Ramadanens sultne børn og en undervisningsminister

Af Kathrine Lilleør 326

”Sejt”. Det er ”sejt”, hvis man kan gennemføre fastereglerne i Ramadan-måneden. Skoleinspektør Lise W. Egholm på Rådmandsgade skole, der har 70% elever med anden etnisk baggrund, fortæller, at det giver prestige, at faste hele Ramadanen. På fredag begynder Ramadan-måneden. En måned med sultne børn overalt i landets skoler.

Det tager man sig i visse dele af de muslimske miljøer ganske let. Således siger talsmanden fra Islamisk Trossamfund Imran Shah, at Ramadanen er årligt tilbagevendende, som ”jubilæumstilbudene i Bilka” kommer den hvert år. Det, synes han nok selv er sjovt sagt. Det ser imidlertid ud til, at han ikke forsøger at være morsom, når han tilføjer, at Islamisk Trossamfund i den kommende tid vil sætte et informationstelt op på Rådhuspladsen, hvor man blandt andet vil kunne berolige alle os bekymrede med, at børn ikke behøver at komme til den sidste bøn i moskeen længst ud på natten ”på grund af de korte nætter”. Rart at vide.

Børn- og ungelæge Vibeke Manniche og Naser Khader kan ligesom jeg ikke se det sjove. De sendte derfor forleden et brev til Undervisningsminister Tina Nedergaard med en opfordring til, at hun sender et hyrdebrev til alle landets skoler, hvor hun indskærper, at faste er sundhedsskadeligt for børn og unge.

Faktisk er det, ifølge Servicelovens § 36, forbudt. Der står: ”Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets udvikling eller sundhed i fare, har pligt til at underrette kommunen.”

Manniche og Khader understreger i deres brev til Undervisningsministeren (som står trykt i kursiv nedenfor), at de opfordrer hende til at sige fra overfor fastetraditionen blandt skoleelever ikke af religiøse men af helbredsmæssige årsager. 

Indlysende rigtigt. Lige til højre ben, skulle man tro. Alle i skoleverden ved, at det foregår, hvad med at tage afstand i lovmæssig ministeriel forstand, frem for at den enkelte skoleleder skal risikere surhed og knubbede ord om racisme? Det ville vel nok være skønt, om undervisningsministeren på et overordnet og centralt plan sagde fra. Især fordi hendes forgænger frem for nogen har sat skolelederens rolle i centrum og præciseret, hvor vigtigt det er, at skolelederen bakkes op.

Så, minister Nedergaard! Kom så. Det er nu. Sig, at loven skal overholdes. Rusk Kommunernes Landsforening, så de sætter skub i deres skoleforvaltninger!

Nå. Nej. Det vil hun ikke. Tina Nedergaard har svaret Manniche og Khader, at hun godt nok ikke bryder sig om, at børn faster, men hun vil vente med at tage sagen op, når hun skal tale ”folkeskolereform med Kommunernes Landsforening”. Så kan der gå vinter og vår – og da helt sikkert mindst en Ramadan-måned.

Således meget lidt opmuntret af en undervisningsminister, der snart har haft et meget langt tilløb til at træde i karakter, må vi og de mange sultne skoleelever forlade os på skoleledere med Lise W. Egholm-format.

København den 5. august 2010

Kære Undervisningsminister, Tina Nedergaard,

Vi, Vibeke Manniche, børn- og ungelæge, og undertegnede, opfordrer dig til i anledning af ramadanen, fastemånden, der starter den 11. august 2010, at sende et hyrdebrev til skolerne og uddannelsesinstitutionerne vedrørende det rimelige i, at børn hvert år faster og udsultes i den periode som Ramadanen varer – og det af følgende årsager:

Faste og udsultning, hvor barnet eller den unge hverken spiser eller drikker, fra solopgang til solnedgang, er jo et brud på FNs Børnekonvention og omsorgssvigt.

Ramadanen er den islamiske fastemåned og følger den muslimske kalender, der er en månekalender. Alle 12 måneder består således af 29 eller 30 dage, hvilket betyder, at Ramadanen årligt rykker 11 dage frem i forhold til den gregorianske kaldender, som vi benytter her i Danmark. Det har så også den religiøse betydning, at man ikke dyrker en bestemt årstid, da man ikke må dyrke andet end Allah. I år starter Ramadanen den 11. august.

Ramadanen er en traditionel skik med sundhedsskadelige konsekvenser. Børn har brug for morgenmad, væske, frokost samt hyppige mellemmåltider for at kunne være friske, fysisk aktive og opmærksomme.

Undersøgelser viser da også, at Ramadanen får opmærksomheden til at falde, øger trætheden mærkbart og påvirker humøret i negativ retning. 

Et nyt studie peger endvidere på, at forekomsten af migræne og hovedpine stiger under Ramadanen og at den ligeledes virker forstyrrende på søvnrytmen. Et andet studie har netop vist, at sult hos børn påvirker helbredet negativt samt øger forekomsten af kroniske sygdomme.

Ét er hvordan en forstyrret søvnrytme påvirker voksne, for eksempel i trafikken og ved betjening af maskiner, noget andet er hvordan det påvirker et barn.
Ramadanen sker på bekostning af barnets trivsel og udsultningen er at betragte som omsorgssvigt i de uger, som den står på.

Konsekvenserne af Ramadanens udsultning er for børn:

- øget træthed og uoplagthed
- nedsat koncentration og opmærksomhed

  • nedsat indlæring
  • mavepine
  • - pirrelighed
    - øget risiko for ulykker
    - øget forekomst af migræne og hovedpine
    - forstyrret søvnrytme
    - påvirkning af stofskiftet, herunder påvirkning af puberteten

Fastereglerne under Ramadanen går udover barnets trivsel og er at betragte som omsorgssvigt i de uger den står på Derfor er den uforenelig med et almindeligt sundt og udviklende børneliv.

Sådan en skik er skadelig for børn og burde af den grund være forbudt for børn og udelukkende forbeholdt voksne over 18 år.

Når børn påføres/påtvinges faste under Ramadanen, så bør det efter bedste lægefaglige standard anmeldes efter Servicelovens § 36: “Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets udvikling eller sundhed i fare, har pligt til at underrette kommunen”.

Indsatsen skal gælde i forhold til børn under 18 år, da faste ikke alene har betydning for det lille barn, men også for teenageren som er i vækstspurten, udvikler sine kønskarakteristika og kort sagt skal bruge masser af energi på at vokse, udvikle sig og lære.

For børns vedkommende er fasten et brud på FNs Børnekonvention – og især på artikel 24 – hvori der står:  ”Barnets ret til at opnå den højest mulige grad af sundhed og at have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp med særlig vægt på forebyggende sundhedspleje. statens forpligtelse til at nedbringe børnedødeligheden og til at arbejde for afskaffelse af traditionelle skikke, der kan skade barnets sundhed”.

At barnet kan have en kronisk sygdom, for eksempel sukkersyge, er naturligvis en yderligere skærpende omstændighed, hvor fasten kan blive direkte livstruende.

Ofte foregår der en slags religiøs mobning troende/muslimer imellem, hvor man som forældre presses til at få børnene til at faste og små børn presses af større børn, for på den måde at bevise at man er rettroende. Dette forhold har den konsekvens, at mange familier ikke tør lade deres børn gå fri, også selvom de har en idé om at  udsultningen ikke er hensigtsmæssig for deres børn. Imamerne har ofte en stor magt og det kan være svært at argumentere imod dem. Dvs at man ofte som forældre kan komme til at tage et større hensyn til denne traditions opretholdelse end til hvad der er bedst for barnets trivsel. Men toneangivende teologer i den islamiske verden har flere gange udtalt at børn ikke skal faste.

Hvis fasten/udsultningen blev forbudt for børn, så ville forældrene lettere kunne omgå presset fra imamerne og hvem der ellers er toneangivende og henvise til lovgivningen her i landet og hvad vi ved der er bedst for barnet i 2010.

Det er vigtigt for os at understrege, at det her handler ikke om religion, men om børnenes trivsel og ve og vel i 2010.

Venlig hilsen

Vibeke Manniche og Naser Khader 

326 kommentarer RSS

  1. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Niels P., 10. august 2010 kl. 22:44)

    Det er lige godt uhyggeligt, at I kristne sådan render rundt og kan se jeres gud i alting. Harry Potter, Astrid Lindgren. Hvad med Anders And? Carl Barks er jo osse død og kan heller ikke tage til genmæle. Har I da overhovedet ingen skam i livet?

  2. Af Niels P

    -

    Er du overhovedet interesseret i et svar, John?

    Jeg kan ikke se Jesus i Anders And.

    Derimod kan jeg se Niels P i Anders And. Jeg er som ham en klovn for Vorherre. Men desværre har jeg som ham ikke en rig onkel. Og med mine udsigter til at vinde Andersines hjerte går det heller ikke særlig godt. Hun kan bedre lide Højben. Så jeg er en rigtig Donald Duck.

    Harry Potter har jeg et totalt lidenskabsløst forhold til. Jeg synes, at bøgerne og filmene er kedelige. Flyvende kosteskafter siger mig intet. Men jeg er imponeret over Rowlings karriere. Den minder om Lindgrens, bare i en større målestok.

    Der er nogen kristne, som er bange for magien i bøgerne. At det skulle være sort magi. Og at børnene ved at beskæftige sig med universet skulle blive ledt til Satan osv.

    Det kan jeg slet ikke følge. Jeg er en ganske jordnær person.

  3. Af Mark Pedersen

    -

    “Er du katolik? Det lyder sådan! Eller også er du medlem af en eller anden mystisk frikirke? Pinsebevægelsen eller lign. Jeg erkender blankt, at jeg ikke har forstand på mystiske kristne sekters teologi.”

    HAHA
    Ok, for det første: Der er absolut intet i mine indlæg der viser hen til pinsekirken.
    For det andet: En romersk-katolik ville aldrig skrive som jeg har skrevet.
    Jeg er lutheraner.

    “Jeg kan kun sige, at min fortolkning af den danske kristendom, den evangelisk-lutherske tro, som også er nævnt i Danmarks forfatning, er i fuld overensstemmelse med Jan Lindhardts.”

    Det tvivler jeg ikke på. Nu er det bare sådan at det hverken er dig, eller mig for den sags skyld, eller Lindhardt, der er afgørende, men Skriften. Den evangelisk-lutherske kirke er ikke bygget på folkestemning og tidsånd, men på Biblen og de lutherske bekendelser.

    “Men jeg vil ikke bruge tid og plads på at tilbagevise dem. Folk må læse mine tidligere indlæg og dømme selv.”

    Du KAN ikke. Det er noget andet.

    “Min omtale af Pippi Langstrømpe var overvejende humoristisk. Humor er tilsyneladende et fremmed begreb i dit katolske sind.”

    Jeg er, som sagt, ikke romersk-katolik. Jeg er lutheraner. Og nej, humor er bestemt ikke noget fremmed begreb. Der er bare en tid og et sted for det, og dette var hverken tiden eller stedet.

    “Men som med alle andre af de synspunkter, jeg gengiver i mine indlæg, er det om Pippi Langstrømpe ikke mit eget. Der findes nemlig flere bøger, både teologiske og litteraturhistoriske, som tolker Pippi Langstrømpe som en kristusfigur. Der er en dansk præst, som har fortolket hele Astrid Lindgrens forfatterskab i en kristen kontekst.”

    Og i 30′erne var der folk der tolkede Hitler som en Kristus-figur. Pointe: Der er altid nogle der ved at rode rundt og plukke hist og her kan finde tolkninger for de mest absurde ting.

    “At du ikke kan se hendes genialitet, at du ikke kan se den store menneskelighed i hendes fortællinger,”

    Whoa….ro på: Hvor udtalte jeg mig generelt om Lindgrens forfatterskab? Du skal til at begynde med at læse hvad folk rent faktisk skriver, og ikke hvad du gerne vil have at de skriver.

    “at du ikke kan genkende Jesus i Pippi Langstrømpe … det siger noget om dit eget begrænsede verdensbillede.”

    Nej. Det siger noget om, at jeg ser på de to, sammenligner, og konstaterer at der ikke findes tilstrækkelige med lighedspunkter til at konkludere at Pippi skulle være en Kristus-typologi.
    Det siger kort sagt noget om at min evne til at analysere rationelt og, tilnærmelsesvist, objektivt lader til at værre større end din.

  4. Af Mark Pedersen

    -

    I øvrigt er der, gennemsnitligt, langt mere sand kristendom i pinsekirken end i størstedelen af “folkekirken”. Thi i det mindste har pinsekirken bevidstheden om at det er Kristus, ikke tidsånden, der er Kirkens herre…

  5. Af Niels P

    -

    @Mark Pedersen

    Nå, så var mit gæt på pinsebevægelse alligevel ikke helt ved siden af. Der er da ikke noget galt i at gå til deres gudstjenester.

    Jeg selv går i en helt ordinær dansk kirke. Det passer mit temperament bedst. Jeg må indrømme, at mine øjenlåg har det med at blive tunge under seancen …

    Ja, jeg er en synder. Jeg kan kun håbe på den barmhjertige Gud.

    Godnat

  6. Af Mark Pedersen

    -

    “@Mark Pedersen

    Nå, så var mit gæt på pinsebevægelse alligevel ikke helt ved siden af.”

    I forhold til mig selv? Jo. Jeg er nok så langt fra pinsekirken som man kan komme. Men jeg anerkender stadig at de er kristne, modsat det store flertal af folkekirken.

    “Der er da ikke noget galt i at gå til deres gudstjenester.”

    Næ, det synes jeg heller ikke…hvis man er pinsemand.

    “Ja, jeg er en synder. Jeg kan kun håbe på den barmhjertige Gud.”

    Den situation er alle mennesker i. Igen betyder dette blot ikke, at blot man er døbt, så bliver man frelst uanset hvad. Dette har aldrig været kristendom, er det ikke, og bliver det heller aldrig.

  7. Af Martin Salo

    -

    Mark Pedersen:

    Angående Pippi: “Og da slet ikke en halvfesen fiktiv svensk figur.”

    Hov, hov HOV! Halvfesen?

    Pippi er da ikke halvfesen! Pippi er god. ‘Hvis man er stærk, så skal man være sød!’

    Og Jesus-fortolkningen af Pippi…Christ, for shouting out loud. Pippi er blevet analyseret af alle mulige. Senest er Pippi blevet beskyldt for at have fordærvet de senere generationer af børn og unge. Det er typisk hattedamer der mener det. Hænger dårligt sammen med Jesus, ikke sandt? :o)

    PS. Hattedamer kan ikke klare børn der har andre meninger end dem selv. Slet ikke børn der nægter at spise bare fordi en præst, en læge og en politiker sender hyrdebreve til alt og alle.

  8. Af Mark Pedersen

    -

    Salo: Hvem er hattedamer, og hvad har de med sagen at gøre? Lad venligst være med at prøve at afspore det her. Det forsøger Niels P rigeligt i forvejen…

  9. Af ellen n

    -

    Birgit H. L. siger:
    …”Men jeg kunne mene, at det var varigheden af en faste på l md, der er problemet.
    Det er lang tid – og uhensigtsmæssigt både for børn og voksne.”

    @ Birgit
    Det er ikke kun varigheden på én måned, men også de mange flere lyse timer – især i år
    (påpeges også som et afgørende faktum hos debatstarterne for at sætte fokus netop nu på et årligt tilbagevendende problem i mange folkeskoler)+ at det er den første måned i det nye skoleår,
    hvor mange klasser starter nye fag!
    Hvorfor kan disse børn ikke faste fra de kommer hjem fra skole og til solnedgang,
    hvis forældrene vil omgå budet om, at børn er fritaget fra fasten?

    Hvordan myndige voksne faster, vil jeg ikke blande mig i, men jeg vil nok ikke i år være tryg ved at køre med en muslimsk fastende taxachauffør i 3. fasteuge – f.eks. sidst på eftermiddagen!

  10. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Nogen ville måske hævde, det var lige i overkanten med to sideløbende blogs på Berlingske om det samme emne. Sådan ser jeg ikke på det. Jeg synes tværtimod, det er dybt uretfærdigt, at den egentlige initiativtager til den rituelle årlige hadekampagne mod skolebørn af muslimsk herkomst fr. kommunallæge Vibeke Manniche ikke forlængst har fået stillet sin egen blog til rådighed på Berlingske.

  11. Af Niels P

    -

    Hvor er det dog godt, at vi i den danske evangelisk-lutherske kirke er sluppet af med den strenge Gud.

    Den strenge Gud, der nidkært noterer ned i sin sorte bog, hvad man har gjort af ondt og godt i livet. Med det resultat at den troende aldrig føler, at han/hun er god nok. At Guds kærlighed er noget, man skal gøre sig fortjent til. At man aldrig kan være sikker på hans kærlighed.

    Det er den negative tankegang, islam og den katolske tro og sikkert også mange andre trosretninger stadig slås med. Man skal gøre et eller andet for at vise Gud, at man er et godt menneske. Ramadanen er et eksempel. ”Se, strenge Gud, jeg faster for din skyld. Se, jeg piner og plager mig selv. Vil du ikke nok lukke mig ind i dit rige og lade mig modtage din kærlighed?”

    Det var det gudsbillede, Luther og hans samtid gjorde oprør imod. Det var en helt naturlig udvikling, for samfundet var simpelthen ved at gå i stå. Ingen gjorde dagens arbejde. Ingen dygtiggjorde sig. Alle frygtede de den strenge herre oppe i himlen.

    Den gode nyhed er, at man som dansk folkekirke-kristen ikke behøver at frygte den strenge Gud. Er der en ting, man kan være sikker på, så er det, at man er elsket. At Guds kærlighed til en er enorm. At man ikke skal gøre sig fortjent til den. Det lille barn, der er blevet døbt, kan for altid regne med Guds kærlighed. Det er den positive, glade kristendom, vi tror på her til lands.

    Min anbefaling er: Lyt ikke til denne verdens mørkemænd, der ønsker at reducere Guds kærlighed. Vid, at du er elsket af Gud. Den vished medfører, at du ikke kan andet end at elske dine medmennesker.

    Amen.

  12. Af Mark Pedersen

    -

    “Min anbefaling er: Lyt ikke til denne verdens mørkemænd, der ønsker at reducere Guds kærlighed. Vid, at du er elsket af Gud. Den vished medfører, at du ikke kan andet end at elske dine medmennesker.”

    Dette er jeg ikke uenig i, tværtiomd! Jeg er dog uenig i din karikatur af RKK, og i din implicitte: “Lige meget hvad du tror eller gør, bliver du frelst hvis du er døbt”. Dette har ingenting med kristendom at gøre; har aldrig haft det, og får det aldrig. Det er ønsketænkning, et ønske om at blæse og have mel i munden. Bonhoeffer kaldte det “billig nåde”; nåde uden omvendelse, uden Kristus-efterfølgelse. Det er détte jeg harcelerer imod, og især når det så kaldes noget det aldrig har været: Kristendom. Det er det ikke.

  13. Af Mark Pedersen

    -

    “Hvordan myndige voksne faster, vil jeg ikke blande mig i, men jeg vil nok ikke i år være tryg ved at køre med en muslimsk fastende taxachauffør i 3. fasteuge – f.eks. sidst på eftermiddagen!”

    Jeg har en fornemmelse at af du ikke vil være “tryg” (= “Jeg gider ikke køre med de skide hvidløgsstinkende perkere”) ved at køre med fremmede i det hele taget.
    Held og lykke med at finde et taxaselskab der vil gå med til dét

  14. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Mark Pedersen, 11. august 2010 kl. 17:16)

    Fr. Ellen N. skal da bare oplyse, at hun gerne vil have sin hund med. Hvis hun ikke har nogen hund, spørger den indfødte taxichauffør sikkert: Nårh, ville Trofast ikke med alligevel?

  15. Af Martin Salo

    -

    Mark Pedersen: Hattedamerne er præsten, lægen og politikeren. De 3 er meget ‘velmenende’ men ulidelige at høre på

    Derfor analogien til Fru Prusselius, eller Prussilusken, der prøver at lave om på Pippi.

  16. Af Mark Pedersen

    -

    Salo:

    Er du så en hattemand? Du passer nemlig på samme beskrivelse.

  17. Af Martin Salo

    -

    Mark Pedersen:

    Hvad mener du med det?

    Mener du, at jeg dikterer hvordan andre mennesker skal leve?

  18. Af Mark Pedersen

    -

    John:

    Korrekt, dét kan firmaet jo ikke tjekke. Men jeg forestiller mig at chaufførerne kunne finde på at spørge hvorfor centralen siger at hun skal have hund med når hun så ikke skal det?

    I øvrigt tror jeg det er langt fra alle den slags mennesker der er intelligente nok til at lave dét nummer.

  19. Af Mark Pedersen

    -

    Salo:

    Du er ulidelig at høre på.

  20. Af Mark Pedersen

    -

    …men sikkert velmenende

  21. Af Martin Salo

    -

    Mark Pedersen:

    Så må du venligst fortælle hvad der er så ulideligt at høre på, i stedet for at bare sige det.

    Hvis det er analogien der er ulidelig at høre på, så må du gerne argumentere herfor.

  22. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Mark Pedersen, 11. august 2010 kl. 18:32)

    Nu kan jeg jo kun tale for landets største taxicentral Købanhavns Taxi, som jeg selv ved noget om. Det foregår fuldautomatisk. Hver bil og hver fører er identificeret med forskellige karakteristiska/præferencer. Fx for bilens vedkommende: stationcar eller for førerens vedkommende: vil ikke køre med hunde. Der er skam nogle af mine muslimske kolleger, der er så griske/vantro, at de har krydset ja til at køre med hunde; men de er ikke særlig mange.

    I øvrigt er mindre hunde, der tit er vant til at måtte sidde i møblerne derhjemme sværere at have med at gøre end store hunde, der næsten altid er bedre afrettede, men som til gengæld ofte savler kraftigt :-)

  23. Af ellen n

    -

    “Jeg har en fornemmelse at af du ikke vil være “tryg” (= “Jeg gider ikke køre med de skide hvidløgsstinkende perkere”)
    ved at køre med fremmede i det hele taget.”

    @Mark P
    Sådan som man selv tænker, kan man let få fornemmelsen af, at andre også tænker!
    I øvrigt er din omtale/udtryk af muslimsk fastende taxachauffører helt på din egen regning!

    God dag!

  24. Af Niels P

    -

    Vedrørende off topic debatten om lys kristendom kontra mørk kristendom med Mark Pedersen

    Gad vide, hvordan Bonhoeffer og du fortolker lignelsen om den fortabte søn? Faderen, som slagter fedekalven, fordi han har fået den fortabte søn tilbage i god behold. Er det også ”billig nåde” og ”nåde uden omvendelse”?

    Det synes den fortabte søns bror åbenbart: Han blev vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind.

    ”Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”

    Jeg synes, at Boenhoeffer og du taler som den vrede bror. Jeg forstår på en måde godt den vrede bror. Jeg ville nok reagere ligesom ham. Men det er, fordi jeg er et menneske og ikke den barmhjertige Gud.

    Det Nye Testamente er fuld af ”billig nåde” og ”nåde uden omvendelse”. Lignelsen om det vildfarne får er et andet eksempel.

    Dåbens betydning er, at man bliver Guds barn, og at man bliver en af flokken af får. Lignelserne fortæller os, at hvis man i løbet af sit liv ”fortabes” eller ”farer vild”, så vil Gud modtage en med åbne arme.

    Er dåben så carte blanche, en blankocheck (dine ord), til at leve et liv for fuld synd med vished om, at man i sidste ende alligevel bliver tilgivet?

    Det kan jeg ikke svare ja til. Jeg vil slet ikke stille det sådan op. For jeg tror ikke, at det er realistisk, at noget menneske vil spekulere i noget sådan. Det at opføre sig syndefuldt er jo i grunden ikke rart. Både den fortabte søn og det vildfarne søn havde det jo ikke godt og var glade for at vende hjem. Gud tog imod dem med åbne arme. Det må den vrede bror og de 99 andre får også prøve på … selv om får ikke har arme …

  25. Af ellen n

    -

    Et interessant link – efter min mening – i debatten:

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/376788:Kirke—tro–Etisk-Raad-angribes-for-at-vaere-konfliktsky?page=2

  26. Af Lars Mortensen

    -

    Debatten på Lilleørs blog, er knepperi mellem fluer.

    Flueknepperi!

    Med venlig hilsen
    En Honning bi

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info