvinden på alle domæner, så lider alle, også barnet.
Dette har jeg sådan set skrevet, men du er måske tungnem. Det skal du dog ikke være ked af, da du er ude af dit rette element her i den politiske debat. Sluk du bare PC’en og pas det du er skabt til.
Der må være nogen, der kan tilbyde at betale bøden for kvinden, det går ud over 2 af hendes børn, der oplyst her skal på børnehjem.
Hvor mange gange vil det pågå overfor hende fremover?
Mister hun et job?
Sikken en søster-solidaritet. Og så bliver vi mænd anklaget for, at være miltitantiske;) Man kan jo kun ryste på hovedet.
Undskyld, hvis jeg er off-topic, men jeg er ny læser her, og i tvivl om jeg gider komme tilbage.
Mit spørgsmå er, om det nogensinde er sket, at Kathrine Lilleør er vendt tilbage med en replik til de mange kommentarer, hun åbenbart får?
Eller udgyde hun bare sit ensidige ordskvadder, hvorefter hun lader læserne debattere indbyrdes?
Kristian Andersen – 17:16
Der er børn involveret – og vi har hørt, at myndighederne ikke altid har ret i disse sager, såvel som der er en lov, og jeg ved ikke, om den er nuanceret nok el lign.
Johannes Jørgensen – 17:31
Ja, denne blog er desværre kendetegnet ved, at KL sjældent kommer ind. Flere har klaget over det.
“Mit spørgsmål er, om det nogensinde er sket, at Kathrine Lilleør er vendt tilbage med en replik til de mange kommentarer, hun åbenbart får?”
Muligt, men jeg husker ikke, at det er sket.
På den anden side set: Når man både skal passe det stressende præstejob (tænk sig, man skal af og til på arbejde i weekenden) og også skal tjene lidt ekstra på en blog i en landsdækkende avis, kan det naturligvis ikke samtidig lade sig gøre også at deltage i debatten.
Birgit Hviid Lajer
16. juli 2010 kl. 17:44
Kristian Andersen – 17:16
Der er børn involveret – og vi har hørt, at myndighederne ikke altid har ret i disse sager, såvel som der er en lov, og jeg ved ikke, om den er nuanceret nok el lign.
Ja og der er da også børn involveret samt nedbrudte fædre involveret i de efterhånden rigtig mange sager hvor jeres søstre helt uden belæg anklager fædrene for incest, vold osv. Hvofor er det lige, at i “søstre” ikke kommer på banen og støtter fædrene i disse sager når myndighederne uden tøven fjerne børnene fra fædrene og derefter kører årelange behandlingstider for derefter at gå imod bla. Politi og tildele disse hysteriske og bitre kvinder forældremyndigheden mens børn og fædre er taberne?
Kim: “Dette har jeg sådan set skrevet, men du er måske tungnem. Det skal du dog ikke være ked af, da du er ude af dit rette element her i den politiske debat. Sluk du bare PC’en og pas det du er skabt til.”
Jeg passer skam det jeg er skabt til – det er derfor jeg er på PC’en :-)
Det er ret svært at trænge igennem kønskamp-mudderkastningen her…..
Min pointe er IKKE at mor er bedst og far er værst…… dette lader jeg domstolene om at afgøre.
Min pointe er at der er INGEN der taler barnets sag her. Heller ikke i den sag som KL fremhæver.
Man kan ikke via lov TVINGE FJENDER TIl AT BLIVE VENNER….. Man kan ikke tvinge forældre til at samarbejde hvis de enten hader hinanden eller er bange for hinanden.
De største ofre i disse sager er børnene.
Vi skal have ændret lovgivningen til at bakke op om børnene i disse konfliktfyldte sager.
Børn skal ikke opleve at far/mor ikke tør/vil overlade dem i den anden parts varetægt – det gør dem bange og får dem til at føle sig truet. Børn skal ikke opleve far/mor have truende adfærd overfor hinanden – det gør dem bange.
Nogle skal tale barnets tarv, og barnets tarv er ikke altid at SKULLE have kontakt med både mor og far. I NOGLE – meget få situationer – er det bedst for barnet kun at have kontakt med den ene forælder – når deres nærmiljø bliver for konfliktfyldt/angstfyldt og dermed ødelæggende FOR BARNET. Hvilken part der så er den bedste til – alene – at varetage barnets tarv – har jeg ikke en holdning til og dette må være domstolenes ansvar at tage stilling til.
Jeg håber meget politikerne besinder sig snart og får ændret på en lovgivning der ofrer børnene.
Sidder du stadig der og kagler, Rikke?
Om lidt smutter jeg på cafe, du BURDE altså være en af servitricerne!
Der er lige en ting, nogle af jer glemmer: En psykopat afslører ikke nødvendigvis sin natur, bare sådan. Der kan skam gå flere år, før det går op partneren.
I øvrigt 1: Hvis kvinden/manden så rent faktisk får barn med en psykopat, er vedkommende så selv uden om den efterfølgende ballade? Lyder lidt som en “du bad jo selv om det”-argumentation.
I øvrigt 2: Hvis ovenstående gælder, er folk som får tæsk (i voldelige forhold) så også selv skyld i deres elendighed?
T. Vivler
Nu er det jo en påstand som den psykisk uligevægtig Kvinde/Præst diskede op med. En påstand der vist blev totalt hullet i Fogedretten da det jo er hende der syg.
Du er da bare så langt ude Lilleør!
1. Den kvindelige præ
st og bortfører er psykisk syg, ifølge en psykolog..
2. Faderen er ikke psykisk syg, vurderer psykologer..
3. Når kvinder står i kø for at berette om at deres eks. ifølge kvinderne har “psykopatiske træk”, så er det fandme da fint, at disse kvindemennesker nåede at få børn med dem..
@ liber al, du spørger: Har hun selv, på noget tidspunkt, reageret på din optrævling af sagen?
WJ: Jeg har foreholdt Kathrine Lilleør disse oplysninger, og hun har svaret pr. mail uden at svare: “Måske skulle du forholde dig til hændelsen, fremfor at forsøge at betvivle den, og derpå klandre mig for urimelige motiver.”
http://bohemianrhapsody.dk/2010/07/04/katrine-lille%C3%B8r-mythbusters/
Rikke Nilsen – hvis du kendte lovgivningen og konkrete sager lidt bedre, ville du vide, at det du nævner er hensigten med seneste lovgivning.
@T. Vivler
Jammen hvad er der er alternativer? Jeg tror ikke der er nogen af os her der vil overlade et barn til en psykopat. Men… der skal jo beviser til. Ellers er det gratis.
Problemet er jo bare her at ifølge alle videnudsagn fra professionelle/læger/mv så er det KVINDEN der har psykiske problemer. IKKE manden. Hvorfor skal et gælde for kain og noget andet for abel? Er en psykopat mindre psykopat fordi det er en kvinde?
Hvis man vil have mænd dømt på formodningen om at de er psykopater uden bevisførelse… hvor er vi så henne? Manden bliver jo allerede “dømt” fordi han får frataget ungerne med det samme anklagen forelægger. Og erstatnings samvær? Jammen i denne sag har faderen gået uden sit barn siden april… og så får han en weekend. EN weekend.
Jeg ville som far blive splitterragende sindssyg hvis jeg oplevede at samfundet satte mig i bås, dømte mig uden bevis og fratog mig retten til at se mine børn. Om noget så ville jeg højest sandsynligt begynde at udvise psykotiske træk og tilhørende paranoia efter en sådan handling.
Jeg forstår ikke hvorfor at man er så ivrig efter at dømme folk uden beviser. Er det noget i praktiserer i dagligdagen? Har vi et samfund hvor man er skyldig til man selv har modbevist andet?
Det strider imod ethvert vestligt retsprincip at man dømmer folk uden beviser og at man straffer folk uden dom/beviser. Og alligevel synes en del kvinder tilsyneladende at det er helt OK. Det kan jeg slet ikke forstå.
Jeg bliver gennemført harm når jeg nu ved at jeg reelt ville være magtesløs hvis min ex fik den ide at hun ville holde mine børn fra mig, så kunne hun gøre det, lige ind til retten sagde: “jammen.. du har ret, men børnene tager skade af konflikten så vi overgiver rettigheden til dine børn til den psykopatiske kælling der har brudt loven. Lær at leve med det”. Der er ingen som helst retfærdighed i det, hverken for mig eller for ungen.
Showet fra det psykiatriske laboratorum forsætter da i det uendelige fra den >forurettede
Kim: Det er jeg måske også……. pas på dig selv derude i det farlige kvindeland :-)
Præsten har udleveret datteren til faderen. Det viser sig ifølge en avis at præsten tidligere har været psykisk syg og det har påvirket hendes forståelse for at faderen må se sit barn. Lad os håbe at alt går i orden og at “krigen” forældrerne imellem hører op. Barn/børn er altid dem der taber, når forældrerne er ueninge.
Faderen har nu søgt om fuld forældremyndighed. Hvorfor mon?
Hvis man lige skal opsummere:
Kvinden har efter det oplyste psykiske problemer.
Intet tyder på at manden har psykiske problemer.
Nu er psykiske problemer ikke i sig selv diskvalificerende med hensyn til at have børn (så var der nok mange flere tvangsfjernelser), men KL skylder vist nok at moderere både sine udsagn om FAR og moderen.
En del andre skribenter må også sidde med pænt røde ører efter sådan en overfladisk domsafsigelse overfor manden som er involveret i sagen..
Bare min mening.
Ole Brockdorff
Er du ikke sød lige at uddybe nedenstående:
“Ingen pragmatisk tænkende mennesker tror vel på, at en veluddannet teolog og præst lader sig fængsle i op til et halvt år for ikke at udlevere sin datter til faderen, hvis der ikke fra hendes side er nogle særlige bevæggrunde”
Egenligt står der et helt klart spørgsmål tilbage.
Hvorfor bliver nogen, M/K, sammen med en voldelig samlever. ?
Hvorfor tiltrækkes så mange kvinder af voldelige mænd. ?
Hvorfor smutter mænd der får tæsk af konen ikke. ?
For børnes skyld. ?
Måske det efterhånden burde være muligt at tvangssteriliser, folk, som lever i voldelig forhold. ?
Men sikken en præst, sikken en mor, vil hellere gå i fængsel, og overlade 3 børn, til de socialemyndigheder, end at holde landets love.
Hvilken antiheltinde.
Et lille pip herfra, selvom at debatten allerede er forplumret udover alle grænser.
Jeg er ikke ekspert på området, men så vidt jeg er orienteret så kan der ikke idømmes fængselsstraf for at nægtelse af udlevering af barn til samvær, istedet kan der idømmes dagsbøder. Hvis disse ikke betales kan bøderne forvandles til fængselsstraf. Uden at kende til sagen er min vurdering at Sidsel har valgt ‘brændt martyr’ strategien, med hendes netværk burde hun nok kunne være istand til at betale dagsbøderne og have sluppet for fængslet. Måske tager jeg fejl, men jeg syntes at der er et eller andet der ‘lugter’….
@ William Jansen
Tak for svaret.
Det er helt urimeligt. Men som tidligere nævnt, så er teologer jo pr. definition optaget af tankespind og ikke så irrelevante ting som virkeligheden.
Eller som Richard Dawkins siger det – “hvis en person ser syner, så kalder vi vedkommende psykisk syg, hvis et folk ser syner kalder vi dem religiøse.”
Selv på hendes præmis omkring hændelsen, at den skulle have fundet sted, så kunne du vel også have pillet hendes latterlige argumenter omkring moralløshed blandt ateister ned. Hvis ikke giver jeg gerne nogle gode kilder til modbevis.
Både biskoppen og præsten er bindegale.
De ser dagligt syner og hører stemmer – eller er de blot så udspekulerede, at de har gjort den statsautoriserede tro til en levevej ?
Vor herre bevare os !
Der er dog håb for præsten, fordi hun nu beskæftiger sig med de jordnære og vigtige ting i livet.
@ Anders C
Jeg er helt enig. Der er noget som lugter. Især fordi hun vælger ikke at betale bøderne og derved skader sine børn, mens hun påråber sig alverdens moralske belæg for at handle som hun vil blot det hjælper børnene. Det er jo decideret modsatrettede agendaer.
Kristian Andernsen – 17:44
Du hr ganske ret, det er utåleligt, at så mange kvinder skaber sig helt utilstedeligt, når en far skal sørge for sin rolle over for barnet.
Og – derfor er jeg her heller ikke altid sikker på, at der ses og gøres ret mod fædrene og dermed ovefor børnene.
Men jeg forsøgte blot med mit indlæg at sige, at det ikke er rimeligt, at der skal gås så langt af hensyn til børnene, at moren skal i fængsel, fordi hun ikke kan betale en bøde.
Og – jeg aner ikke, om hun har ret overfor faren her. Det er ikke det. jeg tager stilling og ej heller ikke kan. Kender ikke sagen – og hvem af os gør det, tilstrækkeligt til at kunne dømme. Altså – om der gøres uret mod kvinden her el måske manden: men i hv f børnene – og morens fremtid måske også, job etc.
Ulykkelige sager – og ikke altid, forstår jeg det, håndteret godt nok af myndighederne. Vurderet godt nok.
Og – jeg ved slet ikke noget om, hvorvidt foreningen FAR skulle have udviklet sig ligefrem rabiat. Hvad det så dækker her.
Men for år tilbage læste jeg da, at de havde en kvindelig formand.
Tjaa hun vil nu tillade samvær.
Kynisk og indebrændt jeg er, det er som nok fordi hendes Biskop, hun har suspenderet hende.
Hun har indset, at et nyt job, nok er svært at skaffe.
Så “barnets tsrv”, gik åbenbart ikke længre end til tegnebogen.
Dårlig sag, dårligt og hvis debat skulle have været rejst, er det nok et meget dårligt eksempel, som fru Lilleør trak, op at hatten.
Anders C – 22:20
Du har netop ret, vi skal ikke have kvinder heller gjort til martyrer.
Behandles mænd og kvinder lige for loven?
EKSEMPEL 1:
En mor vil ikke udlevere lille datter på to år til far, fængsles, udlever og nu søger og får faderen måske den fulde forældremyndighed bakket op af den magtfulde interesseorganisation Foreningen Far.
EKSEMPEL 2:
Et forældrepar følges tæt med støtte af kommunen grundet tvillingefødsel og problemer med at manden udøver vold mod kvinden. I stedet for sanktioner/hjælp mod volden, trues med tvangsfjernelse af børnene. Presset fra kommunen får ægteskabet til at briste.
Kvinden flygter på krisecenter, men forrådes af kommunen, så manden får fat i børnene og bortfører dem gentagne gange, også til udlandet. Det giver jvf. ægteskabsloven ret til øjeblikkelig skilsmisse, men ingen advokat giver kvinden kvalificeret hjælp, så mandens børnebortførelse kan komme hende til gode i en skilsmissesag.
Samvær sørges der heller ikke for. Det samvær, som fastsættes, overholdes ikke af manden, men der sanktioneres ikke imod hans obstruktion.
Den mandlige dommer er på mandens side. Politiet er tilbageholdende med at hjælpe kvinden, når han tæver hende, men behjælpelige med at fængsle hende igen og igen når hun måneder senere kommer med chokolade og gaver for at se børnene, som er hos manden. Han beskylder hende for at ville slå ham ihjel og hun fængsles, selv om det er tydeligt, at det er løgn. Det var på Valentins Dag. Hun kom med fred og forsoning!
Kvindelige dommere – på overfladen feminister – vil ikke ofre sig i denne vanskelige sag. Det kunne jo gå ud over deres familieliv, når den ulykkelige, igennem flere år mishandlede og nu traumatiserede kvinde igen og igen tigger om deres hjælp.
Kommunen, som har hjulpet familien igennem årene, misbruger deres personlige kendskab til kvinden til at hjælpe manden med at få forældremyndigheden. De giver hende POLITITILHOLD imod at opsøge børnene i børnehave og skole.
De ansætter TO VAGTER til at gribe ind, hvis hun alligevel kommer! (Hun er jo fra Østeuropa – læs: formentlig en farlig børnebortfører… Suk!)
Det gør hun gentagne gange, men altså ikke for andet end at se børnene et kort øjeblik, vise at mor stadig er der for dem og elsker dem og give dem gaver.
Vagterne beklager overfor hende, men de gør jo kun deres arbejde…
Hun kommer med gaver, som hun beder om at børnene får. Børnene er uendeligt glade og taknemmelige for dette. Løber hen til hende og spørger, om hun vil komme over og lege. Men hun FÆNGSLES for overtrædelse af polititilhold.
Bagefter går hun hen til huset, hvor børnene og faderen bor, deres fælles hus. Børnene vil se hende, men gennes ind af faderen. Han jager hende væk ved at kaste tre spande vand på hende, som var hun en skabet hund og banke hende med en lægte!
Politiet kommer, men vil ikke gøre noget mod manden. Ved et tidligere tilfælde måtte hun også flygte fra ham og tabte sin mobiltelefon på vejen. Han samlede den op og beholdt den. Politiet kom lidt efter. Hun fortalte han havde taget hendes mobil og bad dem om at få ham til at give hende den tilbage. Men de ville ikke hjælpe hende.
Der står intet i pressen om disse voldsepisoder. Det skrives velsagtens end ikke i politirapporten. Og kvinden har svært ved at skaffe en advokat, som orker at anmelde disse mange, mange overgreb.
Mandens samværsnægtelse bistået af kommunen og dommeren har nu givet bonus. Han har midlertidigt forældremyndigheden og hun har intet samvær.
@ T. Vivler
Du undervurdere det menneskelige parringsritual med pardannelse og dertil hørende seksuel selektion.
Kvinder vælger netop ofte mænd med status at få børn med. Ligeledes følger der ofte mere eller mindre psykopatiske træk med en del status-hanner. Derfor så ved de, i hvert fald ubevidst, godt at vedkommende kan være “problemer”.
Der er desværre alt for mange sager med for lavt uddannede typisk kvinder, der ikke forstår principper og psykologi godt nok og måske lidt skeptiske til veluddannede mødre (potentielt deres konkurrenter), og at de blot til formålet bliver af mænd med psykopatiske træk. Disse mænd vil ikke se børnene for børnenes skyld, men for “æren” og retten til at se børnene.
Psykopatiske træk slesker og manipulerer sig igennem og det kræver uddannede psykologer, disciplin, erfaring og intelligens at gennemskue, sådan er det bare. Men psykologer er sparet væk til fordel for for lavt uddannede, der således desværre kommer til at lade sig manipulere.
Det er ikke anderledes end at det kræver talent, uddannelse – og ikke mindst træning – og kontrol – for en læge at operere hjerter på en god, sublim og sikker måde.
Psykologi, forståelse og håndtering og testning, er ikke noget alle kan lige godt. So it is.
Og psykologien her handler om børnenes tarv.
Iøvrigt rart at vi nu har en psykologs objektive vurdering af at præster er sindsyge!
Mange debattører her på bloggen overser i deres argumentation den væsentlige detalje, at dagbladet B.T. udelukkende kan have fået adgang til sagen mellem Sidsel Lyster og eksmanden Nikolaj Rommedahl, fordi sidstnævnte er gået op på bladets redaktion og udleveret kopier af de offentlige sagsakter mellem ham og sin datters mor, der beskriver hendes psykiske tilstand som negativ, så han selv kan fremstå som en stakkels kærlig far, der bliver nægtet retten til samkvem med sit barn af en psykisk ustabil kvinde.
Det kunne jo trods alt tænkes, at sognepræst Sidsel Lyster har været indlagt før og under graviditeten med psykiske lidelser netop fordi det gik op for hende, at hun skulle have en baby med en modbydelig ondskabsfuld mand, der terroriserede hende psykisk hver dag, og derfor i desperation forsøgte at skade sit ufødte barn med henblik på en utidig abort, så hun kunne slippe ud af sit daglige helvede med Nikolaj Rommedahl.
Kim Olsen samt andre debattører, som blindt forsvarer denne ”kærlige” far, glemmer også den vigtige detalje fra sagsakterne, at der er kommet meget forskellige redegørelser fra sagsbehandlerne og lægerne om årsagen til hendes psykiske tilstand. Hvilket fremgår tydeligt af den bragte artikel i dagbladet B.T., hvor en speciallæge i psykiatri skriver i 2008, ”at Sidsel Jensdatter Lyster har let middelsvær depression med tilstande af angst som følge af de problematiske relationer til Nikolaj Rommedahl”.
Tænk lige over denne lægelige konklusion.
Historien i dagbladet B.T. stinker langt væk af en sadistisk ekspartner til Sissel Lyster, der formentlig lige nu sidder og klasker sig på lårene af grin over, at han endelig har fået ram på den ”lede kælling”, der er mor til hans toårige datter. Man behøver bare at kigge på hans selvtilfredse fjæs i dagbladet B.T. for at fornemme, at denne mand oser langt væk af ondskab overfor en kvinde, der ikke vil lade sig psykisk terrorisere af ham i hverdagen.
Forældreansvarsloven af 2007 har frataget kvinderne den naturlige førsteret til de børn, som de vælger at sætte i verden med en mand. Det er trods alt hunkønnet, som bærer graviditeten, føder børnene og ammer dem. Men den nye lov har åbnet op for, at de værste psykopater til mænd, der i det skjulte terroriserer deres børns mødre, får totalt frit spil til at ødelægge deres liv, fordi samfundet ikke længere vil give kvinderne særlig juridisk beskyttelse som livets salt på denne jord.
Jeg er helt enig med Kirsten Nybye (tidligere Wassmann), der i sin kommentar fredag klokken 15.25 skriver, at man skal prøve at læse historien om Sidsel Lyster som en sag, der omhandler daglig skjult psykisk terror mod en kvinde. I stedet for bare at sluge beretningen fra en mand, der iskoldt lader Fogedretten i Århus sende sit barns mor i fængsel, så han kan få hævn over hende. For der er naturligvis en menneskelig og logisk forklaring på, at en veluddannet sognepræst med fast arbejde vælger at gå i fængsel i over 14 dage, i stedet for at udlevere datteren til sin far.
Nu er datteren så blevet afleveret til faderen Nikolaj Rommedahl i eftermiddags, der har barnet hos sig til på mandag. Ikke desto mindre savner man stadig en forklaring på, hvorfor den toårige datter har grædt og udvist voldsomme følelsesmæssige reaktioner efter de to sidste ophold hos ham. Men det svar får offentligheden næppe fra en mand, der smiler over hele femøren på forsiden af dagbladet B.T. på grund af sin datters mors indespærring i en fængselscelle.
Lige netop denne anklage fra Sidsel Lyster er trods alt er årsagen til, at hun ikke har villet udlevere datteren siden april måned, og derfor lod sig fængsle i over to uger indtil denne fredag. Ingen kan overbevise mig om, at der ikke har været en meget alvorlig følelsesmæssig grund til hendes forehavende. Men sognepræsten er generelt afskåret fra hjælp hos de offentlige myndigheder, fordi den nye forældreansvarslov siger, at forældrene som udgangspunkt selv må finde en løsning på deres problemer med samkvem efter skilsmissen.
Mødre får det hårdt med denne lovgivning.
Som nævnt i en af de første kommentarer har jeg også været ‘igennem møllen’. Dvs. utallige møder i Statsforvaltning og to retssager. Det gennemgående tema har været insinuering af at jeg er voldelig, at moderen er utryg ved at barnet er hos mig, at jeg ikke forstår barnets behov osv…(moderen ville flytte langt væk og barnet var på det tidspunkt 1 1/2 år). Min erfaring er at at Statsforvatning og Domstole forsøger belyse sagen så vidt det er muligt. I mit tilfælde fandt domstolen at vores barn skulle have bopæl hos mig. Under forløbet har jeg sagt til mig selv at jeg vil kunne se mig selv i øjnene bagefter. Mit barns moder har nu valgt at bosætte sig i nærheden. Vi har fået et rigtigt godt forhold til hinanden, som bla indebærer at vi spiser sammen og gør ting sammen i forbindelse med vores barn. Mit budskab er egentlig bare at forældreansvarsloven virker og at uoverensstemmelser ikke nødvendigvis er permanente og man rent fakstisk kan dømme forældre til at ‘blive enige’. Derudover at jeg har meget svært ved at tro på at der findes så mange psykopatiske, voldelige, utilregnelige mænd?
PS. Vores barn er for det meste rigtigt glad og velfungerende. Der har selvfølgelig været nogen situationer hvor barnet har været ked af at skulle over til ‘far’ eller ‘mor’. Men det kan ikke bruges som argument for at ikke udlevere barnet til en af sine forældre. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at barnet på langt sigt har brug for at kende begge sine forældre.
Een ting er den enkelte sag. Den kan være kompliceret og svær at tage stilling til.
(I denne sag ser det dog ud til at moren er psykisk syg. Så kan hendes beskyldninger mod manden jo være et udslag af sygdommen?)
En anden ting er ‘systemet’, dvs. familierets-, skilsmisse- og børneværns-systemet. Her kan fældes en knusende dom: Systemet er generelt pilråddent. Selvfølgelig kan det i ny og næ træffe en rigtig afgørelse indenfor kort tid, men i almindelighed foregår der (stadig) en sendrægtig, bureaukratisk, arrogant, falsk/bedragerisk, kostbar, vilkårlig, mandsfjendsk, familiefjendsk og børnefjendsk sagsbehandling.
Feministiske synspunker fylder meget, og ofte er sagsbehandlingen nærmest en gang bluff, fordi en sag kan ligge i en skuffe i et halvt år, hvor intet sker, så hives papirerne frem, hvorefter sagen på sekunder (af en kvinde) afgøres efter morens ønsker.
Man kunne skrive tykke bøger om hvad der i årtier er foregået af tragedier pga. humbug og overgreb mod børn og fædre. Her vil jeg dog nøjes med at henvise til at læse under kl. 06.32 den 16/7.
“Iøvrigt rart at vi nu har en psykologs objektive vurdering af at præster er sindsyge!”
At bruge denne sag til at konkludere at “præster er sindssyge” er et skoleeksempel på en non sequitur.
Kvinder er som kirsebær – Søde og bløde, men hårde indeni… De kommer ofte med to stilke!
Jeg ville ikke finde det upassende, hvis såvel Kristeligt Dagblad som fr. Kathrine Lilleør rykkede ud med en egentlig undskyldning til såvel barnets far som til dennes repræsentant “Foreningen Far” for bevidst offentligt at have medvirket til at sprede urigtige oplysninger af meget personlig karakter om barnets far. For så vidt angår barnets mor og i særdeleshed dennes advokat rækker en offentlig undskyldning nok ikke helt. Dermed ikke sagt, at der for så vidt angår barnets mor – og til en vis grad tillige hendes forældre – ikke muligvis foreligger formildende omstændigheder.
” Alle teologer og præster lever netop af en løs tilgang til facts og sandhed.”
Næ. Teologer er, som øvrige akademikere, skolet udi argumentation og kildekritik. At visse eksemplarer af slagsen så glemmer dette af og til beviser intet.
“hvis blot hun “tror” nok på hændelsen, så fandt den vel sted?!”
Non sequitur.
Hvilket hvepsebo at stikke hænderne i!!!
Godt at du gør det, Katrine Lilleør. Det ser bare ud til at denne sag, som så mange andre, er mellem to stridende forældre, der hver for sig har styrker og svagheder og ikke kan blive enige, og at du nok for ensidigt og for hurtigt har trykket på aftrækkeren jf bl.a. Niels Nielsens referat fra domsudskriften (der antages at være rigtig.
Lovens barske, men rimelige og rigtige krav er: Bliv enige, og kan I ikke det, så bliv enige(!); kan I stadig ikke det, så fastsætter de kompetente, administrative myndigheder regler for samvær. Overholder I ikke disse, fastsætter en domstol reglerne – her beskyttes alle tre parter af den højeste retssikkerhed der gives i dette land, og begge forældrene har adgang til advokatbistand. Overholder I ikke dem, falder hammeren – og med rette.
Der er rigtig mange løse ender i denne sag.
For en umiddelbar betragtning er det selvfølgelig ikke godt at en af forældrene – i dette tilfælde moderen – skal i fængsel. Ser man dybere efter er det dog hendes frie valg at gå imod en domstolsafgørelse.
Gås der et spadestik dybere er det desværre den nødvendige konsekvens af at begå ulovligheder, og prøve at chikanere den anden forældre.
Det må ske, da det, bortset fra ekstreme tilfælde er nødvendigt for et barn både at have en far og en mor. Denne trussel medfører at en forældre med ønske om at unddrage den anden samværet normalt vil indse at det ganske enkelt ikke nytter noget.
De ekstreme tilfælde er IKKE hvor der er udokumenterede beskyldninger om uegnethed, og det der er værre mod den anden forældre, men derimod hvor det er dokumenteret, eller hvis der er tale om helt små spædbørn, men selv der bør der være kendskab til den anden forældre.
Jeg tror ikke der er nogen deltager i denne blog, herunder jeg selv, der ikke kan komme på masser af skrækindjagende eksempler på chikanerende forældre og uegnede forældre der har holdt børnene borte fra den anden – eller fremsat alvorlige beskyldninger der har fremmet deres ønske om at beholde barnet for sig selv. Om det er mødre eller fædre er i princippet ligegyldigt.
Skilsmisse er i alle tilfælde en frygtelig fiasko for det projekt det er at stifte og pleje en familie. Følelserne sidder uden på tøjet, og der er en del forældre der har en tendens til at ville “straffe” den anden. Den nuværende forældreansvarslov tenderer til at begrænse dette, og godt for det!!
Uanset hvad der er sagt ovenfor, også af mig selv – og hidtil har jeg prøvet at formulere mig kønsneutralt – er dette et af de områder, hvor ligestillingen lader meget tilbage at ønske. Til min undren har feministerne her IKKE kæmpet for ligestilling – men for kvindens forrang til børnene – her bør kampen for mænds barsel være en væsentlig del af ligestillingskampen.
Jeg erindrer ikke de faktiske tal, men i hovedparten af tilfældene (vist mellem 80 og 90 % af sagerne) har moderen, under den tidligere retstilstand, fået tilkendt børnene, mens fædrene er blevet begrænset til at være weekendfædre. Den nye lov medfører en større ligestilling, så begge får fornøjelsen af børnene, og børnene kan forholde sig til begge køn.
Det vi må kæmpe for, er for det første at hjælpe forældrene til ikke at blive skilt: hjælp dem i de kritiske situationer, således at de kan holde sammen til gavn for børnene – og for sig selv: at overvinde en krise kan give et mere modent forhold med større rummelighed og give børnene noget at bygge deres fremtidige forhold på. Smukt, men svært!! Dette vil nok desværre ikke redde ret mange forhold – men keep dreaming :)
Når skilsmisserne alligevel sker, med massive velfærdstab, smerter o.s.v. så støt familierne med rådgivning m.v. så forældrene kan skabe så gode rammer som muligt hver for sig om de børn der er ofre for skilsmissen. Heldigvis er der også mere “lykkelige” skilsmisser, hvor forældrene er vokset fra hinanden og formår at give børnene en god og tryg opvækst i to familier. Hvor sagen går i hårdknude, må de(n) usamarbejdsvillige gøres meget klart at chikane skader barnets tarv, og deres egen stilling. Er der mistanke om uegnethed fra den anden forældres side, bør det dels gøres klart at udokumenterede, alvorlige påstande kan koste meget dyrt, men også at mistanker må og skal undersøges, en svær balancegang.
En sidste, skræmmende tanke er de kvinder der får børn uden en far, da de ikke har fundet “den rigtige”. Et velfungerende forhold bygger jo netop på at far og mor gør tingene forskelligt, og at man må finde sig i at den anden gør tingene på en “forkert” måde, og at børnene lærer af dette. Hvordan skal en dreng kunne blive til en mand uden at have noget forhold til det at gøre tingene på en maskulin måde, og hvorledes skal en pige kunne få et fornuftigt forhold til det maskuline, hvis hun ingen far har, og moderen aldrig har lært at løse modsætninger, fordi hun har givet op på forhånd. Det samme må gælde enlige fædre (og mødre) der adopterer børn.
Dette indlæg af Voodoo-pusheren Lilleør er simpelthen under lavmålet.
Her opretter hun rask væk en standret – for pøbelen – og af pøbelen.
Svarende nogenlunde til kriteriet for en rask stening i det bibelske Israel – eller vor tids Iran.
Lad den, som er syndfri, kaste den første sten.
Mon fr. Lilleør nu også er dét?
At den danske familiepolitik siden 1970 har været så pilrådden, at den har været skyld i hundredtusindvis af dybe tragedier og uretfærdigheder, det kan måske begynde at komme frem her. For ellers har det jo været et emne som de fleste massemedier ikke gad skrive ret meget om.
Fortielserne har skabt en masse falske myter og misforståelser om hvad der foregår. Mange tror stadig at ‘systemet’ er til for at HJÆLPE forældre og børn, mange tror stadig naivt at det for systemet handler om velfærd, mægling, barnets tarv, familiens ret, søgen efter kompromisser, retfærdighed og gode/fornuftige ordninger.
Men der tager de fuldstændig fejl. Lidt ligesom når kommunister stolede blindt på ‘lillefar Stalin’. Når selv trofaste, loyale, dygtige, uskyldige og parti-tro kommunister/borgere blev arresteret og anbragt i Sovjetunionens dødslejre og torturfængsler, var det jo pga. hele samfunds-systemets bundløse råddenskab plus masse-lystmorderen Stalins trækken i trådene.
Men det var ikke let at gennemskue, for ingen steder kunne man læse om hvordan ‘systemet’ egentlig fungerede.
Nu er det danske ‘system’ selvfølgelig meget forskelligt fra det sovjetiske, som var et ret typisk og meget gennemført kommunistisk diktatur. Som dog officielt var et demokrati med parlament, ytringsfrihed og en grundlov spækket med menneskerettigheder.
Men hvis man ser nøjere på Danmarks familie-bureaukrati og dets forgreninger, kan man finde så megen ondskab, undertrykkelse og kommunisme/feminisme, at man godt kan komme til at tænke på om familie-systemet er til for familierne, eller om det er til for sin egen skyld, og om det forfølger ideologiske formål, eller har andre dagsordener end familiernes velfærd?
Nå, sidste halvdel af indlægget forsvandt pga. en teknisk fejl. Fortsætter senere.
Et par afsnit her og der forsvandt også pga. af at min computer satte ud. Beklager.
Problemet er her at feminister vil at kvinder skal gøre karriere på lige fod med mænd og at kvinder skal have ligeløn. I dette bliver børnene en klump om foden på kvinderne. Derfor vil feminister at mænd skal tage et større ansvar for børnene. Men hvis man vil det så må man jo også give noget ved dørene for hvordan skal man få mænd at knytte sig an til sine børn om kvinden bare uden videre kan tage barnet fra sin far.
Problemet er at mange kvinder egentlig ikke vil give manden rettigheder over barnet. De vil gerne have børnepasning men at faderen skal få rettigheder er for stor en trussel for disse kvinder.
Da anvender man sig af falske anklagelser om vold for at få sin vilje igennem. Derfor kan samfundet ikke uden videre tro på en kvinde som påstår at hendes barns far er voldelig. Myndighederne må gøre en egen bedømmelse som jo ind imellem går imod moderens opfattelse. Da myndighedernes udredninger kan være fejlagtige kan selvfølgelig også ske at mænd som er ulempelige får kontakt med sine børn.
Men, hvis man bare følger kvinderne i disse sager bliver mænd i princip rettighedsløse eftersom kvinder bare med påstand om vold kan sætte al lovgivning ud af kraft.
Disse relativt få sager hvor der opstår konflikt rammer altså alle mænd, for alle mænd bliver afhængige af deres barns moders velvilje.
Ok. Problemet kan løses på flere måder. Den ene er at man accepterer at ligestilling er så vigtigt et princip for samfundet at disse mødre som ikke vil at deres børn skal træffe deres far må give sig – og også at der er en vis risiko at fædre som er ulempelige får omgang med deres børn.
Den anden er at sige at ligestilling ikke er vigtig og at kvinder altid har første ret til deres børn. At faderen bare får have en plads i børnenes liv om moderen så ønsker. Det er en forandring som jo så bør ske samtidigt med at kravene på fædrene mindskes.
Denne sidste løsning kommer givetvis til at indebære at mænd bliver mindre tilbøjelige til at få børn og at tage sin del af arbejdsbyrden når det gælder børn og familie.
Den situation som er opstået beror på at den moderne kvinde er fanget i en indre konflikt, hvor hun skal klare sig mindst lige så godt på mandens traditionelle områder, samtidigt som hun egentlig ikke vil afgive magt over børnene.
Det er et problem kvinder må lære sig løse, for ellers bliver de overbelastede. Konsekvensen af den udvikling vi ser i dag er at kvinder tvinges tage på sig en alt større arbejdsbyrde på alle områder i samfundet. Til slut bliver kvinderne knækkede af det.
På den anden side. Jeg har ingen medlidenhed med kvinder for de lider bare den tort som kommer alle mistænksomme mennesker til del – og feminismen har i de seneste 50 år ikke gjort andet end at sprede mistænksomhed bland kvinder mod mænd. Så det er en naturlig konsekvens af udviklingen.
Vi mænd må vise at kvinder ikke har nogen anledning at være mistænksomme og derfor skal vi ikke fortsætte at slås om børnene. Loven skal laves om så at mænd ikke har nogle rettigheder over børnene. Hvilke pligter mænd skal tage på sig må som følge af det blive ganske frivilligt og det bliver derved op til den enkelte kvinde at skabe en sådan atmosfære af tryghed hos manden at han tør tage ansvar som far.
Det er godt nok irriterende, at der kan være ustabile funktioner på ens pc. Men vender tilbage senere med en forklaring på hvordan familiepolitikken og skilsmissebureaukratiet samt ‘børneværnet’ systematisk manipulerer, udnytter, splitter, undertrykker og ødelægger danske familier.
Er problemet ikke, at ligestillingen er gået for vidt, eller nærmere er blevet misforstået. Mænd og kvinder er nu ikke ens, og hurra for det. Kvinderne har efterhånden mast sig ind alle steder i kraft af deres køn isf i kraft af kvalifikationer. Man behøver bare se TV og høre DR1 for at møde dumme høns, der er fejlplacerede. Der var engang, faglighed og evner gav stillinger, sådan virker det ikke mere.
Hvis alarmklokkerne ikke ringer nu, hvor vi allerede ser små og store drenge mistrives i forhold til pigerne i skolen og senere fylder de mindre og mindre på de længerevarende uddannelser, ja, så må vi være både døve og blinde.
Drenge og mænd skal have plads, ligesom piger og kvinder skal have plads, men det er ikke altid samme sted og i samme forbindelse.
@Camilla Langberg…….er meget enig med dig i det du skriver. Feminismen har sejret ad helvede til, for den er en form for kommunisme, og den burde aldrig have haft lov til brede sig så meget. For den er i længden ikke til gavn for hverken mændene eller børnene eller de normale kvinder.
Men feminismen er jo blevet bakket meget op af de Radikale plus DR. Som feks. i går stillede sig til rådighed for betontænkeren Julie Rademacher fra S. Ikke mindre end to-tre gange fik hun lang sendetid til rådighed, så hun kunne fortælle om hvor fint og godt det er med rød politik.
Og to-tre gange havde man udsendelser om samfundet, hvor kun kvinder kom til orde.
Kvinder skal da ikke undertrykkes, men det skal mænd da heller ikke. Og de rabiate rødstrømpers mål er jo et totalitært samfund hvor ALLE undertrykkes.
Problematikken er meget få overhovedet har prøvet at stå i den situation at med en P- bøde skrivet i Hamburg og får den dom der hedder betalt eller vi fortager udlæg i dine værdier !
Har man overhovedet ikke været i Hamburg vil ingen med sine fulde fem vedkende sig den p-bøde !
Prøv at gå i Statsforvaltnigen og oplev hvad morads folk udsættes for af ubeskriveligt retsopfattelse – at de retspolitiske ordfører i de forskellige partier ikke flytter røven af sæddet og råber op har en specifik forklaring !
Når der skal ændres lov skal der nemlig høring sted ja de forlanger det og råber højt det er en demokratisk ret, vores “interesse fæller skal høres”
Høring er lig med : interesse organisationer skal høres.
Gæt hvilke som råber højst !
Derfor kommer der aldrig en passus ind i loven forklaring skal gives under strafansvar det vil kvinde organisationer aldrig, aldrig vedkende sig !
Så udfaldet i denne her sag har intet med “glædelig udfald”
Det er kold jura præsten har fået en juridisk dom som loven er skrevet i en retsal.
At Kathrine Lilleør kommer flæbende som en anden præstekrave er rent ud sagt retorisk udstilling at elevatoren stopper ved halsen.
Militante fædre, “var der først skrevet penisstodder” ?
Man kan vidst roligt sige, at sagens udvikling indtil videre udstiller Katrine Lilleør som en nar, der bare ynder at bræge op om emner, som hun intet ved om. Hele dette blogindæg har jo vist sig at være et kæmpe skud i hendes egen fod – og præstens også, for den sags skyld.
@FarJensen. Jeg giver dig ret. Vi ligner mere og mere et kommunistisk system, hvor kvinderne er presset til at være på arbejdsmarkedet i dag.
Er selv i en lignende situation som præsten. Er midt i en forfærdelig og efterhånden vanvittig sag om vores fælles datter på 4 år. Faderen ønsker en deleordning fordi det har han “krav” på.Jeg er blevet truet med politi, foreningen far,kommunen,fogedretten og han har afhentet hende i børnehaven og beholdt hende hvis jeg ikke gik med til “hans” deleordning. Det værste er vores datter bliver følelses mæssigt krænket ved samvær. Dette fik jeg bekræftet af en i hans vennekreds der uventet kontaktede mig fordi de er bekymrede for hende. Presset og chikanen har været så massiv jeg har måtte søge tilhold.
Statsforvaltningen har lavet en midlertidig samværs resolution som jeg så modtog i denne uge, der på trods af at de selv skriver i afgørelsen, at vores datter ikke er “robust” nok til en deleordning baseret på udtalelse fra børnehave, vores konfliktniveau samt hendes alder sætter de alligevel samværet til en 6/8 ordning hvilket er en deleorning minus en dag.???
Jeg kontaktede Statsforvaltningen da der måtte være tale om en fejl.. men nej. Beskeden jeg fik var at Statsforvaltningen fra højeste sted er blevet pålagt at holde sager der skal i retten “neutrale” dvs ikke tage parti. Men de har jo taget faderens parti og ikke barnets!!! Følges den samværs resolution “sørger” de faktisk for at endnu et dejligt barn potentielt kan blive ødelagt pga et vanvittigt system. Jeg er fuldstændig lamslået over at sagens videre behandling sættes over barnets tarv. Jeg kan så kun bede til at der i retten bliver truffet en midlertidig afgørelse som sikre vores datters tarv som jeg ser værende standard samvær hver 2. weekend + en hverdag som maksimum. Loven fra 2007 skal ændres NU det vil jeg gerne skrive under på. Fortæl mig venligst hvor!!! Kan fuldt ud tilslutte mig Lilleørs syn på foreningen Far. De burde stå til regnskab for deres i mit tilfælde tåbelige “fædre rådgivning”. Måske de kunne rådgive fædrene til at samarbejde ? mvh. en fortvivlet mor
@C H
Hvis du mener det er i din datters tarv kun at tilbringe hver 2. weekender og max en hverdag med den ene af barnets forældre, må du jo bide i det sure æble og lade dig nøje med det.
Det er jo barnets tarv og ikke din det handler om!
Fuldstændig rigtigt, kvinder og for den sags skyld mænd, mødre og fædre har ikke kæmpet for deres usvigelige ret til bedre samvær med deres børn, siden industrialiseringen tog fart.
Kvinder af i dag, især i f den såkaldte elite, højre el venstre, el midtvejs – ligegyldigt, de kæmper ikke for retten til helt specifikke forhold, netop p gr a deres køn.
Kvinder bliver gravide, de får børn, de ammer dem, de er vigtige i børnenes tidlige liv – og de skal slet ikke i fx disse perioder være nervøse som tidligere generationer af kvinder på arbejdsmarkedet være for dem selv og deres børn og deres indkomst.
De får som de har redt, en uanstændig behandling – og den forlanger de stadig at få!
Mænd og kvinder bør gå sammen i en fælles front for dem selv, retten til deres børn:
Børns ret til deres forældre, det vigtigste! – og at forældre får lov til i højere grad selv af varetage dette naturlige stykke arbejde for menneske-forhold, evt. blive bedre udrustet el ligefrem egnet til det, hvis noget skulle være gået tabt.
Vi, de, finder sig i det – de vil heller ikke andet, sådan somsamfundet har udviklet sig, og de har selv været opdraget i det system formentlig.
Psykologen, Ole Schouenborg har skrevet en bog om denne ‘fabriks-opdragelse’ af vore børn – jeg hørte ham for vel 2 år siden til en sammenkomst i en forening omkring forældre og børn (har ikke selv læst hans bog); og jeg røber ikke noget hemmeligt her, da han offentligt gjorde os bekendt med, at han stemte S.
Så – der er nogen, der tænker – men at få vendt skuden er værre end at vende en hel Mærsk-flåde på én gang!
Jeg – må ellers pjække herfra, i hv f weekenden over.
Kære Kathrine Lilleør.
Du plejer at være en bedre debattør end dette. Dit stråmandsargument er tyndt, og pinligt.
@ Søren M
Ja du har helt ret og det er barnets tarv det handler om og ja standard samværet ser jeg som absolut maksimum når der er tale om en far der krænker sit barn følelsesmæssigt.
“Det er soleklart, at børn ikke tilhører moderen alene.”
Nå! Det har vist også kun taget kvinderne 60-70 år at få den sandhed ind i hovedet.
Men det er da rart at det er sevet ind.
Hvis en kvinde eller mand anser den anden forælder for at være skadelig for barnet må vedkommede gå rettens vej. Selvtægt er ikke tilladt her i landet og overtrædere bør straffes. Uanset om det er en kvinde eller mand.
@ C H
Du skriver ‘en far der krænker sit barn følelsesmæssigt.’
Sådan ser systemmet det åbenbart ikke! Er du ikke bare lidt sur på din eks? Synes Han ligefrem at du krænker din datter følelsesmæssigt?
undlad at få børn med folk der krænker andre følelsesmæssigt! Hvad så end det betyder?
Når det i den nærværende sag kan kaldes glædeligt af den meget nødvendige interesseorganisation “Foreningen Far” skyldes det måske, at moderen i nævnte tilfælde slet ikke burde have haft ret til samvær alt den stund, at hun er diagnostiseret af det psykiatriske system med diagnoser som fødselsdepression, skizofreni og dokumenteret har søgt at gøre skade på sit barn inden fødslen…
Mens man samtidig kan læse i avisen om hendes udokumenterede beskyldninger om faderens spykikske lidelser??? Det er endnu et vanvittigt eksempel på den ufattelige forskelsbehandling som finder sted her i landet på det område. Endda i sagsfremstillingen. Godt der var nogen vedrhæftige journaister som gravede fakta frem. Glædeligt hun blev fængslet. Endnu mere glædeligt om hun fik frataget retten til samvær, eller i det mindste kun fik overvåget samvær. Dette af hensyn netop til barnets tarv.
Jeg er meget enig med Oluf Carsten i hovedparten af hans indlæg den 17. juli 2010 kl. 01:11.
Men jeg, er ikke imponeret over det, som de 2 forældrer, byder et 2 årig barn.
TV2 Østjylland bragte et ca. 4 minutters indlæg den 16. juli 2009.
Ups – var den 16. juli 2010!
Bemærk i øvrigt, at præsten udleverede datteren til faderen meget få dage efter, at hendes projektioner over på faderen blev afsløret.
Officielt hedder det sig jo, at hun udleverede datteren fordi, det ikke er sundt for et lille barn, at se mor sidde i spjældet.
Jeg tror, hun gjorde det af helt andre årsager; hun indså formodentlig, at de kvindelige journalister ikke havde held til, at forvandle hende til national-helt, men i stedet national-skurk, og derfor krøb hun til korset – for sit forpulede image og hendes ego’s skyld – og ikke barnets!
Det er hvad jeg tror.
Det der er spændende i denne sag er, hvilke muligheder har en forælder, hvis denne oplever at den anden forælder misrøgter barnet? Som psykiatrisk psykolog møder jeg alt for ofte, især kvinder, der som skilsmissebarn er blevet svigtet af far/mor/staten. Og det vel at mærke under tidligere lovgivning. Dvs. børn, der er tvunget til samvær med f.ex. en incestuøs far eller en far, der tillader drukkammeraterne at være incestuøs. Og ja, det er altså mest mænd, der krænker – eller mænd der truer barnet og mødrene. Eller det drejer sig om almindelig misrøgt fra den ene eller begge forældre. Tænke sig at være et hjælpeløst barn, der bliver tvunget på weekendsamvær hos en seksuelt krænkende far, og der er ingen, der beskytter dig, eller lytter til dine signaler, nej afsted skal du, for det siger loven. Tænk dig at være den forælder, der må udlevere dit barn til det, uge efter uge, for det siger loven. Disse historier får ofte først en ende, når barnet når de magiske 12 år, hvor det kunne vælge selv. På det tidspunkt er karrieren til kommende psykiatrisk pt dog allerede lagt.
Det er måske kun 2-3% af alle samværssager, der har denne kaliber. Men netop disse 2-3% har behov for et system, der kan hjælpe børnene. Og det er åbenbart lige netop disse svage grupper, der klemmes i den nye lovgivning.
Margit:
Du ævler løs som om, at præsten ikke var blevet afsløret som sociopat selv. Hvis det skulle være gået hen over hovedet på sig, så kan du læse om hendes glade vanvid her.
http://www.bt.dk/danmark/praest-var-psykisk-syg
Gud fader hvor er det dog tragikomisk…
Ja det er jo ikke altid en fin titel er lig med intelligens, og det er jo med al dets pinlige tydelighed, at det kommer til ydtryk her.
Det er jo beskæmmende hvor lidt Lilleøre har af viden omkring dette emne, endnu mere beskæmmende er det, at Lilleøre får spalteplads uden andre med den fornødne viden, får mulighed for, at lukke sådan en gang gylle ned. Lilleøre er præst, og skulle nok være i stand til, at sætte perspektiv på begge køns ret til deres barn, men her bliver der taget parti ud fra en tudsgammel feministisk indgangsvinkel, som foreningen Far har bekæmpet i årtier,og ikke for et kodeks der er skrevet i 2010, ikke så underligt, der ikke kommer så mange i folkekirken mere, når en præst er i stand til, at udvise så stor mangle på viden, og empati, at det bliver pinligt.
Jeg kunne debatere Lilleøres, manglende viden fra nu af, og til jorden gik under, men igen til hvilken nytte, se hvor lang tid foreningen FAR, har været om bare, at få en lille flig af rettigheder for fædrene, men igen jeg troede præster gik ind for, at forældre skulle have lige vilkår, men forstår nu bedre hvorfor det er så svært, at komme igennem med noget, når man skal høre på sådan en gang uviden plat fra en som bryster sig med, at kunne læse mere end 2 linier.
Har ofte læst Lilleørs blog og ofte med stor fornøjelse, mene denne gang er østrogen niveuaet da vist lidt for højt.
Nu har kvinder i årevis fået særbehandling i sager om forældreretten og har påberåbt sig Statsamtest autoritet, nu hvor det går den anden vej er det for dårligt at Statsamtet mfl. ikke kan se det indlysende i at faderen er pyskopat. Om han virkelig er psykopat som hævdet, har ingen her vel indsigt i at kunne bedømme, men det er pokkers nemt for kvinder at sabotere samkvem ved at hive Incest kortet eller psykopat kortet frem. Faderen står ofte magtesløs mod disse beskyldninger, Kan sagtens se svaghder ved den nuværende lov, men det kan jeg sandelig også med den gamle lov. Nu hvor loven / systemet også begynder at tage hensyn til faderen og barnets behov / ret til at se denne klynker alle feministerne :( Uden tvivl findes der fædre der ikke bør have adgang til deres afkom, kender selv personligt eksempler derpå, men det kan blot være en svært opgave at bevise og moderen er ofte meget lidt upartisk. I previs har kvinder saboteret mænds samkvemsret og når det nu begynder at få konsekvenser er det synd for dem og en dum lovgivning og dumme administratorer!
Som Søren Brun ville sige – jeg græmmes !
Èn (kvinde) skriver, at “ingen tænker på det lille barn, der ikke har set sin mor i 17 dage”.
Hvad med det faktum, at barnet ikke har set sin far i 3 måneder? Men det er jo ikke ligeså slemt, for det er jo en mand.
Og børn savner jo som bekendt fædre mindre end mødre……..
Vi har præstens ord for, at manden er psykopat.
Vi har lægevidenskabens ord for, at præsten har/havde psykiske problemer. Èn nævner skizofreni (læs artiklerne i Berlingskes søsteravis BT).
Personligt tror jeg på lægevidenskaben. Især når der som her er tale om 3 forskellige læger.
Lilleørs indlæg er jo – som sædvanlig – helt ude i skoven. Når nogen opføre sig på en måde, som hendes hellighed ikke finder acceptabel, er man rabiat, medlem af mafiaer og ekstreme grupperinger.
Men hun er god til at skabe fjendebilleder.
Jeg ville dog have langt mere respekt for Lilleør, hvis hun rent faktisk selv deltog i debatten. Men nej – med vanlig Lilleørstil, går hun i flyverskjul efter at have udgydt sine rabiate religiøse holdninger.
Jeg synes, at Kathrine Lilleør er inde ved kernepunktet, når hun i dagens klumme i Berlingske Tidende skriver: ” Alvorligt bliver det først, når det er børnene, der skal præstere det modne overskud, som forældrene nægter at præstere”
En interesant vinkel på denne sag er at mange kvinder tilsyneladende ikke er istand til at træffe fornuftige valg af partner. Det er måske i vikeligheden det som betonfeministerne også har indste, at kvinder ikke har evne til at træffe fornuftige valg og derfor vil indføre strenge love der begrænser kvinders frie valg til levevej og tvang om at de skal være karriere kvinder.
Det var en god nyhed at hun kom i fængsel for sin forseelse, det giver da lidt tiltro til at der er noget der ligner ligestilling mellem mænd og kvinder.
Brokdorff,
Sikke noget pladder at fremføre:
“Kim Olsen samt andre debattører, som blindt forsvarer denne ”kærlige” far, glemmer også den vigtige detalje fra sagsakterne, at der er kommet meget forskellige redegørelser fra sagsbehandlerne og lægerne om årsagen til hendes”
Jeg bad dig tage stilling til nedenstående på baggrund af de seneste oplysninger:
“Ingen pragmatisk tænkende mennesker tror vel på, at en veluddannet teolog og præst lader sig fængsle i op til et halvt år for ikke at udlevere sin datter til faderen, hvis der ikke fra hendes side er nogle særlige bevæggrunde”
Hvorfor skulle det være en menneskelig kvalifikation at være højtuddannet? Det skulle ikke undre mig at du også er højt uddannet, med det giver bestemt ikke dine indlæg større vægt eller mening…
jae men der burde ha stået;
Alvorligt bliver det først, når det er børnene, der skal præstere det modne overskud, som samfundet nægter at præstere
(til hr. Thor M. 17. juli 2010 kl. 12:52)
Rigtigt set at begynde at konkludere denne ulyksalige debat nu. Det burde være gjort allerede for et døgns tid siden, da alle fakta pludselig kom på bordet og i hvert fald – af hensyn til de tre nærmest berørte personer – allersenest, da sagen muligvis derfor uventet hurtigt fandt et lykkeligt udfald.
Det er ikke godt at vide, om sagens hovedperson engang i konfirmationsalderen vil være særlig glad for at skulle gense sin første optræden i fjernsynet.
I øvrigt ganske enig i dine synspunkter – altså lige bortset fra at: Det er dybt godnat at tro, at et lille barn – i hvert fald en lille dreng – på under 5 år ikke bedre kan undvære sin far end sin mor en fjorten dages tid. Hvordan små piger har det, ved jeg af gode grunde ikke. Lidt omvendt er det måske?
Dermed ikke sagt, at man ikke kan blive fremragende bespist og glimrende underholdt af sine far- eller morforældre, hos sine onkler og tanter o.s.v. Selv et børnehjem kan være en ny og underholdende oplevelse – bare det ikke varer for længe.
Jeg har lige godt aldrig forestillet mig, at fr. Kathrine Lilleør nogensinde ville kunne finde på at tage til genmæle på sin blog. Mon hun ikke nærmest ville komme til at opildne debatten så meget yderligere, at hun blev nødt til at ansøge om permanent politibeskyttelse :-)
Der er adskillige ting i denne debat der undrer mig såre.
Nogle har en “tænk dog på børnene” holdning, der dikterer at en anklage om incest eller børnevold automatisk skal kende det andet køn “ude”. Se eksempelvist på Margit ovenfor der argumenterer for at det som oftest er mænd der krænker børnene (hvilket hun sikkert har ret i).
Svaret er så tilsyneladende, at kvinder skal have en særstilling og krav på barnet – hvis de rejser en klage mod manden skal det i sig selv være nok til at hans samkvemsret eller mulighed for forældremyndighed skydes i sænk.
Hvorfor dog det? Forestil dig et sådant regelsæt kombineret med en mor der krænker sit barn og anklager faderen usandfærdigt for at gøre det samme. Eller forestil dig en skilsmisse hvor vreden får overløb og moderen indgiver en anklage hun udemærket ved ikke holder når det kommer til stykket.
Problemet er, at den regel (som mere eller mindre svarer til den gamle regel herhjemme) har tilladt kvinder at sidde med armene over kors og sige: “Børnene er mine, og du får dem ikke” – og faderen har så ingen retssikring. Børnene kan så vokse op med en far og en mor der hader hinanden på det grundlag.
Det faktum at vi har fået nye regler har betydet, at langt flere skilsmisser ender i en aftale og forældremyndighed uden retsdom, hvilket da vel NETOP må være til fordel for børnene.
Hvorfor er det så skidt at mænd og kvinder er lige for loven?
Dernæst har mange debattører en eller anden form for “drengene mod pigerne” konkurrence mentalitet, hvilket jeg finder absurd. Den konkrete sag bliver “ekstrapoleret” og anvendt som universal retningslinie for det ene eller det andet synspunkt.
Se Thomas Larsens svar til Margit ovenfor. Den konkrete sag viser at kvinden tager fejl (i hvert fald i Hr Larsens udlægning). Derfor tager kvinden ALTID fejl, og det er vi mænd der har ret.
Jeg kender ikke den konkrete sag, men føler alligevel, at den nok bedst kan håndteres af myndighederne og fagkundskaben, og at “skyldsspørgsmålet” ikke skal afgøres her på Berlingske eller i BT.
Pointen for mig er netop at mænd og kvinder skal SELVFØLGELIGT have de samme rettigheder. Men deres respektive rettigheder skal dog igen være sekundlære til barnets tarv.
Det spændende spørgsmål er så (synes jeg), hvordan vi udformer reglerne til at administrere dette på en måde, så de både sikrer deres formål og samtidigt sådan, at de ikke kan bruges som våben i en forældrekrig. For det har børnene i hvert fald IKKE brug for.
Men det synspunkt er der ikke mange her på bloggen der giver udtryk for.
@ Søren M
Om jeg er sur på min x ? næh..jeg vil “bare” gerne skilles. Er faktisk mere bekymret for ham. Prøver at sikre hans vrede mod mig og svingende sindstilstand IKKE skader vores datter mere end det allerede har gjort.
CH, ja du skulle jo nok have brugt hovedet mere da du valgte ham eller ventet med at blive gravid før du kendte ham bedre. Så havde du ikke bragt jeres barn i den situation.
(til hr. Thomas H. Jensen, 17. juli 2010 kl. 14:09)
I mit erhverv får man enten uventet store drikkepenge eller nogen på hovedet, når man er fræk eller dum. Den slags lærer en ydmyghed.
Du skriver selv: “Jeg kender ikke den konkrete sag, men føler alligevel, …”.
Føl alt det du vil. Det er som at slås med fem negre under et gulvtæppe i en mørk korridor :-)
Det er jo bare det evige danske problem.
Jeg er ansvarsfri og samfundet skal skal rode mine kastanjer ud af ilden.
Jeg har et arbeje, hvor cirka 75% er kvinder og jeg må ligge øre til deres beklagelser.
Stort set alle deres problemer er selvskabte og selve dyrkelsen af dem, burde der jo laves en dokumentar om.
Er det det kvindefrigørelsen er blevet til? At fordi du kan føde et barn, så har du altid ret, skal forest i køen, stilling over dine evner og bare betingelsesløst føjes.
Prøv at gå i et supermarked og se disse familier, hvor manden ligner en kastreret hankat og kvinder kan ikke forstå, hvorfor manden er dem utro.
Den moderne kvinde idag er jo ikke et sensuelt væsen. Hun er jo bare praktisk og hvordan kan det inspirere nogen?
Den moderne Kvinde er mere maskulin en fleste mænd! Hun har glemt hvad det vil sige, at være feminin og flirt er en by i Rusland!
Jeg ser en masse vrede udsagn i kommentarfeltet. Det er lidt påfaldende, hændelsesforløbets kompleksitet taget i betragtning. Derudover: Hvor kommer det indignerede og rødglødende had mod feminismen fra? Der er ugler i mosen – og der er en masse skrøbelige og følelsesmæssigt udsatte mænd herinde.
@ C H
Nu har vi jo kun dit ord for, at han er som du beskriver ham ;)
@ T Vivler
Om de er skrøbelige eller udsatte er jeg ikke sikker på, men de senere års feministiske samfundsudvikling har fremmegjort mange mænd som ikke længere føler sig tilpas. Det er en følelse man ikke skal spøge med.
Jeg tror faktisk at næste valg bliver et kønsvalg idet S-SF og enhedslisten har meldt klart ud at de er parat til kønkvotering tvang og forbud for at gennemtvinge en endnu mere feministisk samfundsorden. Over for dette står V og KO der ikke er helt klare i deres budskaber. Jeg har altid stemt SF selvom de har haft disse holdninge, men da S ikke fulgte dem så var der ingen fare. Det er der nu og valget står så mellem pest eller kolera. Skal man vælge VKO der er indvrandre fjenske og laver tåbelige love eller skal man vælge S SF med risiko for at få et samfund hvor vi mænd ikke kan finde plads… Det bliver ikke let.
@ Mark Pedersen
Troende teologer og nogen form for faktuel videnskab i samme sætning er patetisk at høre på. Kildekritik.. hah.. Her er en komplet listning af selvmodsigelser i biblen:
http://www.project-reason.org/gallery3/image/105/
Faktum er at Lilleør beskylder nogle atiester for optøjer, men ingen af de tilstedeværende kan bekræfte hendes udsagn. Derfor er det yderst relevant at troende typer som hende pr. definition lader “tro” komme foran fakta. Så hvis hun blot folder hænderne rigtigt, så fandt hændelsen nok sted og hun kan slippe afsted med at sprede sin “åbenbaring”.
Come on! Hvis du tror på alfer, feer og spaghetti monstre, så har du intet at skulle have sagt intellektuelt.
Som replik til Kim Olsens kommentar den 17. juli klokken 13.46 kan jeg egentlig blot sige, at ingen kan overbevise mig om, at en 35-årig uddannet teolog med fast arbejde som præst i Tirstrup Kirke på Djursland, nægter at udlevere sit barn til aftalt samkvem med faderen og er parat til at gå i fængsel, udelukkende fordi hun vil hævne sig menneskeligt og følelsesmæssigt på ham.
Nej, der er sket noget alvorligt i kulisserne.
Sognepræsten har i forvejen to børn fra et tidligere forhold, hvor der tilsyneladende aldrig har været problemer med samkvemsretten eller psykiske lidelser. Men i relationen til Nikolaj Rommedahl er der pludselig voldsomme problemer, hvor enhver pragmatisk sjæl kan se ved at nærlæse sagen, at manden groft misbruger sin toårige datter til at føre psykisk terror imod moderen.
En ærlig, hæderlig, anstændig og kærlig far, der virkelig tænker på barnets tarv, ville trods alt ALDRIG nogensinde have tilladt at lade uenighederne om samkvem komme så vidt, at datteren mister samværet i hverdagen med sin mor på grund af en fængsling, der blev gennemført af en dommer i Fogedretten i Århus på foranledning af Nikolaj Rommedahl.
Lige netop dèn handling stempler Nikolaj Rommedahls personlighed som et menneskeligt afstumpet individ, en rigtig psykotisk ”kontrolfreak”, der nyder at se andre mennesker lide psykisk på grund af ham, og som holder fast i sin juridiske ret på bekostning af datterens tarv, og den slags usle mænd findes der masser af i Danmark.
I næsten tre uger har sognepræsten været indespærret i en celle i Århus, uden at denne sølle eksistens til mand fandt anledning til at gå i Fogedretten og udvise menneskeligt format ved at trække sit krav om samkvem tilbage for en tid, og så ellers senere finde en fornuftig løsning sammen med Sidsel Lyster omkring datteren i fremtiden.
Derimod stiller Nikolaj Rommedahl sig op sammen med formand Claes Ludvigsen hos Foreningen Far og jubler over, at hans datters mor er blevet fængslet på ubestemt tid. Han lader indespærringen blive fulgt op med en beskidt kommentar om ”at så kan hun lære det”, og dèn holdning er ligeså med til at stemple manden som et modbydeligt individ.
Kim Olsen, det er naturligvis altid en positiv kvalifikation som menneske, at have en høj uddannelse bag sig, men i tilfældet Sidsel Lyster er det blot med til at understrege det hamrende ulogiske i, at en kvinde med fast arbejde og høj løn, der kan forsørge sit eget liv i hverdagen, skulle gemme sin toårige datter væk fra Nikolaj Rommedahl, blot fordi hun vil hævne sig følelsesmæssigt på manden.
Det tror jeg ikke på.
(til hr. Alex Pedersen, 17. juli 2010 kl. 15:21)
Hvad med at stemme på en mand ved næste valg?
Det begyndte selvfølgelig alt sammen at gå helt galt, dengang kvinderne fik stemmeret. To verdenskrige og en tur til månen – og så tilbaws til kommoden og alle bytter partner :-)
(til hr. Ole Brockdorff, 17. juli 2010 kl. 15:36)
Hvor er det, det går galt? Du har en computer. Du har GOOGLE. Du har mindst en finger og det lyder ikke som om, du har fået en hjeneblødning for nylig.
Læs: http://www.kd.dk/filer/0709%20Ide%20Politik%20(www).pdf (side 14f)
Det er efter min opfattelse ondt at blive ved med at køre på en, der ikke har det godt. Send dog hellere en buket blomster.
“Troende teologer og nogen form for faktuel videnskab i samme sætning er patetisk at høre på.”
Hvorledes er ovenstående “patosfyldt” at høre på? For jeg går ud fra at du er klar over at “patetisk” på dansk ikke betyder det samme som “pathetic” på engelsk. Eller rækker de intellektuelle ressourcer ikke så langt?
Og så må du meget undskylde at jeg insisterer på saglig argumentation hvis du ønsker at blive taget seriøst. Du virker ikke til at have særlig meget styr på hvad du taler om, men nøjes med at copy-paste hvad du kan google dig til. Det siger noget om dit niveau, ikke om teologernes.
Hvis du mener at der er selvmodsigelser i Biblen, så bedes du påvise dette med udgangspunkt i grundteksten (hhv. koiné-græsk og masoretisk hebraisk), samt i troskab mod den kulturelle og sproglige kontekst hvori de bibelske tekster blev til. Men det række intellektet måske heller ikke til?
“Derfor er det yderst relevant at troende typer som hende pr. definition lader “tro” komme foran fakta.”
Dét er en påstand, og en “uargumenteret” en af slagsen, ikke et faktum.
” Så hvis hun blot folder hænderne rigtigt, så fandt hændelsen nok sted og hun kan slippe afsted med at sprede sin “åbenbaring”.”
Igen: Det er der ingen der har påstået. Heller ikke Lilleør.
“Come on! Hvis du tror på alfer, feer og spaghetti monstre,”
Det er der vist ingen der gør.
“så har du intet at skulle have sagt intellektuelt.”
Hvad med at lade argumenterne tale, i stedet for denne omgang galde? Fremfør reel argumentation for dine påstande, eller anerkend, at det er muligt at se verden anderledes end du gør det, og stadig ikke være “dum” eller hvad du nu ellers lyster at kalde de der er uenige med dig.
Faktisk synes det at være dig som ikke har så meget “at skulle have sagt intellektuelt”, idet du på intet tidspunkt har givet indtryk af at være noget der bare ligner intellektuel.
At Lilleør så tog ganske og aldeles fejl i den sag som blog-posten her egentlig handler om er noget ganske andet, og, for den debat du nu har sat i gang, totalt irrelevant.
@ Anne J,
Jeg synes, at Kathrine Lilleør har fat i en pointe, nemlig at forældre må vide, hvad der er på spil – og tage det fornødne ansvar – for at tingene ikke udvikler sig ud i en ulykke. Børn er små mennesker – men kan endnu ikke overskue usikkerheden som følger med en voldsom uenighed.
Og ja – forurettede har måske svært ved at agere rationelt, og så er det at myndighederne må træde ind – træde til – og hjælpe.
Men foreningen Far må jo også holde hovedet koldt.
(til hr. Birgitte Magelund, 17. juli 2010 kl. 16:27)
Du skriver: “Men Foreningen Far må jo også holde hovedet koldt.”.
Er det en bøn eller en konstatering?
Hvem gik egentlig først til pressen (= Kristeligt Dagblad 14. jul 2010)?
Sjovt, at en blogger som Kathrine Lilleør kaster en (rabiat) blog ud i offentligheden og så i øvrigt ikke forholder sig til den respons, den afføder. Det gælder ironisk nok alle kvindelige bloggere på Berlingske…
@ John Ulrik Poulsen,
Jeg forholdte mig blot til formand Claes Ludvigsens udtalelse i denne enkelte sag – som bloggen omtaler.
(til hr. Kent Nielsen, 17. juli 2010 kl. 17:01)
Vrøvl og sludder. De avisbloggere, du finder på Berlingske, Poliken eller JyllandsPosten, der blogger deres egne oplæg, kan du let tælle på en hånd. Nogle af dem finder tilsyneladende derimod stor fornøjelse i at kunne bortcensurere uønsket stof på deres egne blogs.
(til fr. Birgitte Magelund, 17. juli 2010 kl. 17:10)
Jamen, så læs i det mindste da bare modpartens små forkølede pip på: http://www.foreningenfar.dk/ :-)
Den er jo nok sortlistet på fr. Kathrine Lilleørs computer.
Gennemlæsning af diverse indlæg er en barsk omgang. Der er mange indlæg fra mænd, der rummer rigtig megen bitterhed til kvinder. Der er rigtig megen kampstemning a la “så kan hun føle det kan hun”, og “det var bedre kvinder aldrig havde fået stemmeret”, og “du er da for dum, når du kan skrive sådan”!
En hadstemning der vel også er typisk for de skilsmisser, hvor delingen går galt. Som nævnt i et tidligere indlæg, langt de fleste mennesker, der bliver skilt finder ud af at samarbejde om børnene. Men i de få procentsager, hvor dette ikke er muligt, hvad gør forældrene så? Hvilken hjælp kan de få til det, og er den hjælp tilstrækkelig? At forlange at folk via dialog skal klare det selv er ikke realistisk.
Jeg ved ikke om præstens exmand er psykopat eller om præsten selv er sociopat, som en mandlig debattør foreslog – forresten ikke en af de diagnoser, der blev overvejet i psykiatrien. Men jeg ved qua mit arbejde i psykiatrien at det ikke altid er den, der bliver indlagt, der har den ringeste forældreevne. Dette lader en del af indlæggene at betragte som et fakta.
At denne sag overhovedet eksponeres i medierne på denne måde, og med uddrag fra en personlig indlægggelsesjournal peger mest af alt på at systemets evne til at samle de problematiske forældresager op, er mindre god. Denne sag burde være håndteret med mægling, familiekonsulenter, forældreevneundersøgelser et cetera, og ikke med fængsling og eksponering.
Utroligt så hurtigt kvinderne bliver utilfredse med en lov der forsøger at sikre ligeberretigelse på et område de har domineret tidligere.
Mænd har måttet finde sig i det utroligste førhen, fordi kun kvindernes mening og udsagn talte i Statsforvaltningen.
Ønsket om ligestilling lyder mere og mere hult. Det drejer sig tydeligvis mere om at holde på og få flere rettigheder til kvinder.
Det er skam ikke kun kvinder, der er ilde berørt over den konkrete udvikling. Lugter jeg en “Kvinderne kommer og tager alt fra os”-tankegang?
(til fr. Margit L., 17. juli 2010 kl. 17:37)
Trods jeg råber meget højt, trænger jeg åbenbart ikke igennem til dig.
Jeg spurgte: “Hvem gik egentlig først til pressen (= Kristeligt Dagblad 14. jul 2010)?”.
Hvem afstod fra i tre dage at tage til genmæle mod offentlig mudderkastning?
Barnet, dets mor eller dets far?
@ John Ulrich Poulsen,
Jeg forholder mig til – at i den konkrete sag – har formanden kaldt fængslingen for glædelig.
Men det er rigtigt at Claes Ludvigsen – på foreningens vegne – har udtalt, at foreningens mål er, at barnet skal have kontakt til BEGGE forældre. Og derfor undre det mig også såre, at formanden netop kalder det glædeligt, at det er nødvendigt med en fængsling. Derved mister barnet – for en tid – daglig kontakt med sin mor.
Jeg tilslutter mig dermed Margit, der mener at sagen ville have været bedre håndteret ved bl.a. mægling – og ikke fængsling.
(til fr. Birgitte Magelund 17. juli 2010 kl. 18:17)
Rent teknisk var der ikke tale om en egentlig fængsling, men derimod om en midlertidig forvaring efter retsplejelovens § 497, stk. 2.
Det får imidlertid ikke Århus Arrest til at se anderledes ud indefra,
I gamle dage kaldte man den slags “at sidde på bekendelse”, og det har vist ikke tidligere afholdt nogen fra senere at kunne beklæde et præsteembede i den danske folkekirke.
@ John Ulrich Poulsen kl 19.03,
Tak – for dit gode indlæg. Informationen er glædelig. :)
ja, det er død uretfærdigt!!
Men nu har fædrene været retsløse i mange år!
Der findes stadig mange grimme tilfælde hvor kvinden blot fik ret fordi hun var mor/kvinde!
tjaa, at hun så ikke taler sandt, det bruger vi ikke tid på.
at så nogle overfladiske politikere nu vi have loven lavet om viser blot hvor stupide og intetsigende visse mennesker kan være.
blot fordi man i reglen har fælles forældremyndighed kan kvinde eller mand vel erklæres uegnet for en tid eller evighed til at have ansvaret, hvis enten er stofmisbruger el. lign.
nu har vi så fået to eksempler med 2 undertrykte heltinder som kommer i medierne fordi de som en anden dronning i tidernes morgen “uretmæssigt” må sidde fængslet.
Kommer Berlingske så med en bogudgivelse i nærmeste fremtid med alle de fædre som ingen har brugt spalteplads på??
Du godeste. Præstedatteren hedder Signe!
http://www.bt.dk/danmark/praeste-datter-genforenet-med-far
Kathrine Lilleør skal da have den ros, at hun har lagt et emne frem, som har skabt debat.
Emnet har i årtier været fortiet og bortforklaret, ignoreret og negligeret af medierne, men her gik der så måske hul på bylden?
@ Alex pedersen 14:51
Ja det er da et “så kan du lære det kvinde” synspunkt bare ikke et man kan bruge til så meget. Det er nemt at være bagklog. Det vil sige jeg så skal bebrejde mig selv at jeg ikke var i stand til at “afkode” en psyopatisk mand tids nok? Muligvis, muligvis ikke… men den må jeg så tage med mig selv senere… lige nu gælder det om at sikre vores datters trivsel.
(til hr. Jensen, 17. juli 2010 kl. 21:09)
Du skriver: “Emnet har i årtier været fortiet og bortforklaret, ignoreret og negligeret af medierne, men her gik der så måske hul på bylden?”.
Tillad mig at spørge hvilken planet du i mellemtiden har været udstationeret på?
Tag nu bare og gense DRs dokumentar fra 1999 “Farvel Far”:
http://video.google.com/videoplay?docid=-1491066503772178290#
He he…
Potenspiller er et hit blandt danske kvinder.
Før i tiden var mange kvinder skeptiske, når deres partner prøvede at afhjælpe rejsningsproblemer med medicin. Men den holdning er ændret nu.
http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/article1019241.ece
(til hr. Hans-Henrik Juhl, 17. juli 2010 kl. 22:13)
Er du helt sikker på du er landet på den rigtige blog?
Hvad familie-politikken angår, er danskerne i årtier blevet ført bag lyset. Af lovgivere, af journalister, af debat-redaktører, af partier, af bureaukrater, af særinteresser, af feminister, af nedrige mødre hvis åbenlyse løgne blev kolporteret/accepteret uden nogen form for eftertanke.
Og igen og igen er Danmark blevet skildret som lykkelandet, som smørhullet, som velfærds-paradiset, som det nærmest perfekte samfund. Sendetid og spalteplads har der aldrig været mangel på når det var politisk opportunt at køre frem med velfærds-propaganda.
Iøvrigt af samme art som anvendes i Nordkorea.
Men i ly af tonsvis af ævl og manipulation fik man så opbygget et familie-, skilsmisse- og børneværns-system som ikke står ret meget i skygge af den italienske eller rumænske mafia, hvad angår metoder med snyd, humbug og brutalitet.
Her i landet er der blevet talt og skrevet meget om tortur-ofre. Altid underforstået: udenlandske tortur-ofre.
Men hvad med vores egne tortur-ofre? Det er utroligt som Danmark altid skal redde hele verden, samtidig med at man i betydeligt omfang svigter, ignorerer og nærmest håner vore egne der pines, lider, er nødstedte. Se blot skandalerne omkring danske soldater som vender hjem fra Afghanistan i lemlæstet tilstand eller med store sjælelige sår.
Men man behøver ikke at rejse udenlands, for at blive forkrøblet legemligt og sjæleligt. Det er sket for tusinder af danske børn og forældre, på grund af en familie-politik så rådden at det nærmer sig det ubeskrivelige.
Hvorfor er der rekorder i unge piger som skærer i sig selv, som forsøger selvmord med piller og får frygtelige fysiske skader og lidelser ud af det, som går ned pga. psykisk sygdom og ender i hospitals-ophold eller hjemløshed? Hvorfor er der rekorder i drenge og unge mænd som livet mislykkes for, så at de går til i frustration, rodløshed, druk, stofmisbrug, mangel på uddannelse, sociale problemer, kriminalitet, ensomhed, depression og selvmord. Hvorfor er der rekorder i brugen af lykkepiller og angst-dæmpende medicin osv.?
Jamen mon ikke hovedårsagen er undergravningen og sønderrivningen af det danske familie-mønster? Ethvert barn har da brug for både en far og en mor, et godt familieliv, et trygt hjem og en harmonisk barndom. Men alle fem ting har man frataget tusinder og atter tusinder af børn og unge. Samtidig med at man har forringet eller ødelagt tilværelsen for mange, mange voksne.
Med en politik som har snigløbet familierne økonomisk, som har hetzet husmødrene, som har nedgjort og hånet familieværdierne, som har gjort familierne retsløse overfor emsige behandlere, ‘eksperter’ og bureaukrater, som har reklameret for skilsmisser, som har undergravet familie-sammenholdet, som har presset kvinderne ud på arbejdsmarkedet, som har manipuleret så at utallige børn kom til at tilbringe det meste af barndommen på institutioner, som har tvangsfjernet tusinder af børn uden grund eller af korrupte årsager,(mens andre som netop burde have haft hjælp, ingen hjælp fik.), som har skævvredet den naturlige balance i familierne, så mænd er reduceret til at være på tålt ophold i deres eget hjem, eller så mænd betragtes og behandles som helt overflødige familie-mæssigt, osv.
En skilsmisse, en mangel på en far eller en mor, kan påføre et barn så store traumer og psykiske lidelser, at det bliver ødelagt for resten af livet. Traumerne kan blive til en sådan belastning, at det kan sammenlignes med psykisk tortur. Konsekvenserne af et ødelagt familieliv eller en tvangsfjernelse kan forfølge børnene i årevis, og ende med at påføre dem både social deroute og fysisk sygdom.
Men så sent som i dag var der en artikel i ‘Hjemløse Bladet’ som fortalte om at hundreder af drenge og piger lever på gaderne i danske byer, uden at få den mindste hjælp fra ‘systemet’ til at få tag over hovedet.
Regeringen har haft knap ti år til at gøre noget for at hjælpe de hjemløse, men intet er sket. Tværtimod. Og i dagens Danmark kan folk blive smidt på gaden med fogedens hjælp, selvom de HAR betalt deres husleje. Retsstat? Det skal man vist ikke være for sikker på!
Hvad familie- og børnepolitik er Danmark virkelig i verdensklasse. Vi er nok nr. 1, 2 eller 3. Altså regnet fra bunden af.
(fortsættes om muligt i morgen)
Se iøvrigt kl. 06.33 den 16/7.
Der er også et par ‘breve’ lige efter det kl. 06.33 den 16/7.
(til hr. Jensen, 17. juli 2010 kl. 22:18)
Jeg burde have set det komme.
Jo længere du altid skriver, desto ringere bliver din lyst til nogensinde for alvor at ville drøfte noget som helst med nogen som helst andre end dig selv.
Så er det jo bare ren støj.
John Ulrich…….du tager helt fejl. Jeg svarer gerne, men der skal jo to til en dialog. Hvis du har nogle argumenter eller oplysninger som kan bidrage til debatten, så kom da frit frem med dem. Men de linjer du lige har sat på, er jo brokkeri uden begrundelse. Det er da ikke det mindste konstruktivt. Men kom da bare igen, hvis du véd en masse om emnet.
@Ole Brockdorff
Du skriver i dit indlæg af 17. juli 2010 kl. 15:36:
“Sognepræsten har i forvejen to børn fra et tidligere forhold, hvor der tilsyneladende aldrig har været problemer med samkvemsretten eller psykiske lidelser. Men i relationen til Nikolaj Rommedahl er der pludselig voldsomme problemer, hvor enhver pragmatisk sjæl kan se ved at nærlæse sagen, at manden groft misbruger sin toårige datter til at føre psykisk terror imod moderen.”
Nu er der jo desværre ikke andre end Sidsel Jensdatter Lyster og den mand / de mænd, der er far / fædre til de to ældste børn, der ved om der rent faktisk er et regelmæssigt samvær eller om faren/fædrene til de to ældste børn har givet op og ikke var så standhaftigt som hr. Rommedahl.
Derefter skyder du hr. Rommedahl noget i skoene, som du overhovedet intet belæg har for at udtale dig om.
For mit vedkommende kan jeg ikke tage dine indlæg seriøst mere, og jeg håber du på et tidspunkt i dit liv, vil være i stand til at se mere nuanceret på verden, end du er nu.
Må Gud hjælpe dig.
PS: Så du indlægget kl. 23.24 den 16/7…?
Fra Foreningen Fars hjemmeside:
Et af foreningens medlemmer er i de seneste par dage – midt i juli 2010 – blevet hængt ud i store dele af den danske presse:
- Først var han “psykopatisk”, ifølge omtalen i Kristeligt Dagblad, der startede sagen med hans barns mor som kilde.
- Senere fortalte advokat Vivian Jørgensen til TV2Nyhederne, at han var “psykotisk” ifølge hendes klient.
- Og repræsentanter for forskellige organisationer og nogle politikere har i forbindelse med den pågældende sag udtalt sig om voldelige og uegnede fædre eller om vanskelige sager.
“Sagen er”, siger foreningens formand Claes Ludvigsen, “at en velfungerende far, som rigtigt mange har sagt god for (bl.a kommuner, børnesagkyndige, socialrådgivere, statsforvaltning og familiestyrelse), er blevet hængt urimeligt ud.”
Claes Ludvigsen tilføjer: “Udhængningen i pressen er nok et sidste forsøg på udelukke faderen. Og organisationene Børns Vilkår og Barnets Tarv har, helt uden kendskab til den konkrete sag, været villige medløbere.
1 – 0 til Signe :-)
Birgit Hviid Lajer
15. juli 2010 kl. 16:13
Den forening handler om at terrorisere mødre.
Ramme mødre, hvor det gør mest ondt ondt på mor: barnets velfærd.
Barnets behov og personlighedsudvikling er der ikke tanke for.
Et barns psyke skades varigt af at være væk fra sin mor.
Det er vel det, de vil opnå, så moderen bliver rigtig ked af det?
Nogle mænd slår børnene ihjel for at opnå det:
Den ultimative ondskab mod moderen.
Det er det, det handler om.
At moderens skal lide.
Metoden er en tidens trend.
Mænd benægtede før faderskabet, da det var det onde mod moderen.
Nu er midlet ændret.
Men motivet er det samme.
Min observation og skønsmæssige vurdering.
Kathrine Lilleør har muligvis læst om; men tydeligvis ikke lært af kong Salomon, al den stund hun helt tendetiøst stiller sig på den ene parts sides ønske om at bryde loven.
Tak-tak-tak, Katrine!
Jeg læste Foreningens Fars udtalelse og blev direkte dårlig.
Hvordan det kan være glædeligt, at en lille to-årige pige skal leve i 17 dagen uden nogen af sine forældre, går over min forstand. Det er ligefrem uhyggeligt og rabiat.
Det er ikke børnenes ret til at have en far – hvad der er et sobert formål – som foreningen kæmper for.
Det er så dejligt at se nogen, der tager ordet og protesterer!
Og jeg savner fuldstændig i den nuværende debat, at kvinder ikke altid “påstår” eller lyver – og at foreneingen far er ved at skabe problemer for alle de medlemmer, som er gode og anstændige fædre.
Virkeligt eksempel: En domstol præsenteres i 2010 for følgende objektivt materiale:
En psykologjournal fra 2005 fra den psykolog, der behandlede den voldelige forældre. I journalen står klart at far er kommet fordi mor vil skilles. Far fortæller at grunden er at far i raserianfald har taget kvælertag på 3-årige barn + klemt barnets ansigt, så der går hul på huden.
2006: Et hospital indberetter til de sociale myndigheder at det 4-årige barn er blevet undersøgt fordi barnet har et håndaftryk på brystkassen. Barnet fortæller at far har nevet det.
2007: En læge indberetter til de sociale myndigeheder at barnet har hul i huden i ansigtet og mærkerne svarer til en voksen mands hånd, men barnet siger at det er et andet barn der har lavet det.
2008: Lillesøterens børnehave indberetter at lillesøsteren ikke vil på samværd og siger at far slår.
2008: Indberetning fra skole om at banrte fortæller om at far slår.
2009: En journalrapport fra et hospital oplyser at barnet opereres for en brækket arm. En time efter at det vågner af narkose kommer barnets mormor. Da det ikke passer far at mormor er til stede og at barnet beder om sin mor – så skubber og slår han mormoren, mens barnet ser på.
2010: Børnesagkyndig undersøger. Far nægter den børnesagkyndige adgang til materialet ovenfor. Den børnesagkyndige har derfor kun samtalerne med far – samt alt materiale om mor og samtaler med børnen. Den børnesagkyndige konkluderer at børnene er bange for far og at de fortæller om vold mod dem og mormor. Den skriver forsigtigt at hvis der virkelig har været tale om vold, så handles der korrekt i at støtte børnene i at sige fra overfor volden.
2010: Dommen falder: Fuldt samvær med den begrundelse at far nu synes at leve et stabilt liv?
2010: Barn + lillesøster er nu hos far i sommerferie.
Hvem i denne tråd tør lægger 500 kr. til mig på at mine børn kommer tilbage uden skrammer?
PS: Jeg glemte at skrive, at børnene naturligvis blev udleveret gennem fogedretten -Jeg stillede pænt med dem og tasker til dommeren. Deres far lovede dem, at han ikke ville slå dem denne gang….og de blev så lykkelige over det, at de løb hen og fortalte min mand det: Vores far lover at han ikke slår mere! Gud give, at der sker et mirakel og han holder sit løfte denne gang – for jeg magter næsten ikke, at se deres øjne med håbet om en stabil far knækket igen.
Hvorfor udleverede jeg: Jeg vurderede anerledes end Sidsel Lyster. Det er værre for børnene, at jeg går i fængsel for at beskytte dem – end at de bliver slået igen. Her spiller det ind, at jeg også er en ganske kendt dame i mine kredse og ligesom Sidel Lyster vil miste mit arbejde, hvis jeg bryder loven.
Husk nu at ALLE mænd er psykopater som systematisk misbruger deres børn sexuelt, udsætter dem for grov vold m.m.
Alle kvinder er velafbalanceret og ærlige mennesker, som naturlig aldrig kunne finde få at lyve. De tænker kun på at beskytte børnene som den voldige og psykopatiske mand og da alle mænd er voldige m.m. skal ingen mænd(far) derfor kunne får samkvem med deres børn.
Er det ikke i bund og grund det det handler om
Til Jon de Linde: Ja du har fuldkommen ret – p.t. er retspraksis at en psykopat (han eller hun) ALTID går fri…sørgeligt.
Til alle :
Hvorfor gør I denne sag til en kamp
Mænd mod Kvinder – Kvinder mod Mænd.
Det er altså dumt. Der er nok ingen statistiske beviser for at psykopater findes mest hos det éne af kønnene.
I stedet for at smide mudder kunne vi bruge denne lejlighed til, at dele viden og erfaringer om kendetegnene ved en person med psykopatisk adfærd og – kendetegnene ved offeret.
Lad os gribe denne debat faktuelt og intelligent an i stedet.
Et offer for psykisk vold bliver ofte fremstillet som psykisk uligevægtig – sindssyg – bliver indlagt med “sammenbrud” o.s.v.
Grund: Volden er USYNLIG – foregår indenfor hjemmets 4 vægge.
Man brydes ganske langsomt ned psykisk på effektiv vis uden at kunne bevise det.
Man bliver blot svagere og svagere.
Kan ikke søge hjælp nogen steder for “der må da være noget galt med ham/hende for partneren er da SÅ tiltalende”.
Voldsudøveren fremstår i det offentlige rum som charmerende velformuleret og meget dygtig til verbal manipulation
Læs f.eks.:
Alv A. Dahl & Aud Dalsegg:
“Charmør og Tyran”
Munksgaards forlag
Og…………hvor ville det være skønt hvis vi kunne dele relevante forslag til forbedringer m.h.t. handlemetoder,lovgivning, bevisbyrde og behandling i situationer hvor psykisk vold påstås.
Og………..husk…dette burde ikke være en kamp kønnene imellem men en kamp MOD psykisk vold og voldens konsekvenser.
Det ér altså ikke kun mænd der har psykopatiske træk!
Og……….vid hvad “psykopatiske træk” er – både så I kan udtale jer ud fra viden istedet for følelser og – så I kan genkende dem når i møder dem.
Glædelig empatisk søndag :-)
Damerne Jenni Christensen og H.M.Kjellerup aner dels ikke hvad de taler om, vil dels diskutere en enkelt sag.
At sige at foreningen far vil terrorisere mødre, er helt til grin. Foreningen har i årtier uden større held, og også uden større kraft, forsøgt at råbe politikerne og ‘systemet’ op, for at få ændret den rutinemæssige diskrimination af mænd, og for at barnets tarv ikke skulle være led i noget med buraukratisk feminisme og hykleri mv.
Barnets tarv er uafbrudt siden ca. 1970 blevet brugt til at lægge røgslør ud omkring systematiske overgreb mod børn. Hvor ‘systemet’ kynisk og brutalt har skåret hjertebåndene over mellem børn og forældre, hvor systemet har manipuleret forældre så konflikter blev forværret, hvor man har haft en sagsbehandling så betonagtig og hensynsløs, at det nærmer sig bananstats og rumænske tilstande, mildt sagt.
Der er også sket utallige ulovligheder i forhold til børns og familiers menneskerettigheder som de er nedfældet i internationale konventioner og verdenserklæringen om MR.
Hvad enkelt-sager angår, er de meget vanskelige at tage stilling til ud fra tilfældige og tit overfladiske beretninger på 2. og 3. hånd.
Det som står fast, det er at af sikre rettigheder til børn og forældre er der ingen.
Juridisk er inventar og husdyr bedre sikret.
Dansk familiepolitik har i tre årtier været en skandale af utrolige dimensioner. Men en skandale omfattet af fortielse, bagatellisering og ufattelig passivitet og ligegyldighed.
Nu er tiden måske inde til at få gjort en ende på de galehus-agtige tilstande?
Lyt til Kirsten Nybye: – jeg er 100 % enig.
PS: Vil lige tilføje at familie-bureaukratiets ondskab og uretfærdighed ikke kun er gået ud over mænd og børn. Der har også været adskellige sager hvor man har opført sig grusomt overfor mødre. Sådanne sager kan også være helt forfærdelige og meget, meget sørgelige.
PS til PS: Det grundlæggende er at systemet er rodet, in-kompetent og helt uden respekt for familiens enhed og barnets vé og vel. Sagsbehandlingen har i utallige tilfælde været en parodi uden lige. Bare at fastsætte en dato så børn kunne komme på sommerferie, har kunnet tage over et halvt år. Først da sommeren var forbi, kom afgørelsen, og så kom børnene altså ikke på sommerferie det år.
Noget der kunne afgøres på få minutter, der manglede kun selve datoen, trak ud i måneder, trods talrige rykkere.
Hvis ikke det er at pisse på børn og voksne, hvad er det så?
Og tusinder af eksempler på systemets frækhed og elendighed findes.
Fra en tilsyneladende rabiat og militant præst falder endnu et blogindlæg aldeles til jorden.
Kirsten Nybye……du påstår at psykopater altid går fri. Det er næppe rigtigt. Der er jo straffeloven. Nogle af dem bliver jo spærret inde i både 10 og 20 år.
Men det du mener er vel at når en kvinde har søgt andre græsgange, og beskylder sine børns far for at være psykopat, så burde han omgående spærres inde alene på hendes anbefaling?
Skal vi gætte på at højst et par promille af mændene er så psykopatiske eller sindssyge, at de ønsker at skade deres egne børn? Skal vi tro at et afsporet og korrupt system i gsnit er bedre til at tage sig af børn end forældrene selv er i gsnit?
Sandheden er vist den at ‘systemet’ oftest vender tingene på hovedet, så at tingene udarter og ender i rendyrket idioti. Fordi systemet har sine egne interesser og agendaer og i virkeligheden er lige så hjerteløst som totalitære bureaukratiske systemer plejer at være.
Nu kender jeg mange sager hvor kvinder bruger børnene som våben mod deres far…..og hvor disse kvinder af al magt og uden fornuftig grund søger at gøre børnene faderløse. Men det er ikke de normale og ordentlige kvinder som opfører sig på den måde. Det er en minoritet af kvinderne. Og de kan være endda meget modbydelige overfor deres egne børn. Og at nogle af disse kvinder har psykopatiske træk er temmelig tydeligt.
Alligevel får de i langt de fleste tilfælde systemets fulde opbakning, til at nedgøre manden og til at gøre børnene faderløse. Om så børnene flygter hen til deres far, hentes de tilbage med politiets hjælp.
En del sager stinker simpelthen langt væk af magtmisbrug og ideologisk vanvid.
Da Lilleør nu ikke vil benytte lejligheden til at fortælle en historie fra det gamle testamente så gør jeg det.
Salomos dom
Engang kom to skøger til kongen. De trådte frem for ham, og den ene kvinde sagde: »Hør mig, herre! Denne kvinde og jeg bor i samme hus, og jeg fik et barn derhjemme. To dage efter at jeg havde født, fik også denne kvinde et barn. Vi var sammen, og der var ikke nogen anden hos os i huset; vi to var alene derhjemme. Så døde denne kvindes søn om natten, fordi hun kom til at ligge på ham, og midt om natten stod hun op og tog min søn fra mig, mens jeg sov, herre; hun lod ham ligge i sin favn og lagde sin døde søn i min favn. Da jeg stod op om morgenen for at amme min søn, var han død; men da jeg så nærmere på ham i morgenlyset, var det slet ikke min søn, ham jeg havde født.« Den anden kvinde sagde: »Nej, det er min søn, der lever, og din, der er død.« Men den første sagde: »Nej, det er din søn, der er død, og min, der lever.« Sådan skændtes de foran kongen. Da sagde kongen: »Den ene siger: Det er min søn, der lever, og din, der er død. Den anden siger: Nej, det er din søn, der er død, og min, der lever.« Kongen sagde: »Hent mig et sværd!« Og da de havde bragt ham sværdet, sagde han: »Hug den levende dreng i to stykker og giv hver af dem en halvdel.« Men da vældede moderfølelsen op i hende, der var mor til det levende barn, og hun sagde til kongen: »Nej, herre, giv hende det levende barn, du må ikke dræbe ham!« Men den anden sagde: »Hug til! Han skal hverken tilhøre dig eller mig.« Da sagde kongen: »Giv hende det levende barn, dræb ham ikke; det er hende, der er barnets mor.«
Problemet er at sagsbehandlerne ikke er kloge nok til og er for konfliktsky til at træffe beslutninger.
“Militante” fædre?
Lilleør: Tag dig sammen!
Lilleør der er for mange meningsdannere, af samme slags som dig, de medvirker med unuancerede holdninger, men de kommer forrest i agendaen under foregivende af, at de også har sat sig ind i den sag de fremturer med, en sag som de udelukkende har en grundholdning til, en holdning som er fastlåst på trods af viden og faktiske kendsgerninger fra personer med meget lange erfaringer – Alligevel TAG JER SAMMEN
De var ikke militante, de kvinder der saboterede faderens samværd, med deres “fælles barn” og derefter gik til statsamtet, hvor de fik ophævet samværdsretten, fordi nu havde barnet i lang tid haft dårlig tilknytning til sin far, men hvad var disse kvinder så Lilleør ?
Den fængslede præst truede retsformanden i forbindelse med fogedsagen
“hun ville gå til Lilleøre med sagen” og nu er det sket, er det i orden med trusler mod retsformanden Lilleør ?
Er det fremskridt, at flere og flere kvinder vælger at få børn med en donor i stedet for i et parforhold med en far af kød og blod ?
Er det godt at Kvinder markedsføre sig selv grænsende til det glade vandvid, og derved virker stærkt destruktivt på mænd og kvinders forhold ?
Er det godt at bruge ulykkelige mennesker som ammunition ?
Er det i orden, at jeg har været medlem af foreningen FAR i 24 år, og i dag har bestemt mig til at FORBLIVE medlem ?
Var det godt at jeg skulle bruge alle mine ressurcer på at overtale mit barn efter hvert samværd til at tage med mig tilbage til sin moder (fordi moderen trodsede alle afgørelser om “normalt” samværd) ?
Er det iorden at kvinden er fuld af løgn, hvis bare hun er glad for sit barn ?
Var det iorden at retspraksis tvang – Thomas H Jensen (16. juli 2010 kl. 11:00) – sammen med en psykisk syge mor ?
Hvor mange falske anklager for incest er iorden ?
Er det iorden at man ikke ser på hvem der er far eller moder men lægger vægt på hvem der er den bedste til at give barnet en god opvækst, og der lægges stor vægt på hvem af forældrene der kan håntere den bedste kontakt til begge forældre ?
Er det iorden at forbrydere skal straffes også selvom det er en kvinde der er Moder ?
Er det i orden at kvinder skal have flere børn med Lundin ?
Er du træt af – Ligeberettigelse og skal det erstattes med Kvindechauvinisme ?
Alligevel TAG JER SAMMEN
Far Jensen:
Ej, perspektivet er forkert – det er der jeg er så glad for Katrines indlæg.
Det handler ikke om hvorvidt “systemet” behandler mødre eller fædre uretfærdigt – det handler om hvorvidt BØRNENE bliver behandlet uretfærdigt.
Den konkrete sag, som jeg kalder min, viser det. Forældremyndigheden er skam flyttet af domstolene til moderen uden den mindste tøven -det blev nærmest afvist af dommeren at det overhovedet skulle behandles.
Moderens “ret” er skam varetaget – og det får i øvrigt gudhjælpemig samtlige myndigheder til at understrege, at hun har pligt til at beskytte børnene, hver gang der kommer en indberetning?
Men hvor blev børnene af???
Sagen viser også noget andet, som har været oppe i denne tråd. Hvorfor gifter velfungerende kvinder sig med mænd, som de senere påstår at der er noget i vejen med?
Jo, der kan jo faktisk ske det – og det er ikke ukendt – at der bryder noget ud i forbindelse med, at man får børn. I det grelle er det dag ikke ukendt, at fædre får fødselsdepressioner – og depressioner kan for altid ændre en personlighed.
Det behøver vel næppe heller være så drastisk, men mange ting i en personlighed viser sig først, når man skal sætte sig selv til side for et lille – og på mange måder – krævende væsen.
Jeg er ikke sikker på at min generation er særlig god til at sætte sig selv til side – vi er for forkælede og vant til at duerne flyver direkte ind i munden på os – og bliver fornærmede og selvretfærdige over det mindste besvær eller krav om at gøre en indsats.
Og – jeg er ikke fornærmet, men jeg ved, hvad jeg taler om. Uden at sætte mit lys under en skæppe vil jeg roligt sige, at jeg ligger på top-100 listen over samtlige danskere med mest indsigt i lovgivingen.
Derfor ved jeg også, at der skal utrolig meget til, før samvær bliver lukket – både for mødre og fædre – og det uanset dokumentationen for, hvad der er bedst for børnene og uanset hvad børnene vil (og der skal i forvejen meget til før børn siger fra overfor samvær med en forældre og de skal op og være ganske gamle).
Og grundlæggende tror jeg at Foreningen Far er ude af en tangent i denne debat, fordi de er blevet for rabiate overfor kvinder.
Måske har de grund til det, fordi der har været kvinder der har brugt børn som våben – det er svært at sige.
Men det skaber stadig det problem, at der nu er børn efterladt i systemet – formentlig flere og flere.
I mine børns/den sag jeg omtalte er det tragi-komisk, at kommunen må ind og samle op med bistand til børnene (psykolog mv.), fordi de efter kommunens opfattelse – til trods for at de vurderes at have et meget ressourcestærkt hjem hos moderen – er så belastet af forholdene ifb. med samvær, at de skal have hjælp.
Hvor mange offentlige ressourcer ender med at blive brugt på at det ikke respekteres at børnene siger nej og ikke vil acceptere at blive slået – eller se deres familiemedlemmer blive slået?
Kan glimrende huske en debat for 7 år siden med en far, der kæmpede som besat for at få sin 5-årige datter over til sig – men ikke kunne komme igennem, fordi moderen go hendes nye mand forklarede at det altid var billedrammer, der var faldet ned over pigen mv. Først efter mange år blev hun flyttet til ham. Jeg rystede på hovedet og var rystet da jeg så programmet. Hvorfor handlede man ikke før, når der faktisk stod en god og ressourcestærk far?
Foreningen Far støttede ham hele vejen og hurra for det.
Hurra fordi de hjalp et barn, som gerne ville over til sin far og have det godt og trygt!
Men ikke hurra, fordi de bekæmpede “en mors ret” – det har intet med sagen at gøre i mine øjne.
Jeg ville dog ønske, at de ville støtte den sag jeg taler om/mine børn, men der er ingen Foreningen Mor, vel?
Og jeg savner i øvrigt det aspekt der hedder “hvorfor” i hele den her tråd?
Hvorfor skulle man protestere overfor at få hver anden weekend med sin nye mand til at tage på små storbysferier og forkæle hinanden, hvorfor skulle man ikke være glad for at kunne bruge noget børnefri tid til at give et spændende arbejde en ekstra skalle uden at forsømme børnene, hvorfor skulle man bruge formuer på advokat, hvorfor skulle man gå igennem den mest ubehagelige mudderkastning og blive beskyldt for at være skrup-skør af et menneske, som man dybest set har medlidenhed med, hvorfor skulle man tage den sociale stigmatisering, som der følger med ved at være en “sag” – hvis man ikke virkelig reagerer på at man har en pligt til at beskytte sine børn?
Jeg er ved at blive godt træt af tomme klichéer.
“…Det handler ikke om hvorvidt “systemet” behandler mødre eller fædre uretfærdigt – det handler om hvorvidt BØRNENE bliver behandlet uretfærdigt…”s
Det er jo for fan*** da en falsk dikotomi. Man kan ikke bare adskille forældrenes ve og vel fra deres børns med gamle floskler – og ovenstående er i den grad en af dem!
Kan vi snart blive fri for den slags mundgøgl, som folk selv synes lyder enormt fedt for deres humane image, men som de kun sjældent har gennemtænkt særligt grundigt?
Thomas; du har jo ganske ret.
Man kan ikke adskille Sidsel Lysters ve og vel fra hendes 3 børns og derfor kan det aldrig være en glædelig begivenhed, at hun var 17 dage i fængsel, fordi hun ikke har det godt i fængslet og fordi børnene savner deres mor.
Uanset om hun så har ret i, at hendes barns far er farlig for barnet (det ved vi om 15 år) – så er det trist og sørgeligt nyt, at en sag ender i hårdknude på den måde.
Og jeg vil give dig et tilbud….
Du kan privat og anonymiseret få lov at se den dokumentation i den sag, som jeg skrev om.
Bagefter kan du fortælle mig om du vil satse de 500 kr – eller om du som (kærlig og omsorgsfuld)far vil gå til Foreningen Far og tale for at de skal tage navneforandring til Foreningen Forældre og gå ind i sagen med al deres indflydelse?
Meget enig med argumenterne, som Finn knudsen bragte i bloggen den 18. juli 2010 kl. 10:39.
Men, det er sørgeligt, at observere en 2 årig datter bliver brugt, som kastebold.
Deres fælles barn Signe på 2 år i medierne – hele paletten fuld!
Hvis der er nogen, som ikke har fortjent dette er det barnet Signe og hendes 2 halvsøskende.
Kom nu med jeres bud kære mødre og fædre!
Vil i byde jeres børn samme behandling ved en skilsmisse?
HM Kjellerup:
“…Thomas; du har jo ganske ret.
Man kan ikke adskille Sidsel Lysters ve og vel fra hendes 3 børns og derfor kan det aldrig være en glædelig begivenhed, at hun var 17 dage i fængsel, fordi hun ikke har det godt i fængslet og fordi børnene savner deres mor…”
Når du nu selv levere dit eget modargument indbygget i din argumentation, så kan jeg jo bekvemt nok erklære mig enig i, at det naturligvis ikke kan være af hensyn til barnet, at moderen, med hendes baggrund som skizo-affektiv patient i psykiatrien, fratager Signe hendes kontakt med hendes far. Helt enig.
“Foreningen Far” og forældre-ansvarsloven fra 2007 har vist sig at fungere helt perfekt i en sag, som ellers blev pisket op til, at være et skoleeksempel på defekt lovgivning.
Sagen viste sig i stedet at blive til et skoleeksempel på mødres megalomaniske forestillinger om deres egen godhed – og følgende selvtægt.
Det kunne ikke være endt dårligere for de rabiate feminister som K. Lilleøre.
@John Ulrich Poulsen 17. juli 2010 kl. 22:17
Ja det er jeg. Der kan være en sammenhæng mellem kastration af mænd og stigende brug af Viagra!
Dette var blot en inspiration til dem der kan tænke lidt længere og ud af boksen.
Thomas:
For mig er det ikke mødre mod fædre – men børnenes rettigheder, der er det centrale.
Jeg er helt enig i at børn skal være sammen med deres fædre, hvis deres fædre er gode fædre, hvis deres fædre er middelmådige fædre eller hvis deres fædre er dårlige fædre.
Jeg er bare ikke enig i at børn skal være sammen med farlige forældre – uanset om det er mødre eller fædre. Det fremgår vel også klart af mine tidligere indlæg?
Og det er konsekvensen af den nuværende lovgiving. Hvis du ikke tror mig, så må du tage min udfordring op.
Hvis det er fordi du mener at man godt må slå sine børn og deres familie, så er det dog en anden sag – og en anden diskution (og den vil jeg ikke tage).
@ Kathrine Lilleør, jeg håber at du HAR kontaktet din kollega.
Det her ligner indtil nu et justitsmord af værste slags.
HM Kjellerup
18. juli 2010 kl. 12:33 skrev:
Jeg er helt enig i at børn skal være sammen med deres fædre, hvis deres fædre er gode fædre, hvis deres fædre er middelmådige fædre eller hvis deres fædre er dårlige fædre.
Nåh, sådan Lundin-typer.
Ideologi altså: “børn har den far, de har”. Altså.
Hm. Ikke ligefrem lovligt i serviceloven og straffeloven.
Du får altså ikke min underskrift.
Tænk over denneher:
Der er kattefædre
og andre slags fædre.
Skal børn bare kritikløst kastes ud i rovdyrjunglen?
Ikke ifølge lovgivningen og konventionerne.
Hans-Henrik Juhl
18. juli 2010 kl. 11:59
Nemlig.
Antidoten til den medicinske “kastration” som de, der prøver at bilde politikere ind – så de kan mishandle videre, plæderer så meget for.
For nogle år siden var der en skrækkelig sag i et fængsel i Norge.
En far, der afsonede dom for voldtægter af sin lille søn.
Han sad i fængsel og blev medicinsk “kastreret”.
Hvad der jo er fup og fiduser.
Den lille 4 årige søn blev tvunget til at komme på samvær i fængslet hos ham og fængselslægen gav faderen viagra de dage, så han rigtig var i vigør til at voldtage den lille 4-årige dreng – og gjorde.
Fængselslægen blev bare kritiseret.
Og i Danmark har jeg set fagfolk plædere siden for det fup.
Jenni:
Jeg kender naturligvis ikke til den sag du skriver om eller din holdning til dårlige fædre – men jeg synes det du skriver er lidt under niveauet i tråden her.
Dårlige forældre er i mine øjne “bare” forældre der råber af deres børn, ikke læser lektier med dem, ikke tager sig af dem, når de slår sig eller er kede af det ….. eller forældre der konstant søger konflikter med deres eks-partner – om det så er fordi de er frusterede over at eks-parteren har forladt dem er mig irelevant: små skuldre skal ikke bære store byrder som forældrenes kærlighedssorger!
Dårlige forældre findes både blandt mødre og fædre – og jeg mener ikke at lovgivningen skal tage sig af det problem. Børnene skal være sammen med de dårlige forældre, fordi ellers bliver det for vanskeligt at administrere og får åbent for løse beskyldninger.
Hvis man skal undgå polarisering i denne slags debatter, så er man nødt til at gå ind på, at børn skal acceptere at være sammen med dårlige fædre og mødre – og forholde sig til, at det nu engang er sådan deres mor/far er, så de har et forhold til deres bilogiske ophav.
Men i det omfang forældre – mødre som fædre – bliver farlige for deres børn, fordi de mangler impulskontrol eller der er noget andet galt: Der skal grænsen trækkes og børnene have ret til at sige fra.
….. Og efter min opfattelse, så er det nok at slå sine børn een gang: Så er man over grænsen: Fra det øjeblik har ens børn ret til at vælge en fra, fordi man har krænket dem og selv små mennesker har ret til at sige fra overfor krænkere.
Men det er ved at være langt væk fra trådens emne:
Er det glædeligt hvad der er sket? Nej, det er trist og sørgeligt.
Er Foreningen Far en forening, der varetager børns interesser med sådan et budskab: Nej.
Jeg vil medgive at foreningen har gjort meget godt, men her er den gået for vidt og det er på tide at der kommer en Foreningen Mor, hvis Foreningen Far ikke har fokus på børnenes behov.
HM Kjellerup:
“…Er Foreningen Far en forening, der varetager børns interesser med sådan et budskab: Nej.
Jeg vil medgive at foreningen har gjort meget godt, men her er den gået for vidt…”
Jeg er selv barn af en mor, som anvendte PAS (parent alienation syndrome) på mig i sit korstog mod min far. Han nåede desværre at dø inden jeg fik justeret min opfattelse af situationen (børn allierer sig jo med den forælder, som synes at stå stærkest).
Og jeg ryger helt op under loftet når jeg læser sådan noget. Nej, den er på ingen måde gået for langt. Se venligst følgende klip – det er kun 2 min. langt.
http://www.youtube.com/watch?v=OS_mUMdtF9o
Den slags var nærmest almindeligt for få år siden. Og Jytte Torbek praktiserer, så vidt jeg ved, stadig jura. Den viden, kombineret med min egen opvækst hos en psykisk uligevægtig mor, manifesterer sig desværre i nul-tolerance hos mig.
Det skal have en ende. Mødre, som ikke kan skelne sig selv fra deres børns behov, og griber til den form for selvtægt og samværdschikane, skal selvfølgelig straffes med fængsel. Efter min mening må det være rimeligt indlysende, især nærværende sag taget i betragtning, som viser, at nul-tolerance virker.
Kære Thomas
Det lyder, som om din mor har været en forældre, som jeg ville kalde en dårlige forældre. Hun har ladet dine skuldre bære for meget. Jeg tillader mig at gætte på at hun har været bitter og der er 80 % sandsynlighed for (statistisk ift. PAS), at det er din far, der forlod hende.
Men nu er du voksen – og det er ikke OK ikke at tage ansvar. En del af det at tage ansvar er ikke at sammenblande dine egne oplevelser med alle andres. Du må ned fra loftet – og skelne og stille dig selv spørgsmålet om en udførsel af dine holdninger koster andre børn en (endnu) højere pris end det kostede dig.
Man kan ikke på den ene side lave en lovgivning som nu – og samtidig faktisk hindre farlige forældre i at være sammen med deres børn. Grunden er at man må lægge beviskravene til at det er skadeligt for børnene så højt, at en straffedom for vold i sig selv ikke længere er nok.
Hvor mange forældre vil du “sætte på plads”, så de ikke handler som din mor?
Og jeg skriver bevidst “forældre”.
Jeg glemmer nemlig ikke, at der allerede er fædre, der sammen med mig siger: Det kan ikke passe, at vi ikke kan hindre samvær, når mødrene er farlige for børnene!
Men jo, det kan det – fordi når man løber af sted med hovedet under armen i en kønskamp, så glemmer man at tænke på, hvordan man selv står, når man har vundet den.
Og det er netop det, som Foreningen Fars udtalelse her står for. Noget der skader et barn er aldrig, aldrig glædeligt – ligesom din mors opførsel ikke er det – og ligesom det ikke er glædeligt, at du stadig skal bære på skylden – som så absolut ikke var din!
PS: Jeg har ikke kikket på dit klip. Jeg går ud fra, at det er lige så rabiat som Foreningen Fars udtalelse – og for mit vedkommende er al nul-tolerance, som ikke drejer sig om børnenes ve og vel, fuldkommen malpláceret.
Næ, må jeg bede om en tankegang (og lovgivning), som ikke stiller børn forskelligt alt afhængig af om forældrene er gift eller skilt.
Man må nemlig gerne fordømmne en mor der tillader sin mand at slå på hendes børn….Det gør vi vel alle med de sager der har været i medierne?
Men hvis hun har været en god forældre, er gået og har rettet sit liv op, ja, så er hun åben for mistænkeliggørelse for at være feminist, bitter osv.
Men børnenes blå mærker er de samme – nu er de bare med velsignelse fra din nul-tolerancepolitik
Nu skærer vi det så lige ud i pap og bøjer det i neon-rør, så selv de mest tungnemme feminister kan forstå det, hvis de da VIL forstå.
Sagen i en nøddeskal er: Skal tusindvis af børn gøres faderløse, skal tusinder af mænd diskrimineres og nedgøres, blot fordi dårlige og nederdrægtige mødre ønsker det?
For det er fakta: De ordentlige mødre, flertallet af mødre, misbruger ikke børnene til chikane af børnenes far. Det helt generelle er at det kvindelige flertal respekterer at børn også har brug for deres far.
Men nogle kvinder, 25-30% respekterer hverken deres egne børns ønske om eller ret til at se deres far, ligesom de blæser på ex-mandens ret til at være med i børnenes opvækst. Ja, måske føler børnenes far et stort medansvar for at børnene får en god og tryg barndom/ungdom. Især hvis moren er begyndt at være drikfældig eller psykisk ustabil eller andet.
Men denne mindreværdige del af kvinderne, skal de så have carte blanche til at gøre børnene faderløse? Nej, SELVFØLGELIG skal de ikke det.
De skal medvirke til at børnene skånes mest muligt for konflikter, og kommer hen til deres far hver anden week-end plus ferier mv., hvis børnene ønsker det. Og det gør de fleste børn altså.
Hvis kvinden saboterer tingene, så skal hun vide, at forældremyndigheden flyttes over til manden, eller hun skal betale store bøder, eller hun skal i fængsel. Basta. Dermed er de 90-98% af konflikterne afblæst på forhånd, og de eskalerer ikke. Det vil blive til gavn for mange, mange børn.
Så er der de særlig genstridige. I dag kan de roligt beskylde manden for hvad som helst. Men det bør være sådan, at falske beskyldninger koster ubetinget fængsel i 1-12 måneder. Det vil betyde at mængden af falske anklager vil falde til nogle få procent.
Så er der de ret sjældne tilfælde hvor børnenes far muligvis er til fare for børnene. Men så må kvinden se om hun kan få politiet og retten til at tro på det. Og her skal det ikke være sådan at løse og opdigtede beskyldninger straks kan gøre manden retsløs hele og halve år frem. Som regel er det løgn og digt hvad der føres frem, og det er da sygt at myndighederne kan begynde at straffe og chikanere både manden og børnene pga. noget opspind som 9 af 10 gange viser sig at være løgn fra ende til anden.
Idag er selvtægt og incest-svindel mv. en succés næsten hver gang, uanset hvor latterlige og utroværdige anklagerne er.
Og hvorfor er det en sag for politiet hvis børn flygter hen til deres far og helst vil være hos ham? I det mindste kunne man da spørge børnene hvorfor de er løbet væk fra moren og hen til deres 2. hjem.
Og hvad med disse skøre sager, hvor en far anklages for kidnapning, blot fordi han har haft børnene med på ferie eller lign., og der iøvrigt ikke har været noget i vejen.
I 30 år har et ondskabsfuldt mindretal af kvinder kunnet påregne fuld opbakning fra ‘systemet’, så hjertebåndene mellem en far og hans søn/datter blev skåret over med bureaukraternes, feministernes og politiets hjælp. Så børn måske kun så deres far med lange,lange, lange mellemrum, eller aldrig mere.
Netop de børn der havde mest brug for deres far, fordi moren var en ravnemor, netop de børn har systemet svigtet, igen og igen.
For når det handler om ansvar og forældreskab mv., så gælder det generelt for disse konflikter: det er de dårlige mødre mod de gode fædre. For de gode mødre undgår konflikt, og de dårlige fædre gider ikke alt det besvær og alle de udgifter for at bevare forbindelsen. Folk sorterer så at sige sig selv.
Og de mange konflikter kunne have været ganske få, hvis ikke ‘systemet’ havde så travlt med at puste til ilden for at udnytte konflikterne til kold forretning.
Hvis målet er at ungå at utallige børn skal vokse op under store afsavn og være dybt ulykkelige i årevis, evt. med deroute, depression, selvmord eller psykisk sygdom til følge (tallene er nu rekord-høje), og hvis en masse uretfærdigheder der kan resultere i familie-tragedier, skal undgås, så må vi have en konsekvent familievenlig politik fremover, og ikke bare en ‘fornuftig’ sagsbehandling i ny og næ.
Den systematiske svindel med barnets tarv må bringes til ophør, og familiens FN-rettigheder må genetableres.
Jeg var engang til rådgivning i Foreningen Far. Under rådgivningen hev de et billede af femi-advokaten Jytte Thorbek frem, spyttede på det og dansede i rundkreds med høje råb mens de slog sig på de blottede maver og svingede deres trægeværer i luften..
Jeg har nu aldrig oplevet Foreningen Far som militant. Hvilke handlinger skulle godtgøre at kalde foreningen militant? Under rådgivningen (rådgiverne bestod af unge mænd) lagde vægt på at forklare at jeg i min fremtræden overfor moderen og myndigheder skulle være saglig og konsensussøgende. Der var ikke skyggen af maskuline vredesudbrud at spore. Desuden var formanden for foreningen en kvinde (og hun havde slet ikke uniform på, men en pæn aftenkjole..)
Jeg har svært ved at forbinde K.L.´s udsagn med de virkelige forhold.
..Indrømmet: At kalde det glædeligt at en mor (måske) skal i fængsel er ude på overdrevet.
Men er det ikke ligeledes ude på overdrevet at kalde en person for psykopat overfor myndigheder, omgangskreds og i pressen?
Hvem kastede den første sten?
Jeg vil korrigere K.L.: (Citat:) “Indtil for tre år siden havde de kunne hente hjælp hos det offentlige. Man kunne gå i til Statsforvaltningen, og så vurderede børnepsykologer med erfaring i disse sager de skilsmisseramte forældres gensidige beskyldninger, hvorpå om nødvendigt retten traf en afgørelse, der skulle sikre barnets tarv.”
Jeg bemærker her at der indtil for tre år siden overhovedet ikke var hjælp at hente i Statsforvaltningen hvis der forelå beskyldninger. Statsforvaltningens (Statsamtets) automatpilot trådte i karakter og begrænsede faderens samvær (eller bragte det til ophør).
Har prøvet det selv: 3 måneder uden samvær, og en formue i advokatomkostninger, hvorefter jeg fik tildelt weekendsamvær.
Jeg skrev: Problemet er at sagsbehandlerne ikke er kloge nok til og er for konfliktsky til at træffe beslutninger.
Dette medførte: Forældreansvarsloven” fra 2007 Et skilsmissepar har per automatik fælles forældremyndighed, og retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed ”hvis tungtvejende grunde taler for det”.
Vi kan så konstatere at hverken psykisk sygdom, alkoholiker, narkomani eller kriminalitet bedømmes som en tungtvejende årsag. Ej heller kværulantisk eller løgnagtig adfærd og heller ikke manglende vilje og evne til samarbejde.
Samfundet VIL og KAN tilsyneladende ikke tage stilling, så for de forældre der først og fremmest tænker på barnets ve og vel under de nuværende regler er der kun en vej tilbage.
Opgiv at opretholde krigszonen.
Der er kun tabere – specielt børnene.
En fatalistisk lov kræver fatalistisk handling.
SOKRATES: Din opskrift er lidt teoretisk, selvom du i et vist omfang godt kan have ret. Men hvis feks. ens børn flygter hen til en, fordi de ikke trives hos moren, og hun så hver gang bruger politiet eller bekendte til under trusler at hente dem tilbage, så er konflikt jo nærmest uundgåelig. Ihvertfald så længe systemet fungerer helt hjernedødt/feministisk.
Eller hvis børnene jubler af glæde og begejstring hver gang de får lov til at besøge deres far, men græder når de skal tilbage, fordi der så vil gå en måned eller to eller tre inden de igen kan komme på besøg, så er det jo også svært at undgå konflikt.
Eller hvis bureaukraterne/systemet bevilger at børnene må komme på sommerferie, men ikke kan smøle sig færdig til at give en dato for hvornår ferien skal starte, og moren heller ikke oplyser en dato……hvorfor det ender med at man ikke kan hente dem og slet ikke får dem at se i ferien det år. Så kan man vel også blive forbitret/rasende.
Der er masser af sager hvor den ene part i den grad bliver pisset på, at ballade næsten ikke kan undgås. Feks. hvis manden véd at børnene savner ham og er dybt ulykkelige og skuffede over at de ikke kom med på sommerferien. Og det oveni at de i forvejen mistrives på grund af familiens opløsning, boligskift, nye skiftende mænd i hjemmet, brug af politi og falske beskyldninger, sabotage af samkvemsretten og det uundgåeligt kølige klima mellem forældrene samt måske også at moren konstant bagtaler deres far.
Dilemmaet er at hvis manden opgiver at holde kontakt med børnene pga. bøvl og udgifter, så vil børnene føle sig svigtede og han vil føle sig ussel. Men hvis han ikke opgiver, så kan ex-konen chikanere/afpresse og pisse på ham i årevis. Og han skal så finde sig i alt for ‘husfredens skyld’. Hverken det ene eller det andet er godt for børnene.
Netop af hensyn til børnene kan manden ikke sætte hårdt mod hårdt.
Men hvorfor har vi dog nogensinde fået et råddent og mandsfjendtligt system som hjalp/hjælper dårlige mødre med at skade børnene, ved at bruge dem som gidsler, våben og afpresningsmidler mod deres egen far??
Jamen, det har vi jo kun, fordi kommunister, feminister og krypto-kommunister fik lov til at indrette familie-politikken efter deres eget hoved. Og fordi systemets overgreb alt for længe har været skjult bag løgne og fortielser.
Jeg noterer mig at “liber al” endnu ikke har svaret. Kommer der et svar, eller har du indset at du er ude hvor du ikke kan bunde?
Thomas Larsen
18. juli 2010 kl. 15:40
Har du overvejet, at det, at han døde gør, at du kan holde dig selv fast i at fortrænge, at din mor havde ret i at beskytte dig imod ham.
Der er hundefædre og kattefædre.
FarJensenJ JensenH
18. juli 2010 kl. 20:20
Staten FABRIKERER bevidst faderløse børn.
Så flosklen, at børn skal se deres far er faldet helt bort nu.
Fortid.
FarJensenJ JensenH: Hvis situationen er, som du beskriver, så føler jeg med dig, og synes det er helt urimeligt og usundt for børnene.
Jeg tvivler overhovedet ikke på, at det er sådan nogle steder. Derimod konstaterer jeg, at systemet IKKE vil træffe beslutninger om, hvem der er BEDST til at varetage børnenes tarv.
Derfor er mit råd til dig. Nedlæg våbnene. Det forværrer kun situationen for børnene og dig selv.
Bid din stolthed i dig, og øv dig i en ekstrem ydmyg, underdanig, hjælpsom og samarbejdsvillig fremfærd, så kan det være, at du får det, som du vil have det. At du så indvendig raser og føler dig ydmyget er jo intet mod den glæde det er at opretholde samværet uden de store sværdslag.
Det er trods alt resultaterne der tæller.
Et lille trick:
Indled altid samtalen med: Hvordan HAR du det?
Giv dig god tid til at lytte og brug ikke det væld af småbeklagelser der strømmer dig i møde til at udnytte situationen.
Derefter skal du spørge: Kan jeg hjælpe dig?
Se så er banen straks kridtet op til en meget mere givende holdning fra modpartens side.
@jenni christensen 19. juli 2010 kl. 05:01
Din kommentar til Thomas Larsen viser dig som det mest usle menneske i verden, som vil bruge alt i din magt for at få ret.
Er det mon ikke dig, der har en eller anden psykisk defekt, som sætter dig ude af stand til at have omsorg for andre mennesker.
Jeg tror det er rigtigt godt, at du nu er pensioneret sygeplejeske i Spanien, og ikke længere ser andre mennesker.
Der er rigtige mødrer og så er der kattemødrer
En grådig og selvoptaget barnerøver fik en over tuden.
Jeg tror kvinden er følelsesmæssigt pædofil,hun kan i hvert fald ikke kende forskel på sine egne og barnets behov.Hun har heller ikke nogen gudgiven ret til at spille dommer for andres kærlighed for deres børn.Hun må jo være psykopat.Det er vist bedst hun ikke kommer i nærheden af barnet,det kan hun jo ødelægge på det værste.Hun er sikkert også dranker og narkoman og dasker og nasser.Helt sikkert syg.Faderen må vist heller gemme barnet for sådan en sindsyg.
Hmm hvad glemte jeg mon af standardbeskyldninger? Nåjo hun bortfører vel bare barnet til Læsø eller Christiansø eller et andet langtvæk sted som ikke kan nåes på 15 timer.
Halleluja min bare.. siger jeg!
Skam Dig, Lilleør.
Uhh – det løber mig koldt ned ad ryggen – men denne lange kommentar tråd viser jo blot at der er noget “galt”.
Altid drejer det sig om forældrenes RET. Og spørger man børnene er de bange for at såre forældrene og ønsker naturligvis at være hos begge i langt de fleste tilfælde. De udsættes for dumme konflikter og her hilser jeg faktisk fælles forældreansvar velkommen….hvis dog bare forældre ville tænke i ansvar og ikke i RET. Det er så sørgeligt at det ofte virker som om man skal vise omverdenen at man er en god forældre istedet for at være det for ens børn. Hvis fædre som mødre tog ansvar istedet for at forholde sig til ret og lov ville verden se meget bedre ud for skilsmisse børn.
Ja det er ideelt verden og langt fra virkeligheden men problemet er at når man lovgiver så tilgodeser man aldrig undtagelser og mange flere rammes end tilegnet. Jeg er sikker på at foreningen FAR gør det velment, men hvor ville det være et smukt træk at komme væk fra FAR/MOR hvem er bedst og skiftede navn til FORÆLDRE og dermed vidste at det ikke handler om ret men om ansvar.
OG sådan for at afrunde – fedt med alle de love og regler men staten mangler helt klart selv at kunne følge med: 1) hvorfor kan et skilsmisse barn ikke have 2 adresser, 2) hvorfor kan et skilsmissebarn der er flyttet til anden skoledistrikt end sine søskende ikke komme på samme skole som sine søskende – men skal lige have et “hak – du er skilsmissebarn” … TÆNK nu på børnene!!!
@Anette Nørgaard
19. juli 2010 kl. 07:33
Meget enig i din argumentation, om RET og ANSVAR.
Vi taler netop om ForældreANSVARSloven 2007.
Hvis forældre blev enige om, at påtage sig dette ANSVAR, så konflikter det heller ikke hos barnet.
Samme skole med søskende kan lade sig gøre hvis begge forældre bor i samme kommune, men ikke hvis 2 forældre bor i forskellige kommuner.
-> Mark P:
Han troede vel at han qua sin arrogante ateisme kunne gå på vandet , men druknede så :)
Som så megen anden lovgivning er også lovgivningen om fælles forældreansvar virkelighedsfjern og administreres åbenbart også af virkelighedsfjerne administratorer.
Lige så slemt for at barn det kan være ikke at måtte se sin far – lige så slemt kan det være at SKULLE se en psykopatisk, voldelig eller sexmisbrugende far.
Og lige så slemt for en far, der på grund af en hævngerrig og løgnagtig ex ikke må se sit barn, lige så slemt er det for en ex at skulle aflevere sit barn til en far, barnet ikke ønsker at se p.g.a. vold eller misbrug.
Det er ufatteligt at politikere ikke kan forstå, at man ikke bare kan lovgive om, at alle mennesker skal opføre sig pænt.
Og endnu mere ufatteligt, at man i et land som Danmark lader børn blive mishandlet som tilfældet ofte bliver som følge af den idiotiske lovgivning.
(til hr. Hans Lembøl, 19. juli 2010 kl. 10:38)
Nårh, jeg synes nu ellers den lille Signe på billedet i BT ser meget tilfreds ud med den danske lovgivning, jf. 1. Kongebog 3,16-28,
http://www.bt.dk/danmark/praeste-datter-genforenet-med-far :-)
JENNI, den 19/7 kl. 5.06……..Det er jo rigtigt hvad du skriver. Lesbiske og andre afvigere kan nu få et barn med STATEN som fader.
Men viser det ikke, at dem som betragter Danmark som en mellemting mellem en rådden bananstat, en galeanstalt og et afsporet DDR-samfund, har ret langt hen ad vejen?
Er det ikke en dansk udgave af Sodoma og Gomorrha vi lever i ? Eller er ‘Fagre nye verden’ en bedre sammenligning?
Anette……..det bør selvfølgelig dreje sig om at behandle BÅDE forældrene OG børnene ordentligt. Men systemet behandler HVERKEN forældrene ELLER børnene ordentligt. Systemet er simpelt hen RÅDDENT. Forstå det dog.
Ind i mellem er der så selvfølgelig en enkelt bureaukrat med hjerte og hjerne og beslutningsmagt….som så træffer en retfærdig afgørelse.
Men ellers har det i årtier været sådan, at sagsbehandlingen foregik på skrømt. Det kunne tage et år at få en afgørelse, men den var givet på forhånd, for ALTID endte det med at kvinden fik ret, og manden urét og børnene urét.
Og så er det altså vås at det hele kun handler om forældres rét. For hvis manden svigter børnene, kan det skade dem på livstid, især hvis kvinden er syg i hovedet. Altså VIL manden ikke bare glemme børnene og lade dem sejle deres egen sø.
Et system som ødelægger eller fjerner den ene forælder, selvom vedkommende både faktisk og i børnenes øjne er ‘alle tiders’, kan da aldrig være et ordentligt system. Og mange børn har sidenhen, som voksne, fortalt om hvordan de ser på det system som tog deres far fra dem. De betragter bureaukraterne som ‘gangstere fra helvede’, som en udtrykte sig.
Systemet har iøvrigt også tit sjoflet bedsteforældre.
Der er intet godt at sige om den aktivistiske og manipulerende familie- og børnepolitik siden 1970. Men et bibliotek kunne fyldes med tragedier og rædselsberetninger.
Ang. bedsteforældre og børnebørn, så kan bedsteforældre blive de helt store tabere i det her spil: splittede forhold, skilsmisser osv. I andre europæiske lande findes en lovgivning, der giver bedsteforældre ret til at holde kontakten med børnebørnene. Det anses for væsentligt, at forbindelsen er der bagud i slægten.
(til fr. Camilla Langberg, 19. juli 2010 kl. 13:05)
Øh, hvordan det? Derimod var der tidligere mange farmødre og farfædre der for tid og evighed blev nødt til at vinke farvel til børnebørnene. Hvem ved? Måske fik Signe også lige hilst på farmor og farfar.
Det er så enkelt ved skilsmisser, fordi barnet har allerede en verden, som består for det. Se, hvad den verden består af, hvem og hvaden indeholder.
Det skal bevares for barnet, så det ikke bliver yderligere frustreret el ligefrem ratumatiseret – og er moren el faren reelt suge, utilregnelige , or whatever – så stiller sagerne sig anderledes med samvær barn og den ene forælder imellem.
Bedsteforældre hører naturligt til barnet også, far-forældre eller mor-forældre, hvis de lever og gerne vi se barnet og er vant til et forhold her.
Der er ikke forskel på far-forældres og mor-forældres følelser overfor et barnebarn – og moren har måske i den første tid efter en fødsel mest brug for sin egen mor; men ellers er der ingen forskel.
En mor el en far har ikke ret ti at fratage barnet bedsteforældres kærlighed eller retten til at fratage børnene disse kærlighed og overskud, og hvad de ellers kan give barnet af oplevelser, indsigt i verden etc.
Forælde, oftest moren – der har børnene efter en skilsmisse er for selvoptaget, hvis hun ikke kan sætte sig selv til side – og tror sig bedst vidende, også på barnts vegne.
En undtagelse herfra er, når barnet er i amme-periode med moderen el for lille til at være væk i længere tid fra moderen, så må andet ses til.
Myndigheder har jeg ofte fået fornemmelsen af i disse sager, at de ‘går ud fra dem selv’ – eller er for dårligt rustede. Og enhver ansat i f myndighederne har altså også haft en barndom, så dér kan man være heldig at møde en indsigtsfuld person el lige det modsatte.
De er formentlig for ringe udrustede til diss opgaver, i visse tilfælde. De kan kun se sagen ganske rationelt og ikke ‘gennemskue’ visse forhold for den enkelte el parret.
Kvinder bør forholde sig for gode til alle mulige slags beskyldninger, såvel som mænd i visse tilfælde – det skader barnet OG dem selv på sigt. Det falder ligedan tilbage på dem.
Is i maven – men desværre er det nok umuligt, da mange ikke ses at være ressourcestærke nok.
Meget andet indgår i disse forhold, tit ofte også økonomi oa – og så kører den overfor børnene, hvis parterne selv erbørn på et vist plan.
Trist, trist, trist i alle ender og kanter – for små mennesker, børnene.
Camilla Langberg
I DK mener jeg, at det er sådan, at hvis i hv f ens eget barn gerne vil, at man har samkvem med et barn som bedsteforældre, så er der ingen hindring.
I midt 90′erne startedes en forening for bedsteforældre – netop p gr a problemet her.
Den blev startet af journalisten Eva Bendix. Jeg var selv med og blev tilbudt at komme i bestyelsen; men jeg var da medlem af en anden forening omkring børn og forældre – deres muligheder for også økonomisk at kunne varetage rollen selv.
Det er glædeligt at se, at samværdschikane har konsekvenser. Enlige mødre er i forvejen en elendig forretning og til skade for børn.
Ifølge Danmarks Statistik findes omkring 183.000 enlige mødre i Danmark, mens der kun er 24.000 enlige fædre. Så vidt jeg er orienteret, er antallet af enlige mødre endda i konstant vækst – og stiger formentlig endnu mere, nu hvor kvinder ligefrem tilskyndes til at få deres børn uden mænd.
Den slags bør der også sættes en stopper for. En undersøgelse gennemført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2007 viste, at der er fire gange så stor risiko for at blive sigtet for kriminalitet, hvis man er opvokset hos en enlig mor ( http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp… ) – det må jeg nok erkende, at jeg genkender fra mig selv.
Løsningen på det problem skal ikke findes i mere omfordeling, flere SSP-arbejdere og mere politi. Den skal findes i en geninstallation af faderen som en ansvarsfuld autoritet i familliemønsteret og det vil helt sikkert kunne aflæses i drengenes uddannelsesniveau også.
Men også mænd, generelt, kunne starte med at erkende, at de fleste af dem faktisk lever på tålt ophold i danske kvinde-familier, hvis de overhovedet ønsker et værdigt liv med sådan en.
Nogle indregner bare skilsmissestatistikken i deres forventninger, mens andre, som forventer mere, burde holde op med at bruge deres tid og penge på danske kvinder, hvis de vil stifte familie og regne med børn omkring gravstedet en dag.
Faderløse reagensglasbørn og lebbebørn …hvad rager de sunde og raske mænd, endsige selve meningen med livet? Hold op med at støtte den slags.
Som en anden herinde har foreslået; stop betalingerne til sådan et samfund. Uanset hvordan.
Stakkels barn. Det overlever såmænd nok at faren drikker et par øl engang imellem, er mere bekymret for moren, som dyrker overtro, kan tale med Gud, og andre ting, som hvis det ikke havde et religiøst stempel, ville kvalificere til tvangsindlæggelse.
@ Aage .
19. juli 2010 kl. 06:46
Sikke da et perfidt indlæg.
Jeg er IKKE pensioneret sygeplejerske.
Og hvad skulle det iøvrigt have med substansen at gøre, HVIS jeg var?
Hvad er du?
Thomas Werner
19. juli 2010 kl. 18:45
Et 2 årigt barn skal ikke være væk fra sin biologiske mor.
Ifølge beskivelsen tog den lille pige allerede skade af at være med manden i få timer.
René Jansen
19. juli 2010 kl. 18:04
Er du sød at forklare mig om fadderskabssagerne og mændene, der masturberer på Cryos og inseminering af lesbiske?
Altså en perfid fabrikation.
OG!!
Mænd, der begår diverse vold mod kvinder og børn og myrder de kvinder, der har fået nok af hans psykopati- og forsøger at beskytte børnene imod hans overgreb – muligvis mord?
Tænk lige.
FarJensenJ JensenH
19. juli 2010 kl. 12:22
Sådan ca.
Birgit Hviid Lajer
19. juli 2010 kl. 13:57
Når en mor til et lille barn forlader faren – kan du nok regne med, at det er fordi den mand er en risiko for barnet,
Birgit Lajer, kl. 14.02: Dér tager du altså lidt fejl, for der er eksempler på at hvis en enlig mor eller begge forældre omkommer pga. ulykke, sygdom eller forbrydelse, så kommer børnene ikke hen til de bedsteforældre som er egnede og som børnene gerne vil hen til, men bliver i stedet anbragt hos totalt fremmede plejere. Og sommetider flyttet rundt mellem flere forskellige opholdssteder.
Man bør gøre sig klart at systemets konduite og menneskelighed ofte er nærmest totalt fraværende.
Jenni Christensen – 19;10
Ægtepar bliver da ikke, generelt, skilt af en sådan årsag, at en far er til fare for sit barn! Det har je godt nok aldrig hørt.
At der så findes tilfælde, hvor far el mor måske er syge el lign., så der er fare for et barn er en fanske anden sag.
Jeg udtalte mig om det generelle, og dermed de fleste forældrepar, hvordan de burde forholde sig i forhold til barnet – og så kere sig om deres eget og holde barnet og dets verden udenfor – være voksne nok.
Far JensenJ JensenH – 20:24
Det har du anske ret i, og det er ulykkeligt, omend jeg forstår, at systemet må orientere sig under alle omstændigheder aht til barnet;
men jeg udtalte mig generelt om skilsmisser og barnets verden, og dermed også bedsteforældrene, som det også kan gp ud over.
Altså om det mere generelle billede, vi ser -
og ikke disse ulykkelige undtagelsestilfælde.
hvorfor i alverdern gør alle i hadske mænd ikke bare det samme som den venlige Hr. R her i sagen?
Lad os da få buret nogle flere mødre ind – så I kan få jeres rettigheder.
Det er tilsyneladen vejen frem, for jer.
Det lyder jo til at der er stor kendskab til de beskyldninger, som kvinder kommer med, hvilket man da slet ikke forstår, når man læser jeres indslag. Der er ingen som helst grund til at bekymre sig, når man læser det.
Desuden skrev BT for ikke længe siden med store bogstaver. “Der går 23 mordere løs blandt os”.
Måske var det på tide politi, retsvæsen og BT gjorde sit og deres arbejde og fik dem sat i bur, istedet for at mødre optog deres pladser i fængslerne.
Nå, da da! Der svang fr. Kathrine Lilleør sørme censurens skarpe kniv. Men alle der havde lyst, nåede vist alligevel i de forløbne tolv timer at få læst mit retrospektive indlæg om alle tiders mest berømte børnebortførerske i Danmark, fr. Lilleørs partifælle, tidligere folketingsmedlem og minister fr. Elsebeth Kock-Petersen.
På internettet kræver udøvelse af censur en vis hurtighed, hvis man ikke bare vil gøre sig selv uhjælpeligt til grin.
Tak for linket til BT. Herefter fremstår to muligheder, enten er Berlingske Tidende ved at ændre redaktionel linie, eller KL’s blog er ved at være pinlig for Berlingskes redaktion.
Forälderansvarsloven gik vel ud på at give mænd et incitament at tage ansvar i familien selv om der er stor risiko for skilsmisse. Vist er det så at de fleste skilte par klarer af at komme overens og at det bare en nogle få procent som giver anledning til alvorlige konflikter.
Problemet er imidlertid at disse få procent undergraver alle mænds motivation for at gøre et arbejde i familien hvis de næsten per automatik afgøres til kvindens fordel, for det gør jo at alle fædre bare findes med i deres barns liv på moderens nåde.
Det er måske sådan det skal være. Jeg synes faktisk at den sorts konflikter som beskrives her er uværdige og jeg skulle selv som fader have afsluttet kontakten med børnene og lade moderen alene tage ansvaret og skylden hvis børnene lider.
Men kvinder må tage stilling til hvad de vil. Vil de at mænd engagerer sig i familien på lige fod med dem selv, eller vil de udelukke mænd fra familien. Her får vi mænd desværre vældigt forskellige signaler. Den ene dag vil man kvotere barselsorloven, den næste tillader man lesbiske at inseminere sig eller man anser at en kvinde i praksis alene skal bestemme om hendes børn skal se sin fader.
Vi er på vej mod et samfund hvor kvinder bliver enlige mødre og mænd bliver ensomme uden nogen tilknytning til familier. Er den en god udvikling? Hvordan vil kvinder at mænd skal integreres i familien? Hvordan vil kvinder at mænd skal kunne føle en vis sikkerhed i familieprojektet? Vil kvinder at familieprojektet skal ske alene på kvindens vilkår? Hvordan har kvinder da tænkt sig at motivere mænd.
Desværre tror jeg at kvinder ikke formår at se disse principielle aspekter. Det kommer til at indebære samfundets totale sammenbrud.
janne holt
19. juli 2010 kl. 20:50
Hørt.
Birgit Hviid Lajer
19. juli 2010 kl. 20:24
En nybagt mor går ikke fra manden uden den meget, meget, meget vægtige grund.
FarJensenJ JensenH
19. juli 2010 kl. 19:13
Det har du ret i.
Det er en slem brist i det danske system.
Det er logisk, at man altid skal finde plejen og – hvis det er det – adoptionen i barnets biologiske familiekreds.
Det gøres her hvor, jeg er.
John Ulrich Poulsen
19. juli 2010 kl. 21:32
Lad os da høre lidt om, hvad du har at sige om den sag, som danske myndigheder og advokatsamfundet burde skamme sig over.
Den sag har jeg lidt indsigt i.
En mor, der var nødt til cutte alt for at beskytte sin lille dreng.
Hvad blev der af ham mandslingen? Han var advokat, ikke?
@jenni christensen
19. juli 2010 kl. 22:31
Du skrev: “En nybagt mor går ikke fra manden uden den meget, meget, meget vægtige grund.”
Så må frøken Lyster have haft grund til det to eller tre gange. Det fremgår ikke helt klart, hvor mange mænd hun har fået børn med. Men hun har tre børn, og er enlig ugift mor.
En rigtig mor er bedre end en kattemor
Altså, vi må selvfølgelig skelne mellem det generelle og det sjældne eller specielle. Og så må vi jo også kunne se forskel på SYSTEMET og enkeltsager. Uden denne skelnen ender vi jo nemt i uklarhed eller ligefrem vrøvl.
Bortset fra det er der tale om at ikke helt få procent, men ret mange procent af kvinderne benytter det rødfascistiske familiebureaukrati til at skaffe sig ‘fordele’ på mændenes og børnenes bekostning. Dog er det stadig et klart mindretal. (som fortalt i tidligere indlæg)
Hvis vi analyserer SYSTEMET som det har optrådt i mange år, i tusinder af enkeltsager, tegner der sig et billede af et bureaukratisk SYSTEM (familie-ret, skilsmisser, børneværn) som generelt set er så pilråddent at ord er svage og fattige når ondskaben skal beskrives.
(Det er ‘pudsigt’ at man skifter navn med mellemrum, så man har indtil flere alias’er for det samme. Som når ‘Civilforsvaret’ bliver til ‘Beredskabsstyrelsen’, osv.)
(Måske afspejler det den voksende lyst til samfundshersen, når familierets-kontoret bliver til familie-direktoratet eller familie-styrelsen?)(Eller vil man besværliggøre kritik?)
Nå, men tilbage til hovedsporet om lidt…..
Noget som har været typisk for SYSTEMET (plus visse dameblade mv.), har været at det har opmuntret til skilsmisser og konflikter og at det har boltret sig i børnefjendske og familiefjendske ‘ordninger’.
Ordninger som intet ordnede, men kunne påføre børn og vokse idioti. Og konsekvenserne af idiotien kunne folk så lide under de næste MANGE år. Ja, resten af livet.
Lystmordere kan slippe billigere end børn som får ødelagt deres barndom og ungdom. De bliver måske påført 30, 50, eller 80 års lidelser.
Når kvinder overtrådte reglerne, blev de oftest belønnet for det. På den måde at feks. sabotage af samkvemsretten gennem lang tid, kunne føre til at den helt blev annulleret, med begrundelsen at når manden og børnene nu ikke havde set hinanden i et feks. et helt år, ja, så kunne man jo ligeså godt slette retten helt.
Hvis et barn har både sin far og sin mor, har det jo ligesom to faldskærme. Hvis den ene skærm svigter, kan den anden sikre en blød landing. For et barn kan det blive meget afgørende, at den ene forælder ikke skubbes ud i mørket eller forsvinder pga. af retsløshed og magtmisbrug fra systemets side.
Der er jo også forskellen på far og mor. Det er jo forrykt eller ‘storhedsvanvid’ hvis een person mener at kunne være både far og mor for at barn. Men i årtier har man forherliget kvinder som svigter/opløser/forråder deres egen familie. Ofte er de blevet belønnet økonomisk af systemet, eller loven eller systemet har hjulpet dem med at udplyndre manden. (Lidt ligesom i USA, hvor juristeriet er gået helt amok)
Men skilsmisse-systemet er jo een afdeling. Hertil kommer så hele familie-politikken og børneværns-systemet. Her er råddenskaben ikke mindre.
Igen og igen i denne tråd påstås det at mænd nærmest er sådan nogle som mishandler børn, eller at en far stort set er værdiløs for et barn. Men vi skal jo huske på at kun få fædre er så ringe som en del kvinder påstår. Og så er det jo også sådan at der er kvinder som er mishandlere eller ret umulige som eneopdragere.
Det er ihvertfald blevet klarlagt, at langt de fleste af de beskyldninger kvinder fremsætter, for at tryne ex-manden, er ondskabsfulde løgne.
Det er uigendriveligt fastslået.
At løgnene er i klart overtal, hænger nok sammen med at i skilsmisse-sagerne om samkvemsret mv. er det de dårlige mødre mod de gode og ansvarsbevidste fædre. For sådan er det. Og hvis man ikke umiddelbart forstår det, må man læse tidligere indlæg.
At mændene generelt er til grin når man ser på familiepolitikken, skyldes tre ting: pressen, kommunistisk beton-tænkning og at mændene, generelt sagt, er nogle naive eller tåbelige vatnisser, når det handler om familie-politik osv.
Mænd er jo ellers kloge nok, generelt, men på dette område er flertallet nogle fjolser. Sådan er det bare. Desværre. Men man kan jo håbe at de begynder at forstå at de for deres egen og børnenes skyld må se at vågne lidt op.
En psykisk syg mor havde to børn. Så smed hun det ene barn ud af vinduet fra 3. sal. Barnet døde. Kunne manden så få forældreretten til det overlevende barn. Det søgte han om. Næh, nej, det kunne han ikke. Det blev anbragt hos en pleje-familie, der fik 35.000 kr. om måneden for at opbevare barnet.
Et barn blev tvangsfjernet fra sin mor og far, som IKKE fejlede nogetsomhelst, på grundlag af en helt igennem falsk, latterlig og idiotisk skolepsykolog-indberetning. (psykologen var bims) Det blev senere fastslået.
En far som børnene flygtede hen til gang på gang, fik tildelt noget samkvemsret ca. hver anden eller tredje måned. (i praksis) Men i visse aviser blev det til, at børnene var hos ham hver anden week-end.
Et barn som skulle reddes fra sin mor, blev som 1-årig tvangsfjernet, og resten af tiden opbevaret hos pædagoger og psykologer. Idag er den voksne person stofmisbruger og et psykisk vrag, trods normal begavelse.
Aage .
19. juli 2010 kl. 22:42
2 eller 3 gange?
Har alle 3 børn forskellige fædre?
Det har jeg ikke set.
Desværre er det almindeligt, at mønstret gentager sig.
Samme type, der klæber sig på og tages ind.
Det vigtigste.
Lad barn og mor være i fred.
(til hr. Otto B. Madsen, 19. juli 2010 kl. 22:14)
Ja, det lykkedes da i høj grad Det Berlingske Hus qua BTs energiske og rettidige indsats at redde æren og få forhindret en lille lokal Dreyfus snedigt udtænkt af Kristeligt Dagblad alene med afsæt i et partsindlæg og i Berlingske talentløst sekunderet af fr. Kathrine Lilleør, som nu ligefrem ser sig nødsaget til at gribe til censur for at forhindre sit private korstog mod forældreansvarsloven i at gå helt op i limningen.
Men nu gider de altså ikke at høre mere om den her møgsag den første måneds tid ovre på det mørke Djursland http://stiften.dk/article/20100720/AAS/707199801/1039/liv30 :-)
Åh hvor har I mænd ondt af jer selv. Det må da virkelig være hårdt for jer at leve i en women’s world..
Jenni – 19. ds – 22:31
Jenni igen:
Jeg taler ikke om enkeltstående tilfælde – og en nybagt far går da (forelsket i en anden), såvel som jeg har hørt om en forholsvis nybagt mor, der faktisk var forelsket i en anden osv. – men jeg talte generelt, hvordan forældre bør kunne håndtere en skilsmisse.
Dit indlæg tidligere lød som om, at der kun var én eneste grund her i verden til, at kvinder blev skilt fra mænd.
Jeg er ikke inde i de enkelte sager her – og har heller ikke tiden til at sætte mig ind i disse nu.
John Ulrich Poulsen – ærgerligt da, at jeg gik glip af dit indlæg, du siger blev slettet.
Husk lige faderskabssagerne.
Birgit Hviid Lajer
20. juli 2010 kl. 10:34
Forelsket?
Jeg læste forleden, at mange mænd er enormt utro, når deres hustru/kæreste lige har født – og fremover.
Ansvarsløst og samvittighedsløs, afstumpet, at følge p….. momentane retning, altså.
Når han har stiftet familie. Hævder han så bagefter.
Og har skaffet sig pant på partneren.
Allerede der viser den type sin uegnethed.
Sin absolutte uegnethed som en anpart i et forældreteam og totalt uegnet til at tage vare på et barn.
En kattemand.
At tage vare på et barn betyder at sætte barnets vel forrest, forrest, forrest – slet ikke sit eget.
Det betyder at beskytte mor og barn.
Det gør normale mænd.
Men ikke kattemænd.
Et godt gammelt ord er:
Det bedste en far kan gøre for sit barn er at elske dets mor.
måske skulle den nye forældreansvarslov begynde at se på alle de mænd der af ugidelighed eller uegnethed ikke passer deres ansvar som forældre. De mænd der ikke dukker op til planlagt samvær, hvor barnet gentagne gange står i den afventende position og som offer.
De må da også i fængsel nu – hvor mødre kommer det – for at forhindre samvær. Det er klart at der hvor det “kun” er barnet og moderen der er i vejen, kommer loven ind, men der hvor manden svigter gentagne gange og på trods af det gang på gang kan søge om nyt samvær – når det passer ham, der er ingen lov.
Eller børn der ikke kender deres fædre, fordi fædrene aldrig har taget sig sammen til at være far fra barnet blev født, måske aldrig har ønsket barnet, aldrig har boet med moren eller på anden måde deltaget i deres liv, får jo rakst væk samvær -når det passer dem og kan så tage trofæet hjem – når det passer dem.
Og så er det jo bare om at stille op, for kvinder og børn, ellers kan man vel tage en tur i brummen.
og også faderskabssagerne, hvor fædre ikke vedstår deres faderskab men der skal lægges sag an, for at manden tager sig sammen til en blodprøve er da heller ingen hindring for at de fædre årevis efter kan få samvær eller for den sags skyld vel forældremyndighed.
Mænd skal jo have lov til at vokse i opgaven med barnet som forsøgskanin og på trods af psykologers vurderinger af uegnethed så skal de nok med den nye lov få samvær.
Og med statens betalte støttepædagoger for at fortælle dem hvordan man holder lille Peter på vej ned ad trappen så han ikke falder. Det er sgu patetisk.
Og gad vide hvilke børn der kommer ud af det.
Jane holt
Tag dig sammen
Da man begynte at bruge DNA test, på børn og deres forældre, viste det sig at 10 % af mødrene havde løjet om deres første barn, og en anden far, end den de beskylte for at være biologisk far, han var nu hanrejfar – så nu vil du gerne afskaffe DNA test ?
janne holt
20. juli 2010 kl. 13:47
Ja, det har du da ret i.
Lad folk se genudsendelsen af
“For fars skyld”
Jeg tror at det er bedst om mänd helt blander sig uden om det der med börn og koncentrerer sig på noget andet.
Det virker ligesom ikke mange kvinder som sätter pris på mandligt engagement. De flesta kvinder herinde virker synes at mänd er nogle svin.
Skulle det være nyt at fædre der er fædre, ikke er biologiske fædre i verdens historien?
Og det var vist børnene vi kom fra? Eller var det fædrene?
I dag kan man bare sige at dna i det mindste kan fanger de fædre der prøver at løbe fra deres ansvar – hvilket heller ikke må betragtes som et nyt fænomen i verdens historien.
Og at de på samme tid får et retsligt samvær, der er påtvunget børnene, uagtet børnenes behov, jvf “for fars skyld”.
Det er måske ikke så sjovt at skulle stå model som barn til fædres korstog, enten igennem lange faderskabssager eller at stå model som voksent barn til hvad der er sket nu med fængsling af en mor. Tænk at skulle læse det som voksen en dag?
Det kan ikke blive andet end utilgivelige situationer for de børn/voskne.
Det er da synd at I mænd kan stole så lidt på kvinder at de enten lyver om jeres børns biologiske ophav, så I må gå igennem dna tester og så på den anden side må fængsle mødre for at få jeres rettigheder eller benytte støttepædagoger for at I kan lærer at være far.
Stakkels jer mænd ……..
Jenni Christensen – 11:16
Du har da fuldstændig ret her – og selv under kvinders graviditet, så forekommer utroskaben.
Så – i den bedste af alle verdener, så har du fuldstændig ret i, at det bedste en far kan gøre for sit barn er at elske dets mor! :-)
Men – det er der så hundrede af årsager til ikke altid kan lade sig gøre; men dem tror jeg, at vi skal lade ligge her.
Konklusionen blandt de fleste kvinder herinde er åbenbart at mænd er nogle svin, og at kvinder altid har ret og er uskyldige ofre for de store stygge svinemænd…….
Suk….og jeg som troede at 70′erne var overstået for længst….
Birgit Hviid Lajer
20. juli 2010 kl. 17:50
Næh, det skal vi netop ikke lade ligge.
Dét er problematikken.
For prøv du, at undersøge om en mand vægter den fodboldkamp, han ser — eller at passe på barnet, der kan falde ned ad trappen, der trænger til en ren ble og mad.
Retorik.
Vi ved det jo godt alle sammen.
Mænds modepres på børnene er ikke for børn.
Mark Pedersen
Nogle mænd opfører sig som det, og visse kvinder ditto; og vi kan heldigvis ikke kun gå ud fra en blog på her på Berlingske.
Jenni Christensen – 18:48
Jeg er ikke med, hvad er ‘modepres’?
Hej Kathrine Lilleør
Jeg synes altså ikke at det hedder sine børn;det hedder da Deres børn.
Jeg mener også at det hedder Vores børn.
Er det ikke rigtigt, Kathrine?
Er Du der?Morten.Fader.Bekymret.
Og konklusionen bliver nok ikke bedre af at fædre sender mødre i fængsel på det grundlag som er blevet set de sidste 3 uger.
Det må da være på tide at fængsle de mænd der står i vejen for samvær – ved ikke at deltage i det.
Det er jo vejen frem for samarbejde og fremmer forståelsen, mener I.
“Og konklusionen bliver nok ikke bedre af at fædre sender mødre i fængsel på det grundlag som er blevet set de sidste 3 uger.”
Det er vist ikke faren i sagen der har sendt den, tilsyneladende, psykisk ustabile mor i fængsel. Det klarede retssystemet, fordi hun ikke betalte de bøder hun var blevet pålagt.
“Det må da være på tide at fængsle de mænd der står i vejen for samvær – ved ikke at deltage i det.”
Hvis loven kræver dét, så ja. Ellers ikke. Drop den der ynkelige “buhuuuu mænd er DÅMME!!!!!”-holdning. Den er barnlig.
“For prøv du, at undersøge om en mand vægter den fodboldkamp, han ser — eller at passe på barnet, der kan falde ned ad trappen, der trænger til en ren ble og mad.
Retorik.
Vi ved det jo godt alle sammen.”
Har du en eller anden form for dokumentation for det der, eller hælder du blot vand ud af ørene igen?
Ignorance is bliss.
Moren blev sendt i fængsel pga jvf KDs artikel fra Hr. Rs advokat, Viggo Bækgaard:
“Fogedretten vælger så at bruge en bestemmelse i retsplejeloven, som basalt sagt ikke har noget specielt med børnesager at gøre. Bestemmelsen siger, at retten kan tilbageholde et vidne, som ikke vil oplyse de forhold, som vidnet har pligt til. Ja – det er så en slags fængsling.”
Det kræver at faren har fundet en lov frem af skuffen der normalt ikke bruges i børnesager som der står og at han samtykker med at sende moren i fængsel på den baggrund. Ikke pga bøder.
Så det er da sympatisk gjort.
Mark Pedersen
21. juli 2010 kl. 00:39
Det ER faderen. Og kun faderen.
Retter gør ikke sådan noget uden at faderen KRÆVER det og vedblivende stævner og kræver det.
Og han betaler for det i dyre domme.
Hvorvidt hun er psykisk syg, skal du vist bevise.
Hun har 2 børn i forvejen.
Har hun haft problemer med DERES fars kontakt med børnene?
Hvis manden her, er som ham i Limelight, er det belastende for mor og barn, og det er jo dem, der ikke under børn at være sammen med deres mor.
For at ramme moderen hvor det gør mest ondt på hende.
Gøre barnet ked af det. Sørge for at barnet lider.
Den lille pige har, efter oplysningerne, reageret på blot få timer med ham.
Læs lidt om psykopaters metoder og manipulering af omgivelser og modorverføring og projektion og taktikker.
f.eks.
Sharmør og Tyran.
Jeg vil gerne se journalister grave frem, hvad den mand har bedrevet i sin fortid.
Oplysningerne om ham er lidt få.
janne holt
21. juli 2010 kl. 08:36
Har manden Viggo Bækgaard som advokat?
Interessant.
@jenni christensen 21. juli 2010 kl. 08:57
Det var vist allerede bevist med indtil flere journaler og diagnoser, at moren var psykisk syg. Allerede inden det først barn blev født var der noget galt.
Fra den lukkede blev der rapporteret om begyndende skizofreni.
Og du hæfter dig ved, at Viggo Bækgaard er farens advokat. Advokaten, som i årevis har kæmpet MOD fædre. Har han lige pludseligt ændret holdning, eller er der mon et eller andet riv rav ruskende galt med den mor, siden advokaten nu pludseligt tager en fars parti?
Lad nu den lille Signe få sin far.
Eller foretrækker du, at barnet skal gå til grunde hos sin syge mor?
Er du af den holdning, at barnet skal være hos sin mor for enhver pris, om det så skal koste barnet livet – fysisk eller psykisk.
Du af alle mennesker må da vide, hvad der sker med børn af psykisk syge mødrer, du praler jo af at have haft med børn at gøre i sundhedssystemet i mange år.
Til Alle Ikke Samboende Forældre.
Jeg har fulgt debatten de seneste dage og er glad for at der er en voldsom fremgang af fædre der vil deres børn på lige vilkår.
Det er ikke med et udgangspunkt der hedder hver anden weekend. Det skal være med udgangspunkt i en deleordning – intet mindre.
Myndigheder skal kun forholde sig til henvendelser der går på at en part påstår at den anden forælder ikke har evne til en sådan forpligtigelse. Herpå skal man undersøge forhold og er de grundløse skal den anklagede forældre stå stærkest i forhold til børnene hvis den anden part igen indgiver nye tvister til myndigheder.
Efter et par år og de første ramaskrig fra hysteriske Samboende Forældre har lagt sig vil der blive næsten mennesketomt i Statsforvaltningerne. Staten og dermed skatteborgerne vil derpå spare så mange penge.
Den største gevinst er dog at børnene vil få den grundlæggende mulighed for at kunne være lykkelige i deres barndom til trods for at mor og far ikke bor under samme tag.
Indtil den nye Forældreansvarslov er fuldt implementeret med disse tiltag er der kun en ting fædre kan/bør gøre for at presse på for forandring.
ALLE IKKE SAMBOEENDE FORÆLDRE HVILKET OFTETS ER FÆDRE, OPFORDRES HERMED TIL AT INGIVE POLITIANMELDELSE MOD STATSFORVALTNINGERNE, FAMILIESTYRELSEN SOM ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGEHDER DER FORHINDRER JER I AT KUNNE VÆRE SAMMEN MED JERES BØRN.
HERMED LIGGER I DEN OKONOMISKE BYRDE OP PÅ DET OFFENTLIGE IDET STATSANKLAGEREN SKAL UDNERSØGE OM FORVALTNINGELOVEN, SERVICELOVEN INTERNATIONALE RETTIGEHDER MV OVERHOLDES UDE I DEN ENKELTE FORBVALTNING AF DEN ENKELTE OFFENTLIGE ANSATTE.
DETTE VIL MAN KUNNE GØRE UDEN EGEN ØKONOMISK BYRDE IDET DET ER STATSKASSEN DER SKAL FOR DISSE UNDERSØGELSER.
HVIS DER KOM HUNDREDETUSINDEVIS AF SAGER VIL I SE AT FOLKETINGET VIL ARBEJDE I DØGNDRIFT FOR AT FÅ LOVEN TILPASSET HURTIGST MULIGT TIL MODERNE VILKÅR HV OR FAR HAR LIGE RET TIL EGNE BØRN.
DERFOR – ANMELD MYNDIGHEDERNE.
I skal derimod ikke anmelde Mor for hun gør ikke noget forkert men følger den lovgivning der er i praksis. Myndighederne gør derimod den fejel at selv om loven kan give deleordning mv så gør de det aldrig og derved diskriminerer de.
I bedes også huske på det nu der snart er valg og de ansvarlige politikere dukker op på gader og stræder med både rose og blå ballon i hånd. Når I ser dem – Tag dog bladet fra mundet – og retorisk overfus dem om det ækle demokrati de gemmer sig bag. Et såkaldt demokrati der begår overgreb, mishandling og pine af en stor del af civilbefolkningen blot fordi de har givet samfundet det bedste råstof – den næste generation.
Det var blot det jeg vil sige til alle disse uretfærdigheder der sker mod bør og fædre.
A.Pedersen
Og hvor er det lige BT har fået de oplysninger fra?
UPS DETTE ER DET KORREKTE INDLÆG.
INDLÆG FOR NOGLE FÅ MINUTTER SIDEN VAR DEN OPRINDELIGE KLADDE MED FEJL OSV. BEKLAGER…..
Til Alle Ikke Samboende Forældre.
Jeg har fulgt debatten de seneste dage og er glad for at der er en voldsom fremgang af fædre der vil deres børn på lige vilkår.
Det er ikke med et udgangspunkt der hedder hver anden weekend. Det skal være med udgangspunkt i en deleordning – intet mindre.
Myndigheder skal kun forholde sig til henvendelser der går på at en part påstår at den anden forælder ikke har evne til en sådan forpligtigelse. Herpå skal man undersøge forhold og er de grundløse skal den anklagede forældre stå stærkest i forhold til børnene hvis den anden part igen indgiver nye tvister til myndigheder.
Efter et par år og de første ramaskrig fra hysteriske Samboende Forældre har lagt sig vil der blive næsten mennesketomt i Statsforvaltningerne. Staten og dermed skatteborgerne vil derpå spare så mange penge.
Den største gevinst er dog at børnene vil få den grundlæggende mulighed for at kunne være lykkelige i deres barndom til trods for at mor og far ikke bor under samme tag.
Indtil den nye Forældreansvarslov er fuldt implementeret med disse tiltag er der kun en ting fædre kan/bør gøre for at presse på for forandring.
ALLE IKKE SAMBOEENDE FORÆLDRE HVILKET OFTETS ER FÆDRE, OPFORDRES HERMED TIL AT INGIVE POLITIANMELDELSE MOD STATSFORVALTNINGERNE, FAMILIESTYRELSEN SOM ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGEHDER DER FORHINDRER JER I AT KUNNE VÆRE SAMMEN MED JERES BØRN.
HERMED LIGGER I DEN ØKONOMISKE BYRDE OVER PÅ DET OFFENTLIGE SYSTEM IDET STATSANKLAGEREN NU SKAL UNDERSØGE OM FORVALTNINGELOVEN, SERVICELOVEN SOM INTERNATIONALE KONVENTIONER OG RETTIGEHDER OVERHOLDES UDE I DEN ENKELTE FORBVALTNING AF DEN ENKELTE OFFENTLIGE ANSATTE.
DETTE VIL MAN KUNNE GØRE UDEN EGEN ØKONOMISK BYRDE FOR ÈN SELV IDET DET ER STATSKASSEN DER SKAL FOR DISSE UNDERSØGELSER.
HVIS DER KOM HUNDREDETUSINDEVIS AF SÅDANNE SAGER VIL FOLKETINGET FÅ TRAVLT MED AT ARBEJDE I DØGNDRIFT FOR AT FÅ LOVEN TILPASSET HURTIGST MULIGT SÅDAN AT MODERNE VILKÅR HVOR MOR SOM FAR HAR – LIGE RET TIL EGNE BØRN.
DERFOR – ANMELD MYNDIGHEDERNE.
I skal derimod ikke anmelde Mor for hun gør ”som sådan” ikke noget forkert idet hun følger den lovgivning der er praksis. Myndighederne derimod fejler ved at de ikke udviser hensyn til at den eksisterende lovgivning giver mulighed for at træffe deleordninger. Hermed begår de endnu en forfejl som så mange andre der begås i hver enkel sag og det er diskrimination uden grund.
I bedes også huske på det nu der snart er valg og de ansvarlige politikere vil derpå dukke op på gader og stræder, med både rose og blå ballon i hånd. Når I ser dem – Tag dog bladet fra munden – og retorisk overfus dem om det ækle demokrati de gemmer sig bag.
Så – Alle I Forældre af ikke samboende børn, bedsteforældre der ikke ser deres børn, halvsøskende der ikke kan få lov til at være ordentlig sammen med egne brødre som søstre og sidst men ikke mindst jer børn der nu som voksne er opvokset med disse ar på sjælen; Fortæl de elendige politikere at det de repræsenterer i deres såkaldte demokrati er intet mindre en overgreb, mishandling og pine af en stor del af civilbefolkningen blot fordi en hel masse Fædre har givet samfundet det bedste råstof – den næste generation.
Det var blot det jeg vil sige til alle disse uretfærdigheder der sker mod børn og fædre.
A.Pedersen
jenni christensen
Jenni, ‘Mænds modepres’ – hvad mente du med det, hvad betyder ordet her?
Denne debat er kørt af sporet og det skyldes ikke mindst oplægget. Lilleør forsøgte tilsyneladende at debattere nogle af forældreansvarslovens konsekvenser. Hun begræder at man er gået over til at myndighederne ikke længere så automatisk blander sig i aftaler om samvær efter samlivsophør. Men det lader nu ikke til at hendes debatoplæg er tynget af viden om emnet. I stedet tager hun udgangspunkt i to spektakulære sager, som har opnået presseomtale og danner tilsyneladende sin mening ud fra dem.
Naturligvis tager de sager, især den der har ført til tilbageholdelse af en mor og præst, al opmærksomheden. Den slags sager er nemlig så dejligt nemme at bruge som anledning til at diskutere alle ens fordomme om mænd og kvinders slagsmål om børn. Uden viden om sagen tager både Lilleør og de fleste andre her stilling og skændes derefter med dem der formaster sig til at mene noget andet. Typisk er det blot et spørgsmål om at tage parti for den ene af parterne og så hælde galde ud over modstanderne.
Det er ret useriøst.
Er der nogen der faktisk ved noget om emnet? Altså f.eks. om der er hold i Lilleørs påstande om at myndighederne ikke blander sig i problemsager om samvær?
Aage .
21. juli 2010 kl. 09:29
Et interessant indlæg.
Hvordan har du haft indsigt i moderens journaler?
Jeg har ikke hæftet mig ved…. Jeg har spurgt.
Og bemærket, at i bekræftende fald var det interessant.
Viggo Bækgaard ved jeg en del om. En hel del.
Og det er ikke i stil med, hvad du siger til folk her.
At et lille barn skal være hos sin mor er ikke en holdning.
Det er en videnskabeligt undersøgt kendsgerning.
Børn tager skade på deres personligheds udvikling, hvis de er borte fra deres biologiske mor i de først 6-7 leveår.
Så ja. Små børn skal være tæt op ad deres biologiske mor i de første 6-7 leveår.
Er hun ikke helt velegnet eller dårligt egnet, må der sættes ind med støtte – eventuelt interneret.
Det er iøvrigt logisk, at ingen mor har gavn af, at blive hetzet af en mand og kavalleriet, han har marcheret op.
Iøvrigt, hvis moderen er så psykisk syg, som du påstår, er det jo helt uantageligt, at hun er blev sat i fængsel.
Det bliver mordere jo ikke engang, når deres forsvarsadvokat kan påstå, at de ikke er psykisk ok.
Ommer du.
A. Pedersen
21. juli 2010 kl. 09:50
Kunne du tænke dig at skifte bopæl og miljø hver anden uge?
Det lyder som “kinesisk” tortur.
Jeg har i øvrigt læst mig til for nogle år siden, at i de samværsresolutioner, hvor faren har punket og punket for at tvinge samvær, så barnet tvinges til samvær hos faren, stopper barnet selv samværet i samme sekund, det bliver gammelt nok til at selv bestemme.
Og afbryder al kontakt.
Og bebrejder moderen, at hun ikke beskyttede nok imod, at det skete.
Jeg har set disse børn, som voksne, skrive om hvor rædselsfuldt, det var, at leve i en kuffert, i faderens samværstvang:
“En ødelagt barndom.”
Hvorfor kan de danske folketingspolitikere tro at fædre vil acceptere at deres sønner som døtre, døtre som sønner som de næsten ikke må have stærke bindinger med hvis de ikke evner at få en voksenrelation med barnets mor til at fungere skal sendes i krig!
Tror politikerne virklig på at vi fædre finder det i orden at vores børn skal sendes ud og bekæmpe en Sharia lovgivning, stoppe undertrykkelse af kvinder for at komme hjem med traumer og i værste fald i kister når I samtidigt praktiserer den samme undertrykkelse her i Danmark blot med modsat kønsfortegn.
Er den Danske mand blevet en naiv lalleglad idiot!
Birgit Hviid Lajer
21. juli 2010 kl. 09:53
Mænd har skullet slæbes i retten for at blive dømt faderskabet.
Der er en “mode”, en trend, der startede i begyndelsen af 90-erne, hvor mænd pludselig vil tilegne sig børn fra deres mødre.
Det er kulmineret for nylig med, at bøsser vil have folks børn.
jenni christensen
Tak for oplysningen om ‘modepres’ – jeg tænkte også på ordet ‘trend’ – men kunne ike helt alligevel få det til at passe med din forrige formulering.
Og – Nej, som sædvanlig herfra, til homoseksuelles ret til at adoptere.
Hvorfor kan de danske folketingspolitikere tro at fædre vil yde en særlig indsats og udvikle gode solide danske virksomheder og dermed arbejdspladser i Danmark når man praktiserer en udpræget undertrykkelse mod dem i det der er dem aller meste kært – deres egne børn.
Jeg har gennem mange års bopæl i udlandet kendskab til adskillige fædre som på ulykkelig vis har valgt at forlade Danmark på grund af den behandling de har fået som skilsmisseramt far. Herefetr har de lagt deres kræfter i et nyt liv med familie og børn samtidigt med at de derude i den globale verden har opbygget endog meget store virksomheder.
Sådanne innovative mennekser har en lille doven og fadladden kultur som den danske bare slet slet ikke råd til at miste for mange af.
Især ikke når den danske samfundsmodel skal understøtte så mange sociale eksistenser herunder enlige mødre for slet ikke at glemme alle de overgrebspersoner der er ansat i det offentlige system.
Ja jeg må nive mig i armen, spørge igen – Er den danske mand en lalleglad idiot!
Så køre den igen. Lidt opstød over forældeansvarsloven hånd i hånd med et anklagende, bebrejdende harseleren om at en fra Foreningen Far udtaler sig positivt over, at mødre ryger i spjældet for at sætte sig ud over en myndighedsbeslutning og så at sige tager loven i egen hånd.
Tjae, hvad skal man sige. Også jeg syntes at det er fornuftigt at det har konsekvenser for dem der tager loven i egen hånd. Vold f.eks. Hvis nu den mand der bliver nægtet at se sit barn af en mor, der mener sig bedre i stand til at vurdere om det er fornuftigt for barnet at se sin far, stikker hende en flad. Så vil alle skrige op om at faren skal i spjællet. Men hvem startede konflikten?
Jeg vil som forældre mene at man skal kæmpe for at kunne være noget for sit barn, så hvis nogen stiller sig i vejen må de selv tage konsekvensen. Det er derfor man overlader disse beslutninger til en myndighed.
Når mor selv mener at kunne vurdere om hvorvidt barn og far skal se hinanden, kan man ikke just sige at der nødvædigvis er tale om en uvildig, klarsynet objektiv beslutningstager. Jeg har selv været turen igennem, og må sige at der kun er en ting der er mere anstrengende end at bo sammen med en der overskrider ens grænser og mener sig berettiget til at skulle styre det hele. Det er – endelig at have taget sig sammen og skredet fra hende for – at se at hun forsøger at fortsætte med at skulle styre – nu medens hun bruger ens barn som den pisk man skal danse efter.
Det er min opfattelse – også blandt de af mine vender, kolegaer mm. der har været turen igennem, at netop en stor del af de mødre der “har disse problemer” med deres X’er lider af et lavt selvær eller er direkte hævngerrige.
Bare fordi en mor ikke er i stand til at se/forstå hvad et barn og en far har sammen, er det ikke nødvændigvis ensbetydende med andet end at moren ikke fatter en skid.
Lilleøre skriver at man tidligere kunne gå i Statsamtet som stillede med en hoben af puslepeuter, der ville vurdere og hjælpe i de situationer hvor der var ueninghed. Ja, men de arbejde ud fra den daværende lovgivning, hvor man jo, hvis den ene part af et forældrepar ønskede det, startede med at udråbe en vinder(oftes mor) og en taber(oftes far) gennem at fra tage den ene forældremyndigheden. Al videre rådgivning tog udgangspunkt i netop dette, hvilket gjorde at hvis vinderen(oftes mor) ikke ville acceptere taberen(oftes faren) så blev hans nederlag totalt.
Nu tilsiger lovgivningen at der ikke skal udråbes en vinder og en taber, men at der er 2 ligestillede parter. Det er selvfølgeligt problematisk for dem der hidtil har haft farvoritrollen. De må nød vændigvis se sig som tabere i dette. Dem der før var tiltænkt taberrolden må på samme vis føle sig som vindere bare fordi de netop ikke placeres i en taberrolle. Det er i dette skisma man nu skal få tingene til at fungere.
Det betyder ikke, som man kan fornemme af Lilleøres skriv, at der ikke stiller en masse puslepeuter op, og at beslutninger bare bliver truffet. Der stiller stadigt puslepeuter op, men disse tager ikke udgangspunkt i at der allerede er en taber og en vinder. De tager udgangspunkt i at Barnet har ret til 2 forældre, også selv om den ene mener at det er forkert.
Så står vi i den situation hvor man rent faktisk mener at det er af værdi for barnet med adgang til begge forældre. Der ved bliver det derfor også naturligt at opfatte den, der søger at blokere for dette ud fra egne motiver, negativt. Og i den situation må man sige at det er berettiget at skride ind med endda meget alvårlige konsekvenser, eks. en tur i spjællet.
Når man yderligere overvejer den situation som dette skriv udspringer af, nemlig en kvinde/præst der sidder (vist nok) 17 dage i spjællet før hun kommer frem til at barnet skal udleveres til samvær med sin far, så rejser der sig en del spørgsmål for mig.
Er hun i stand til at varetage sit barns interesser når hun skjuler det medens hun selv sider i spjællet?
Er hun i stand til at skelne sine egne og barnets interesser fra hinanden. Og hvis ikke, er vi så ikke ved at være der hvor samfundets overvejelserne skulle gå på, om hun er til fare for barnet i en sådan grad at kontakten mellem mor og barn skal stoppe/begrænses?
Hvem er det der har skjult barnet. Det kan jo ikke være moren der sad i spjællet. Og hvilke konsekvenser bør det have for dem at blokere for en myndighedsbeslutning.
Men jeg vil tilslutte mig udtalelsen fra fyren fra Foreningen Fars om at det er fint at mødre ryger i spjællet når de forhindre kontaken mellem et barn og en far. Lige så vel at jeg mener at faren skal straffes hvis han i en sådan situation -i afmagt – stikker moren et par på hovedet.
Og så generelt til alle dem der er vedbliver at klage over at forældreansvarsloven ikke længere handler om en taber og en vinders forhold til deres fældes barn. Snup en tudekiks og kom videre.
Det drejer sig om barnet og dets adgang til ugeneret samvær med 2 ligestillede forældre.
A. Pedersen
21. juli 2010 kl. 10:33
Siger du om mænd, at deres børn er dem allermest kært.
Høøh.
Steen Østergaard
21. juli 2010 kl. 10:47
Moderen har beskyttet et lille barn.
Det har hun pligt til.
Skyd dine pile den rigtige vej: manden, der kører på, at forhindrer en lille pige i at være sammen med sin mor.
Journalister og andre, der læser her:
Har nogen kendskab til mandens fortid og nutid?
A. Pedersen 21. juli 2010 kl. 10:33 Jeg har gennem mange års bopæl i udlandet kendskab til adskillige fædre som på ulykkelig vis har valgt at forlade Danmark på grund af den behandling de har fået som skilsmisseramt far.
Virkelig.
Mon det er deres chikane for at slippe for at betale børnebidraget til barnet?
Det skal jo fastsættes i statsforvaltningen i faderens bopælsregion.
Hm!!
Jenni Christensen, Jeg vil normalt ikke deltage i råben hinanden over hækken men har fået den opfattelse at du ikke kender historien om kvindens opnåede rettigheder.
De er først opstået i det sidste århundrede.
Overordnet kan nævnes den store fattigmandsreform ca. år 1900. Her fik gifte kvinder mulighed for at have fælles forældremyndighed.
Staunings krystalgadeforlig i 1930 erne mv. Her fik gifte kvinder mulighed for at have ene forældremyndighed.
Ugifte kvinder og dermed kvinder generelt fik først mulighed for at have den fulde forældremyndighed over egne børn i 1957 tror jeg det var.
Alle disse tiltag skete fordi kvinder krævede deres ret samtidigt med at den danske mand var positivt indstillet på ligestilling.
Kvindefrigørelsen og dermed den videre udviklede betonfeminisme i 1960… til nu har så haft den konsekvens at kvinden i dag har fået alt magten på mandens som ikke mindst børns bekostning.
Så stop ævlet og opfør dig en smule moderne. Vi er enige om at ingen forælder, jeg her mener INGEN forælder der ikke har sin forældre evne intakt skal have sine børn længere hos sig længere en godt er. Det er her myndighederne skal komme til deres ret. De skal sikre at børn der ikke vil deles høres af en objektiv part og derefter sikre deres ret til en lykkelig barndom.
Udgangspunkt for ethvert barn skal dog være at det i ordets bogstaveligste forstand har -Lige ret til begge sine forældre.
Man må så håbe at begge forældre kan evne en sådan opgave men det skal vurderes af individuel karakter og ikke gennem en urimelig masselovgivning, det man kalder en rammelov.
Endelig vil jeg opfordre dig til at læse/genlæse nogle af Far Jensens indlæg – han har mange gode pointer.
Sidst men ikke mindst – ja er den danske mand mon blevet en lalleglad idiot! Eller er hans adfærd mon af forbigående karakter!
tænk sig at mænds årtusind gamle tradition for undertrykkelse af kvinder skal bruges som argument her. Og at det anses for mænds velvilje at kvinder får rettigheder.
God dag Saudi Arabien.
Hvem er det der har passet børnene alle dage? Det er så vidt jeg ved ikke mændene.
Og der er tale om et barn der reagerer stærk negativt og tvinges til et konflitkfyldt og traumatiserende samvær.
Børns ret til at se den far de ikke kender, er ansvarlig, så længe det faktisk er noget der konkret kan ses er positivt for barnet og barnet reagerer positivt. Ellers kan det ikke betragtes som i barnets tarv, men udelukkende fars rettigheder, som tilsyneladen ikke er tilkæmpede rettigheder, men den rest de har tilbage. Hvorfor mon?
Janne Holt: “og at det anses for mænds velvilje at kvinder får rettigheder” – Godt skrevet – jeg er helt enig med dig! Har selv mødt en del mænd der havde den holdning.(Desværre)Desuden ER det kvinderne der altid tager det ‘tunge læs’ med børnene.
A. Petersen.¨
Det drejer sig om børn.
Det glemmer mænd.
Det er alfa og omega-pointen.
janne holt
21. juli 2010 kl. 11:22
Tænk, at der er mænd, der kan synes, at de har hånd og halsret over en person og dens biologiske mor i 18 år, ved et bol og en ejakulation et par sekunder.
Og jagter dem.
Det siger præcis, at den slags er kattemænd.
“21. juli 2010 kl. 00:39
Det ER faderen. Og kun faderen.
Retter gør ikke sådan noget uden at faderen KRÆVER det og vedblivende stævner og kræver det.
Og han betaler for det i dyre domme.”
Du svarer ikke på hvad jeg spørger om! Forhold dig til det jeg siger. Har du nogen som helst form for dokumentation for den påstand jeg afkrævede dig dokumentation af?
“Hvorvidt hun er psykisk syg, skal du vist bevise.”
Ja, hvis jeg havde påstået at hun er psykisk syg. Jeg mindes nu blot at have fremhævet det faktum at hun har været indlagt. At man så må gå ud fra at dét faktum også medfører at der i hvert fald sandsynligvis HAR været tale om psykisk sygdom, er noget andet.
“Hun har 2 børn i forvejen.
Har hun haft problemer med DERES fars kontakt med børnene?”
Det er et godt spørgsmål, som hverken du eller jeg kender svaret på. Og det er sådan set også irrelevant for sagen.
“Hvis manden her, er som ham i Limelight, er det belastende for mor og barn, og det er jo dem, der ikke under børn at være sammen med deres mor.”
Hvad har du af argumentation for at det skulle være tilfældet?
“Den lille pige har, efter oplysningerne, reageret på blot få timer med ham.”
Efter HENDES oplysninger, ja.
“Læs lidt om psykopaters metoder og manipulering af omgivelser og modorverføring og projektion og taktikker.
f.eks.
Sharmør og Tyran.”
Ordet “tyran” passer vist bedre på visse kvinder end ind i denne sammenhæng.
“Jeg vil gerne se journalister grave frem, hvad den mand har bedrevet i sin fortid.”
Fordi han MÅ jo have bedrevet et eller andet! Det KAN jo ikke være moren som er vindictive, vel? Nej, kvinden er altid den rene uskyldighed, og bruger ALDRIG nogensinde børnene som våben overfor en ex… ALDRIG. Kvinder er per definition uskyldige ofre for de store stygge undertrykkende mænd, og tænker UDELUKKENDE på deres børns bedste.
(sarkasme kan forekomme)
Hvorfor skal hendes påstand tages på face value, uden så meget som skyggen af dokumentation? Kan jeg få en grund, tak?
Rettelse: Det virker til at du rent faktisk svarede på mit indlæg af 00.39.
“Det ER faderen. Og kun faderen.
Retter gør ikke sådan noget uden at faderen KRÆVER det og vedblivende stævner og kræver det.
Og han betaler for det i dyre domme.”
JO!
Hvis man ikke vil betale en bøde bliver man nødt til at “sidde den af”. Det er ikke noget faderen overhovedet har haft med at gøre!
Prøv da at sætte dig lidt ind i hvordan systemet fungerer!
Og du mangler stadig at dokumentere den absurde påstand jeg har afkrævet dig dokumentation for… Kommer dét snart?
Glem dét, Mark. Jenni er jo fuldstændigt blæst – hun sidder i sin egen verden og skriver monologer.
Til Jenni Christensen
Jeg skal gentage mig selv:
Bare fordi en mor ikke er i stand til at se/forstå hvad et barn og en far har sammen, er det ikke nødvændigvis ensbetydende med andet end at moren ikke fatter en skid.
Vi har her at gøre med en sag hvor der har været andre inde at vurdere at der skal være samvær. Derfor må man antage at vi her i udgangspunktet har at gøre med en situation hvor moren netop ikke har fattet budskabet.
Hvad du anser som en mors plikt, anser jeg som en plikt for alle forældre. Og hvis moren føler sig kaldet til at tage loven i egen hånd skal hun være klar over at andre også kan finde på det. Hun har jo sat standarden for hvorlangt man kan tillade sig at gå.
Tillad mig at påpege at det eneste objektive vi kan forholde os til her er at der er fastsat samvær, og at moderen er smidt i spjællet for at forhindre dette.
De begrundelser der fremføres for at hun har modsat sig samværet kan imidlertidigt ikke siges at være objektive, idet de netop direkte eller indirekte kommer fra moren.
Så min tanke er at hvis moderen fortsætter med at modsætte sig samværet og aktivt arbejder imod det, også gennem barnet, må der skabes ro omkring barnet. Årsager bør selvfølgelig afklares og der skal skrides til handling.
Hvis det viser sig at årsagen til at barnet fastholdes i en konfliktsituation på grund af at den ene forældre har problemer med at skelne mellem barnets og egne interesser må man selvfølgelig tage konsekvensen af dette. Men her må jeg sige at moren er bagud i udgangspunktet idet hun klart fastholder konflikten også efter der er truffet en afgørelse om samvær.
Vi har ikke en chance for at vurdere morens motiver, som iøvrigt klart kan være i modstrid med hendes handlinger, ud fra det oplyste, men statsforvaltningen kan afdække såvel motiv som handling i en børnesagkyndig undersøgelse. Den vil ikke nødvændigvis falde ud til morens fordel.
Man skal ikke være blind for man tidligere har haft en praksis der betød at barnet er blevet frataget kontakten fra en velfungerende far, begrundet ud fra at moderen var dårligt fungerende og selv var i stand til st holde barnet fanget i en konfliktsitustion hvis det fortsat skulle se faderen. Den praksis er bortfaldet.
Den hidtidige praksis betød at man gav personer der haved problemer med at tage fornuftigt vare på sig selv, ansvaret for at skulle lære et barn at tage vare på sig selv.
Det gav ikke mening tidligere og giver det heller ikke nu. Så når man skal undersøge hvem det er bedst for barnet ikke at have kontakt til må man vel forvendte at man undersøger hvem der skaber konflikten.
Og igen: det er nøvændigvis ikke den far der siger nej til barnets mor der ikke er i stand til at samarbejde.
Det kunne meget nemt være den mor der ikke forstår at manden trækker en grænse. Ud fra egne erfaringer må jeg sige, at den mor der gentagende gange forsøger at overskride farens grænser, ikke har nogen som helst blokeringer når det gælder om at overskride et barnets grænser.
Det pakkes i øvrigt altid ind en den evige lange historie om at det er for barnets bedste. Hvilket formentlig er sandt, når vi kikker på motivet. Men både mænd og kvinder bør bedømmes på handlinger – ikke motiv.
Mark Pedersen
21. juli 2010 kl. 12:21
Det er ikke retten, der pinker videre.
Det er manden.
Steen Østergaard
21. juli 2010 kl. 12:40
Hvad den far og det lille barn har sammen?
Hun var renlig.
Blot nogle timer med ham, aå var hun ked af det og blev urenlig.
Ifølge oplysningerne.
Lad os se hvordan der er med hans fortid?
Lad os se, hvordan det er med præstens 2 andre børns far?
Hej Jenni
Bemærk din egen tilføjelse:
I følge oplysningerne.
Disse kommer alene fra moren. Jeg ken ikke tro at faderen stiller sig i et sådent lys, og jeg kan ikke tro at en offentlig myndighed udlevere den type oplysninger. Det er der love imod.
Så jeg fastholder at vi ikke kan betragte disse oplysninger som andet end partsindlæg, som alene fremsættes for at underbygge morens egne påstande.
Så objektivt må jeg stadigt konstatere, at der alene er tale om en mor der driver selvtægt og sætter sig ud over en myndighedsbeslutning. Ovenikøbet på en måde der fratager hende muligheden for at tage vare på det barn hun påberåber sig at ville beskytte.
Herved må man konstatere at det tilsyneladened er vigtigere for moren at fratage barnet mulighed for at se sin far, end det er selv at kunne være der for barnet.
Og ærligt talt så er jeg træt af alle de formentlig velmenende mødre der bedrevidende mener sig i stand til at definere hvad der er bedst for barnet. De har ikke altid/sjældent noget at have det i.
De fejler oftes i at forsøget ved at måle manden med en målestok for kvinder. De finder sjovt nok at det ikke passer. Men mænd skal ikke måles i forhold til kvinder, slet ikke af kvinder. Det vil blive opfatter som en grov overskridelse af mænds grænser. Det bliver som sagt ikke bedre af at man forsøger at gennemtvinge målemetoden ved at bruge barnet.
Så snup en tudekiks og tør øjnene. og lær at leve med at det ikke længere er udgangspunktet at er er en vinder og en taber.
Kvinder at en ligestilling mellem far og mor ikke betyder et nederlag for mor.
Der er så nogle der (falder) i tråden og går tusinder af år tilbage så nu er der – pay back time for hvad som helst; men skal det absolut ske gennem børnene, og til præsten – er det arvesynden ?
Uanset hvem der tager “det tunge læs” vil der også være andre som får ondt i ryggen!
Der er en tendens til at mange her på tråden VIL have enkelt sager til at fremstå som repræsentative, det kan de selvfølgelig ikke, men det giver grobund for masser af råben, der fører ud i dyreriget – ja man ser utydeligt at menneskets gener ligger (højest) et par % fra abernes og deres afkom.
Det er et meget dybt spor man kommer tilsyneladende ikke ud af det, men prøv alle at træde et (kun et skridt) tilbage og se på situationen.
Bemærkelsesværdigt er det at der kun er en enkelt person (skilsmissebarn med tvungen forældre tilhørsforhold) der har skrevet her, det er sigende for disse sager at de færreste der har været i en af de mange tilsvarende situationer er ramt af situationens tavse alvor, men denne ene skal vægtes tungt!
Steen Østergaard
21. juli 2010 kl. 13:42
Øh, angiver du, at jeg har skrevet det, du skriver?
Jeg har SPURGT om, hvor skribenten havde sine oplysninger fra, som han påstår: “journaler med indlæggelser på “den lukkede afdeling” og diagnose tæt på skizofreni”.
Jeg har ikke fået svar på spørgsmålet.
Men jeg har da set tricket før.
Steen Østergaard
21. juli 2010 kl. 13:42
Børn er ikke et ligestillings subjekt.
Det er et barn.
Til Sten
Drop dinne indlæg til Jenni, hun er uden for terapeutisk rækkevidde, en falleret sygeplejeske der ikke længere kan/må arbejde i DK, homfob hader af alle andre end sig selv.
Du kommer ingen steder med hende så opgiv hende.
Finn knudsen
21. juli 2010 kl. 14:25
Bemærkelsesværdigt er det at der kun er en enkelt person (skilsmissebarn med tvungen forældre tilhørsforhold) der har skrevet her, det er sigende for disse sager at de færreste der har været i en af de mange tilsvarende situationer er ramt af situationens tavse alvor, men denne ene skal vægtes tungt!”
Dit indlæg er fint.
Jeg har ikke lagt mærke til det indlæg, du refererer til.
Er du rar at henvise til det?
Tak.
Martin Perdersen 21. juli 2010 kl. 15:41
Nååh, så jeg er SÅ tæt på din interessecirkel, at du tyer til løgnagtig tilsvining.
Til Redaktionen.
Slet venligst martin Perdersens injurierende indlæg.
Tak.
Det er kun injurier hvis det er løgn, prøv at google dig selv og se hvad der står, inkl Sygeplejesken og dine homofobe indlæg der
Ja – børn er ikke ligestillingsobjekter, det er børn.
en enkelt detaljer få lægger mærke til.
Og ja tilsyenladen er der nogen der mener at gå et par årtusind år tilbage hjælper på at forvisse kvinder om at de ikke har andre rettigheder, end dem som mændene medvilligere til…
Deriblandt forældremyndighed over børn de har passet igennem årtusinder.
Og pay back tiden er vist kun jeres, da det ikke er en mand der er sendt i fængsel, men en kvinde hvis nogen skulle have glemt det…..
Så med underdanighed må vi så forholde os til at mænd nu mener at de vil til kødgryderne….
Martin Perdersen
21. juli 2010 kl. 15:55
Google mig selv????
Martin Perdersen
21. juli 2010 kl. 15:41
Til Sten
Drop dinne indlæg til Jenni, hun er uden for terapeutisk rækkevidde, en falleret sygeplejeske der ikke længere kan/må arbejde i DK,”
Bevis din injurierende løgn, du, perfide personage!
(til hr. Martin Pedersen, 21. juli 2010 kl. 15:41)
Men du må da indrømme, at den pågældende har et bemærkelsesværdigt lille søvnbehov :-)
:) ja, indrømmet, men det er vel ikke overraskende hendes tilstand taget i betragtning
Uh, hvor de kan mobberne.
@jenni christensen 21. juli 2010 kl. 15:33
Du skrev:
“Jeg har SPURGT om, hvor skribenten havde sine oplysninger fra, som han påstår: “journaler med indlæggelser på “den lukkede afdeling” og diagnose tæt på skizofreni”.”
Svaret er, at de sandelig er offentliggjort i andre aviser, måske ikke i elektronisk form, men du kan da gå ned i kiosken og spørge, om det har BT fra i lørdags, eller gå på biblioteket og læse den der.
Nårh, nej, du er jo pensionist i Spanien. Så du ved ikke alt, der foregår i Danmark.
Men jeg må da tage hatten af for at du, sammen med dine rabiate medsøstre, formår at bombe feministbevægelsen 50 år tilbage med jeres ensidige vinkling af historien.
Resten af samfundet har gennemskuet jer, og alle mødrer der kværulerer, bliver nu stemplet som psykisk syge.
Er du forøvrigt kattemor?
Du har vist selv bedt om det jenni. Hvis du ikke kan tåle mosten bør du ikke lege med de store drenge ;)
Jenni Christensen, hvor kommer alt dit had til det mandlige køn fra?
Jeg håber virkelig ikke, at du har børn med den indstilling du har til mænd!
Heldigvis er der så småt ved at komme en smule retfærdighed ind i skilsmissesager, hvad angår børn, så de ikke automatisk skal fratages deres far.
Jeg kender til en mand, som tålmodigt fandt sig i alt, indtil hans børn var store nok til selv at vælge hvem de ville bo hos.
De valgte alle tre, med en pige som den ene, at blive hos deres far.
Han har i øvrigt altid gjort alt for sine børn, i modsætning til moderen, som aldrig har løftet en finger for dem. Ikke fordi moderen er ond eller noget – hun magter det bare ikke -desværre!
(særligt til fr. Birgit Hviid Lajer, 20. juli 2010 kl. 10:38)
Så hejser jeg sørme flaget for fr. Kathrine Lilleør!
Mit tilsyneladende skammeligt bortcensurede indlæg “John Ulrich Poulsen [Din kommentar afventer bedømmelse] 19. juli 2010 kl. 09:58″ har på mystisk vis fundet vej tilbage til bloggen. Det er jo egentlig også ret uskyldigt, men måske lidt vel kynisk?
Skynd dig nu og læs det, inden det igen forsvinder. Denne gang har jeg dog taget en kopi :-)
Imidlertid slår det mig, at der er knas med mit første link i indlægget. Hvis det er derfor, eller muligvis fordi mit indlæg indeholder hele to links, at mit indlæg forsvinder – og dukker op igen – beder jeg selvfølgelig fr. Lilleør om undskyldning.
Her er mit første link:
http://www.themis.dk/synopsis/docs/Artikler/Familieretlige_erindringer_af_Svend_Danielsen.html
Egentlig ville det være en smal sag for hr. Ditlev Tamm i en søndagskronik at give et kort, veloplagt og humoristisk rids af børns retstilling i Danmark siden 1200-tallet; men dengang fandtes DSB selvfølgelig ikke. Derimod fandtes der både trælle- og horbørn.
Bjarne Olesen
21. juli 2010 kl. 19:19
Had??
Øøhh??
Mænd er da dejlige.
De fleste. De allerfleste.
Men ikke alle.
Jeg er ikke stæreblind.
Lukker man øjnene for hankatteslagsen, lader man børn og kvinder i stikken.
Den går jeg ikke med på.
Og det gør ordentlige mænd heller ikke.
John Ulrich Poulsen
21. juli 2010 kl. 19:21
Ro på.
Sætter 2 links bliver indlægget spærret til det bliver manuelt sluppet løs.
Præstedøtre!
Alle mulige andre kan jo godt finde ud af personligt at skulle affinde sig med landets love :-)
Aage .
21. juli 2010 kl. 18:43
Du er ikke helt velforvaret.
Jeg er IKKE pensionist.
Hvad fanden bilder du dig egentlig ind!!
Hvor kommer en persons journaloplysninger fra?
HVEM har røbet dem?
Hvis det altså ikke er bar digt?
Lad os se, hvad den mand har bedrevet i sit liv.
Aage var min far. Født 1918. Ombord på torpedobåden “Dragen” i Kattegat natten til den 9. april 1940. Død 1994. Efterlod min mor – født 1920 – til en 16-årig enkestand.
@jenni christensen 22. juli 2010 kl. 05:26
Du kan jo bare læse aviserne, men du benægter jo fakta.
Hvordan kan dine 3 børn og din mand holde dig ud? Kommer de overhovedet og besøger dig?
Stop nu, før du gør dig selv mere til grin, og skader femisagen endnu mere, end du allerede har gjort.
Jeg tror du er en kattemor, måske har du været i kløerne på Thomas O’Malley
@jenni
Er det i dine øjne så kun mænd ved skilsmisser der er farlige og utilregnelige? Og vel at mærke alle mænd ved skilsmisser? Ud fra dine argumenter oven for lader det ti lat du mener de fleste mænd er dejlige etc men samtidigt at moren altid er bedst når mor og far går fra hianden..
John Ulrich Poulsen – 21.7. – 19:21
Tak for din tilbagemelding – men jeg kan ikke se, hvor dit indlæg så er kommet på; det er ikke for mig at se placeret fx 19.7. – 9:58, jeg ser et 13:18 fra dig fx. denne dag.
Som jeg ser det er det et stort problem i den nye lov at der i enkelte tilfælde skal være samkvem med en forældre der er misbruger, voldelig etc og det er absolut ikke i barnets tarv. Dertil er der forældre der kører sagerne helt til ret etc og tager barnet som gidsel i deres kamp mod hinaden.
På den anden side var det før lovens vedtagelse et nærmest retsløst samfund for skilsmisse faren, der var udnerlagt morens luner på alle fronter. Heldigvis oftes uden problemer men ikek så sjældent udnyttede hun chancen til at lade en evt vrede går ud over hans samkvem. Og jeg kender flere der er blevet “truet” til at acceptere ordninger da moren ellers ville tage barnet væk fra ham.
Optimalt skal forældrene jo slev kunne løse det og det sker da heldigvis også i langt de fleste tilfælde, også idag, men når det offentlige skal ind i sagen skal man naturligvis sikrer et system der ikke automatisk giver moren retten blot fordi hun er mor men heller ikke sender børn ud til voldelige forældre. Og at den ene froældre mener den anden ikke er god for barnet er et partsindlæg ikke nogen sikker sandhed.
Og ja jeg er selv skilsmissefar og har et glimrende samarbejde om mine børn med min ekskone, men priser mig da lykkelig for at vi fra starten har været ligestillet og at hun dermed ikke har kunne bruge trusler for at få mig til at makke ret, vi har snakket om tingene og fundet løsninger der er acceptable for os begge.
Lad der nu ikke herske nogen tvivl om, hvad jeg personligt mener om småbørns pasning:
Det er dybt godnat at tro, at et lille barn – i hvert fald en lille dreng – på under 5 år ikke bedre kan undvære sin far end sin mor en fjorten dages tid. Hvordan små piger har det, ved jeg af gode grunde ikke. Lidt omvendt er det måske?
Dermed ikke sagt, at man ikke kan blive fremragende bespist og glimrende underholdt af sine mor- eller farforældre, hos sine onkler og tanter o.s.v. Selv et børnehjem kan være en ny og underholdende oplevelse – bare det ikke varer for længe.
(til fr. Birgit Hviid Lajer, 22. juli 2010 kl. 07:53)
Se fx John Ulrich Poulsen, 21. juli 2010 kl. 23:22 :-)
John Ulrich Poulsen
Jeg ser ikke noget indlæg 23:22 – 21.7., så ?
(til fr. Birgit Hviid Lajer, 22. juli 2010 kl. 09:33)
Vrøvl og sludder. Mit indlæg står stadig to forskellige steder alene for din skyld.
Læs nu bare, hvis du orker.
Aage .
22. juli 2010 kl. 06:53
Kattemødre beskytter deres børn.
[Det gør alle pattedyrmødre.]
Ellers æder hankatten dem.
Hankatten tænker ikke på andet end, at jagte rundt efter moderen og de nyfødte killinger for at æde dem.
Martin Hansen
22. juli 2010 kl. 07:29
Det er ikke “kun” i mine øjne.
Det er i kendsgerningerne, der desværre ses i krisecente, vold-, overgrebs- og mordstatistikkerne.
Mænd har svært ved at takle en skilsmisse fornuftigt. Især voldelige mænd selvfølgelig.
I virkeligheden er børn i to-års alderen og umiddelbart derefter så møgirriterende, at stort set kun deres egne forældre overhovedet kan se noget som helst charmerende i dem. Kan alt, véd intet, vælter alt.
John Ulrich Poulsen
Ha, ha .. jeg må prøve så senere igen, men ikke i dag, tak.
John Ulrich Poulsen
22. juli 2010 kl. 07:59
Du har fuldstændig ret.
Og.
Nej, det er ikke omvendt med en pige.
Småbørn kan ikke godt undvære deres mor.
@jenni
dvs jeg forstår dig ret således at alle skilsmisse mænd er voldelige, pædofile eller andre egenskaber der berettigere deres (eks)koner til at sikrer at deres fælles børn ikke har samkvem? Og alle mødre er drømme mødre, uskyldige kvinder der gør det bedste for deres børn?
HVis det er din holdning er du naturligvis berettiget til den, men det vidner jo nok om vhor du burde være og hvad der burde ske med dig, det er så grove fordomme og generaliseringer som man ellers kun så i Tysklandi 30′erne, men der er vel også en grund til at du måtte forlade Dk som jeg forstå du har?
Alm tænkende mennekser erkender at når et parforhold går itu er der oftest 2 sider og oftest er begge lige skyldige i at det ikke gik og – heldigvis – oftest får man det til at fungere efterflg. Eftersom ca 33 % af danske børn oplever skilsmisse i deres liv vil du altså mene at ca 33 % af danske mænd er voldelige etc…
ps godt forslag ovenfor, at google dit navn jenni, hold da fest hvor har du skrevet meget rabiat ævl, en del vanvittige holdninger og mindst lige så meget faktuelt løbn.
Slut herfra du er ikke værd at spilde tid på
403 debatindlæg? Fr. Lilleør har ramt en guldåre.
Martin Hansen
22. juli 2010 kl. 12:06
ALLE????
Du forstår tydeligvis ikke en brik.
Martin Hansen
22. juli 2010 kl. 12:41
Perfid trang at google nogen, du tror.
Er du malet op i en krog?
John Ulrich Poulsen
22. juli 2010 kl. 13:04
Ja og tæl mændene.
Og husk hvor svære, de var at få ud af busken, når de skulle vedkende sig faderskabet.
din idioti kender ingn grænser, fædrer ved skilsmisse var jo sammen med mores og dermed også vedkendt sig et faderskab, de der benægter faderskab kæmper heller ikek så hårdt for samværsret. Men ja fra din side forventer man jo idioti, fordomme og 30′er tysk retorik.
google, ja noget moderne noget som tænkende mennekser idag bruger, giver emgen viden om emner, men for dig er viden vel ligegyldigt, det ødelægger jo fordomme…
Martin Hansen
22. juli 2010 kl. 14:28
Du er øjensynligt ung og muligvis/antageligt lillableskadet.
LOL, tak for det kompliment med min alder, det er jo afhængigt af hvad man anser for ung.
Du er tilgengæld gammel, måske ikke af alder men af sind, som sagt hører du tiul i Tyskland i 30′erne, eller Spanien i 60′erne og 70′erne, du ville have haft en fest med forfølgelse etc
Martin Hansen
22. juli 2010 kl. 16:27
Pointen har du helt mistet.
Et barn har vitalt brug for at være hos sin mor i den for hver art nødvendige tid.
For hundehvalpe er det helst 9 uger.
For menneskebørn er det 6-7 år.
Mindst.
De tager skade af at være adskilt fra deres biologiske mor.
Der “visner” følelsesevner i deres hjernes dannelse af personligheden. Grundlaget for ADHD og psykopati og øvrige personligheds- og adfærdsafvigelser.
De, det er visnet hos, ser det ikke som noget problem.
Og det er netop et problem.
@jenni
kan du underbygge dine argmenter med andet end at det er din egen holdning? Og hvis du kan kunne du så linke det her?
Hvis det du skriver passer burde alle adotivbørn være syge, mange børn mister – desværre- deres mor i tidlig alder, de er således også alle syge. Jeg har ledt i literaturen – kort godt nok – men kan ikke finde belæg for dine argumenter, men du har det vel eller er det blot din egen holdning?
Ja, og så må man bare undre sig over de fædre der ikke har kendskab til deres børn fordi de ikke har gidet dem mens de var små eller lignende, tildeles samvær selvom det ikke anbefales af statsforvaltningens psykologer. Og det sker gang på gang.
Under alle omstændigheder er det skammeligt at udsætte børn for den tingsliggørelse som forekommer. Skammeligt menneskesyn.
Martin Pedersen
22. juli 2010 kl. 19:58
Adoptivbørn er massivt overrepræsenteret på børnepsykiatriske afdelinger.
Adoption fordobler psykisk sygdom.
»Med den viden, vi har i dag om betydningen af tidlig tryghed, burde vi ikke så brutalt skille mor og barn ad«, siger Merete Laubjerg.
http://politiken.dk/indland/article557384.ece
jenni
det underbygger i din påstand om at det er adksillelses der giver problemet, adoptivbørn har mange andre årsager til at få problemer.
Og at de er overrep er rigtigt men det du skriver er at børn får problemer hvis de adskilels fra deres mor. Og at der er flere adotivbørn end ikke adotivbørn er korrekt men beviser absolt ikke din påstand, så om igen – hvis du kan. De regner jeg ikek med, du er jo ikek lige frem god til at underbygge argumenter. blot til at råbe op
Martin Pedersen
23. juli 2010 kl. 21:03
Kuvøsebørn – dvs frataget nærheden til deres biologiske mor -70 % er ADHD.
Og det er ikke mig, der påstår.
Det er fagkundskaben.
Det er en desuden konklusionen, der blev udtalt af bl.a. en verdenskonference for retspsykiatere og kriminologer.
Et barns manglende nærhed af sin biologiske mor i de første 6-7 leveår er grundlaget for udvikling af psykopati.
Ja, det er jo et gammelt juridisk og bureaukratisk trick at komplicere tingene så meget som muligt. Det giver nemlig penge i kassen.
Det er nok derfor at det helst skal være et stort ‘videnskabeligt’ problem om et barn mon kan tåle at besøge sin far. Man kunne jo give børn og forældre faste og sikre rettigheder, men det er alt for enkelt set ud fra bureaukratiske (plus feministiske-) interesser.
De faste rettigheder vil virke fint i 99,5% af sagerne. Hvis der så virkelig er en sag om mishandling, må det være politiet og retten som tager sig af det.
En løgn som har været meget udbredt, er den med week-end besøg hver anden uge. Men masser af børn har i praksis kun fået lov til at besøge deres far hver fjerde eller hver ottende week-end eller endnu sjældnere, alt efter hvor træsk eller ondskabsfuld ex-madammen nu var indrettet.
Og der er børn som blev snydt for sommerferier fordi feminist-bureaukratiet smølede og smølede med at give en dato for feriens start.
Se iøvrigt indlæg under den 16. og 17. hvor det er nærmere beskrevet hvordan ‘systemet’ i årtier har pisset på børn og forældre.
Martin Pedersen
23. juli 2010 kl. 21:03
Må jeg spørge dig lige ud?
Hvad er dit motiv for at plædere så ihærdigt for at tage børn fra deres mor?
Er du bøsse? Pædofil?
FarJensenJ JensenH
23. juli 2010 kl. 22:27
Når han har taget barnet væk fra moderen og mishandlet det, ER det for sent.
FarJensenJ JensenH
23. juli 2010 kl. 22:27
“giver far og mor RETTIGHEDER”
Typisk for de mandlige børnejægere.
Barnets vel er fuldstændig ude af tanken.
@JENNI……..nu er der jo også mødre som mishandler. Skal vi på grund af de sjældne tilfælde med helt skøre forældre have ALLE børn opbevaret i en pansret boks hele deres barndom? For man véd jo aldrig, vel? Det sikreste må jo være at ALLE forældre holdes langt væk fra alle børnene, hele tiden. Er det den ordning du går ind for?
Jenni
nej lige så lidt som du er alm tænkende menneske. Jeg er hvad jeg selv vil kalde en helt alm mand, jeg har 2 drenge fra et tidl forhold, jeg har oplevet dem græde over at skulle over til mor når de har været deres uge ved mig uden at jeg af den grund mener hun er en dårlig mor, jeg er bare tættere på mine drengen end hun. Og de er begge under 10, den yngste var 3 da vi blev skilt.
I din forskruede verden er ejg ikke egenet som far, jeg er pædofil,voldelig eller noget andet fordi jeg er blev skilt og vil have mine børn lige så meget som deres mor har dem. Jeg mener at det ikek er køn der afgør hvad man er værd – modsat dig – men at det de handlinger man udfører der afgør det, om man prioritere at være sammen med sine børn eller ej. Og det gælder både for mor og far, jo mere tid sammen med dem jo bedre. At der findes pædofile mædn mener jeg ikke gør at alle mænd er pædofile, at der fidnes rejekællinger som dig med tydelig nacistiske tendenser, blæst for at alm sund fornuft får mig ikke ti lat mene at alle kvinder er sådan. At du høre til på den lukkede psykiatriske afdeling gør ikke at alle sygeplejersker (eller tidl, også dem der har fået frataget deres ret til virke) høre til der. Du står for grove generaliseringer og fordomme, du burde være under behandling hvilekt jeg tror du er, måske derfor du måtte flygte fra Dk
jenni
du referer i alle mulige debatter til en verdenskongres for kriminiloger, var du med
? Som case måske? eller har du ikke andet.
Adotivbørn er frarøvet både mor og far, ser vi bort fra de danske opfostres mange på store børnehjem uden omsorg og nærvær, mange måske også med dårlig ernæring, infektioner etc. Så man kunne lige så godt sige at det skyuldes fravær af deres far som deres mor
Martin Pedersen
24. juli 2010 kl. 07:37
Nå, det var en øm tå, siden du er så flabet.
Jeg fulgte den i TV fordi jeg bor i landet, hvor den blev holdt.
Og FN holdt hastemøde om temaet umiddelbart efter.
Du plumrer.
Det er den BIOLOGISKE mor, barnet skal være tæt sammen med for at ikke lide en varig skade på sin personlighed.
Hvem gravøren, der ejakulerede var, da der blot var 2 celler, og hvor gravøren er, er totalt ligegyldigt for barnet.
Totalt.
Og det var verdenskongres for RETSPYKIATERE og kriminologer, hr pedersen..
jamne det er da rart at du for en sjælden gang står frem ærligt, du mener altså ikke at faren har nogen som helst betydning for barnet, ok, det er din holdning, heldigvis står du alene med den.
Du evner ikke at læse videnskabelige artikeler, nok knap at læse. Dine oplysniger om at kuvæse børn får ADHD (for 70% s vedkommende ) er løgn, igen du kommer ikke med dokumnetation for at det er adskillelsen fra den biologisk mor der skader adotivbørn. Jeg håber ikke du har børn selv, det er du ikke egnet til, du er sindsyg og burde være i behandling ,hvilket du nok flygtede fra da du forad dk, så vidt jeg kender din historie.
Angående Jenni Christensen.
Efter læsning af endnu en debat om mænd, fædre og børn er jeg helt enig i Martin Pedersens udlægning den 25 juli kl. 21.09 om omtalte Jenni Christensen.
Jenni Christensen er ikke en almindelig saglig debattør men bedriver igennem mange debatindlæg alle mulige steder hvor hun kan få ordlyd en direkte skadelig virke på mindst halvdelen af den danske befolkning.
Alle bør derfor kunne forholde sig til hvem Jenni Christensen egentligt er og hvad der ligger bag hendes militante holdninger.
Jenni Christensen bør blive kortlagt, hevet frem i lyset, så alle og enhver ved hvad der er hendes bevæggrunde for en så militant holdning til alle mænd i dette land.
Jenni Christensen postulerer officielt en form for eksil i Spanien hvorfra hun i en endog meget fremtræden pensionistalder bedriver sit negative syn på den danske mand.
Jeg opfordrer derfor alle der har viden/dokumentation om Jenni Christensen til at lægge dette til skue på internettet. Kun herved kan vi få hendes person frem i lyset og dermed måske stoppe hendes hetz mod skilsmisseramte børn som deres fædre.
Der er flere fordele for samfundet hvis skribenten bag Jenni Christensen bliver offentligt kortlagt ned til mindste detalje.
Ikke mindst vil en sådan viden kunne blive anvendt forskningmæssigt for at finde ud af bevæggrunde ffor hvilke typer af personer/foreninger mv. det egentlig ligger bag disse betonfeministiske holdninger. En atitude der i den grad medvirker til nød og elendighed for rigtig mange skilsmissebørn som deres fædre.
Detaljeringsgraden af “DEN” bag ses gerne være fra vugge til nu og indeholde billedmateriale, skolegang, opvækstmiljø, stamtræ, famillieforhold, nuværende opholdsted etc sådan at denne såkaldte “fremmede” debattør der påståes at sidde og gemme sig i udlandet ikke længere kan praktisere en så negativ og ubehaglig indflydelse på gode danske fædre.
Jenni Christensen har på flere tilsvarende debatsider udvist aldeles negative og forkvaklede holdninger og adfærd over for det ene køn – manden at det i den grad er krænkende over for dansk lovgivnings ligestillingsprincip og ikke mindst det mandlige køn. Jenni Christensens handlinger nærmer sig landskadelig virksomhed.
DERFOR VIL DET VÆRE I DEN DANSKE MANDS INTERESSE AT;
Jenni Christensen, eller den person/forening der gemmer sig bag “Alias” blive hevet frem i lyset – VED DU HVEM HUN ER – så læg det ud på Internettet.
Jeg vil også her opfordre Berlingske og dets bloggere til at stoppe jenni chistensen, såfremt hun yderligere kommer med spørgsmål til deltagere på blogge om, hvorvidt de er bøsser/lesbiske/pædofile.
Dvs – slette hendes indlæg, før de kommer på.
OG
@Martin Pedersen
@Far Danmark
Hendes had går åbenbart helt ned til celle-niveau, når hun skal eliminere en far for et barn.
Hun taler imod bedre vidende, det er ikke ligegyldigt for et menneske, hvem der er den egentlige far, dvs den biologiske – omend en anden far får rollen solo her for barnet el sammen med den biologiske far, fx ved skilsmisser.
Generelt – alle
Undlad at besvare hadske indlæg, direkte.
Iøvrigt er det nemt at forholde sig til, hvor vigtig en biologisk far er:
Adopterede ønsker at vide dette.
Inseminerede ønsker at vide dette, så der bla i Amerika er mange, nu voksne, der har været insemineret, der søger deres biologiske far.
Ved inseminationer er sæd-donoren jo holdt anonym, dvs hemmelig. OG – det bør naturligvis ophæves – uanset hvad i disse disk. og sammenhænge. Men en anden diskussion.
Jeg orker ikke at læse ‘alt om Jenni’ her – jeg har set rigeligt i forvejen og deltaget i forsøg på at stoppe hende, måske er det lykkedes nu, da jeg også på en af disse ASH-sider nu fik sat en anmodning om at få stoppe i hv f disse insinuerende spørgsmål til fok, hun hverken kan høre el se – endsige samle op, da sådanne spørgsmål ikke kan stilles ‘frit fra leveren’ af nogen til noget menneske.
Der kan rammes rent ind – og en jenni christensen vil ikke være i stand til at samle en sådan person op. Mennesker kan faktisk gå i psykose, hvis spørgsmålet om homoseksualitet stilles. Det er i hv f en fare.
Så – det bør endikke et splitsekund kunne komme på i ét eneste indlæg. Dette til Berlingske Tidende og dets bloggere. Mvh BHL
PS!
Jeg får ikke tid til at komme igen her, desværre. Det har taget for meget tid i forvejen – omend jeg ‘frivilligt’ blandede mig i forholdet til Jon de Linde på en af disse blogge, hvor sådant spørgsmål bla blev stillet,
og iøvrigt. Mvh BHL
DFer kæmper for sin datter.
Tjah. Tjoh.
http://www.bt.dk/danmark/dfer-kaemper-sin-datter
Martin Pedersen
25. juli 2010 kl. 21:09
Nå, er det løgn med ADHD/kuvøsebørn.
Der kan man bare se. Hm.
Mange mænd er ikke “deres” børns far.
Det er for barnet totalt uden betydning i barndommen.
Og også for manden.
Hvis du mener, at den biologiske far er betydningsfuld, hvad gjorde du så, da debatten gik om inseminering af lesbiske?
Skrev du til Folketinget.
Lavede du en forening, demonstrationer, der skulle sørge for, at det IKKE skulle kunne ske?
Far Danmark
26. juli 2010 kl. 06:03
Orv, har du så svært ved at argumentere din sag – så dårlig en sag.
Børn lider hver dag under, at der ikke bliver taget hensyn til deres vel.
Modefænomenet i DK betaler børn og samfund for hver dag.
Birgit Hviid Lajer
26. juli 2010 kl. 07:11
Jamen dog, jamen dog.
Birgit Hviid Lajer
26. juli 2010 kl. 07:19 Mennesker kan faktisk gå i psykose, hvis spørgsmålet om homoseksualitet stilles.
Øh, virkelig. :-)
Jenni fortsætter ufortrødent kan jeg se. Med sædvanlig lødighed og faktualitet. :)
Jon de linde, synes du “faktuelt” , at birgit hviid lajers indlæg var “lødigt” ?
Og dine egne?
Hvor blev bolden af?
@Jenni:
Skal vi ikke lave den aftale at når du begynder at svare på stillede spørgsmål, bruger bare halvvejs ordentlig empiri, og i øvrigt afholder dig fra personangreb, så kan du belære mig om lødighed og bolde ?
Tak.
Jon de Linde
26. juli 2010 kl. 08:44
Nå.
Afholde MIG fra personangreb?
Nå da.
Kik du lige oppe i teksterne hvem, der skrev lange personangreb, så jeg aldrig har set noget lignende -
Endog – hensyn til andre mennesker, føles af denne jenni christensen som et ‘ulødigt’ angreb på hende selv.
Kun de oplysninger, hun selv bringer til torvs – meninger el andet har egentlig valeur.
Andre mennesker slet ikke!
Jeg vil foreslå Berlingske at oprette en blog ‘out in space’, hvor jenni kan sidde og stille spørgsmål og svar til sig selv.
@Jenni:
Er du fuldkommen blank?
Hvad med dine gentagende “formodninger” om folks seksualitet? Anklager om pædofili?
Hvad jeg har konstateret er faktuelt. Intet mindre. Oven i købet med støtte fra faglig ekspertise fra diverse retsbøger og uddrag fra psykiateres og behandleres beretninger.
Hvilken farve har himlen i din verden ?
Drop diskussioner med jenni christensen – hun vil gerne føle sig som ‘offer’ og har hverken pli, dannelse el viden nok til den mindste nuance omkring viden, folks erfaringer og meninger i øvrigt, der fraviger hendes eget vedtagne – el det hun nu kan hitte frem diverse steder – mere el mindre rigtigt el forkert, i hv f indimellem ‘tolket’ med denne ultra-ortodoks-militante fremgangsmåde.
En ganske særlig form for autoritetstro, hvor den pågældende uden blusel iøvrigt udtaler sig som den største autoritet af alle.
Martyriet venter forude!
Jenni Christensens retorik minder mig uendeligt meget om en anden kronikskriver med meget forunderlige holddninger, her tænker jeg på Lone Nørgaard.
Er det mon samme person!
Hvis ikke kunne må foranledes til at tro at de er tvillinger.
Men det vil Berlingske Medie kunne afklare idet de kender til den benyttede ip adresse.
Nå det var et bud.
Du forbarmende.
I blogtemaet er der endnu en aktuel sag.
Omstændigheder, som børn lever under i DK.
Livet skåret i stykker af en FOGED.
En tingsret. Sådan en man trumpfer betaling af regninger igennem i.
En jura-hvem-ved-hvad slags-personage sidder på podiet.
Det, jeg ser, er, som regel ligesom her, at en mand kræver sine RETTIGHEDER. Snakker om domsafgørelser…
“Skide være med BARNETS ret til et liv.”
http://www.bt.dk/danmark/dfer-kaemper-sin-datter
Far Danmark
26. juli 2010 kl. 09:43
Hvad er dit problem?
Jon de Linde
26. juli 2010 kl. 09:31
Formodninger?
Hvad er det, du har konstateret faktuelt?? Med støtte fra hvilken faglig ekspertise? Retsbøger. Hm.
Uddrag fra hvilke psykiateres og behandleres beretninger?
Hvad jeg har konstateret er faktuelt. Intet mindre. Oven i købet med støtte fra faglig ekspertise fra diverse retsbøger og uddrag fra psykiateres og behandleres beretninger.
I domsbogen Fremgår det:
Der var i byretten gennemført en børnesagkyndig undersøgelse. M havde været meget fokuseret på, at F var psykopatisk. M havde psykiske problemer, som måtte anses for diagnosticerede. M fremstillede sine problemer som nogen, der var påført hende af den i hendes øjne psykopatiske F. Det fremgik af erklæringerne og også i konklusionsafsnittet i den børnesagkyndige rapport, at M har haft psykiske problemer i forbindelse med de tidligere fødsler, der ligger forud for det tidspunkt, hvor hun og F lærte hinanden at kende.
Derudover har vi BT artiklen:
http://www.bt.dk/danmark/praest-var-psykisk-syg
Jeg har intet fremført som ikke er dækket ind. Men har du eksempler er du meget velkommen til at citere mig. Ellers er du meget velkommen til at dementere dine insinuationer… men jeg tillader mig en sund tvivl om det nogensinde vil indtræffe fra en kvinde der spekulerer i folks sexualitet og anklager folk for pædofili og samtidig har en forestilling om at hun er en lødig debattør.
Jon de Linde
26. juli 2010 kl. 10:54
Nå står der det i domsbogen.
Og hvor har du så det fra?
Det er ikke sædvanligt offentligt akt, når det drejer sig om forældremyndigheds/børnesager.
Endvidere har jeg set “børnesagkyndige” “undersøgelser”, der burde bringe “undersøgeren” bag tremmer.
F.eks. en, der har skrevet erklæring, der indledes, at han har undsøgt barn XXXXX.
Og har aldrig – aldrig set barnet.
Resten af erklæringen er ligeså dokumenteret lodret løgn.
Det er min observation, siden Frank Jensens tid, at politikken omkring børn er, at de skal til mænd.
Jo værre manden er, jo hurtigere og mere.
Der er råbt vagt i gevær i mange år.
Børns Vilkår sendte en glimrende dokumentation i foråret 2000 til Folketinget. Og til mig.
Og Tv har lavet dokumentaren om Frank Jensen.
“For fars skyld.”
Se den igen.
Skaderne ser vi. Cuttere, anorektikere, fede, narkomaner, selvmord, prostitution……
@Jenni:
Jeg tvivler på at dette vil synke ind men ud fra min egen personlige tilfredstillelse ved at skyde din argumentation i sænk tager jeg den.
Du starter med at klandre mig for manglende kildeangivelse: Derfra springer du direkte til at refere fra egne oplevelser som du i princippet kunne have trukket ud af måsen og opkaster det til kanon. Som om dit ord var mejslet i sten og givet til Moses. Jeg går ikke ud fra at du kan se hvor metertykt dit hykleri går her, men lad mig på resten af verdens vegne gøre dig opmærksom på at du hverken er Gud eller på anden måde en autoritet inden for absolut sandhed. Slet ikke efter dine demonstrationer henudi debat her inden for de sidste par dage.
Dernæst laver du gudhjælpemig et logisk spring fra at fædre har fået flere rettigheder (og at det er Frank Jensens/mænds generelt skyld det hele) til at der findes “Cuttere, anorektikere, fede, narkomaner, selvmord, prostitution……”.
Det er så ulogisk, så hadefuldt og så ubehjælpeligt propagandistisk at jeg ikke har læst noget lignende i mange år.
Hele dit “svar” er så episk blottet for enhver form for selvkritik og logik at det praktisk taget trodser naturlovene. Jeg er meget imponeret.
Jon de Linde
Stop for din egen skyld – så stopper disse uhyrlige påstande af sig selv.
for at vende lidt mere tilbage til emnet, forældremyndighed og den nye lov, hvad skal man gøre?
Jeg mener der har været – få – eksempler i medierne på fuldstændigt horrible tilfælde hvor et bar ner blevet tvunget på samvær med en voldelig, misbrugende far etc og det er efter min mening absolut forkert at det sker.
På den anden side er der mødre der – måske som hævn over at han fandt en anden eller hvad ved jeg- vil gøre alt for at barnet ikke ser sin normalt fungerende far og det er også helt horribelt. Alle- fornuftige debatører i hvert fald- er vel enige om at som udgangspunkt er begge forældre vigtige i barnets liv fraset sjældne undtagelsestilfælde og at det dermed er vigtigt at sikrer at barnet har mulighed ofr kontakt til begge. Det vigtige er naturligvis barnet, dvs barnet skal have en fast base, dvs bor forældrene langt fra hianden må barnet nødvendigvis have fast bopæl ved den ene. Og hvem det skal være skal afhænge af hvilket netværk barnet har, er det skolebørn skal det være så barnet kan forsætte i den skole etc. Det skal ikke, som det desværre ofte er, være kønnet der afgør det.
Når så en præst som Lilleør mener det er urimligt at kvinder der vælger ikke at følge rettens ord må tage den straf det medfører kan ejg kun ryste på hovedet af hende. For jeg er sikker på at, at havde det været omvendt, en far der ikke ville udlevere sit barn til moren, ville hun juble hvis retten smed ham i fængsel etc. Så ligehed for loven gælder åbenbart kun hvis det er som fruen ønsker det.
Loven skal tage hensyn til barnets tarv, oi mange år var det udtalt kun kvindens tarv, nu er der eksempler på problemer i den nye lov som skal løses, men for de fleste er den nye lov en absolut bedring.
Kommentarer fra seriøse debatører? og Jenni det er ikke dig
Dunning-Kruger effekten :-)
Jon de Linde
26. juli 2010 kl. 16:59
Du skriver et citat af en dombog.
Der nævnes:
“børnesagkyndig undersøgelse”.
Jeg ser kun en beskrivelse af en voksen.
Og kun een.
Hvem mon formulerede det? Hvem havde inflydelse på det?
Jeg fulgte en del med i Frank Jensens nye tid, hvor børn fra hans justitsministertid skulle tvinges og mødre trues med bål og brand og fængsles, hvis de ikke udleverede børn til voldelige og seksuelle overgreb og til bortførsel til Libanon: “Samvær for enhver pris”.
Hvem har mon fjernet Aages glimrende indlæg om Jenni Christensen?
Det var skrevet af Aage .
26. juli 2010 kl. 22:59
Det kan ikke være rigtigt at et sådan ærligt oplæg om en forskjulet debatør som Jenni Christensen skal fjernes fra bloggen.
Er det Katrine Lilleør der bedriver personlig undertrykkelse af ytringsfriheden?
Aage – jeg opfordrer dig til at sætte indlæget på bloggen igen. Der var bestemt ikke noget krænkende i dit indlæg – kun information som bør være befolkningen bekendt og særdeles relevant i forhold til jenni Christensens bevæggrund for at skrive alt muligt svinsk om mænd.
Til Katrine Lillør – du kan med din bedrevne selvsensur ikke længere tages seriøst som blogger og bør dermed træde tilbage.
Thomas Hansen
27. juli 2010 kl. 09:23
For at vende tilbage til emnet, oplyser jeg dig, at et barn IKKE er en ting.
Det synes af blive glemt af visse herinde.
Ingen er tættere på et barns omsorg end barnets biologiske mor – OG hendes pligt er, at beskytte sit barn mod ulemper.
Det er det børn har en mor til.
jenni jeg bad specifikt ikke om din holdning, den kender jeg og den er til at gætte hvad den er, og som ventet er den helt ude i hampen,
tilbage til dine piller
Kingbabysyndromet – der tror, at der kun kan skrives her, hvad du beder om?
Hm “det er ude i hampen”, svarede du.
Da jeg mindede om, at et barn IKKE er en ting.
hm.
i din medicintåge er du åbenbart ikke istand til at læse, jeg har intet skrevt om at børn er ting.
Men igen du er dybt forudsigeligt, som det er med folk med din lidelse og derfor uinteressant hvad du mener.
Thomas Hansen.
Dit : “Lighed for loven” er i mine øjne, at opfatte et barn som en ting.
Jeg minder lige om børnene, som mændene har bortført fra Danmark fra børnenes danske mødre til Mellemøsten og selv vendt tilbage til Danmark. De sidder ikke i fængsel.
Det er ca 55 børn.
ah, dvs du går ikke ind for lighed for loven, kmmer ikke bag på mig men rart at du står ved det, hvem skal ellers – ud over fædre eller mænd i det hele taget – ikke være lige for loven? Jeg gætter på at du gerne selv vil bestemme det hele, alle de homoseksuelle, eller homofile som plejer at sige -skal vel ud, udlændinge også (sjovt fra en kvinde i eksil i udlandet), andre? Hvorfor ikke bare følge dine store heltes fodspor med nogle lejre til dem?
Smut du hellere ud og tag din medicin, et menneske der ikke anerkender alm retssikkerhed og ligehed for loven høre til i fortiden, eller måske diktaturstater hvor de kan udleve deres fantasier over for andre mennesker, Sydamerika er ofte et yndet sted, flere fra tyske lejre søgte tilflugt der.
Udgangspunktet er at menneskerettigheder og alm retsprincipper gælder, ikke jenni’s lov, heldigvis. Smut du ud og tæv nogle andenrangs mennekser i dit lille asyl, håber du vender tilbage til Dk så du kan komme tilbage i behandling etc men tvivler
Ah, lige en tilføljelse.
Når faderen har haft børnene bortført i 6 måneder bliver børnene slettet af folkeregistret.
Thomas Hansen
28. juli 2010 kl. 18:49
Det er tydeligt, at der ikke en eneste tanke på barnet i det, du skriver.
din pointe? at fordi lande i mellemøsten ikke har demokratiske love, ikke har lighed forloven, så skal vi heller ikke have det i dk? ellr fordi 55 fædre opfører sig helt ude i hampen så gør alle fædre?
At nogle forældre kidnapper deres børn vil nok altid finde sted, desværre. At tro man kan lovgive sig ud af det er naivt. Lige som at tro at man kan lovgive sig ud af voldelige overfald etc.
mor er den bedste i verden, ikke jenni?
http://www.berlingske.dk/verden/otte-boernelig-fundet-hos-fransk-aegtepar
er alle mødre så uegnet? eller er det kun for fædre man kan generaliserer?
Thomas Hansen: Hvad med alle de mænd der slår deres ekskærester, ekskoner og børn ihjel grundet skilsmisse, jalousi, temperament eller andet? Der er en del sager at tage af her. Og det er kun mænd der gør det.
Ja igen-igen
42 årig mand slog sin eks ihjem i nat.
http://www.bt.dk/krimi/42-aarig-til-politiet-jeg-har-draebt-min-eks
Man kan også se de overfyldte krisecentre.
Thomas Hansen
28. juli 2010 kl. 18:54
Igen drejer du.
Du skrev om, at mødre skal i fængsel, når de tilbageholder barnet fra faderen – der skal være lighed for loven.
Jeg mindede dig så om, at mændene, der bortfører danske mødres børn ud af landet, sidder ikke i fængsel.
Og så minder jeg igen om, at det er barnet loven skal være for.
Om at tage et barn ud af landet.
Der er lovgivet om det i Haagerkonventionen, som Danmark har ratificeret.
Der står, at børn må ikke tages ud af deres bopælsland uden begge forældres samtykke.
Og endda skal bopælslandets myndigheder alligevel nægte udrejse, hvis der kan være fare for at barnet tilbageholdes derude eller på anden måde kan lide overlast derude.
Konventionslandene er forpligtede til at skrive disse bestemmelser til forhindring af børnbortførsler, ind i deres lokale lovgivning.
ja desværre er der mænd der slår deres eks’er i hjel, det er dybt tragisk for alle men at udlede at alle mænd slår deres eks’er ihjel og at alle mænd pga de få er dårlige forældre sindsygt. Der er faktisk ind i mellem kvindelige mordere også, så det holder ikek at det kun er mænd der slå kvidner ihjel.
Dertil er kvinder voldsom overrep når det gælder forældre der skader deres børn i det skjulte (Münchasuen by proxy syndromet), skal det så medfører at alle mødre lægges for had? I er er ret ensidige i jeres argumenter (jenni og AE), finder eksempler på de absolut dårlige fædre der desværre findes men ikek p åde absolut lige så ringe mødre der findes.
Og igen jenni at andre lande ikke overholde konventioner, eller har latterlige udemokratiske regler (om stening af kvidner etc) er da ikke noget argument for at vi i Dk skal indføre det? Jeg kan ikke se din pointe, men det er vanligt med dig.
Internetdebatter på Berlingske er sådant et slags letsindigt spilfægteri, hvor diskussionen hidsigt kører frem og tilbage i dagevis, næsten hurtigere end blogbestyreren nogen gange kan nå at slette de mange indlæg, vedkommende personligt er uenig i. Normalt får fr. Jenni Christensen med sine mildest talt særprægede synspunkter altid lov til at få det sidste ord. Og så er vi jo alle sammen blevet både meget gladere og klogere på kønslivets mange veje og vildveje.
@John Ulrich Poulsen 29. juli 2010 kl. 16:42
Ja, livet er vist for kort til at være terapeut for de, der lider af Dunning-Kruger effekten.
Min sidste kommentar i denne debat er, at antallet af sager i Statsforvaltningen er steget til over 250.000 om året, og ifølge Statsforvaltningen Nordjylland fyger det med falske anklager i op til 50% af sagerne.
Så er det jo fuldstændigt til grin, at de rabiate debattører hiver dels tussegamle enkeltsager, dels fuldstændigt uvedkommende sager frem for at promovere deres holdning.
Heldigvis er de fleste politikere allerede opmærksomme på fænomenet samværschikane, så det eneste der kommer ud af debatten her, er et endnu stærkere ønske om at få stoppet denne form for krig forældrene imellem.
Så tillykke til de rabiate: Loven BLIVER ændret – men desværre ikke som i havde håbet…
John Ulrich Poulsen
29. juli 2010 kl. 16:42 “Og igen jenni at andre lande ikke overholde konventioner.”
Igen en lodret fordrejning fra dig.
Det er DANMARK, der IKKE overholder konventionen, når de danske myndigheder giver samvær til at bringe børn til Mellemøsten mod den danske mors protester.
Det er Danmark børnene er ført ud fra.
55.
Det er altså Danmark, der overtræder konventionen.
Hvilke særprægede synspunkter, hr poulsen 16.42?
http://www.berlingske.dk/danmark/kvinde-din-mand-er-en-parodi
Thomas Hansen
29. juli 2010 kl. 12:48
Jeg kan ikke se din pointe, men det er vanligt med dig.
:-)
Den er så fantastisk illustrerende, at vi lader lige den stå et øjeblik mere.
:-)
Aage .
29. juli 2010 kl. 17:02
Njah. Ikke falske.
Aage, sålænge børn ikke bliver beskyttet imod de mænd, der er uhensigtsmæssige, sker disse sager dagligt.
Alene skilsmissen udløser reaktionen hos disse uhensigtsmæssige: gøre krav på barnet, begår overgreb mod barnet.
Der er børn, der lever en helvedes barndom i Frank Jensens samværstvang.
Og den tillærte adfærd kan disse børn så fortsætte på næste generation.
Det er min observation, at de mest rabiate mænd, er dem, der ikke tænker på barnet, der presser mest, så barnet og moderen ikke får fred.
Militante fædre.
Tænk også på, at skilsmisser jo OGSÅ sker, fordi manden er et voldeligt, dumt svin. Måske netop er uansvarlig over for barnet.
Synes du, at en mor kan være bekendt at aflevere et barn til sådan een alene?
Der bør hun og samfundet beskytte barnet.
jenni
ingen konventioner påbyder Dk at kun moderen skal have samvær!!! Det lader til at du mener det. At så nogle – få iflg dig 55 mener jeg – mænd ulovligt fører barnet ud er netop ulovligt.
Det er sjovt at du kun evner at råbe op og ref til diverse fine ord som du tydeligt ikke fatter betydningen af, en kongres af retspsyk som du andre ikke lige kan finde(og hvornår er en retspsyk blevt ekspert i et barns udvikling, de arbejder med kriminelle sindssyge, altså sådanne som dig selv).
Du er vel det nærmeste vi kommer en vuvuzela, et tomt brægende horn uden nogne mening.
Igen tilbage til din paranoide skizorene verden som du beviseligt lever i, en skam du flygtede fra DK.
Thomas Hansen
29. juli 2010 kl. 18:49
Du burde klappe i i dette alvorlige tema, som du enten ikke er i stand til at forstå, eller skriver i mod bedre viden.
Kun samvær til mor?? Hvad rabler du om?
Danske myndigheder giver tilladelse til at udenlandske samværsfædre – uden forældremyndighed – at rejse til udlandet med børnene, imod den danske mors protester – og udsteder pas til det – også til at rejse til krigszoner.
Ah. lige igen: jeg er IKKE flygtet fra Danmark. Hvor skrækkeligt, at du er plaget sådan nogle paranoide mareridt.
Men beret ikke om dem her.
Du bliver begår grov æreskrænkelse.
Redaktion.
Jeg beder jer om, at slette hans indlæg.
Tilføjelse.
Redaktion.
Jeg beder jer om at slette Thomas Hansens indlæg.
Og opbevare dem.
Tak.
Hvad er nu den af fr. Jenni Christensen? Jeg troede, du og jeg var enige om, at små drenge under fem år normalt bedre kan undvære deres far end deres mor en fjorten dages tid? Konsekvens er altså ikke ligefrem din allerstærkeste side!
John Ulrich Poulsen
29. juli 2010 kl. 20:03
Vi er fuldstændig enige om, at en lille dreng – og pige under 6-7 år kan bedst undvære en far end sin mor.
Hvor fik du dog ideen om “inkonsekvens” fra?
??????????????????????????
Det må have være noget min far i sin tid lærte mig inden han døde, til hvordan jeg i hans ånd skulle takle – og passe omhyggeligt på – min mor, indtil hun også døde :-)
John Ulrich Poulsen
30. juli 2010 kl. 00:32
Øh.
Du skriver et mærkeligt fordrejende indlæg – og slutter det helt ude i hampen:
Konsekvens er altså ikke ligefrem din allerstærkeste side!
Og dit følgende indlæg…..??
Hm.
Hvordan synes du selv det går.
Selvfølgelig kan en lille dreng bedre undvære sin far end sin mor.
Det samme gælder for en lille pige.
Små børn har brug for deres biologiske mor – og hun har brug for at have omsorgen for dem og kunne passe på dem og beskytte dem.
jenni det er kun i din verden at det er en selvfølge at børn har mest brug for deres mor, så enten bevis din påstand ( og nej en gruppe retspsykiatriske lægers oplysninger om hvordan det ser ud med kriminelt sindsyge er ikek bevis for at børn har mest brug for deres mor) eller – og det tvivler jeg meget stærkt på – stå ved at det er din egen holdning men ikke dermed absolut sandhed.
Men det forventer jeg ikke, du kæfter op med holdninger som du anser for sandheder men har sldrig, og jeg gentager gerne aldrig . kunnet bevise at du har noget at holde det i. Dine holdninger har du naturligvis lov at have men at du mener noget beviser enten. Faktisk lige med dig vil jeg sige det modsatte, din sindsyge lille verden er fuld af fordrejninger og hallucinationer.
Far flexer. Mor henter børnene.
http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2137839.ece
36 procent af alle mænd har flekstid mod 29 procent af kvinderne, viser en stor arbejdsmarkedsundersøgelse fra Danmarks Statistik.
(..)
Vores analyser viser, at kvinder er pressede og har korte pauser mellem arbejde og husarbejdet, hvor de skynder sig hjem for at hente børn, siger professor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Nabanita Datta Gupta,(..)
>i>- Mændene bruger ikke den øgede fleksibilitet i forhold til hjemmet. Til gengæld har mændene mere fritid og planlægger, at de huslige pligter ligger i weekenden.
Mand ville kvæle sin kone.
http://jp.dk/indland/krimi/article2137775.ece
Manden var nedtrykt efter, at han havde fået frataget retten til at se sine børn, som han har fra et tidligere forhold.
Den 24-årige kvinde havde tilsyneladende ikke noget i mod, at han ikke kunne se sine børn mere, og hun sagde, at det var godt, fordi de så kunne få styr på deres eget liv
Torsdag morgen fortsatte ægteparrets skænderi tilsyneladende, hvor manden slog og tog kvælertag på kvinden, skriver jv.dk. Kvinden løb efterfølgende over til en nabo.
Manden kan dog ikke huske, at han har slået og taget kvælertag på kvinden, og derfor kærede han varetægtsfængslingen.
Manden er tidligere blevet dømt i sager om vold.
Og hvor meget har de børns mor mon måttet kæmpe for at de børn endte med at blive beskyttet imod sådan en?
Hvor meget har den personage presset og forplumret de børns liv hidtil?
Og deres mors?
Hvor meget svineri er hun mon blevet smidt i hovedet af sådan nogle “thomas hansen” typer?
@Jenni Christensen alias “Lone Nørgaard”!
Jeg vil gerne slå fast emd det samme, at mænd der er voldlige skal have hjælp for en sådan adfærd i deres børns påsysn som hvis det begås mod børn.
Jeg kender lige så lidt til sagen som du gør, men det vil ikke forbavse mig hvis den sag du referer til i dit indlæg 31 juli kl 10.04 har afsæt i at endnu en far er blevet fremprovokeret til en så fortvivlet adfærd fordi han ikke længere vidste sine levende råd i den kamp det er at forblive rolig menes mor og myndigheder gør alt i deres magt for at få far til at krakelere sådan at man med afsæt deri kan fjerne fars ret til sine eg´ne børn.
Dette sker kontinuuerligt i ssystemet at man skal forsøge at skabe frustrerede mæan for derpå at straffe dem og deres børn til morens fordel.
Jeg understeger dog igen at vold er ikke løsningen men nogle gange kan det skyldes dyb fortvivlelse og sådanne personer skal have alt den hjælp de har brug for aat genskabe et ordentligt forhold til deres egen børn.
Læste lige et indlæg i JP af den ellers meget begavede og indsigtsfulde Kathrine Winkel Holm, dels ang. ovennævnte sag hvor det har vist sig at moren var psykisk forstyrret/sindsforvirret, dels ang. skilsmisse-systemet og samkvemsretten mv.
KWH plejer at skrive nogle fremragende artikler, med gode og kloge analyser vedr. samfundet.
Men lige denne artikel var godt nok en slem skuffelse i forhold til hvad man er vant til fra KWHs hånd. Den var en udstilling af uvidenhed, af misforstået søster-solidaritet og af noget som mindede om feminisme.
Faktisk en slem gang vrøvl og sludder. Man kan kun opfordre KWH til at tænke sig bedre om en anden gang, plus forud at undersøge fakta.
Nu dummer man sig let, hvis man skriver om komplicerede ting, uden at have sat sig ordentligt ind i dem. Men at kloge sig på et emne man er næsten blank i er en stor fejl.
Så hvis denne kommentar når frem til KWHs kendskab, håber jeg at den vil give hende anledning til lidt eftertanke og større omhu en anden gang.
Hendes artikler plejer at være super, så den her skal nok betragtes som en smutter, et hastværksarbejde skrevet med venstre hånd.
Noget tyder på at ‘Jenni’ kun skriver om sin egen sag og dens udløbere. Ihvertfald gør hun det specielle til det generelle, og det er nok ikke så smart, hvis det er lovene og ‘systemet’ der er til debat.
Far Danmark
31. juli 2010 kl. 17:28
Jeg kender ingen af det navn, du nævner.
En mand, “der lader sig provokere” til begå vold og kvælertag, skal ikke kunne overlades børn i sit selskab.
Aldrig.
Han har endvidere flere voldsdomme fra før.
Nu ville du så lige give børnenes mor skylden for at han tæver og vil kvæle den nye kone.
Nå.
Bemærk også hvor ung hun er, den nye – og han er allerede gift igen.
Du vil gerne have børnene udleveret til ham? Så han muligvis slår dem ihjel?
For det er mønstret, du kan regne med, i den adfærd, han har vist.
En mand der begår vold efter at have været provokeret skal ikke kunne overlades børn i sit selskab.
Sikke noget sludder. Det er jo set før at den provokation som en mand kan blive udsat for, netop er en kvinde/mor der fratager ham muligheden for at se sit barn. Det at en småneurotisk mor forsøger at hindre en far samvær til hans barn og får en dumflad i den forbindelse kan ikke sige noget somhelst om faderens forhold til barnet.
Der imod må man antage at kvinden burde undersøges for om hun er i stand til at tage fornuftigt hånd om barnet, eller om det er vigtigere for hende at fratage barnet sin far. Det kan jo ligen at hun ikke kan skelne mellem egne og barnets behov.
Steen Østergaard
1. august 2010 kl. 13:08
Det er en mand, der dømt gentagne gang for vold.
En mand, der reagerer med vold, når han synes, skal børn ikke i nærheden af.
Men voldsfile mænd, voldforklarende mænd, dem, der siger – det er da HENDES skyld, at HAN opfører sig som en voldspsykopat er jo netop problemet for børns barndom og deres mors problem.
Den voldelige mand har sit heppekor.
Børnene og moderen en modstandsgruppe.
Der står Foreningen Far helt fremme.
Den nye forældreansvarslov er auansvarlig. Den lader som udgangspunkt børn og mødre, der vil beskytte dem, i stikken.
Steen Østergaard
1. august 2010 kl. 13:08
Det at en småneurotisk mor forsøger at hindre en far samvær til hans barn og får en dumflad i den forbindelse (..)
Vi lader den lige stå et øjeblik.
Jeg havde en gang en Volvo
Jeg har IKKE skrevet indlægget 10.09!!
Denne advokat burde fratages bestallingen, hvis man spørger om min opfattelse.
Og Berlingske/ andre medier, burde føle sig for gode til at lægge spalteplads til hans ikke-retledninger.
http://www.dinepenge.dk/brevkasse/ene-ejer-formuen-anden-tjener-kassen
Hvordan skulle formuen så fordeles efter din mening Jenni? Skulle manden og kvinde dele lige og det hele puttes ind i en fælles pulje, så de begge fik noget ud af det? Eller skal manden bare give konen alle pengene, så hun kan forvalte dem som hun vil?
Kære Jenni,
Dine synspunkter og holdninger til mænd er så rabiate at jeg vil være meget bekymret for hvor du skal gemme dig henne hvis vores samfund en dag udvikler sig til anarki.
Jeg håber godt nok at der du påstås at opholde dig lige nu – Spanien – er sikkert nok for en person med så Militant Feministisk attitude som den du praktiserer – deltager du offentligt i den spanske debat? Der er der da noget at tage fat på ikke?
Nu er det jo desværre sådan at afstumpede holdninger fremprovokerer afstumpede handlinger hos afstumpede mennesker.
Vi almindelige debatører vil selvsagt sætte vores lid til at dit rottehul er sikkert for dig – så kan vi derfra kun håbe at det kan holde ethvert afstumpet person på afstand.
Selv om jeg opfatter mig selv som en person hvor der skal være frirum til alle slags holdninger må jeg dog sige at du godt nok er noget vederstyggelig mod visse af dine medmenensker.
Theodor, forvent ikke relevant svar, det ville ligne hende skidt, alene hendes debat med sig selv vidner om hendes store problemer. Tjek diverse ovenfor, det forklare meget.
Sten Østergaard: Sikke en frygtelig holdning du kommer med der. Vold kan IKKE forsvares og en mand skal aldrig lægge en hånd på en kvinde, sin ekskone, eller ekskæreste fordi han har følt sig provokeret. Hvis moderen er umulig at samarbejde med og provokerer ud i ét så må man opføre sig som den voksne og tage kampen op, men at sige det er ok at slå er sipmpelthen for langt ude. Rigtige mænd (og fædre) slår ikke på kvinder.
Det kan nu en gang imellem være nødvendigt at slå nogen, hvis de ikke vil høre efter. Jeg har da ikke taget skade af, at min mor slog mig hver gang jeg ikke gjorde som hun sagde. Min far rejste væk, da han ikke gad at blive slået hver dag, men jeg havde ingen steder at tage hen, så jeg måtte bare finde mig i de daglige tæsk.
Det var så det jeg lærte af min mor – hvis man ikke kan få sin vilje, kan man bare banke sig frem til den.
Theodor Hansen
2. august 2010 kl. 11:36
I sammenbragte forhold bør rådet være, at de skal have fuldstændig særeje.
Og pas på.
Det særeje, der skal pointeres OGSÅ gælder ved dødsfald.
For der er for nyligt lavet et fupnummer med særeje i praksis.
I advokatens svar, ser jeg, at han synes at sammenbragte par skal sikre hinanden – ikke sig selv – og ikke sine egne børn.
Det er et uhyrligt råd.
Mit råd til hende. Gift dig ikke.
Far Danmark
2. august 2010 kl. 11:58
Min holdning til mænd?
Jeg holder meget af mænd. Meget.
Men jeg afskyer magtsyge, voldpsykopater – OG deres medløbere – af begge køn.
AE.
Ening, vold kan aldrig forsvares, aldrig. Men det samme gælder det man kan kalde psykisk vold, eks kvinder der truede med at faren ikke kan få adgang til barnet hvis ikke kan makker ret etc. I mine øjen er det lige slemt og begge dele lige forkasteligt. Det sidste er bare svære at bevise, der er ikke blå mærker etc. Men under den gamle lov har jeg flere venner der blev truet med diverse anmeldelser af deres eks-koner hvis ikke de gjorde som hun ville, i 90′erne var pædofili man råbte, desværre ofte hvor kviden udenmærket vidste at det ikke var tilfældet. Idag råber man noget andet.
Håber vi er enige om at vold, trusler, afpresning og falske anmeldelser altid er forkasteligt ?
Theodor Hansen
2. august 2010 kl. 13:12
:-)
Går jeg ud fra.
Thomas Hansen
2. august 2010 kl. 13:26
Hvorfor mon de ikke vil være sammen med de venner, du nævner – og endda vil beskytte børnene imod dem?
Enlige mødre mangler da ellers altid fridage og en barnepige.
Jo ser du, en type mænd er ikke for kvinder og børn.
Og går kvinden fra dem, endnu mindre.
Spørg i f.ks. krisecentrene.
Ekskærestes nye mand dræbt med 180 knivstik.
»Dig – du er den næste«
Under det blodige knivdrab, hvor gerningsmanden sad overskrævs på Mike Sørensen, henvendte han sig også til den 32-årige ekskæreste. »Dig – du er den næste«, sagde han ifølge anklagemyndigheden.
Sønnen var hjemme under drabet
Den tiltalte drabsmand havde tidligere boet i rækkehuset på Karetmagertoften i Højbjerg sammen med kvinden og har en dreng med hende.
Drengen på seks år var hjemme, da hans far aflagde sit blodige visit i Århus-forstaden.
http://politiken.dk/indland/article1028050.ece
Og så var der ham faderen i Odense, der havde polititilhold, men alligevel troppede op til sønnens 5 år fødselsdag og trak stiften ud på en håndgranat og sprang fødselsdagsbarnet og sig selv i luften og sårede den højgravide mor alvorligt.
Og.
Og
Og
jenni
jeg ved godt at i din optik er alle mænd der bliver skilt voldelige, dårlige fædre eller misbrugere, og det er da fint nok at du mener det det har bare ikke holdepunkt i virkeligheden. De fleste er helt normale mænd (og kvinder) der bliver skilt oftest fordi parforholdet ikke duer. Det ka nman kalde tøset at man går fra hianden fordi der ikke er kærlighed mellem dem og de burde blive sammen for børnene, tja. Det er jo en anden debat, sådan gjorde man før i tiden men det er bare ikke så udbredt mere.
Og jenni, nogle af dem var det ikek fordi børnene ikke måtte være ved dem, afpresningen var for at få penge, truslen var samværet. Sympatisk? ikke i mine øjen men nok i dine, for dig er alle kvinder jo engle, selv de der dræber deres spædbørn.
Og ja sidst jeg er selv skilt, har aldirg slået nogen efter jeg gik ud af 2. klasse, har et arbejde hvor jeg var sidste ude og første hjemme stor set alle dage, jeg arb lige ved side af et supermarkedede så indkøb står jeg for og jeg elsker at lave mad så det er mig igen. Det var mig der stod op 9 af 10 nætter når de græd og da vi blev skilt har jeg oplevet børn der græd over at skulle til deres mor. er min eks en dårlig mor? Overhovedet ikke, hun er en dejlig kvinde der sandsynligvis gør sin kæreste glad nu men sammen var vi ikke gode. Og ja det er ikke noget du kan tjekke, det er min udlægning, ligesom diverse mediehistoreier om præster i fængsle er deres udlægning.
Men det er nok for nuaceret et verdensbillede til at du kan kapere det i din skizofrene tilstand, paranoiaerne blomstere i hvert fald ved dig i dine indlæg
Jenni, jo i dag er jeg glad for at jeg ikke bor sammen med min mor længere, for det blev træls i længden at få tæsk hver dag. Jeg kan egentlig ikke huske hvornår jeg sidst har set hende. Det er efterhånden nogle år siden.
men theodor i jennis verden var din far en voldspsykopat og du nok det samme fordi I forlod dine søde mor. Der findes ikke onde kvinder i hendes verden.
Hvor ynkeligt.
Lillør.
Ved du noget om, hvordan den lille 2 årige pige har det efter de 3 døgn hos manden hun blev tvunget til, som hun hidtil var så ked af at være sammen med i bare et par timer ad gangen, så hun blev urenlig?
Hvad er egentlig hans fortid?
Han er jo ikke helt ung.
flot jenni, igen din vanlige standard, ingen svar eller noget kun råb og skrig.
Theodor Hansen
2. august 2010 kl. 13:51
Det var altså ikke ironi/sarkasme.
:-(
Jeg kunne kun tage det som sådan, da det var relevant, ironisk, bemærkning til Thomas Hansen vold-er-fint vanvittige indlæg: “en dumflad til den småneurotiske kvinde”.
Dit indlæg var så ikke ironi.
:-(
Hvad gjorde din far og myndigheder for at redde dig væk fra den situation?
Thomas Hansen
2. august 2010 kl. 13:58
men theodor i jennis verden var din far en voldspsykopat og du nok det samme fordi I forlod dine søde mor. Der findes ikke onde kvinder i hendes verden.
Du er en meget fordrejende personage.
Og hold op med det.
jeg prøver igen jenni, et svar ville være rart :
ud fra dine argumenter virker det ti lat du mener at moren altid skal have forældremyndigheden og kunne bestemme om faren skal have samvær. Din begrundelse er at der – beviseligt – er mænd der er voldelige, slår og dræber deres koner/kærester etc, og også mænd der e pædofile, slår børn etc. Dertil mener du at kvinder der går fra deres mænd gør det fordi mændene er voldelige etc og de mænd derfor ikek er egnede som forældre.
Din argumentation bygger altså op omkring at da der findes mænd der er uegende som fædre er alle mænd (i vhert fald de der ikek er sammen med deres børns mor) i en eller andre grad så dårlige forældre at det er samfundets og morens opgave,pligt ogret at beskytte børnene mod disse mænd. Da der er ca 33% af alle børn der oplever skilsmisse vil det med din argumentation sige at 33% af alle danske fædre er uegenede (de er vel uegende inden skilsmissen også går jeg ud fra?), dertil kommer de fædre i parforhold der slår selvom de er sammen med moren.
Har det på noget tidpunkt strejfet dig at det lyder ret voldsomt at i flg dig op mod 50% af danske mænd (kender ikke tal fra udlandet) er så elendige fædre at deres børn skal beskyttes mod dem?
Mener du på nogen måde at moren ved skilsmisse også kan have ansvar, måske være den der er årsag til skilsmissen? Eller er det efter din mening kun farens ansvar?
En smule nuaceret debat fra dig ville være rart, men ikek forventeligt når man læser dit generalieblad, men lad mig se om du kan overraske. Kunne du underbygge dine argumenter med andet end eksempler? For jeg kan jo komme meed eksempler på elendige mødre (kvinde fra Frankring lige nu blot det seneste) og hvis jeg argumenterede som dig ville jeg jo mene at hun beviser at kvinder aldrig må lades alene med deres børn…. Men det ville jo være latterligt håber jeg da vi er enige om.
Så jenni, prøv igen kan du argumetere med andet end skrig, skr¨ål etc
Til Jenni.
Hun går med ble og har gjort det hele tiden, så hvor stammer den fra omkring at hun blev urenlig som følge af samværet? Til orientering, så var hun ganske glad hele tiden de 3 dage. Hun tilbragte tiden med at fodre ænder, gå i zoo med hele familien, lege med sæbebobler, lægge puslespil, læse bøger, spille bold, gynge, og hjælpe med madlavningen osv. Alt sammen ganske normale ting, som hun lavede med far. Hun var tilmed ulykkelig over at skulle hjem, græd meget, og ville tilbage til far efter hun var blevet afleveret. Det er heller ikke unormalt, hvis man ellers kender lidt til børn i den alder. Gør du det ?
Læs BT, de var et kig forbi om lørdagen, så der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet.
Tror mange ville få et chok hvis de kendte denne sags reelle indhold. Det er kun overfladen der er kommet frem.
Jenni, min far turde ikke gøre noget, for min mor truede ham med flere tæsk og med at melde ham til politiet, så han holdt sig væk.
Der var ingen der gjorde noget, for der var ingen der turde at sige min mor imod, for de vidste at så ville hun bare klage over dem og få dem fyret.
Men jeg har forsøgt at glemme det, men hver gang jeg læser i avisen om mødrer der gør grimme ting ved deres børn, kommer det hele op igen, og jeg bliver så forfærdeligt trist og bagefter så vred, at jeg har lyst til at banke nogen.
Min mor gjorde også andre grimme ting ved mig, men det har jeg heller ikke lyst til at huske.
Theodor Hansen
2. august 2010 kl. 16:36
Det lyder helt modsat.
“Hvergang du læser om mødre…”?
Hvor gør du det?
Læser du om fædre?
Informeret om Signe Rebecca
2. august 2010 kl. 15:17
Det er oplyst i pressen.
Jeg har en del erfaring/indsigt i småbørn.
Jeg betvivler meget, at en lille 2 årig er glad og lykkelig for at pludselig være hos en mand i 3 døgn med overnatning et fremmed sted, en mand, som hun ikke kan være ret meget kendt med, når hun slet ikke har set ham i 3 måneder.
Og før det, kun få timer om ugen.
Formentlig helt sikkert uden overnatning.
Jeg antager udfra dit indlægs indhold, at du kan være den mand.
Hvad er din fortid?
Du er jo ikke purung.
Jenni, som jeg ser min far nu, er han fuldstændig kommet over, at han nærmest blev smidt ud fra mit liv. Men nu ser jeg ham næsten hver uge, og så får vi snakket om så mange ting. Og jeg forstå udmærket de mænd, som er mere desperate end min far, og at de kan blive presset ud i nogle ting, de aldrig ville have kunnet finde på, hvis de ikke var blevet presset af disse modbydelige kvinder.
Men du lyder til at være en af dem, så jeg gider egentlig ikke diskutere mere med dig, for du er jo ikke til at stole på. Du er nok også modbydelig og finder på alt muligt for at få dine børn for dig selv.
Theodor Hansen
2. august 2010 kl. 20:18
Nej, det er jeg ikke. Og hvad mere du dog med det?
Jeg vil til hver en tid beskytte et barn imod en person, der er uhensigtsmæssig for barnet.
Det har vi alle pligt til.
Ved lov.
Mænd har traditionelt benægtet faderskabet, hvis de ikke ville have moderen – indtil nuomdage hvor bøsser vil adoptere.
Børn er ligesom blevet en vare for visse mænd.
Jeg er opmærksom på, at der er mænd, som du jo udtrykker dig, der har nogle traumer og tager afstand fra kvinder. For at sige det mildt.
Helt generelt, kan jeg se.
Og det er jo problemet for børn og deres mødres mulighed for, at beskytte dem imod sådan traumatiserede personer.
Du skriver, at du nu har kontakt med din far.
Har du konfronteret ham med, at han bare passivt lod dig blive tilbage? Hvis der var så slemt.
Hvis det var, det han gjorde.
Har du aldrig betroet dig til nogen, imens du var barn?
Hvordan har din fars liv været efter han gik?
Sidder du og din far nu, I 2 mænd, og bekræfter hinanden i, uskyldsrene, at hade alle kvinder/mødre?
Jenni, du er så modbydelig.
Hvad med alle de tæsk jeg fik af min mor? Er det bare noget, jeg bilder mig ind?
Der kom jo ikke en eneste og hjalp mig, da jeg havde brug for det.
Hvem beskyttede mig mod min modbydelige mor? Ingen! Hun fik lov til at gøre de værste ting, fordi ingen kunne tro, at en mor kunne være så modbydelig mod sine egne børn.
Og jeg led. At komme hjem fra skole hver dag, og ikke vide hvad der ventede, måske var der kun en lussing, måske var det meget værre.
Og så kommer du og påstår, at det er os mænd, der er problemet. Du er jo fuldstænding gak oveni. Du sidder jo og siger at jeg lyver.
Jeg ville næsten invitere dig hjem til mig, så du kunne se alle mine ar, som jeg kan takke min mor for.
Fy for pokker et modbydeligt kvindemenneske.
Til Jenni.
Når du skriver som du gør, er det helt åbenlyst at du gør dig en række antagelser i dine grundforudsætninger, som du intet ved om. Det er bekymrende at debattere på det grundlag. Spørg, hvis du ønsker reel information, frem for at antage du ved noget, som helt åbenlyst er forkert.
Signe Rebecca har hele livet, og gjorde det også de dage for ikke så længe siden, opholdt sig i sit barndomshjem, hvor hun også har været i forbindelse med samvær. Hun har eget værelse, og kender huset glimrende. Moderen er flytte en del gange, så det eneste hus hun kender og altid har kendt er faderens.
Eftersom hun helt åbenlyst kunne huske hvem far var da hun så ham, så kunne det tyde på at hun ikke havde glemt ham, fordi deres bånd er stærkt nok til ikke lige at rives over af en mor, der sad i fængsel, frem for at tilbringe tiden med alle 3 børn. Så fremmed var han næppe.
Hvad angår faderens alder, så har jeg svært ved at se hvorledes det spiller ind ? Er der nogen alder, hvor man pr automatik er en dårlig far ?
sjovt du kalder mig fordrejende når du nu ender med at skrive det samme, moren er i dine øjen altid fejlfri.
Igen bekræfter du din paranoide skizofene tilstand, og dine manglende evner til at overskue al det ævl du selv lukker ud, du modsiger dig selv så mange gange at det er ret underholdende, omend skræmmende at myndighederne mistede kontrol med dig da stak af fra DK
Informeret om Signe Rebecca
3. august 2010 kl. 08:38
Tak for dine forklaringer.
Dine 2 indlæg skærper da min opmærksomhed.
Har du kommentarer til det her:
http://www.bt.dk/krimi/praest-i-faengsel-sit-barn
Om faderens alder.
Som jeg skrev, må han jo have en fortid – hvis han ikke er 19 år.
Og det ser han ikke ud til at være.
Hvad er hans fortid?
Thomas Hansen
2. august 2010 kl. 15:01
Pudsigt indlæg.
Det er jo dig, der skriger og skråler.
Jeg sige blot lige så stille, som enhver ved, at småbørn har behov for at være tæt op ad deres biologiske mor, og hun har behov for at kunne tage var på dem.
Thomas Hansen
3. august 2010 kl. 13:29
Dine grove usaglige æreskrænkelser viser din personlighed.
Stakkel børn og deres mor, hvis der er nogen i din kødhakker.
Kathrine Lilleør.
Er du venlig at slette indlæggene, hvor “Thomas Hansen”, skriver “paranoid skizofren” og andre usaglige krænkelser?
Tak.
jenni
det er nu ret underholdnede at læse dine indlæg i debatter diverse steder og også hvor mange steder du er blevet udelukket fordi du ikek evner debat kun råb og skrig. Bliv ved det er underholdende, især alt det du opråber til sandheder uden at kunne dokumenter noget af det. Især er Karolinske da din yndling og store amerikanske undersøgelser som du så desvære aldrig lige kan linke til men har læst om i medierne… sjovt. vil anbefale alle at tjeke det på google, det bekræfter diagnosen :)
Men jenni stort set ingen tager dig alvorligt, du er en troll som skriger op, truer med poitianmeldelser eller anmeldelser til alle mulig andre mndigheder etc. Du er til grin omend de fleste finder dig møgirriterende.
Thomas Hansen, jeg kender godt til kræfterne, der ikke vil børn det godt.
Det er blevet en organiseret industri.
FN advarede om det lige efter – og som konsekvens af – verdenskongressen i Madrid om psykopati og børn i nov 2000.
Over en million børn handles om året til prostitution.
Red Barnet DK har også oplyst, at der forsvinder ca 100 uledsagdede børn om året fra de danske røde korscenter, og det antages at “de er en del af forretningen.”
Jeg så iøvrigt i går, at en 3 børnsfar , ingeniør fra Hellerup, er for retten i disse dage tiltalt for diverse sexgerninger mod mindreårige.
Bl.a. at han tilstræbte at oplære 12 årige piger til at trække for ham.
3 børns far.
Han har formentlig heller ikke gjort det nemt for sine egne børn og deres mor, at beskytte dem imod ham.
Jeg venter spændt på svar fra “informeret om signe rebecca” om mandens fortid – og tilsyneladende professionalitet i at skaffe et småbarn sammen med Foreningen Far.
Støj du bare, Thomas Hansen.
Det bekræfter blot hvor galt det er fat for landets småbørn.
Theodor Hansen
2. august 2010 kl. 22:59
Du bliver gal på den forkerte, Theodor Hansen.
Jeg spurgte, om du fortalte det til nogen?
Så de kunne hjælpe dig.-
Og hvad gjorde din far for dig?
Nej jeg siger ikke, at du lyver.
Tværtimod.
Jeg udfritter dig om, HVEM, der svigtede dig, da du havde brug for hjælp.
Og det er jo det, børn gennemlever i Danmark.
Betroede du dig ikke til nogen?
Indgav din far en anmeldelse? – den kunne jo være anonym.
Det er meget vanskelig for børn, at slippe for en fars – eller – mors overgreb.
Den forældre, der vil beskytte barnet, bliver idømt bøde – sågar fængslet.
Her har vi ham så. Faderen
http://www.bt.dk/krimi/sm-ingenioer-ville-laere-12-aarige-piger-traekke
Det er jo din vanlige argumentation, at fordi der beviseligt findes pædofile mænd er alle mænd pædofile til modsatte er bevist. Det må vel så også gælde den anden vej, da der jo også findes pædofile kvinder (godt nok færre dømte i hvert fald) må alle kvinder jo i din optik være pædofile til modsatte er bevist. Så har vi bare et problem med hvem der skal passe og beskytte børnene. I hvert fald ud fra din optik. De er ren Erasmus Montanus, morlil og stenen.
Du ophæver igen og igen dine egne holdningner til sandheder uden skyggen af videnskab bag.
Jeg kan fornemme at du ikke hylder retsprincippet om at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og ja det har det store problem at der desværre vil være ofre før man kan bevise noget (i alle retslige sammenhænge) men fulgte vi din (paranoide) logik skulle alle mennesker jo præventivt fængsles da vi jo ikke ved om du eller jeg eller en hvilken som helst anden i morgen vi lgøre noget kriminelt.
Selv du i dine tågede paranoid skixofrene verden burde kunne erkende at langt de fleste mennesker ( mænd og kvinder) ikke hverken pædofile eller kriminelle i øvrigt, derfor er dine argumenter om at mænd pr automatik er pædofile hvis de bliver skilt fra moren til deres børn, langt ude.
Jeg ved du mere end antyder at jeg er pædofil, eller homofil som du plejer at skrive hvilket for dig er stort set det samme, men må desværre skuffe dig, det er jeg ikke. Man kan faktisk godt mene noget andet end dig udne at være kriminel, hvis ikke det var muligt var det meste af verden kriminelle.
Som sagt få nu ldit behandlign for din psykiatriske lidelse, du trænger virkeligt. Det er lidt synd ofr dig og dine børn at de skal trækkes gennem dette, nok mest for dem (hvis de da findes og ikke er tvangsfjernet)
Thomas Hansen, du er så langt ude og agressiv.
Du vil ikke forholde dig til de reelle forhold, der er realiteterne. Og du ser rødt, når andre er saglige.
Har du nogle traumer, som du burde tage fat på om dig selv?
Nok.
Søg hjælp.
Kathrine Lilleør, vær venlig at slette hans indlæg.
Tak
De virkelige forhold? Dine opfundne konklusioner om virkeligheden..når man har hallucinationer virker de nok virkelige men det er bare ikke det andre ser, du er ene om din virkelighed
56 børn er pt bortført fra Danmark.
http://politiken.dk/indland/article1036326.ece
Artiklens “har besluttet at børnene skal bliver der” skal tages med et par tons salt.
Et par tons.
I Haagerkonvetionen om barnebortførelser KAN børnene ikke kræves leveret tilbage, når de har været bortført i mere end eet år.
Thomas Hansen
Hvem skriver du til?
[...] 15. juli 2010 kl. 15:46: Hvor er det skønt at ikke alt er omkostningsfri fornøjelse. I har generelt indrettet et femiland, der strukturelt undertrykker mænd og bærer akademikusser gennem livet i guldstol. [...]
Typisk barnerøver og kønsfascist!
Muh Morten Holgersen
Skriv en kommentar