Politikerne, EU og den røde løber

Paradoks: Danskerne har altid været EU-skeptikere. Modsat har et flertal Folketingspolitikere altid elsket EU. Det kan kun skyldes enten, at politikerne har større indsigt end vi andre, og derfor ved, at EU-samarbejdet er et ubetinget gode for Danmark – eller, måske er det meget sjovere at være en del af det store europæiske projekt frem for at sidde på sidelinjen, og ligesom de norske politikere kun have norsk politik at holde møder om.

Modsat vores politikeres opfordringer har danskerne flere gange stemt nej til at indgå i traktat-udvidelser. Derfor har vi de så omtalte forbehold, som nu generer vores EU-glade politikere igen igen. Det er vel nok irriterende med al det demokrati, så man ikke kan få lov at være rigtig med ved de store forhandlingsborde. Men der er hjælp at hente. Fra andre EU-politikere og EU-embedsmænd. Man har i EU fundet ud af, at Danmark godt kan være med i den kommende euro-pagt, uden at vi skal stemme om det. PYYY. Det ville nemlig være alt for risikabelt at lægge et så stort spørgsmål som EU-forbeholdene ud til en folkeafstemning. Man risikerer så mange nej-stemmer, at det ville sætte spørgsmålstegn ved det folkelige mandat bag Danmarks EU-medlemskab. Behændigt kan folkeafstemningen undgås ved, at Danmark kan komme med i europagten med forbehold, vrangvillig befolkning og potentielle grænsebomme alt inklusive.

Hvad Danmark får ud af at være med i europagten, fortaber sig i det dunkle. I et interview med EU-Kommissionens formand Barroso i lørdagens avis, forklarer han, at der vil være en række fordele for Danmark, hvis vi tilslutter os den kommende europagt. Eller han forklarer intet, han taler og taler i håb om at ingen opdager, at han intet siger:

”Set fra et europæisk perspektiv er der en række fordele for Danmark, hvis I vælger at tilslutte jer aftalen. I disse nye rammer vil der også komme vigtige diskussioner om konkurrenceevne og om, hvordan man stimulerer væksten, og hvordan vi kan arbejde mod mere ambitiøse økonomiske reformer. Inden for disse områder er Danmark ofte en rolle model, så det vil være en fordel at dele jeres erfaringer med de andre og blive målt op mod de andre deltagere. Det vil være en stor fordel at deltage i disse diskussioner.”

”Set fra et europæisk perspektiv”. Hvad med set fra et dansk perspektiv? ”Vigtige diskussioner” får vi lov at sidde med ved. Altid dejligt at være inviteret, selvfølgelig. At vi kan have den glæde at se danske folkevalgte føre sig frem på den europæiske løber og gøre en god figur er selvfølgelig altid nationalt opløftende, men det knækker nu engang ikke krisekurven, at Danmark er mødeleder for et forgældet EU.

Sandheden er, at de forgældede medlemslande har brug for at de mindre forgældede låner dem penge. Der er brug for solidaritet og samhørighed. Læs: At vi bidrager med vores relative mindre gæld og smalle overskud. Simpelthen. Det tror jeg faktisk også, at danskerne ville være med på, hvis man ved lyden af EU straks tænkte effektivitet, enkelhed, gennemsigtighed og maksimal national selvbestemmelse.

Men Barroso’s EU-kommission kan ikke levere det, der ligner. Det har alle gennemskuet, langt inde i de EU-optimistiske partiers rækker. Indtil videre er det desværre kun de politiske ungdomsorganisationer, der modsat deres moderpartier, er stærkt EU-kritiske, som har turdet sige det højt. Fremtiden tilhører ikke det fantom af et EU-projekt, vi kender i dag. Hvor ville det dog være skønt, hvis vores mest magtfulde politikere for en gangs skyld holdt op med at påstå, at noget går rigtig godt, når det tydeligvis går rigtig skidt.

Gåde: Hvorfor er det så politiker-sjovt at mødes med andre magtesløse europæiske politikere til uendelige møder, hvor ingen aner, hvad man enes om, – samtidig med, at unionen tiltager sig stadig større ret til at diktere national lovgivning i detaljen?