Så luk dog de skoler
122 kommentarerDer er for mange skoler, der ikke gør deres arbejde godt nok. Det vil sige, der er for mange lærere, der ikke gør det godt nok. Nu kunne man tro, at en lærer, som notorisk ikke har kunnet lære fra sig heller ingen fremtid ville have i Folkeskolen. Forkert. Man kan glimrende henslæbe et helt arbejdsliv blandt sagesløse elever uden, at man magtede opgaven. Det ved alle. Vi har vænnet os så meget til det, at ingen tror, at det nogensinde kan blive anderledes.
Folkeskolen er som en familiefest. Ikke til at komme uden om, undertiden overraskende god, man kan bare håbe på, at man ikke får en af de mest håbløse til bords. Kommunernes Landsforening (KL) skal derfor roses, når man på det seneste har kastet sig ud i et teenageopgør mod Danmarks Lærerforening . Selvom KL faktisk er skoleejere, har man altid haft svært ved at komme i øjenhøjde med lærernes forening. Således har KL da heller ikke truet med at lukke skoler, og samle eleverne omkring de dygtigste lærere. KL har faktisk slet ikke sagt noget om udygtige lærere. Man har såmænd bare formastet sig til at sige, at når nu kommunerne betaler fuld løn til en lærer, så er det ikke helt tilfredsstillende, at læreren kun underviser knapt 40 procent af sin arbejdstid. Faktisk en meget stilfærdig indsigelse. Stor vrede hos Danmarks Lærerforening, der straks indkaldte til ekstraordinær kongres i denne uge, og fluks gav – især – den tidligere regering skylden. Det er også al den kontrol, og al det papirarbejde, som giver lærerne så mange skrivebordstimer. Løsningen er derfor, mindre kontrol. Så bliver alt godt.
Det gør det selvfølgelig ikke. For, når der blev indført kontrol, tests, prøver, dit og dat, så var det jo, fordi lærerne gjorde det for dårligt. Hvorfor skulle de upti-vupti blive bedre til at undervise bare, fordi de underviser mere? Sandheden er jo, at hvis bare alle underviste som de dygtigste lærere, ville eleverne lære meget mere undervejs i de 40 procent-undervisningstid, som en fuldtidslærer skal præstere.
Ligesom vi skal lukke kirker, fordi det ikke giver mening, at der er så mange, der er tomme, så skal vi naturligvis også lukke skoler, fordi det ikke giver mening, at eleverne ikke lærer nok. Det er skønt med en skole i nærområdet, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at børn lærer noget i deres kostbare skoletid. Hvad med at lukke skoler, fyre lærere, og samle de dygtigste lærere på større skoler, hvor de både underviser elever og kollegaer? Hvorfor har vi ikke priser som: Årets engelsklærer. Årets dansklærer. Årets.. osv.
Så luk dog de skoler, hvor det ikke fungerer. Ophøj de lærere, der kan. Giv dem bedre løn. Lad dem være lysende eksempler til efterfølgelse for alle andre.
- For, hvad er en lærer? En lærer er en, der kan lære fra sig.
122 kommentarer RSS feed
Så skal lærerne lige hetzes igennem igen,igen. For forældre og Politikere er jo uskyldige og Lærerne nogle dovne inkompetente slendrianer ;)
Kære Kathrine
Forslag til ny lukkelov!!!
Hvad skal vi mon ellers lukke. Sygehusene, Politiet, Folketinget, Universiteterne, Forsvaret. Vi er nogle der spændte til bristepunktet for at høre dit næste forslag.
Kærlig hilsen
Steen
Kære Kathrine Lilleør !
Kan ganske godt følge din argumentation for, at lukke de uduelige skoler. Men der er også en anden og nemmere vej, nemlig at sætte en højere grad af focus på ledelse. Ledelse af vore skoler og vor skolelærere.
En rigtig fornuftig ledelse af en skole og dens lærere er alt afgørende og det vigtigste for, at der skabes resultater hos vore skoleelever.
Et eks: Her i min hjemby har vi en større folkeskole med i alt ca. 500 elever. Denne skole har en fremragende leder, som forstår at medindrage sine medarbejdere, men som samtidig også forstår at stille store forventninger til sine medarbejderes engagement og deres daglige arbejdsindsats. Denne skoleleder har udstukket en linie for hvordan han mener skolen skal udvikle sig og for hvordan der dagligt skal arbejdes med, at udvikle skolens elever.
Denne folkeskole er en af landets allerbilligste skoler. En elev koster i gennemsnit kr. 35.000,- pr. år. Der bruges ikke vikarer. Alle lærere afløser indbyrdes hinanden ved fravær, hvilket gør at der næsten intet fravær er. Op til 80 % af skolens elver i 9. klasse fortsætter videre i gymnasiet.
Til samligning kan man prøve at kigge på Københavns Kommunes folkeskoler. Der er ikke mange skoler der, som kan drives for under det dobbelte i pris pr. elev – og deres resultater ligger milevidt fra vores skole i min hjemby.
Vores elever er hverken klogere eller dummere end som i København. De sociale problemer og de problemfyldte hjemlige forhold er også tilstede her hos os, ligesom de mange urolige og adfærds-tunge elever.
Vi har bare en bedre ledelse af vores skole – og dermed også nogle bedre og mere velfungerende lærere. Længere er den ikke.
Man valfarter iøvrigt til vores nævnte kommuneskole – ja fra hele landet. Fordi man ikke kan fatte, at man for den halve pris af hvad alle de andre dyre folkeskoler – kan opnå så flotte resulater som at kunne sende 80% af sine 9. klasser i gymnasiet og til videregående uddannelser.
Det drejer sig bare om ledelse – og intet andet. Vi har masser af gode lærere, men alt for mange har fået lov til at gå rundt i tomgang.
Måske var det på tide og forældrene tager ansvar i stedet for at overlade alt hvad der hedder opdragelse og indlæring til institutionerne. Folkeskolen er jo ikke blevet ringere med årene men derimod bedre. Der er selvfølgelig ting der kunne og i visse tilfælde burde laves om. Hvorfor varer en letion kun 45 minutter frem for en time. Børn ejer jo ikke opdragelse i dag så de første 15-20 minutter går med at få ro på flokken. Hvorfor har børn mobiltelefon med i skole burde de ikke koncentrere sig om at lære noget frem for at tjekke facebook? Hvorfor har børn overhovedet mobiltelefon, det er vel mest fordi forældrene skal tjekke dem. Jeg har arbejdet med børn i over 30 år og mener man stjæler børns barndom. De får ikke længere lov at være børn. Forældrene ser dem som små projekter ikke som små mennesker og de bliver presset tidligere og tidligere i skole så de hurtigt kan komme ud og blive slagtekvæg for dansk erhverv. Folkeskolen er god nok, men forældrene og politikerne er elendige selvoptagne fjolser der ikke kan se længere en deres egen næse.
Endnu en sort/hvid fremstilling af en kompleks problemstilling fra Kathrine Lilleør.
Jeg opfatter denne blok, som værende til for at provokere. På den måde kommer der flest læsere og kommentare – og dermed bliver Kathrine Lilleør vægtet højt af Berlingske og sikkert belønnet derefter.
Desværre vinder form over indhold …
Problemet er først og fremmest manglende ledelse. Dernæst er det et problem, at alle lærere der har gennemgået samme uddannelse og er i samme fagforening også per difinition er lige dygtige. Herved er det automatisk den laveste fællesnævner der er dækkende for kvalifikationsniveauet for lærerne. Og det kræver mod af den enkelte lærer, at afstikke fra normen. Erik Skifter beskriver længere oppe, hvordan det kan gøres. Den dygtige skoleleder vil få let ved at tiltrække de dygtige lærere. Denne proces er selvforstærkende, så det drejer sig først og fremmest om at finde de dygtige ledere, som dygtige lærere vil flokkes om. Så kommer skolerne ind i en god gænge. Det er naturligvis ikke lærerformandens kop te. De udygtige lærere skal enten blive dygtigere eller forlade lærergerningen.
Jeg er helt enig i, at for mange børn bliver for dårlig undervist. Det skulle dog ikke kun lærerne, men også underlige pædagogiske tiltag, som mases ned over skolerne udefra.
Jeg synes blot, vi skal bort fra kun at betragte lærernes arbejde som den tid, de står i klasseværelset. Skal man så også betragte præstens arbejdstid som den tid, hun står på prædikestolen?
Det er for letkøbt at sige at kontrol og test er indført, fordi lærere ikke gør det godt nok!
Pisa test er indført sammen med så meget andet kontrol som en måde at benchmarke. benchmarking er godt når der er tale om investeringer, fordi investeringer er til for at skabe afkast. Benchmark i skolesammenhæng er dumt fordi skoler har mere end én opgave, introduktion til social omgang med andre individer, lære de fag, lære sig selv at kende osv. Hvis man udelukkende forholder sig til om elever er gode til bestemte fag, så er der eksempelvis meget lidt plads til de individer der reelt set er kreative, men ikke særlige boglige. Selvfølgelig skal man have en ide om hvorledes det står til med landets skoler, og lærerne skal ikke kunne gemme sig i stærke unioner, hvis de er inkompentente, men at antage at Pisa tests er indført fordi de ikke gjorde det godt nok vidner om en blogger med højreorienteret bias og for lidt selverkendelse. VKO stod for en meget klar kontrollerende tilgang til al offentlig administration, noget som alle der er blevet påvirket af det, har råbt højt op om de sidste 10 år.
Og så er virker det som altid tvivlsomt når man begynder at forholde sig til “årets lærer”. Hvor mange billedkunst lærere ville modtage den pris? omvendt ville det være nemt at kaste priser med den slags navne efter matematik lærere der har formået at skabe et højere gennemsnit i en klasse. Det er 7 år siden jeg gik ud af folkeskolen, og som jeg husker det, var det i langt højere grad team work, der fik de enkelte lærerers præstationer til at skinne igennem, end det var en individualitets kultur, med fokus på enkelte lærer.
Jeg kan se ideens grundpræmis, men jeg bryder ikke om tanken om hvor landets skoler ville være på vej hen, hvis vi begyndte at indføre den slags præmier. Rektorer, men menneskelig og faglig kompentencer til at afgøre hvilke lærere der gør det godt, ville være langt mere brugbart, end præster.
Problemet skal deles i 4 bunker: politikerne (flash og tests, så de andre lande kan se hvor gode vi er = reklame), slatne ledere, som oftest ikke aner hvad den enkelte lærer laver når døren lukker sig, “ung med de unge”lærere som går efter popularitetspræmien hos ungerne. Forældre som ikke følger op hjemme på forberedelse og opdragelse.
Og så det faktum at børn kommer fra institutioner som i den grad har udviklet sig (i takt med nedskæringer de sidste 15 år) til en underholdningsindustri.
Dvs at børn kun GIDER hvis det er sjovt!…og voksne lærere som div andre halser bagefter de unge for at fange deres interesse – i stedet for at sætte hælene i, og sige: NU går du i skole!
Så kommer IT branchen liiige glidende ind fra sidelinien med løsningen på at fange deres interesse……selvfølgelig skal alt digitaliseres (så snakker vi ikke om mega dyr vedlighold, programdesign, løbende udvikl, hardwareindkøb (uendeligt)..osv…..og mobilerne, ja de er da med hele vejen!!!
STOP for at det fis! Lav et fag der hedder IT….resten er kun til distraktion og udhuling af hukommelsesevne og indlæringsfokus.
Og så er det haaaaaamrende dyrt i forhold til bøger og lærere!
Hvis børn hele livet lærer ALT skal være sjovt – selvfølgelig….ja ..vi kan allerede se alt for mange eksempler af det!..forgældede, grænseløse, forvirrede og forkælede unge…alt for mange!
- og det er alt sammen skabt af voksne, der selv rider på den samme bølge af IT-smartness!
Altid rart med folk, der ikke ved hvad de taler om. Til oplysning for fr. Lilleør kan jeg prøve at forklare: Kommunen fastsætter undervisningstimetallet, mange steder er dette fastsat til minimumstimetallet. Lærerne underviser den tid deres leder har sagt de skal, dog maks 25,et eller andet, om ugen. Hvis lederen har bestemt at læreren i stedet skal varetage andre funktioner, så går undervisningstiden ned. Hvis kommunerne og skolelederne vil have den enkelte lærer til at undervise mere, kan de bare gøre det, inden for rammerne af den eksisterende aftale. Læreren er ikke interesserede i at den maksimale mængde af undervisning, da holdningen her er, at det vil gå udover kvaliteten.
Hvis man forøger den enkelte læreres undervisningstid er det ikke lig med mere undervisning til eleverne. Det er blot lig med at der skal være færre lærere til at undervise i det samme antal timer.
Føler mig stærkt på linie med pastor Lilleør. Som far til fem og bedstefar til otte er folkeskolens fremtid een af mine allerstørste bekymringer. Meget lidt forekommer mig vigtigere i dag. Lærerforeningens formand foruroliger mig. Mit løsningsforslag er – som i Finland – akademisering af læreruddannelsen. Læg den under universiteterne; giv lærerne en meget højere løn end nu; øg fagets prestige; lærere bør – som yngre læger – forstå, at en 37 timers uge er for alle de andre – ikke for dem! Lærerfaget er – synes jeg – hævet over de fleste andre. Så meget er afhængigt af deres formning af vore børn. Støt dem og tugt dem!
Jeg kan kun sige, forskellen mellem folkeskolen og de fleste privatskoler er som nat og dag – hvorfor mon? Hvor har Pastor Lilleør dog ret.
v b, 10. februar 2012 kl. 16:26
Meget præcist. Fra folkeskole til faktura, har indstillingen været. Så skal det jo gå galt.
Øh hvad er forskellen på folkekirken og folkeskolen?
ngen stiller spørgsmål til, at en kvalificeret undervisning kræver et forarbejde, efterbehandling og evaluering og samarbejde med kollegaer. Men ingen vil tale om hvad forberedelsestiden bruges til og hvordan og hvornår den bruges. Forberedelsestid er lig hellig tid – og ak den der stiller sig åben for en debat om hvordan og hvornår den kan bruges.
En lærer har 1680 timer til rådighed på årsbasis fordelt på 46 uger – 40 uger på skoledage og 6 uger på skolelukdage (elevernes ferie). En arbejdsuge på 37 timer som bør fordeles jævnt på en 5 dags arbejdsuge. En lærer underviser typisk ca. 22 lektioner om ugen; altså en 16½ time, dertil har læreren ca. 19½ times forberedelse – i alt 36 timer. Den sidste time henhører under øvrig opgaver såsom lejrskole og lederstyret tid.
Forberedelsestiden indeholder som sagt forberedelse til undervisning samt faglig opdatering, deltagelse i mindre kursusvirksomhed, forældremøder, anden aktivitet uden for almindelig undervisning, etc. Læreren har rig mulighed for at udvikle sig og blive fagligt opdateret sammen med kollegaer, især på skolelukkedage, hvor eleverne har fri. Men oftest er skolerne lukkede og der udbydes ikke kurser på disse dage fra professionshøjskolerne; underligt nok. Det trods der kan spares en del her på vikarkontoen – ingen aflyste undervisningstimer der skal dækkes ind af en vikar.
Det burde være muligt via de nationale tests på eleverne at udpege de lærere, som burde fyres.
Ikke blot på baggrund af et enkelt års testresultater, men et par år.
Ikke blot på baggrund af resultaterne med en enkelt klasse, men resultaterne med flere klasser.
Det er et spørgsmål, om politikerne tør tage livtag med lærerne.
Lærerne kan 5 dage om ugen påvirke børnene med had til de politikere, som vil fyre dårlige lærere.
Bertel Haarder blev i den grad lagt for had af lærerne, fordi han stillede krav til dem.
Politikerne har ikke en påvirkningsmulighed sammenlignelig med lærernes. Det er lærerne, som er nutidens præsteskab, når det gælder påvirkning af befolkningen.
Så luk bare disse skoler, er nok den forkerte løsning. Det er nok vores (kommunale,regionale og landspolitiske) løsnings modeller vi bør koncentre os om.
Bare at lukke ned, og i stedet “privatisere”, er helt sikkert den forkerte og dyreste vej. Desværre styret af politisk (i mine øjne set) “dumhed”.
Det er lidt kættersk at sige, at problemet i folkeskolen skyldes elendige lærere. Så kunne man tilsvarende sige, at problemerne i folkekirken skyldes elendige præster.
Men der er nok lidt om det begge steder. Og lad falde, hvad ej kan stå.
En god præst behøver blot bibelen og en god lærer blot en tavle og et stykke kridt.
Længere er den ikke.
Børn og folk i almindelighed er, som de altid har været.
Skoler skal lukkes af markedet, ikke af centralt placerede beslutstagere. Lad pengene følge barnet og lad det være frit og åbent for enhver at shoppe rundt mellem forskellige skoler. De skoler der ingen elever har lukker, de andre vokser.
Det er da nemt at sidde på den høje hest og nedgøre en hel personalegruppe. En voldsom generalisering–ikke mange nuancer.
Nuancer er besværlige-Det er meget nemmere at bruge den brede pensel og nedgøre andre mennesker.
Pressens fornemmeste opgave.
Læreres,lægers og automekanikeres fælles lod.
En god ven af undertegnede gjorde mig engang opmærksom på, at ovennævnte faggrupper havde det til fælles, at de altid var i skudlinjen. Den enkle forklaring var den, at de alle varetager opgaver i forbindelse med det kæreste vi mennesker ejer, og det er der god mening i. Hvad der derimod ikke er god mening i, er den kendsgerning, at når der skydes efter “staklerne” sker det altid med spredehagl. Og i den forbindelse udgør Katrine Lilleør ikke nogen undtagelse. Hun gør som den jæger, der efter en mager formiddag fik en solid frokost med rigelige mængder snaps til, og da han sammen med sin jagtkammerat genoptog jagten, lykkedes det ham straks at ramme en enlig forbipasserende hare. Kammeraten spurgte, hvordan han var i stand til at ramme, og han fik svaret: “Det var da nemt nok, jeg skød bare ind i flokken”. Katrines måde at jage på afviger ikke fra denne metode. Det skulle da lige være fordi hun selv i ædru tilstand bare skyder ind i “flokken”!
Lilleør: du har 0% dokumentation for de forhold, du nævner, i denne blog. Kun fordomme og påstande.
Du arbejder ikke i skolen.
Du har ikke taget dig tid til at besøge skolen.
Hvorfor skal vi læse den?
Må jer foreslå at de 7 Mia. ( syv milliarder!!! ) som folkekirken (mis)bruger hvert år, overføres til folkeskolen.
Så kan der igen blive råd til opdateret undervisningsmateriale og ordentlige toiletter. Kirkerne kan overdrages til de medlemmer der er tilbage, når en medlems-finansieret folkekirkeforening er på plads.
Jeg håber at man i 2050 vil kigge tilbage på 20′erne som årtiet hvor (over)tro, dogmer og pengeliderlige præster blev ryddet af vejen til fordel for socialt ansvar, fornuft og ægte medmenneskelighed.
@Per Frederiksen
Nu er dokumentation og videnskabelige undersøgelser jo ikke præsters stærke område. Deres liv er gennemsyret af noget de “tror”.
Deres force er nok nærmere, at de kan skyde på alt hvad der rør sig UDEN at skulle dokumentere noget som helst – og det gør de så. Jeg mener dog også deres ytringer burde holdes til en stats-uafhængig medlemsbetalt forening.
Kære Katrine
Du er offer for et vaskeægte bedrag. KL bilder dig ind, at mere børnetid til lærerne betyder mere lærertid til eleverne. Har du ikke opdaget, at den øgede undervisning, man presser lærerne ud i – det er jo allerede sket over en årrække, men KL vil have mere endnu – ikke giver eleverne mere undervisning? Det eneste, samfundet får ud af det her, er mere fortravlede og trætte lærere og tusindvis af lærerfyringer, der bare belaster andre offentlige kasser, uden at nogen får noget som helst ud af det. Elevernes undervisningstid har været faldende over de sidste ti år, og masser af skoler opfylder nu end ikke minimumstimetallene, hvilket er lovbrud. Hvad er det i grunden for vilkår at byde lærerne, der stadig forventes at opfylde de mål, som er fastsat på baggrund af de vejledende timetal?
Du har til gengæld rigtig meget ret i, at hvis bare alle underviste som de dygtigste lærere, ville eleverne lære meget mere undervejs i de 40 procent-undervisningstid, som en fuldtidslærer skal præstere. Men du har intet begreb om, hvordan vi skal få fat i flere dygtige lærere. Du tror at det handler om gulerod til dygtige og pisk til de dårlige, men undskyld mig, du ved simpelthen ikke, hvad du taler om.
På opdrag fra OECD offentliggjorde det verdensomspændende konsulentfirma McKinsey sidste år resultaterne af sine undersøgelser af de faktorer, der fremmer udviklingen af skolesystemer. Undersøgelsen, ’How the world’s most improved schoolsystems keep getting better”, baserer sig på observationer af 20 forskellige nationers skolesystemer. En af konklusionerne er, at belønning af dygtige lærere er en brugbar motivationsfaktor i tredjeverdenslande med svagt udviklede skolesystemer, mens det ingen effekt har i højtudviklede systemer. PISA har for år tilbage modstræbende fremlagt tilsvarende resultater, og herhjemme har Det Nationale Forskningsinstitut for Vefærd, SFI, for et par måneder siden offentliggjort rapporten ’Ledelse. Læring og trivsel i Folkeskolerne’. Her kommer det frem, hvad lærerne hele tiden har sagt, at økonomisk belønning til dygtige lærere ikke blot ikke har en positiv effekt på elevernes læring, men en direkte, målbar, negativ effekt. I forsøget på at forklare forholdet peger rapporten på, at anvendelse af økonomisk belønning til fagfolk, der drives af høj indre motivation, (‘brænder for lærergerningen’) virker demotiverende på de pågældende og opleves uretfærdig af de øvrige.
De angreb, lærerstanden i almindelighed og deres valgte talsmænd ( 96% af folkeskolens lærere er medlemmer af Danmarks Lærerforening!) i særdeleshed disse dage udsættes for, vil med garanti ikke få flere dygtige unge til at vælge lærerarbejdet. Og vi skal bruge 60.000, so oder so. Så forhold dig til virkeligheden, Katrine: Danskerne får de lærere, de fortjener. Er de utilfredse med dem, kommer de til at gribe i egen barm.
Det er komplet umuligt at få flere dygtige lærere ved at rakke ned, skælde ud, true, lokke, herse og regere. Skal vi have flere dygtige lærere – og det ønsker ingen mere brændende end lærerne selv – så kommer danskerne til at gribe i egen barm. Og de kan ikke betale sig fra det!
Kræv gerne, at de helt uduelige lærere fjernes, men vis grundlæggende respekt for lærerarbejdet, tag medansvar for jeres børns skolegang og bak op om jeres børns lærere, også selv om de ikke er fejlfrie. Naturligvis er de ikke det. Hjælp dem til at blive dygtigere, bl.a. ved at give dem arbejdsvilkår, der muliggør det, herunder den nødvendige efteruddannelse.
”Så luk dog de skoler, der ikke fungerer,” skriver Kathrine Lilleør.
Det kunne være interessant at vide, om skolerne skal bedømmes ud fra deres karaktergennemsnit eller ud fra det niveau, som deres elevers sociale og økonomiske baggrund lægger op til.
Hvis vi renser for de sociøkonomiske faktorer, kan en skole med et gennemsnit på fx 7,5 ligge meget længere nede på ranglisten end en skole med et gennemsnit på 5. Ingen er vel i tvivl om, at forældrene, hvis de har muligheden, vil vælge skolen med det højeste gennemsnit til deres børn.
Hvilke skoler er det så, der ikke fungerer og dermed gør sig fortjent til at blive lukket?
Det får vi garanteret ikke noget bud på, for KL er ikke en af de skribenter, der gider kommentere yderligere, når hun først har skrevet sit indlæg.
Vi kan vel næppe lukke alle de skoler, der ikke fungerer, der ville ikke blive mange tilbage i Kommunalt regi. Når man læser en del af indlæggene, forundres man over, at disse ikke spørger sig selv, hvorfor den private skole har så stor tilslutning. Da vi flyttede vores børn til den private, var det som nat og dag, lige pludselig begyndte de at lære noget, de fik den tabte skoleglæde tilbage – hvorfor mon?
Må jeg spørge Niels Hansen, om svaret på hans spørgsmål er, at lærerne på den private skole var dygtigere lærere? Eller havde de bedre undervisningsbetingelser?
Svært for mig at forstå, at vores dygtige nytårspræst kan skrive så simple ting om den instituion og den gerning, som skal genskabe de af vores fælles vaner, der er mest værdifulde.
Den seneste stunt fra den røde undervisningsminister er nu at se på det fri skolevalg. Nu skal alle elever tvinges til at blive i folkeskolen. En folkeskole der ikke magter at lære børn at læse og skrive (det var muligt da jeg var elev i 50erne med ca. 40 børn i klassen).
De dygtige elever vil så mistrives (de svage såmend også)i den elendige folkeskole men hvad gør det. Hvad ikke alle kan lære…..Lærerforeningens formand har ikke andet end undskyldninger i ærmet når man gør opmærksom på lærernes manglende undervisning og de manglende resultater. Når det er sagt skal det siges højt at mange forældre svigter ved ikke at optrage deres børn der mangler simpel optragelse, disciplin og almindelig høflighed. Hvis flertallet af eleverne opførte sig ordentligt havde lærerne et problem mindre. Men skolelederne kunne jo starte med at træde i karakter og bestemme hvad man vil acceptere og finde sig i på hans/hendes skole. Det vil give respekt og falde i god jord hos de fleste forældre. Når en borgmester i København kan foreslå at lektierne skal afskaffes har hun ikke forstået en pind af hvilke udfordringer vi står overfor på verdensplan. Danmark halter langsamt men sikkert bagefter og de røde forstår ingenting.
M. Frederiksen: “Lærerforeningens formand har ikke andet end undskyldninger i ærmet når man gør opmærksom på lærernes manglende undervisning og de manglende resultater.”
Hvilke undskyldninger?
Niels Sauer. Sandsynligvis både dygtigere og mere motiverede. Der er ro i klasserne, eleverne har lektier for m.m.
En lille rapport fra virkeligheden.
En lærer, der “kun” underviser, dvs. ikke er skolebibliotekar, IT-ansvarlig, har tilsyn meed samlinger, er klasselærer mv. underviser mellem 25.5 og 27 lektioner afhængigt af, om de arbejder efter 2005-aftalen eller 2008-aftalen.
Vedkommende lærer har tilsyn med elever fra 10 minutter før hun starter undervisningen til 10 minutter efter hun slutter sin undervisning,og i den tid skal hun være til stede på arbejdspladsen – også i alle pauser,fordi hun har tilsyn med og ansvar for eleverne samt skal stå til rådighed for ledelsen.
På den skole, hvor jeg arbejder, betyder det ved 3*5 og 2*6 lektioner en ugentlig elevrelateret tilstedeværelse på 3*5t og 5 min og 2*5t og 50 min.
i alt 26t og 55 min.
På et år giver det 1036t 40 min., hvilket er 63% af den årlige arbejdstid på 1680 timer.
Dertil kommer mindst 1 ugentligt møde a 2- 2½ time samt forældremøder og skole-hjemsamtaler.
Dertil kommer deltagelse i andre fællesarrangemeneter. Det, der er tilbage er den så forkætrede forberedelsestid eller individuel tid, der udgør c 25% af den samlede arbejdstid.
Den tid skal gå til forberedelse af undervisningen, efterbehandling og rettearbejde, og det er altså ikke for meget.
Som det ses af ovenstående, bruges for en almindelig lærer ca. 2/3 af arbejdstiden til “kundekontakt”, og det er ret højt i forhold til andre grupper i servicesektoren.
Hvis lærerjobbet var så lukrativt, hvorfor skal seminarierne så ud med lokkeannoncer for overhovedet at få ansøgere?
Jeg har undervist i mange år, og jeg er glad for mit arbejde. Jeg når ret gode resultater, og eleverne er meget bedre end deres rygte.
Men samtidig ser jeg også kolleger gå ned i stigende omfang med arbejdsrelateret stress; dels fordi belastningen er ret høj og dels fordi de aldrig oplever, at deres arbejde bliver anerkendt af andre end deres elever og disses forældre. De er som regel vældig godt tilfreds.
Prøv ved det næste større arrangement, I deltager i, hvor folk ikke kender jer, at sige, at I er lærere. I vil få en meget interessant oplevelse.
uanset hvordan man vender og drejer den, har vi haft en folkeskole der har stået i stampe og er blevet forværret de seneste 10 år.
Hvis man ikke kan give den forrige regering skylden, hvem kan man så give den?
Den med at “det er lærenes skyld” er lige så ufrugtbar og uden forklaringskraft som når hippierne mantra var “og det er samfundets skyld”
Jeg tror, jeg begynder at forstå noget af problematikken i folkeskolen.
Hvis lærerne skal undervise mere, så vil det gå alvorligt ud over kvaliteten, fortæller man mig.
Ergo bør lærerne undervise mindre, ja faktisk vil det formentlig være optimalt, om de slet ikke underviser?
Så længe vi er belemret med denne forfærdelige lærerfagforening og dens rædselsfulde, nedladent grinende Bondo, som i den grad har taget forældre og skolebørn som gidsler for deres kyniske ødelæggelse af folkeskolen, kommer vi ingen vegne.
Giv ungerne penge med i rygsækken og lad dem vælge den skole, de vil og giv mulighed for, at man kan drive skole med lærere, som ikke er bundet og bastet i lærerfagforeningen, ja giv ligefrem frie lærere en højere løn, idet de automatisk vil være meget bedre undervisere.
Mine egne børn blev i 70-80erne taget ud af folkeskolen og kom heldigvis i privatskole. Så lærte de først noget. Folkeskolen er næppe blevet bedre siden.
Det er mig en gåde, hvorfor så mange, også her i denne tråd, er så ivrige fortalere for verdens dyreste folkeskole, men langtfra den bedste??
Er det lærere, der straks hyler op, som de altid har haft for vane? eller er det rødgardister, der bare ikke vil tillade, at nogle må lære mere end det alle kan lære? samtidig med at disse rødgardister sætter deres egne børn i privatskole, som vi har set fremtrædende rødgardister klogeligt gør. Er det en måde at holde masserne nede i uvidenhed og dumhed, for at man stadig har et vælgerkorps???
Til Niels Hansen
Dit lille, indledningsvise ‘sandsynligvis’ glæder mig. Det signalerer jo, at du faktisk ikke rigtigt ved, om privatskolernes lærere nu også er dygtigere. Min påstand er, at vores allerdygtigste lærere er dem, der bliver i folkeskoloen og tager kampen op med gode resultater.
Mere ro er helt afgørende for lærernes mulighed for at levere god undervisning. Privatskolerne kan håndhæve en helt anderledes disciplin både i klassen og ift hjemm,earbejde end folkeskolen kan alene i kraft af, at de kan afvise elever, der ikke lever op til skolens betingelser. Det er almindeligt blandt lærere at vælge folkeskolen fra til fordel for privatskolerne, fordi man ikke magter kampen længere. ALle, jeg kender, der har gjort det, melder tilbage, at deres lærerliv blev meget lettere ved skiftet til privatskole, også selv om de typisk er kommet til at undervise et par timer mere om ugen.
Til Niels Sauer. Jeg beklager ‘sandsynligvis’, dette burde have været udeladt.
Folkeskolelærer Mogens Møller regner sig frem til, at 63% af en lærers arbejdstid er elevrelateret tid, hvis læreren ikke har sideordnet skolearbejde.
Folkeskolens rejsehold skriver i sin rapport, at 35% af en gennemsnitslærers arbejdstid bruges på skemalagte timer.
Der er mange punkter i MMs ‘dokumentation’, som man kan diskutere. Jeg vil her nøjes med to.
“… mindst 1 ugentligt møde a 2- 2½ time…”
Det er det glade vanvid at bruge så meget tid på møder. Tænk om andre brancher brugte lige så meget af arbejdstiden over en kop kaffe.
Lærerne er selv herrer over, hvor mange møder de holder.
Lærerne er selv herrer over, hvor mange der skal have ordet ved møderne og hvor længe. Mange lærere kan tale længe, når de først får ordet. Især når de bliver betalt for det. Især når de føler sig meget demokratiske ved en flad struktur.
Har MM husket at indregne de timer eller dage, der bliver til fritimer eller fridage p.g.a. læseferie, eksamen, lejerskole m.m.?
Der er det galt med folkeskolen, at eleverne er for forskellige i en klasse. Det går ud over både elever og lærere.
Når det hyppigt fungerer bedre i privatskolerne, skyldes det bl.a. at klasserne er mere homogene. Nogle privatskoler optager de mere bogligt orienterede børn, andre privatskoler tager børn, som har svært ved at følge med i folkeskolen.
På den måde leverer privatskolerne den niveaudeling, som var en selvfølge inden for folkeskolens rammer, inden Ritt Bjerregård og hendes lige lavede folkeskolen til en enhedsskole, en ikke niveaudelt skole.
Det er værd at bemærke, at over 70% af undervisningsområdets ansatte ønsker eleverne niveaudelt, i hvert fald i nogle af fagene.
På trods af det går ledelsen i DLF dogmatisk ind for en folkeskole i enhedsskole-regi.
Vanviddet i folkeskolen består jo bl.a. i ikke at ville erkende, at menneskene er meget forskellige.
For mit eget vedkommende er jeg totalt umusikalsk, uagtet en af mine lænders frugter er nået langt inden for det musiske og ernærer sig fint inden for den branche. Men det er jo ikke automatisk ensbetydende med, at jeg ville kunne nå nogen vegne, uagtet aldrig så mange velmenende pædagokker forsøgte at indgyde mig lærdom. Det er simpelthen en umulighed.
Det er derfor at den med at, hvad en ikke kan lære, skal ingen lære, på ingen måde dur. Det er simpelthen for idiotisk socialisme. Fordi jeg ikke kan lære musiske færdigheder, hvorfor i helvede skulle så ingen andre få lov til at lære det???
Drop dog den idiotiske ideologi og del børn op efter evner, interesser og lyst. Det er som bekendt lysten, der driver værket, og det vil gælde ud i al fremtid. Derfor dur det heller ikke at forsøge at gøre drenge til feminister.
Få likvideret den samfundsskadelige lærerforening og denne forfærdelige Bondo, som i sin enestående dumhed er ved at spolere vort samfund.
1) Privatskoler er en skrøne. De er 75% offentligt støttede, og deres lærere er 100% offentligt uddannede. Forældrebetalingen er nærmest symbolsk i forhold til skatteyderdelen og den udligner ofte den pris, man betaler for SFO i folkeskolen.
2) Det tager næsten en time at forberede og evaluere en time, hvis der skal være kvalitet i undervisningen. En folkeskolelærer kan have mellem 50 og 100 forskellige elever på en uge. De skal ALLE have individuelt tilpasset læreplaner.
3) Lærere skal ikke bare undervise. De skal også administrere mælke- og frugtordninger, sundheds-, cykel- og trafikkampagner, vedligeholde og udvikle IT, bestille, indkøbe og returnere materialer, ordne økonomi i forhold til klassen, samarbejde med psykologer, SSP, socialforvaltningen. Mødes med og have tid til at tale med forældre, passe tilsyn i pauserne, efteruddanne sig, deltage i teammøder og faglig udvikling m.m.m.
4) Hvis vi havde medhjælpere til at kopiere, sortere, renskrive, bestille og indkøbe, tage imod telefonbeskeder o.s.v. (som advokater, læger m.fl. der kan koncentrere sig om deres fag), så kunne vi sagtens levere mere kvalificeret undervisning.
Jeg har arbejdet på skoler, hvor lærerne gik og malede vægge, fordi kommunen ikke havde råd til en maler!!!
5 ) Forestil jer, at en almindelig murer også skulle være arkitekt, sekretær, IT-supporter og lagermedarbejder… Ville han så mure meget mere end 40% af tiden???
Spørg en selvstændig håndværker, hvor meget tid, der går med “alt det andet”.
Han kan jo bare droppe momsregnskabet og kundekontakten, så bliver der mere tid til at bygge huse, ikke?
@Jens Kjærbøl, 11. februar 2012 kl. 20:05
Hvor har du viden fra til at dokumentere dine påstande?
1) hvad er forskellen mellem “undervisningstid” og “elevrelateret” tid?
2) hvad er dagsorden og indhold for de møder, du mener er overflødige, og hvilke faggrupper deltager på hvilke skoler?
3) hvilke lærere kan “tale længe når de først får ordet”. Hvem er de? Hvad er det, de taler om, på hvilke møder og på hvilke skoler?
Hvor mange udgør de i procent ud af de ca. 60.000 lærere i folkeskolen?
4) hvad er arbejdstidsreglerne og -aftalerne omkring afvikling af “læseferier” og lejrskoler?
Kære K.L. Der findes dårlige lærere. Derfor skal man lukke skoler. Hvis en dårlig medarbejder er begrundelse for at lukke en virksomhed, organisation eller magtstruktur. Så vil vi nærme os en arbejdsløshed på 100%. Halvtomme kirker ville være uden præst. Da jeg gik i folkeskole i Herning for mere end 30 år siden var jeg slemt udsat for kristne lærere. Min vikar i dansk, Fru Aunsholdt sørgede for at jeg i 15 år var bedre til at læse højt på engelsk end dansk. Hr. Nielsen manglede en hånd og et øje og underviste i russiske torturmetoder. ( højtlæsning fra “Det Bedste”). Værst var min klasselærer. Fru Nordgård. Jeg og alle mine klassekammerater levede i kernefamilier. Den eneste i min klasse der ophørte med at leve som far, mor og børn var min bedste ven M. Hans far begik selvmord, ved at hænge sig derhjemme. Et år senere fik vi et spørgsmål i et danskhæftet: Hvad vil du sige til at din bor bliver gift med en ny mand. Fru Nordgård spurgte M. Men M. kunne ikke svare så fru Nordgård svarede selv: Det er ikke nogen god ide, for der findes så mange ægteskabs svindlere. Vi slap heldigvis af med fru Nordgård da hun blev gift med biskope i Århus. Og dengang var Nørregade Skole den fine skole i Herning.
@ Per Frederiksen
Du spørger, hvad forskellen er på elevrelateret tid og undervisningstid.
Det fremgår af lærer Mogens Møllers kommentar, hvad han forstår ved ‘elevrelateret tid’. Læs kommentaren.
Jeg har ikke brugt det uldne udtryk ‘undervisningstid’. Læs min kommentar.
Du spørger, hvilke dagsordener der er overflødige.
Der er blevet holdt møder om så mange overfladiske og fornuftsstridige pædagogiske ordninger. Hver gang de spiller mere eller mindre fallit, bliver der så igen holdt møde om en afløsende ordning.
F.eks. blev der for nogle år siden indført ‘åben plan’ på skolerne.
Vægge mellem klasser blev revet ned. Det var det store fællesskab, som var skolernes store mål. Slut med ‘privatpraktiserende lærere’, som sad isoleret med deres egen klasse.
Det blev selvfølgelig en fuser.
I dag er der med DLFs opbakning blevet indført lærer-teams på skolerne. Det kræver mødeaktivitet, som så betyder mindre kontakt med eleverne.
Cost-benefit tænkning er ikke pædagogers stærke side.
Spørgsmål 3 og 4 burde du selv kunne besvare.
En præst prædiker ca. 3 timer om uge (bortset fra når det går ud over familie og venner). Så er der konfirmand undervisning i ca. 3 timer. Med så lille og ubetydelig en arbejdsindsats kan man vel godt fyre kirketjeneren, klokkeren og graveren. De små opgaver kan sagtens overtages af præsten. Man skal så designe en kedeldragt mad pibekrave.
@Skrevet af Jens Kjærbøl, 12. februar 2012 kl. 01:29
Jeg ved godt, hvad der blev skrevet af dig og MM, og hvad svarene er på mine spørgsmål.
Der er nogle tusinde skoler og ca. 60.000 lærere i Danmark. Du og Lilleør mange andre på denne blog (mig selv inklusive) aner ikke, hvad der foregår på de forskellige skoler, eller hvad relevansen er af de forskellige aktiviteter.
Det ved lærerne og ledelsen på de enkelte skoler, og det er kommunens opgave at forvalte det.
Når Lilleør åbner en så useriøs debat, falder den sammen af sig selv, fordi den slags diskussioner kun er relevante, hvis de er baseret meget gennemarbejdet viden.
Det kræver enorme ressourcer at undersøge “skolen” og “lærerne”, termer som ikke findes i praksis, da der er tale om “skoler” og “lærere”.
2 1/2 times møde kan være spildtid på nogle skoler. På andre dækker det kun halvdelen af behovet.
Store fælles møder kan være relevante på store nyoprettede skoler, eller i forbindelse med omstruktureringer eller nye politiske tiltag (vi har haft fire forskellige undervisningsministre på tre år…). I nogle sammenhænge er de måske overflødige.
Åbne undervisningelandskaber kan fungere glimrende. Andre steder er traditionelle klasser måske en bedre løsning.
Én ting er sikkert: den skole, som vi, der har rundet 40 år, kender fra vores barndom tilhører fortiden.
Hej
Dejligt med lidt debat om lærere og folkeskolen i det hele taget.
Både bloggen og de efterfølgende kommentarer bærer i høj grad præg af at alle i dk er eksperter i folkeskolen. De fleste af os har jo også engang gået i den. Jeg forlod skolen for knap 15 år siden, og har stadig en meget klar holdning til hvad der foregik, dengang….
Idag arbejder jeg på en folkeskole, som lærer. Jeg underviser 26 timer ud af 37. Jeg har kollegaer som står for bibliotek, IT, vejledning og nogle få som af egen lomme har valgt at uddanne sig. Disse grimme lærere er med til at sænke det gennemsnitlige undervisningstimetal for os alle. Men er det funktioner, som ville give en bedre skole, hvis man fjernede dem?
Det vil jeg stille mig stærkt tvivlende overfor.
Det er for simpelt kun at kigge på undervisningstimetal og desuden må det være op til den enkelte skole/kommune at udvælge de opgaver en lærer skal løse, og der findes andre opgaver end undervisning, om vi som lærere skal løse dem, må være op til lokal ledelse og kommune.
Kære Kathrine Lilleør!
Jeg læser sædvanligvis din klumme. Somme tider er jeg enig med dig, somme tider uenig; men sædvanligvis er du velargumenterende og læseværdig. Men denne gang …
Det må da kvalificere til en nominering til årets stenkast fra glashus, når en sognepræst opgør lærernes arbejdstid på den måde! I det nævnte tal indgår kun lektionerne444.
Det ville svare til, at en præsts arbejdstid blev optalt som den tid, det atger at prædike og sige bønner, evt. den tid, han/hun synger med på salmerne – end ikke tilstedeværelsen i kirken under resten af gudstjenesten ville være arbejde.
Hvis du vil have, at vi lærere skal diskutere vores arbejdstid og arbejdets kvalitet seriøst, skal du afholde dig fra den slags måde at tælle på.
Det kan diskuteres, om lærerne har for få lektioner; det kan diskuteres, om vi gør vores arbejde godt nok – og det kan diskuteres, hvor årsagen ligger, og hvad der skal gøres ved det.
Men alle ved, hvis de gider tænke over det, at det er et arbejde at holde opsyn med børnene i frikvarteret, at spise med dem, at tale med dem enkeltvis udenfor timerne og at tale med deres forældre. Alle ved også, at hvis eleverne skal arbejde og aflevere deres arbejder – så skal dissee stykker arbejde rettes.
Måske ved alle ikke, at undervisning skal tilrettelægges og forberedes; måske ved alle ikke, at det tager den meget stor del af et skolefrikvarter at hente klassesæt, kopiere materialer og finde andre hjælpemidler og sætte dem på plads. Måske ved ikke alle, at hvis ikke nogle lærere skal have funktioner såsom at passe skolens bibliotek eller vedligeholde computere og netværk, så skal andre gøre det – og de skal også have løn (ikke nødvendigvis lavere løn!)
Hvor megen tid, der skal gå med disse ting, det kan diskuteres – standarden kan diskuteres, og hvorvidt dette arbejde kunne udføres hurtigere. Det er OK.
Men ukritisk at bruge de 39 eller 42% som udtryk for lærernes arbejdstid – det er ikke diskussion, det er at bidrage til hetz.
Kære Jens Kjærbøl!
Din viden om, hvad der foregår i en skole er ikke helt opdateret. jeg vil gribe fat i et par af dine fejltagelser:
“Lærerne er selv herrer over, hvor mange møder de holder.” Nej, det er vi slet ikke. For at henvise en elev, der f.eks. er svært ordblind, skal vi deltage i adskillige møder. Er en elev en sag hos socialforvaltningen eller har eleven en diagnose, skal vi deltage i endnu flere møder, nogle af dem på fjerntliggende lokationer. Forældremøder og forældresamtaler er pligtige, besluttet af ledelsen – det samme er møder i pædagogisk råd og diverse slags møder i mindre fora, f.eks. enheder eller team.
“Lærerne er selv herrer over, hvor mange der skal have ordet ved møderne og hvor længe.” Nej, ethvert møde har en dagsorden og en ordstyrer. Dagsordenen er udarbejdet enten af eller i samarbejde med ledelsen. Ordstyreren sørger for, at den afsatte tid nogenlunde holder – og at man holder sig til emnet.
“Mange lærere kan tale længe, når de først får ordet. Især når de bliver betalt for det. Især når de føler sig meget demokratiske ved en flad struktur.” Sådan! Så fik vi sat det på plads. Så må det da glæde dig, at der ikke længere er en flad struktur på skolerne. Den indflydelse, lærerråd havde, fik Bertel Haarder afskaffet. Nu er det ledelsen, der bestemmer.
“Har MM husket at indregne de timer eller dage, der bliver til fritimer eller fridage p.g.a. læseferie, eksamen, lejerskole m.m.?” Også her er du bagud. det er forlængst sådan, at alle lejrskoler, “læseferier”, årsprøver etc. planlægges og forudses ved planlægnimng af det nye skoleår, og forudsigeligt fravær af elever lægges til i lærerens undervisningstimetal, så han/hun underviser det ekstra på andre tidspunkter.
At lejrskoler og årsprøver ikke af den grund giver overskud, kommer af, at de faktisk kræver flere ressourcer end normalundervisning (der er både lærer og censor tilstede ved en årsprøve etc.)
@Niels Sauer 15.22 11.2.
Er Anders Bondo helt enig med kritikerne i at folkeskolelærere underviser for lidt?
Synes han PISA er et godt måleredskab?
Går han ind for tests af folkeskoleelever?
Hvad synes han om at en del lærere saboterer
kulturkanonen?
Hvorfor er han og de fleste lærere totalt døv overfor enhver kritik (at børn lærer for lidt) og lærerne altid er de stakkels ofre?
Hvad er hans løsninger for at elever lærer mere og man får mere ud af de enorme resourcer som folkeskolen bruger?
(det skulle vel ikke være flere penge og endnu
mere forberedselstid til lærerne?)
Med den betontænkning kommer vi aldrig videre. vejne.
Kære Kathrine Lilleør!
Kan du ikke uddybe din argumentation lidt – jeg forstår, at du ved, hvilke skoler, der er dårlige, og hvilke lærere, der ikke dur (eller at du i hvert fald er sikker på, at det kan man objektivt måle).
Selv har jeg været i folkeskolen i rigtig mange år – og jeg er knap så sikker. Joh, der er lærere, der er dygtigere end andre – men nogle har den ene slags kvaliteter, andre den anden; og mange andre faktorer spiller ind. Sådan er det måske også med præster og kirker?
Eksempelvis kunne jeg fortælle om de diagnostiske test, at det faktisk ikke entydigt er de samme lærere, der får de høje og de lave pointtal. Det er faktisk i meget højere grad klasserne, der skorer temmmelig ens, selv om de skifter lærere – det er en spændende problemstilling, der desværre er alt for lidt fokus på for øjeblikket.
Men hvis du så får diagnosticeret, hvilke lærere og hvilke skoler, der ikke dur – hvad skal der så ske, når de dårlige skoler er lukket? Hvordan skal de dårlige lærere erstattes? Er det sådan, at de nyuddannede på magisk vis er bedre – eller skal man tvangsindlægge nogle af de mennesker, der i dag står uden for arbejdsmarkedet?
Måske har du en stor vision for anderledes undervisning, når skolerne er lukkede. Men kunne du ikke fortælle os andre om den?
Så skal vi til det igen. Endnu en blogger på Berlingske med behov for at skyde på landets lærere. Igen rammes der bare forbi skiven.
Lilleør spørger bl.a “Hvorfor har vi ikke priser som: Årets engelsklærer. Årets dansklærer”?
Svar: Fordi vi ikke er USA og fordi sådan noget er usædvanligt svært at måle? Er man f.eks en bedre lærer når man er med til at sikre et højt karaktergennemsnit for en harmonisk klasse, end den lærer med et lavere gennemsnit, som er udfordret med mange specialelever i sin?
Mht slaget om undervisningstiden mangler også Lilleør desuden at kunne pege på hvad lærere skal lave mindre af, hvis de skal undervise mere. Årsagen til at hun ikke kan, må skyldes manglende indsigt.
Tak for reaktionerne på mit indlæg. Jeg brugte med vilje en lærer, der ikke har specialfunktioner udover undervisning som referencemodel, og det gjorde jeg, fordi det er den eneste måde man kan beskrive, hvor stor en del af arbejdstiden, der er elevrelateret.
Det er da klart, at hvis skolens ledelse eller kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal være skolebibliotek, læsevejledere og andre specialfunktioner, så kan den medgåede tid til det ikke medregnes, når man regner elevrelateret tid ud, for den er jo gået til andre opgaver.
Hvad angår de 2-2½ times møder om ugen holder på den skole, hvor jeg arbejder møde hver mandag fra 14-16. Det drejer sig om teammøder (det er en god ide at få drøftet både arbejdsplaner og enkeltelever for at kunne tilrettelægge en differentieret undervisning), delskolemøder og fælles pædagogiske møder, der for det meste har karakter af småkurser i bl.a. brug af IT i undervisningen, undervisning af elever med anden etnisk baggrunde mm.
Derudover er der møder vedr. enkeltelever, der skal iværksættes særlige indsatser om osv.
Alle disse møder er faktisk nødvendige for at få sikret, at vi iværksætter den bedst mulige indsats omkring den enkelte elev og sikrer det bedst mulige faglige udbytte.
Til det kommer så et forældresamarbejde, der rækker lige fra forældremøder og skole-hjemsamtaler til samtaler med enkeltforældre vedr. forsømmelse, for sent fremmøde, mistrivsel, mobning mv.; et samarbejde der gør, at vi kan skabe de bedst mulige sociale rammer for den enkelte elev, fordi glade og tilfredse elever og forældre giver den bedste indlæring.
Jeg vil sige, at jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg har undervist, siden jeg startede som vikar som 18-årig i 1970 og siden tog en læreruddannelse i midten af 70-erne, og jeg nyder stadig at gå på arbejde og være sammen med eleverne, så jeg er ikke nogen “jammerkommode”.
Det, der irriterer mig, er, at alle de, der har en mening om skolen, som de går ud med offentligt, ikke prøver at undersøge, om hvorvidt deres meninger bygger på anekdotiske eksempler, fordomme eller facts.
Hvis lærerjobbet var så let og med så gode forhold, så burde der være 5 ansøgere til hver plads på seminarierne. Det er der absolut ikke, og det har der ikke været i mange år.
Når man så spørger nogle af de mennesker, der mener, at det er så enkelt et job og med så gode forhold, om de vil bytte en måned eller 2, så siger de “aldrig i livet” og spørger om man tror, de er idioter.
Siger man i en forsamling, at man er lærer, så bliver man stillet til regnskab for folkeskolens samlede virksomhed og for en række påstande, hvis forbindelse til virkeligheden er mere end tvivlsom.
Lad det være – det har altid været sådan og det bliver det nok ved med, men det bliver problematisk, når en så fragmenteret tilgang kommer til at danne grundlaget for en meget væsentlig debat og siden for love, regler og kommunale indsatsområder.
Hvis man inden for fx. sundhedsvæsenet fremsatte forslag på baggrund af en lige så “kvalificeret” debat, tror jeg også, at personalet i sundhedssektoren ville råbe vagt i gevær.
Ikke kun som Rasmus modsat, men også ved nærmere eftertanke synes jeg 40% direkte undervisning er flot. Skal det være 45% eller 50% måske?.
De fleste af os, der har en menig har ikke prøvet det,en påstand.
Jeg har gennem min erhvervskarriere konstateret, at f.eks 1-2 lange møder eller flere korte på en dag virkelig kan trække søm ud og man kan være mentalt udmattet på grænsen til kollaps også selvom mødet har været konstruktivt. At være på scenen i 40% af arbejdstiden (vel et gennemsnit) overfor 25-30 elever, der mildt sagt ikke er tæmmet hjemmefra til undervisning, er en præstation. Angrebet på lærerne må være frustration over, at det åbenbart ikke lykkes for mange, at gøre deres barn undervisningsegnet.
Det er nok vanskeligt, men ikke umuligt at præge barnet til at forstå hvorfor barnet til alle tider skal ud af buret og søge føden/undervisningen alternativ til at sidde i buret og obstruere sammen med de andre burfugle.
Om at nedlægge skoler fordi lærerne ikke er gode nok!! helt ude i hampen, start med at gøre børnene undervisningsmodne,styrk hjem/skole samarbejdet
og lad barnet forstå at hele menageriet er opstillet for at barnet skal kunne flyve frit i samfundet.
Læg det lille øre til jorden og du vil opdage at strømmen fra land til by er ved at vende og at der i de næste 2-10 år vil blive brug for de skoler, der nu skal nedlægges og hvor de frie /opsøgende fugle selv kan cykle til skolen i cykelstiernes land.
Per Frederiksen:
”..,hvad der foregår på de forskellige skoler, eller hvad relevansen er af de forskellige aktiviteter.? Det ved lærerne og ledelsen på de enkelte skoler,”
DEN TROR JEG IKKE PÅ.
Der blev efter pres uden for kredsen af folkeskolelærere, bl.a. Bertel Haarder, iværksat pisa-undersøgelser.
Lærerne havde indtil da gensidigt rost hinanden med ”vi har verdens bedste grundskole” – altså verdens bedste lærere.
Mange lærere benægtede i starten den særdeles lave placering, som Danmark fik i læsning for 3. klasses elever.
Og så var der en undersøgelse, som viste, at knapt 20% af folkeskolens elever forlod folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder til en videre uddannelse.
Enten har de på skolerne været uvidende om, hvor galt det stod til, eller også har de været ligeglade. Jeg vælger den første forklaring for de fleste skoler.
Per Frandsens udsagn svarer helt til DLF’s officielle holdning. Politikere og forældre ved ikke hvad det drejer sig om – overlad fuldstændig folkeskolens ordninger til lærerne.
I 1938 havde en elev følgende lektioner á 50 min. pr. uge.
Sang 1, tegning 1, dansk 7, sløjd 4, gymnastik 4, historie 2, regning 4, naturhistorie 1, skrivning 2, religion 2, geografi 2. Ialt 30 lektioner á 50 min.
I 2012 har en elev følgende lektioner á 45 min. pr. uge.
Historie 2, matematik 4, dansk 5, kristendom 1, engelsk 3, billedkunsk 1, musik 2, natur/teknik 2, klassens tid 1, sløjd 2, idræt 2. Ialt 25 lektioner á 45 min.
Forskel pr. år:
1938: 40 uger á 50min. * 30 lek. = 60.000 min./år
2012: 40 uger á 45min. * 25 lek. = 45.000 min./år
Forskel i alt: 60.000 min. – 45.000 min. = 15.000 min./år ~ 15.000 min./60min./t.= 250 timer.
Mvh
Prøv at læse nedenstående på en seriøs blog.
http://www.danskekommuner.dk/Blog/Simon-Pihl-Sorensen/KL-mesterskab-i-skyd-en-larer-og-lad-sta-til/
Ps! Tilføjelse til ovenstående indlæg om lektionsantal: Begge eks. er en 5. klasse.
Mvh
Ifølge flere talsmænd for lærerforeningen, må kritik af lærerne kun fremføres, hvis den er videnskabeligt funderet.
Lærer Per Frederiksen: ”…diskussioner kun er relevante, hvis de er baseret på meget gennemarbejdet viden.”
Lærer Torben Knudsen: ”…på scenen i 40% af arbejdstiden (vel et gennemsnit) overfor 25-30 elever, …”
Der er 20 elever i en gennemsnitsklasse (når ingen er sygemeldte eller andet).
Hvis det lovbestemte max-tal ikke er sat op på det sidste ,så er 28 elever max.
Torben Knudsens vejledning til os uvidende er typisk for en masse af den ‘oplysende’ vejledning, som talsmænd for lærerne bringer frem for tiden.
Jeg fik undervisning i flyvevåbnet, radio/radar, der var test hver uge og de dårlige instruktører røg ud. Med Pisa test har man værktøjet til at slippe af med de dårlige lærere – brug det for pokker. Man ser ofte at de lærer ungerne alt muligt andet, men det er ikke formålet. Stram styring TAK.
Trist hvis de skal arbejde længere, så mister man jo mange man kan spille tennis med om eftermiddagen ?
Hvor meget tid bruger en gymnastiklærer på:
Retning af afleverede arbejder.
Tilrettelæggelse og forberedelse. (Der bliver spillet bold i gymnastiktimerne, somme tider i hele timen.)
Hentning af klassesæt.
Kopiering af materialer.
At finde andre hjælpemidler og sætte dem på plads.
Fyr alle lærere, inden de bliver genantaget, skal de gennem en screening, hvor de skal aflægge prøver i de fag, hvor de ønsker at undervise. Ligeledes skal deres egnethed evalueres løbende. Jeg har oplevet dansklærere, der er ikke kunne stave, regnelærere, der ikke kunne regne etc. Generelt alt for dårlige kvalifikationer. Så kom børnene i privatskole, kors for en forskel, som nat og dag. En undskyldning til lærerne, børnene er gennemgående for dårlig opdraget eller der er total mangel på denne, for mange af de elever, der går i folkeskolen.
Det ville være meget relevant, om der blev lavet en undersøgelse om omfanget af lærernes retning af afleverede opgaver.
Spørgeskemaet burde så udsendes til både lærere og elever/forældre.
Bevidstheden om at lærernes oplysninger ville blive sammenlignet med elevernes/forældrenes oplysninger ville formentlig have en reducerende indflydelse på lærernes oplysninger.
Der ville dog være en stor risiko for en kraftig forøget aktivitet på rette-området, hvis undersøgelsen blev annonceret på forhånd.
Ærligt talt, Jens Kjærsbøl. Som andre også skriver, så afspejler dine kommentarer i den grad en manglende indsigt og kendskab til folkeskolen:
“Bertel Haarder blev i den grad lagt for had af lærerne, fordi han stillede krav til dem.”
Der var nu ellers stor generel opbakning til Haarder fra mange lærere da han tog opgøret med Lars Løkke om offentliggørelse om de nationale test, ligesom der naturligvis også har været kritik af ham i andre sammenhænge. Men det er en vanvittig påstand at lærerne skulle “lægge nogen til had” fordi der stilles krav til dem. For det gør der hver dag. Af elever, af ledelse, af forældre. Men tro du da bare at lærere “hader” både eleverne, skolens ledelse og elevernes forældre!
“Det er det glade vanvid at bruge 2-2 1/2 time om
ugen på møder.”
Igen en påstand som afspejler total mangel på indsigt i hvordan en skole fungerer. I dag arbejder de fleste lærere i team, ligesom de også er med i forskellige udvalg og samarbejder på kryds og tværs på skolen, samt med forældrene. 2 1/2 time om ugen er bestemt ikke “det glade vanvid” når de forskellige børn skal diskuteres, der skal planlægges projekter, konflikter, ture og kontinuitet i tværfagligheden samt undervisningsdifferientieringen skal vendes. Hver uge!
“Lærerne er selv herrer over, hvor mange møder de holder”
Igen lodret fokert. Lærere i den danske folkeskole får altid en såkaldt “aktivitetsplan” eller arbejdsplan ved hver eneste nyt skoleår, hvor der står præcist hvor meget tid der er givet til de enkelte opgaver det pågældne skoleår. F.eks 750 timer til undervisning, 100 timer til møder, 30 timer til lejrtur, 8 timer til forældremøder, 8 timer til pædagogisk dag, osv.
“kritik af lærerne kan kun fremføres, hvis den er videnskabeligt funderet.”
Nej da. Kritik af lærere og folkeskolen er fint. Men du kan da ikke bebrejde lærere at de tager til genmæle over for den komplet usaglige og faktuelt forkerte “kritik” som du blandt andet leverer. I stedet for at virke børnefornærmet bør du måske være taknemmelig over at der rent faktisk er folk med den rette indsigt som fortæller dig hvordan det hænger sammen i skoleverdenen. For dit ærinde er vel at blive klogere, og ikke bare at få bekræftet dine fordomme, formoder jeg!
Zeki Laurent Sadic. Åh – ikke igen, den samme knækkede grammofonplade.
‘Vi-alene-vide-læreren’ Zeki Laurent Sadic skriver:
“I dag arbejder de fleste lærere i team,…”
Det er så en (væsentlig?) del af forklaringen på at gennemsnitslæreren bruger “100 timer til møder” ET HUNDREDE TIMER om året.
Lærer-teams er ikke noget politikerne har fundet på. Lærer-branchen har selv anbefalet politikerne at indføre lærer-teams på skolerne.
Det er sket med DLFs fulde opbakning.
Lærer-teams linger helt i forlængelse af den politiske kollektiv-begejstring som er en grundholdning på seminarierne.
Indtil Murens fald var læreruddannelsen marxistisk funderet.
Der skulle et totalt sammenbrud til, før man forstod, at kollektiv-begejstringen ikke duede i virksomheds-økonomien.
Lærer-teams kan selvfølgelig have nogle fordele for eleverne.
Men samtidig bliver der brugt masser af lærertimer, som kunne have været anvendt på undervisningstimer sammen med eleverne.
Det er desværre meget karakteristisk for pædagogerne, at cost-benefit-tænkning er en by i Rusland. Altså hvor meget vinder folkeskolen med lærer-reams i forhold til lærer-teams grådige forbrug af lærertimer.
Zeki Laurent Sadic: “Men tro du da bare at lærere “hader” … elevernes forældre!”
Hovedbestyrelsesmedlem Niels Sauer udtrykker sin (og andre læreres) holdning til forældrenes kritik på følgende måde i ‘Styr lige jeres degnefobi’ på Folkeskolen.dk 6. feb. 2012 kl. 19:12
“Skolefobi er en reel, børnepsykiatrisk diagnose. Men findes der mon også et syndrom, der består i ubevidst, patologisk modvilje hos voksne overfor lærere?
Det kunne måske placeres i den psykiatriske terminologi et eller andet sted mellem en simpel fobi, udsprunget af en traumatisk oplevelse med en skolelærer, og et egentligt kompleks, bygget op gennem et langt forløb, hvor skolen på en eller anden måde har forkrøblet dele af et menneskes sind og medført sjælelige ardannelser, som man slæber rundt på hele livet.”
Teamwork dur næsten aldrig, det er den stærke, der kører det hele, resten følger bare med – som det tynde øl. Jeg har set det i skoler og erhvervslivet, samarbejde er noget helt andet. Ellers generelt spild af tid, det er nok derfor, det ikke forekommer den private sektor; men bevares det er nok på den måde Zeki Laurent Sadic, har overlevet.
Fyr alle de dårige præster! Jeg har stort set aldrig mødt andet. Mage til søvndyssende og uinspirerende individer skal man lede længe efter.
Jens Petersen og Jens Kjærsbøl
I behøver ikke personangreb.
Fint med mig at I ikke gider teamwork og en moderne skole, hvor der bliver afsat tid til at lærerne kan drøfte de enkelte elever og i samarbejde udvikle fagligheden.
Jens Kærbøl ræsonnerer som Erasmus Montanus, der tager gas på folk. Lærere møder faktisk folk, der bare ikke kan udstå dem, uanset hvad, alene fordi de er lærere. Det drejer sig ofte om dybtliggende, traumatiske oplevelser med skolen eller lærere for mange år siden, i barndommen eller måske ligefrem i familien, dengang forældrene gik i skole. Ikke at se dette i øjnene er naivt, og som skolemand må man forholde sig til det som et vilkår. At tolke denne konstatering som udtryk for had til forældre svarer til at sige, at læger ikke kan lide patienter, der er alvorligt syge. Rent vrøvl
@Mogens Møller
“På den skole, hvor jeg arbejder, betyder det ved 3*5 og 2*6 lektioner en ugentlig elevrelateret tilstedeværelse på 3*5t og 5 min og 2*5t og 50 min.
i alt 26t og 55 min.
På et år giver det 1036t 40 min., hvilket er 63% af den årlige arbejdstid på 1680 timer.”
Volapyk, renlivet volapyk.
Som skolelærer burde du vide at evnen til at kommunikere er altafgørende hvis man vil have succes her i tilværelsen.
Så når man skriver en sådan omgang med sit eget kodesprog så står jeg af for jeg gider ikke at spilde min tid på at dechifrere dine koder.
Så kære skolelærer, hvad med et kursus i kommunikation.
Så kom vi til anden akt i Kathine Lilleøres beretning om lukninger af kulturinstitutioner. Og denne her gør nok mere ondt end kirkelukninger.
Kommunerne er nødt til at lukke skoler, hvis der ikke længere er elever nok. Men det har ikke noget at gøre med, om lærerne er gode nok. Fru Lilleøre vil vel heller ikke lukke kirker, blot fordi præsterne er dårlige.
Skolelukninger er et udkantfænomen, og efter min mening kan kommunalbestyrelser i i disse for vort land så svære tider være nødt til at lukke skoler af sparehensyn. Omvendt vil lukningen af en lille landsbyskole være endnu en pind til affolkningen af landdistrikterne. Og taler vi om en skole fra 0. til 7. klasse, så er fordelene ved at bevare en tryg skole i lokalsamfundet betydeligt større end de faglige fordele ved en centraliseret skole. Det kan være fint for de store elever, men ikke for de små.
Zeki Laurent Sadic. Jeg har intet imod en moderne skole, hvis bare lærerne var dygtige og effektive, hvilket de generelt ikke er – bevist gang på gang. Vi ser det typisk, når vi tager nye elever ind, vi har nogle gange været nød til at sørge for ekstra undervisning til de stakkels unge.
@Skrevet af Zeki Laurent Sadic, 12. februar 2012 kl. 12:47
Kære Zeki.
Dine indlæg er altid med til at kvalificere debatten, selv om nogle bliver irriteret over dine realitetscheck.
Tak for det.
Omvendt så har Lilleørs indlæg i et af danmarks største dagblade kun affødt 72 indlæg på to døgn. Heraf mange skrevet af gengangere. Det er stort set ubetydeligt.
Gad vide, om der ikke sidder et par millioner danskere derude, som har et mere reelt og positivt syn på folkeskolen end det ukvalificerede sludder Katrine Lilleør leverer.
Jeg tager meget gerne en åben debat om folkeskolen – også om det, der ikke er populært at diskutere – men jeg gider ikke længere være spændt for et korstog, der er baseret på uvidenhed, had og fordomme.
Jeg synes, rent ud sagt, at Lilleør og Niels Krause Kjær (sidste uges korsfarer), der har leveret ualmindeligt ringe indlæg til denne debat, skulle klappe i, indtil de har bedre indlæg at byde på.
Per Frederiksen – Som der siges: ‘Sandheden er ilde hørt’. Ang. et par millioner danskere, der har et positivt syn på folkeskolen, beviser endnu engang at regne færdigheden ikke er for stor.
@Skrevet af Jens Petersen, 12. februar 2012 kl. 15:30
Du er godt nok bitter – det må være svært.
Vi kommer ikke videre. Du har din virkelighed – jeg har min.
Ærgeligt at man ikke kan have en fornuftig diskussion. Ærgeligt at det hele skal afspores af nogle enkelte der trænger til at komme af med deres indestængte aggressioner over deres egen mislykkede skoletid, eller noget lignende. Og egentlig også ærgeligt at det ikke er muligt at debatere i tråde, det vil kunne gøre debatten overskuelig.
Kort til diskussion omkring møder: Det er muligt at nogle mener de kan undgåes. Og fint, så er det jo det, KL skal slå på i forhandlinger omkring næste arbejdstidsaftale: “Kære lærere, I skal undervise mere, tilgengæld skal I arbejde mindre i teams”. Det er jo sådan set bare det, der bliver efterspurgt – hvis lærere skal undervise mere, hvad skal de så lave mindre af? Her kunne teamsamarbejdet da være en ting at pege på.
@Per Frederiksen
Tak for komplimentet.
@Jens Petersen
De findes ca 43.000 lærere fordelt på ca 1500 danske folkeskoler. Du må godt nok have en stor omgangskreds siden du kan udtale dig så skråsikkert om så mange menneskers kvalifikationer og evner.
Hvis du i øvrigt savner dokumentation på at folkeskolen har rykket sig de seneste 10 år inden for læsning, naturfag, samfundsfag osv, så siger du bare til. Men jeg formoder at fakta ikke har din interesse, med mindre fakta kan bekræfte dine fordomme.
Til Bjørn Sørensen.
Beklager.
En uddybning. Det eksempel, jeg bruger, er en lærer, der underviser 27 lektioner om ugen.
5 lektioner 3 af ugens dage og 6 lektioner 2 af ugens dage.
Det giver 27 lektioner.
Med tilsyn i elevernes pause og elevrelateret mødetid 10 min. før undervisning til 10 min. efter undervisning. Det giver elevrelateret tid på 26 t og 55 min pr uge. da der er 40 undervisningsuger på et år, skal dette tal ganges med 40, og så får man 1036 t og 40 minutter.
Lægger man dertil forældresamarbejdet, kommer man op på c 2/3 af en fuldtidsarbejdsnorm på 1680 timer, hvilket er et normalarbejdsår på det danske arbejdsmarked, når man har fratrukket ferier og fridage.
Mere er der såmænd ikke i det.
Grunden til, at dette tal er interessant, er, at der er en myte om, at lærere ikke laver noget, og det er positivt forkert.
Faktisk er der store dele af det danske arbejdsmarked, der har lignende vilkår.
Sygeplejersker er ikke kun på arbejde, når de er sammen med patienter, politifolk er ikke kun på arbejde, når de er på patrulje, sagsbehandlere er ikke kun på arbejde, når de snakker med borgere og blikkenslagere er ikke kun på arbejde, når de skruer på rør. De skal også samle stumper, køre ud til kunder, skrive arbejdssedler og holde orden på deres værktøj.
Vi var bare den første erhvervsgruppe, der havde hjemmearbejdspladser, og det er jo ellers blevet så moderne på andre dele af arbejdsmarkedet.
Det sparer ihvertfald kommunerne for mange penge til etablering af lærerarbejdspladser på skolerne, at vi selv lægger kontor til derhjemme.
Per Frederiksen. Næh, jeg er ikke bitter, jeg var så heldig, jeg gik i privatskole. Jeg er derimod ked af det på de unges vegne, vi træffer næsten hver dag, unge mennesker der er alt for dårlig udrustet fra folkeskolen, det er dybt tragisk for disse unge, de er i meget stor fare for at blive tabt på gulvet. Vi møder alt for mange, der ikke magter simpel læsning, eller opfatte det, de læser, det er ikke fordi de unge er dumme eller ordblinde, blot en dårlig skole.
Kære Jens Kærsbøl!
Det glæder mig, at du er begyndt at gå ind i detaljer omkring forberedelse og efterbehandling – i stedet for at ignorere det og tage de famøse 39% til efterretning. Angående idrætslæreren, så har der ganske rigtigt været tanker fremme om at lave gradueret forberedelse. De er blevet skrottet igen, vist nok fordi det ville kræve endnu mere bureaukrati, end vi har nu. Desuden forplumres det af, at der faktisk er forberedelse til idrætsaktiviteter – i form af planlægning og tilrettelæggelse; oat der forlanges skriftlige udtalelser om elevernes standpunkt indenfor idræt, at eleverne skal vurderes i faget i elevplanerne osv.
Hvad opgaverettelse angår, så er der ganske rigtigt forskel på, hvor meget forskellige lærere retter – og forskel på behovet på forskellige fag og klassetrin. Selv har jeg haft dansk på forskellige alderstrin, og jeg kan fortælle dig, at jo ældre børnene bliver, jo mere regulært, gammeldags rettearbejde er der. Til gengæld er der så mindre arbejde med at tilrette opgaver individuelt – og med at fremstille hæfter til klassens brug af elevernes egne historier.
Det vil vise sig meget kompliceret at lave en retfærdig vurdering af lærernes forberedelse, med hensyn til såvel fag som aldersgruppe; det er yderst tvivlsomt, om det er tidsforbruget værd. Ved den slags opgørelser sker der sædavanligvis det, at distanceblænderne skorer igen, fodi de bruger mere tid på at optælle deres forberedelse end på virkelig at udføre den.
Den helt retfærdige fordeling af arbejdet forekommer ikke i folkeskolen – gør den det på din arbejdsplads?
Og så er dit indlæg om Sauers blogindlæg – ‘Styr lige jeres degnefobi’ på Folkeskolen.dk 6. feb. 2012. Hvordan er det dog lykkedes dig at tolke det sådan, at Sauer – og vi, der bifalder hans indlæg – hader skolelevernes forældre!
Du må da forhåbentlig vide, at de forældre, vi rent faktisk træffer i skolen, som forældre til de børn, vi underviser – de udtaler sig ikke til os, som de hadefulde indlæg, vi kan læse som indlæg i diverse avisers blogge (det har hjulpet en del, at det efterhånden er vanskeligt at være anonym på de store avisers sider; men stadig er der da temmelig stor vrede hist og her). Normalt henvender forældre sig ordentligt, venligt og høfligt til skolen – i en form, der lægger op til det samarbejde, der er vigtigt for deres børn.
Havde tonen været som den aktuelle i diverse avisanlæg, så havde jeg næppe holdt til så mange år i folkeskolen!
Til sidst kan jeg så nævne, at jeg normalt heller ikke er polemisk eller argumenterende i forhold til de forældre, jeg møder i embeds medfør. Jeg skal nemlig sige dig, de fleste mennesker forstår godt at skelne mellem forskellige fora – degnefobien får så lov til at give sig udslag i vrede indlæg på en blog, trangen til at gøre det bedste for børnene kommer frem i samarbejdet med den aktuelle skole.
Sædvanlig muddergrød. Vi er folket – skolelærerne er vores ansatte – vi bestemmer. Det er IKKE vores tjenere der skal bestemme. Det er ejerne og dermed arbejdsgiverne der har retten til at lede og fordele arbejdet. Når man er ansat må man finde sig i at blive målt på resultatet af ens indsats. Og hvis resultatet ikke er tilfredsstillende må man finde noget andet at lave. Dette er ikke revolutionært eller outreret men blot vilkårene for lønarbejde.
Selvfølgelig skal dysfunktionelle skoler lukkes, for de står ikke til at reddes.
Danmark har verdens største offentlige sektor, men desværre er den meget dårligt ledet fordi den er styret af politiske kommisærer, som udfra ideologiske grunde driver butikken. Og det er der ikke kommet noget godt ud af når man således udelukker den sunde fornuft til fordel for idealistiske drømme, tro og uvidenhed.
Lige børn leger bedst, det ved de fleste ikke hjernevaskede folk. Og det er en væsentlig årsag til at enhedsskolen er en fiasko.
Fagligt er lærerfaget blevet et kvindeerhverv, hvilket bevirker at fagligheden bliver undermineret, fordi kvinder med børn prioriterer familien højere end deres fag.
Begrundelsen er den simple at kvinder med børn prioriterer familielivet højere end professionen og dermed undviger den faglige kappestrid. Og i gennemsnit arbejder mødre færre timer end mænd og dermed opnår mindre erfaring. Du finder heller ikke mange mødre som tager efteruddannelskurser om aftenen eller i weekenden.
Den danske folkeskole er for ringe og det til trods for at 20% får specialundervisning. Eleverne klarer sig middelmådigt i sammenligning med vores nabolande.
Vi skal være glade for at vi har en skolelov som også finansierer private skoler, så folk der bor i områder med ringe folkeskoler som i København, kan sende dem til skoler som lægger vægt på at eleverne får undervisning.
I USA er det kun meget velhavende forældre der har råd til at sende deres børn i privatskole, for der er de ikke statsstøttede.
Kritikken af den danske folkeskole er i højeste grad berettiget. Det sørgelige er at fra fagligt hold er der ikke meget at hente, og slet ikke sålænge politiske overvejelser er vigtigere end almindelig sund fornuft.
Lærer Thora Hvidtfeldt Rasmussen oplyser, at det ville blive for bureaukratisk at indrette antallet af betalte forberedelsestimer efter hvilket fag og hvilken aldersgruppe læreren varetager.
Altså kan vi lige så godt fortsætte med den nuværende ordning, hvor alle lærere får betalte forberedelsestimer i samme antal som de lærere, der bør bruge mest forberedelsestid.
Til gengæld når lærere skal varetage forskellige ekstra funktioner, så kan man godt finde ud af at aflønne med timereduktion mm.
Timereduktion eller aflønning bliver f.eks. givet til klasselærere, it-ansvarlige og gårdvagter.
O Olsen
Jeg tror der er noget du har misforstået. Det er ikke dig, diverse forældre eller pølsemanden nede på hjørnet, der skal “lede og fordele” arbejdet ude på skolerne. Det er skolens ledelse. Og på mange skoler er der nu endda oprettet selvstyrende team, da man også har erfaret at lærere skam er ganske gode til at lede og fordele det meste af arbejdet selv. Ude i virkeligheden er der heldigvis en helt anden tillid til lærerne, end den som enkelte giver udtryk for på diverse online fora.
Bjorn Sorensen skriver
“Eleverne klarer sig middelmådigt i sammenligning med vores nabolande.”
Ja, på nogle områder. Men:
“Dokumentation:Eleverne læser bedre og tidligere
»Ja, vi er i verdensklasse nu, for udviklingen er landsdækkende«, siger læsekonsulent.”
folkeskolen.dk/65464/dokumentationeleverne-laeser-bedre-og-tidligere
“Danske skoleelever er verdensmestre i demokrati”
edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/danske-skoleelever-er-verdensmestre-i-demokrati/
“Danske skolelever får i 2011 bedre resultater i hovedparten af de nationale test.”
emu.dk/gsk/fag/dan/national_test/Pressemeddelelse021111.pdf
Jeg synes det er rigtigt fint at påpege de konkrete områder hvor folkeskolen skal blive bedre, og hvor det bare ikke er godt nok (kom gerne med eksempler i stedet for at skyde med spredehagl). Det ville dog klæde diverse kritikere at tage dommedagshatten af og også kunne anerkende de positive resultater, for dem er der mange af som dokumenteret.
Lærer Thora Hvidtfeldt Rasmussen spørger:
“Hvordan er det dog lykkedes dig at tolke det sådan, at Sauer – og vi, der bifalder hans indlæg – hader skolelevernes forældre!”
Vi-alene-vide-læreren Zeki Laurent Sadic kalder konsekvent forældres kritik af lærerne for fordomme.
Lærer Niels Sauer strammer den betragteligt ved at forsøge sætte en psykiatrisk diagnose på forældre, som kritiserer lærerne.
Det er i høj grad udtryk for had at udråbe kritiske forældre som sindssyge. Se ovenfor d. 12. kl. 13.37.
THR fremhæver at de forældre, som hun møder i embeds medfør, taler pænt og høfligt til hende til forskel for en del blogdeltagere.
Ja. det tror da pokker.
Lærerne har forældrenes guldklumper som gidsler. Som THR selv påpeger, er det en betingelse for “…det samarbejde, der er vigtigt for deres børn.”
THR er givet også meget tilbageholdende med at kritisere sin læge p.g.a. sit afhængighedsforhold til lægen, uanset om der skulle være god grund til kritik.
For at vi-alene-vide-lærer Zeki Laurent Sadicike ikke skal falde alt for voldsomt på halen af begejstring over folkeskolens elite-bidrag til danske 8. klasses elevers internationale demokrati-placering, vil jeg lige bemærke følgende.
På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man om demokrati-undersøgelsen ICCS læse:
“…elever med forældre, der har høj uddannelse og tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, typisk også har et højt fagligt niveau i ICCS-testen af deres kundskaber og færdigheder.”
Altså må lærerne lige som i de ordinære fag være taknemmelige for de skolemindede forældres bidrag til undervisningen.
Og så mener jeg iøvrigt også, at pressen skal have en stor del af æren. Der er så meget om folketingsvalget i pressen, især i tv, lang tid før selve valget.
Så luk dog de kirker!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jens Kjærbøl skriver
“Zeki Laurent Sadic kalder konsekvent forældres kritik af lærerne for fordomme.”
Nej. Hvis du nu gad læse hvad jeg skrev, så har jeg intet imod kritik, da saglig og konstruktiv kritik jo netop kan bidrage til udvikling.
Men kritik er jo ikke bare kritik. Der er jo reel kritik som tager udgangspunkt i noget konkret og faktuelt. Og så er der den fordømmende kritik, tilsat lidt personfnidder, som du leverer, som jeg ærligt talt har lidt svært ved at tage seriøst.
Folkeskolen, lærerne, eleverne, forældrene og hele samfundet er ramt af det røde smitstof der smitter gennem luften, telefonen, bladene, radioen og tv-apparatet. Et stof som påfører de smittede en slags hjernebetændelse der fremkalder en lang række blokeringer og vrangforestillinger.
Det er disse vrangforestillinger der i en række lande som Tyskland, Rusland, Kina, Cambodia, Rumænien og diverse afrikanske lande osv. har udslettet kulturer og har fået civilisationer til at kollapse. Med tab af millioner af menneskeliv til følge.
Her i Danmark er det ikke kommet så vidt endnu, at alt er ødelagt. Men at den røde smitte har undergravet og skadet både folkeskolens, folkekirkens, erhvervslivets, sundhedsvæsnets, retsvæsnets, velfærdssystemets, medielandskabets, kernefamiliens og demokratiets trivsel og/eller kvalitet.
Man plejer at kalde den røde virus for kommunisme, men her i landet er den blevet markedsført som humanisme, velfærd, menneskerettigheder, socialisme, feminisme, radikal klogskab og næstekærlighed osv.
Men sandheden er at tilhængerne af den røde sygdom har skævvredet samfundet i et omfang og en grad, så de fleste har glemt at der var engang hvor tingene var anderledes. En gang hvor alting var mere ligetil og ikke kompliceredes af millioner af paragraffer og afgifter, gebyrer og bøder ……. hvor Danmark var fædrelandet og folkehjemmet, og ikke et multi-kulti socialkontor for hele verden…… hvor man gik i skole for at lære noget og ikke for at blive statsopdraget…….hvor familien og hjemmet var det trygge sted med en nærværende mor og en afholdt og respekteret far…….hvor et bankrøveri var en kæmpesensation……. hvor alle der ville kunne få sig et arbejde…….. hvor skatten var lillebitte og priserne små, hvor der ikke var ågerpriser på el, vand, lys og varme, hvor en familie i en god bolig kunne forsørges af een indkomst, hvor politikerne var loyale og staten endnu ikke var svulmet op til ti-dobbelt størrelse, hvor Danmarks radio stadig var Danmarks radio, hvor hæmningsløs spekulation i smuds og uhumskheder ikke var en industri, hvor demokratiet stadig fungerede og retsvæsnet holdt med de fredelige borgere…….. hvor der ikke var skøre idéer om at gøre alle ens i alle retninger……. hvor togene kunne køre, hvor man kunne stole på bankerne, hvor hospitalerne var supergode, hvor postvæsnet var Europas bedste, osv.
Først og sidst var der frihed og tryghed og masser af trivsel……. og sammenholdet, både i familierne og på det nationale plan var langt bedre.
Nu ligger hundredvis/tusindvis af institutioner, -væsner, velfærdsområder, traditioner og menneskelige/kulturelle værdier mere eller mindre i ruiner. Skolerne, hospitalerne, skadestuerne, togforbindelserne, børnepasningen, postvæsnet, landbruget, fiskeriet, overskudsøkonomien, retssikkerheden osv. fungerer nu så ringe, at man nærmest skal 100 år tilbage i tiden for at finde noget at sammenligne med. Fra en førsteplads i Europa er vi nu sunket langt nedefter og nærmer os bunden. Og politik går nu mest ud på at nedlægge landet, folkestyret og velfærden, samtidig med at der skal findes ud af hvordan der kan presses endnu flere penge ud af virksomhederne og den arbejdende befolkning.
Den røde virus er en effektiv virus.
Rettet udgave:
Folkeskolen, lærerne, eleverne, forældrene og hele samfundet er ramt af det røde smitstof der smitter gennem luften, telefonen, bladene, radioen og tv-apparatet. Et stof som påfører de smittede en slags hjernebetændelse der fremkalder en lang række blokeringer og vrangforestillinger.
Det er disse vrangforestillinger der i en række lande som Tyskland, Rusland, Kina, Cambodia, Rumænien og diverse afrikanske lande osv. har udslettet kulturer og har fået civilisationer til at kollapse. Med tab af millioner af menneskeliv til følge.
Her i Danmark er det ikke kommet så vidt endnu, at alt er ødelagt. Men at den røde smitte har undergravet og skadet både folkeskolens, folkekirkens, erhvervslivets, sundhedsvæsnets, retsvæsnets, velfærdssystemets, medielandskabets, kernefamiliens og demokratiets trivsel og/eller kvalitet….. er der ingen tvivl om.
Man plejer at kalde den røde virus for kommunisme, men her i landet er den blevet markedsført som humanisme, velfærd, menneskerettigheder, socialisme, feminisme, radikal klogskab og næstekærlighed osv.
Men sandheden er at tilhængerne af den røde sygdom har skævvredet samfundet i et omfang og en grad, så de fleste har glemt at der var engang hvor tingene var anderledes. En gang hvor alting var mere ligetil og ikke kompliceredes af millioner af paragraffer og afgifter, gebyrer og bøder ……. hvor Danmark var fædrelandet og folkehjemmet, og ikke et multi-kulti socialkontor for hele verden…… hvor man gik i skole for at lære noget og ikke for at blive statsopdraget…….hvor familien og hjemmet var det trygge sted med en nærværende mor og en afholdt og respekteret far, hvor børn normalt trygt kunne løbe rundt for sig selv i byer, i skove og parker osv. uden at være efterstræbt af børnelokkere/pædofile…….hvor et bankrøveri var en kæmpesensation……. hvor alle der ville kunne få sig et arbejde…….. hvor skatten var lillebitte og priserne små, hvor der ikke var ågerpriser på el, vand, lys og varme, hvor en familie i en god bolig kunne forsørges af een indkomst, hvor politikerne var loyale og staten endnu ikke var svulmet op til ti-dobbelt størrelse, hvor Danmarks radio stadig var Danmarks radio, hvor hæmningsløs spekulation i smuds og uhumskheder ikke var en industri, hvor demokratiet stadig fungerede og retsvæsnet holdt med de fredelige borgere…….. hvor der ikke var skøre idéer om at gøre alle ens i alle retninger……. hvor togene kunne køre, hvor man kunne stole på bankerne, hvor hospitalerne var supergode, hvor postvæsnet var Europas bedste, osv.
Først og sidst var der frihed og tryghed og masser af trivsel……. og sammenholdet, både i familierne og på det nationale plan var langt bedre.
Nu ligger hundredvis/tusindvis af institutioner, -væsner, velfærdsområder, traditioner og menneskelige/kulturelle værdier mere eller mindre i ruiner. Skolerne, hospitalerne, skadestuerne, togforbindelserne, børnepasningen, postvæsnet, landbruget, fiskeriet, overskudsøkonomien, retssikkerheden osv. fungerer nu så ringe, at man nærmest skal 100 år tilbage i tiden for at finde noget at sammenligne med. Fra en førsteplads i Europa er vi nu sunket langt nedefter og nærmer os bunden. Og politik går nu mest ud på at nedlægge landet, folkestyret og velfærden, samtidig med at der skal findes ud af hvordan der kan presses endnu flere penge ud af virksomhederne og den arbejdende befolkning.
Den røde virus er en effektiv virus.
Der hvor folk bliver fyret hvis de er uduelige. Der hvor man ikke kan bruge sin fritid som betalt kommunalpolitiker eller lade sig vælge ind i folketinget eller spille rock musuk hver weekwend el. lign.
Altså der hvor man ikke er ansat som folkeskolelærer i den danske folkekole på halvtid til fuldtidsløn….
Der hvor derer afregning ved kasse 1 for uduelighed, ved den nærmeste mellemleder.
Der skulle alle danske, dovne, uduelige, venstreorienterede, svagtuddannede, middelmådige danske folkeskolelærere prøve at være. Fem minuter er nok. Og det kommer også til at ske. Ligesom i Grækenland……
Det største problem er at lærerstanden ser sig selv som en politisk magt der ønsker at styre HVAD børn skal lære. Det er et demokratisk vildspor. Skolen er en af de vigtigste resourcer i vores samfund. En resource der er under kontrol af ejerne; os – ikke en stat i staten. Derudover har mange års magtfuldkommenhed givet et lidt fejlagtigt selvsyn som nu heldigvis er under korrektion.
O Olsen
Før påstod du, at det er befolkningen der skal lede og fordele arbejdet på skolerne, og ikke skolernes ledelse.
Din nyeste – at det er lærerne der ønsker at styre hvad børnene skal lære – er lige så forkert. Lærere bestemmer HVORDAN, men ikke HVAD!
Dét som børnene skal lære står i Undervisningsministeriets “fælles mål” som lærere er forpligtet på at følge. Det er ikke noget de enkelte lærere bare trækker op af en hat og helt bestemmer selv. De faglige mål – det børnene skal lære – er centralt fastlagt… af politikerne!
Hvis det er et problem for dig, at det ikke er hr og fru Jensen, håndværkeren, pizzamanden og førtidspensionisten, der fastlægger disse mål, men Undervisningsministeret og dets bagland, så synes jeg du skal skrive til undervisningsministeren med ønske om at de enkelte fags indhold lægges ud til en folkeafstemning!
Vi-alene-vide-læreren Zeki Laurent Sadic belærer:
“Lærere bestemmer HVORDAN, men ikke HVAD!”
“En stor del af folkeskolens dansklærere bruger ikke den tidligere regerings kanonlister, selv om de har pligt til det.”
(B.dk, 12. januar 2012)
Er det så nu jeg skal kalde dig et eller andet, så vi rigtigt kan få debatten trukket ned, Jens Kjærsbøl?
Jeg forstår heller ikke hvorfor alle lærere ikke bare bruger to-tre undervisningslektioner på at få kanonerne “overstået”, så de kan lukke munden på diverse kritikere.
For det er bestemt ikke en særlig stor udfordring for lærerne at følge kanonerne i dansk og historie. Fem minutter på hvert emne, så har man hurtigt være gennem sådan en kanon. Der foreligger jo ingen krav om hvor MEGET man beskæftiger sig med emnerne. Formentlig kan “Ertebøllekulturen” og “Kanslergadeforliget” overstås på mindre end fem minutter, hvorefter lærerne kan gå tilbage og fordybe sig med klassen om “vigtigere” ting (der ikke er nævnt i kanonen), som f.eks den kolde krig, verdenskrigene, den amerikanske revolution, korstogene m.m.
Kære Zeki, Tak fordi du giver dig tid, til at fortælle uvidende om hverdagen på en folkeskole. Det er jo desværre ikke alle, der vil modtage faktuel viden og det kan du jo ikke gøre for, men tak for hjælpen.
Der skulle sættes mere fokus på forældrenes rolle. Men med den tilgang der kan læses af de ovenstående kommentarer, så er selvindsigt ikke lige det der afspejler læsernes kommentarer.
Tak Zeki.
Skolelæren
Hvis det var skolerne der havde problemet ville det være let. Ja, så kunne man da bare lukke dem.
Men det er styreformen det er galt med, og det gælder også andre offentlige institutioner.
De er enormt top- og detailstyrede. Den enkelte skole eller institution bruger hele sin ledelseskompetence til at administrere det ene cirkulære og den ene bekendtgørelse efter den anden.
Skolernes styre, gennem ministerie, kommissærer, embedsmænd, gennem hele apparaturet, fagforening inklusive har lagt et tungt åg over det daglige arbejde.
Undervisningen er noget som den enkelte lærer får lov at lave som en undtagelse. Først når alt andet er lavet kommer undervisningen.
Selv den faglige undervisning er lagt ind i love og bekendtgørelser, som gør at al kraft går på at tolke disse love og bekendtgørelser, og frem for alt angsten for at gøre noget som er i uoverensstemmelse hermed. Der er nemlig også lagt et enormt målingsbureaukrati ned over arbejdet. En lærer der ikke opfylder målingskravene, som er sat i centraladministrationen, er en dårlig lærer.
Østeuropa styrer skolevæsenet. Det er sagen i en nøddeskal. Og Østeuropa eksploderede under den borgerlige regering.
Kære Jens Kærbøl!
Hverken Sauer eller jeg forsøger at sætte en psykiatrisk diagnose på forældre, som kritiserer skolen. Dels er “degnefobi” ikke en psykiatrisk diagnose, nok snarere en skjult henvisning til “Lille Claus og store Claus” – dels er det ikke mennesker, som kritiserer skolen, vi henviser til. Det er derimod mennesker, der benytter enhver given – samt et par knap så givne – lejligheder til at rakke ned på de mennesker, der forsøger at lære den opvoksende ungdom noget af det, den har brug for. Mennesker, der ser den røde fare komme, hvis lærere virkelig mener, deres fagforening har ret til at virke for bedre løn og arbejdsforhold.
Men du er dygtig til at forvride det, vi indsender i debatten her (og for resten også andre steder). Man fristes til at skrive, at du læser vores indlæg, som fanden læser bibelen. Gad vide, hvad du vil få ud af det?
Det er for mig ikke udelukket, at man kan lave gradueret forberedelsestid – hvis man mener, at det er vejen frem. Mit eksempel skulle bare vise, at det vil kræve en del arbejde og næppe give mere retfærdighed end nu – men selvfølgelig heller ikke nødvendigvis mindre.
Hvad angår frikvarterer, mangler du igen opdatering. Gårdvagter giver ikke reduktioner; alle lærere er forpligtet på opsyn i pauserne; ledelsen melder ud, hvor mange man anser for nødvendige til rent faktisk at bevæge sig rundt i området; vi fordeler så vagterne og skriver det ind i en vagtplan. Der gives hverken reduktioner eller ekstraløn, det er en del af arbejdet. Hvad angår de øvrige ting, du nævner, så tildeles f.eks. it-tilsyn et antal timer. En lærer får så trukket dette antal timer fra sin årsnorm inden tildeling af undervisningstimer. Timerne kan enten være tildelt som en akkord eller en timeramme. Klasselærere få en portion timer til at varetage det ekstra arbejde, der påhviler dem.
Selv det, at danske elever scorer højt i demokratiforståelse, kan du bruge som et angreb på lærerne! For hvis elever fra hjem med uddannelse og arbejde scorer bedst i undersøgelsen, så må vi være dem taknemmelige.
Ja, og hvis vi så er taknemmelige, og skriver, at disse forældre behandler os ordentligt og bakker op om deres børns skolegang på ordentlig måde – hvis jeg melder ud, at de ikke skingrer op om min uduelighed, men i tilfælde af, at de har noget at kritisere, gør det på en anstændig måde – så er det minsandten kun, fordi jeg har taget deres børn som gidsler!
Sig mig, Jens Kærbøl – kender du slet ikke nogen, der har et fornuftigt samarbejde med deres børns lærere?Hvis du gør – er det så alene det, at vi drister os til at sige dig imod, der får dig til at se os som sådan en slags umennesker?
Kære flere!
Nu, hvor vi er nået til “den røde fare” – i 2012, efter 10 års borgerlig regering i Danmark, med en såkaldt centrum-venstreregering, der tilslutter sig en europæisk pagt om i al evighed kun at bruge gammelborgerlig økonomisk politik og sky Keynes – så kan vi vist ikke komme meget længere ned.
Jeg er ked af at høre, at man “ude i den virkelige verden” ikke må bruge sin fritid som kommunalpolitiker – det er da et alvorligt anslag mod demokratiet. Det er også for dårligt, at man ikke må slå på tromme … du skulle opsøge din fagforening, skulle du!
Måske er der bare sket det, at den nærværende blog efterhånden er en af de få tilbageværende, hvor man kan skrive ind uden at dokumentere sin life world-identitet.
Når man læser indlæggene fra spec. Zeki Laurent Sadic og senere Thora Hvidtfeldt Rasmussen, må jeg erkende, så daler respekten for den danske folkeskolelærer. Sjældent har jeg set magen til enøjet og smalsporet indstilling. Se på resultaterne, så erkend dog, der er noget rablende galt i folkeskolen, prøv at få dette rettet i stedet for – hele tide – at forsvare den synkende skude. Tal med folk i erhvervslivet, der overtager disse stakkels elever, der for en stor del, sandsynligvis vil blive tabt på gulvet. Erhvervslivet er ikke som folkeskolen en socialforsorg.
Artikel i ‘Den korte avis’ – er værd at læse: Disciplin er et plusord.
Når disciplin og arbejdsro mangler i skolen, går det ud over både elever og lærere, og indlæringen bliver dårligere. Danmarks Lærerforening og en del politikere kan ikke bekvemme sig til at erkende dette. De fremstiller det som et levn fra fortiden. Mine erfaringer fra folkeskolen, herunder mange år som skoleinspektør, gør det klart, at de tager fejl. Resultaterne taler for sig selv.
Artiklen er værd at læse, siger hvad mange af vi forældre tænker.
Oscar P
Burde du ikke i stedet være taknemmlig over at der findes folk der gider forklare dig hvordan skoleverdenen hænger sammen i stedet for at vrænge af folk?
Jeg mener, med kommentarer som “det er befolkningen der skal lede og fordele arbejdet på skolerne”, “det er lærerne der bestemmer hvad de danske elever skal undervises i” og “folkeskolen er en socialforsog” er det ikke ligefrem den dybere indsigt der præger din argumentation.
Det samme med din nye påstand om at det er “rablende galt” med folkeskolen. Naturligvis er der ting der kan gøres bedre, men hvis du savner dokumentation på at folkeskolen har rykket sig de seneste 10 år inden for læsning, naturfag, samfundsfag osv, så siger du bare til.
Det er jo ikke ondt ment, at du får svar på tiltale til dine påstande. Du kan jo så selv vælge om du vil fortsætte med at angribe dine medskribenter her, eller om du rent faktisk ønsker at blive klogere. Et eller andet sted, så har jeg på fornemmelsen at det er ret ligegyldigt hvad jeg – eller andre lærere – skriver. Du har – af årsager jeg, modsat Niels Sauer, ikke vil gisne om – set dig sur på lærerstanden, og det er der næppe noget der kan ændre på.
Så luk da de kirker!
Der er for mange kirker, der ikke gør deres arbejde godt nok. Det vil sige, der er for mange præster, der ikke gør det godt nok. Nu kunne man tro, at en præst, som notorisk ikke har kunnet prædike fra sig heller ingen fremtid ville have i Folkekirken.
Forkert. Man kan glimrende henslæbe et helt arbejdsliv blandt sagesløse menighedsbørn uden, at man magtede opgaven. Det ved alle. Vi har vænnet os så meget til det, at ingen tror, at det nogensinde kan blive anderledes.
Folkekirken er som en familiefest. Ikke til at komme uden om, undertiden overraskende god, man kan bare håbe på, at man ikke får en af de mest håbløse til bords. Kirkeministeren skal derfor roses, når han på det seneste har kastet sig ud i et teenageopgør mod præsterne og folkekirken. Selvom ministeren fungerer som øverste administrator, har man altid haft svært ved at komme i øjenhøjde med præsterne. Således har ministeren da heller ikke truet med at lukke kirker, og samle menighederne omkring de dygtigste præster. Ministeren har faktisk slet ikke sagt noget om udygtige præster. Man har såmænd bare formastet sig til at sige, at når nu staten betaler fuld løn til en præst, så er det ikke helt tilfredsstillende, at præsten kun prædiker knapt 10 procent af sin arbejdstid. Faktisk en meget stilfærdig indsigelse. Stor vrede hos præsterne, der straks indkaldte til stormøde i denne uge, og fluks gav – især – den tidligere regering skylden. Det er også al den kontrol, og al det papirarbejde, som giver præsterne så mange skrivebordstimer. Løsningen er derfor, mindre kontrol. Så bliver alt godt.
Det gør det selvfølgelig ikke. For, når der blev indført kontrol, dit og dat, så var det jo, fordi præsterne gjorde det for dårligt. Hvorfor skulle de upti-vupti blive bedre til at prædike bare, fordi de arbejder mere? Sandheden er jo, at hvis bare alle prædikede som de dygtigste præster, ville menighederne få meget mere ud af det i de 10 procent-kirketid, som en fuldtidspræst skal præstere.
Ligesom vi skal lukke folkeskoler, fordi det ikke giver mening, at der er så mange klasser, der er halvtomme, så skal vi naturligvis også lukke kirker, fordi det ikke giver mening, at menighederne ikke får ordentlige prædikerne. Det er skønt med en kirke i nærområdet, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at menigheden får noget ud af deres kostbare kirketid. Hvad med at lukke kirker, fyre præsterne, og samle de dygtigste præster i større kirker, hvor de både prædiker for menigheden og kollegaer? Hvorfor har vi ikke priser som: Årets præst. Årets prædiken. Årets.. osv.
Så luk dog de kirker, hvor det ikke fungerer. Ophøj de præster, der kan. Giv dem bedre løn. Lad dem være lysende eksempler til efterfølgelse for alle andre.
- For, hvad er en præst? En præst er en, der kan prædike…
Vi lader den stå lidt endnu…
Zeki Laurent Sadic skriver:’om du rent faktisk ønsker at blive klogere’. Tja, så må jeg erkende, det er ikke på denne blok, for mage til ensidig propaganda skal man lede længe efter. Du siger konsekvent, som Knud Christensen sagde i sin tid: ’Hvis dette er fakta, benægter jeg fakta’. Prøv at spørge erhvervslivet, der skal arbejde videre med disse stakkels unge mennesker, der er så dårlig forberedt til den virkelige verden.
Underlig debat, der tager udgangs punkt i forskellige fejlagtige opfattelser. Den mest groteske stammer faktisk fra Kathrine Lilleør og lyder:
“Selvom KL faktisk er skoleejere, har man altid haft svært ved at komme i øjenhøjde med lærernes forening.”
KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark – se kl.dk.
Det er altså den enkelte kommune, der ejer og driver skolerne.
Det er den enkelte kommune, der afskediger og ansætter lærere, planlægger og tilrettelægger lærernes arbejde herunder hvilke opgaver der skal løses og hvor meget tid der skal bruges.
KL har på kommunernes vegne indgået en arbejdstidsaftale med lærernes fagforening. Hvis KL finder frem til at lærerne i gennemsnit underviser for lidt i forhold til aftalens forudsætninger, så er det ikke lærerne man skal henvende sig til, det er altså den enkelte borgmester, der er ansvarlig for at kommunens ressourcer bruges til de opgaver kommunen ønsker løst.
Oscar P
Jeg formoder du er voksen nok til at kunne forklare mig hvilke konkrete fakta jeg benægter?
Hvad er det som jeg skriver som du mener er faktuelt forkert? Og hvor ser du lige propagandaen henne? Har du det også sådan over for læger når de taler om medicin, om automekanikere der bruger deres indsigt når de taler om biler, osv, at det er “propaganda”?
Som sagt – der er meget konkrete målbare resultater der viser at folkeskolen har rykket sig på flere områder de seneste 10 år. At du ikke vil anerkende dette er dit problem – ikke mit!
Zeki Laurent Sadic – Jeg står af – spild af tid – det er bare synd for børnene, der er så dårlig forberedt til et liv efter folkeskolen.
Troende folk der kommer i kirken er jo bare mennesker med grundlæggende angst – bevidst eller ubevidst og ikke at sammenligne med elever der skal lære noget.
Hvis man som menneske er bange (ofte ubevidst) for de eksistentielle grundvilkår som døden, friheden, isolationen, meningsløsheden, så søger man fællesskabet i religion under faste rammer at leve efter og opfinder en gud og et liv efter døden. På den måde afmonterer man de eksistentielle grundvilkår. Lidt dyrt og bruge så mange penge på kirker og præster mm, når terapi ville være billigere.
Fuldstændig absurd at sammenligne kirker (angstinstitutioner) med skoler.
Kommunaldirektør om inklusion: ’Vi sendte aben videre’.
Sådan lyder overskriften på en artikel på folkeskolen.dk i dag.
Kl prøver også at sende aben videre. Hvis det lykkes, så er taberne i denne manøvre eleverne, for som Oscar P skriver, er det synd for børnene, der er så dårlig forberedt til et liv efter folkeskolen (målt med PISA´S alen – min tolkning).
Problemet er, at alle tilsyneladende tror, at folkeskolens undervisning skal give eleverne kundskaber, der lever op til PISA`S standard. Sådan forholder det sig imidlertid ikke – folkeskolens undervisning skal leve op til Fælles Mål. Men Fælles Mål lever ikke op til nogen international standard for, hvad elever skal kunne. Det fremgår af samtlige review. I det seneste hedder det om Fælles Mål:
“Fælles Mål er et udtryk for den viden og de færdigheder, som ”undervisningen bør lede frem mod”, men ikke for, hvad eleverne forventes at lære i de enkelte fag på de enkelte klassetrin. Med tilføjelsen af specifikke præstationsstandarder vil Fælles Mål kunne fungere mere effektivt som retningslinjer i forbindelse med undervisning og bedømmelse. (..)”
Som skoleejere er kommunerne ansvarlig for kvaliteten i skolevæsnet. Kvalitet kan selvfølgelig defineres på mange måder. En måde kunne være at beskrive, hvad man forventer eleverne kan i fagene på de enkelte klassetrin, og meddele dette til undervisningsministeriet – (uvm står jo for test og prøver) – så de kan indrette test og prøvesystemet, så der er overensstemmelse mellem undervisningens indhold og det testes (se det gamle VK udspil om folkeskolen dec 2010).
Men KL vil åbenbart hellere have en debat om kommunernes manglende forståelse af arbejdstidsaftalen end være med til at løse opgaven med at gøre eleverne dygtigere.
Lærer og hovedbestyrelsesmedlem (og psykiater in spe) Niels Sauer karakteriserer “en hel vagtparade af kommentatorer” med følgende etiketter:
“patologisk modvilje hos voksne overfor lærere”
“placeres i den psykiatriske terminologi”
“et egentligt kompleks”
“forkrøblet dele af et menneskes sind”
“medført sjælelige ardannelser”
Thora Hvidtfeldt Rasmussen: “Hverken Sauer eller jeg forsøger at sætte en psykiatrisk diagnose på forældre, som kritiserer skolen.”
Hvem er det egentligt, der læser som fanden læser bibelen?????
Man kan ikke forlange at en præst skal vide noget om
folkeskolen. Men så uvidende og dum som Kathrinwe Lilleøre ser ud til at være er utrolig. Det havde jeg ikke ventet af hende. Normalt synes jeg der er en smule fornuft i det hun skriver. Så det er dybt skuffende at være vidne til så stor uvidenhed fra hendes side. Man skulle ikke tro hun var et voksent menneske. Uden sans for umulige ego unger – det er der alt for mange, der er. Uden viden om at nutidens lærer skal bruge meget meget mere tid end nogensinde på forberedelse. Ofte ingen bøger- krav om at hver fugl absolut skal fodres med “livretter” hele tiden. Forældrene stiller enorme krav til “pasning” af lige deres barn- langt ud over hvad en lærer egentlig burde tage sig af. Og meget mere. Det her kan du simpelthen ikke være bekendt Kathrine Lilleør. Vil du virkelig være med i koret af folkeskolehadere. Jeg forstår dig ikke. Og kan ikke genkende den fornuftige præst, jeg har sat pris på.
Jens Kjærbøl…jeg læser ihvertfald ikke dine indlæg, som Fanden læser Biblen.
Jeg er helt sikker på Niels karakteriserer lige på kornet. Det er da selvfølgelig beklageligt, at disse mennesker har været udsat for lærertyper, som helt sikkert har lidt af samme brist som dig – nemlig: Fuldstændig mangel på sociale kompetencer, herunder manglende evne til at kigge ud over egen navle, samt basal evne til samarbejde med andre mennesker.
Du fører en ensom ulvs kamp hjemme bag skærmen – prøv dog hellere, at komme lidt ud i virkeligheden for at tale med mennesker.
Jens Kærbøl fordrejer mine ord.
Jeg konstaterer, at der muligvis eksisterer et psykiatrisk syndrom, som hjemsøger folk, der har været udsat for de lektor Blomme typer, som huserede i skolen indtil for en generation siden – eller på anden vis har været udsat for alvorlige svigt i skolen.- Det er faktisk tænkt fra min side som et oprigtigt forsøg på at prøve at forstå noget af det voldsomme had, man som lærer ganske uforskyldt kan møde på sin vej. Der er ikke nogen ironi her. Der VAR virkelig nogle modbydelige mennesker i lærerstanden i gamle dage. De kunne ikke administrere den kolossale magt, de havde. Se Niels Arden Oplevs film ‘Drømmen’, der er intet overdrevet i den. Rigtigt mange danskere har faktisk noget at hævne. Bare ikke på nutidens lærere.
Og så spørger jeg mig selv, om denne patologiske degnefobi måske også spiller en rolle i den igangværende debat om folkeskolen. Om det i virkeligheden ligger latent hos store dele af befolkningen, der dog almindeligvis ikke har problemer med at styre det. Ligesom vi er mange, der kan mærke et koldt sus fra det syndrom, der hedder dentofobi, når vi sætter os til rette i stolen og ved, at der skal laves en rodbehandling – er der så nogen, der åbner en sprække i deres følelsesliv til degnefobien, når de diskuterer skole?
CENSUR CENSUR CENSUR CENSUR CENSUR CENSUR
Hvor er det dog skønt, at den “frie presse” sletter mine indlæg – 2 stk.
Blot fordi jeg har giver Jens Kjærbøl lidt igen med et personligt indlæg – NØJAGTIG på samme måde som han på TROLL manér opfører sig.
Berlingske er åbenbart i lommen på den yderste højrefløj! (Hvilket man selvfølgelig mærker på de amatøragtige blogindlæg, deres redaktører præsterer).
Landsbytosserne har åbenbart stadig magt i det berlingske univers!
@Skrevet af Lars Nielsen, 14. februar 2012 kl. 09:28
Det er ikke noget nyt, at censuren på Berlingskes blok rammer til venstre – eller tilfældigt.
I det hele taget ser det ud til, at disse blogs går en stille død i møde.
Det tager uger at opnå et par hundrede kommentarer (heraf rigtigt mange fra den samme lille flok), og det nye skud Mads Holger ligger stabilt omkring 0…
Meget hænger sammen med, at der er regler for “tonen” blandt deltagerne, men ikke for selve bloggeren.
Det åbner for blogs som denne, med flere, der er baseret på sludder og vrøvl.
I øvrigt glimrer Lilleør ved sit fravær i debatten.
Disse blogs kunne være afsæt for en udviklende debat, men de ender som regel i personfnidder og udokumenteret ævl….
Derfor vinker jeg farvel til denne tråd nu…
Tak for kaffe…
Det er efter mine begreber ikke årsag til at lukke skoler!
Ikke at enkelte lærere kan ses at være gode nok; men ligesom familiepolitikken, så har læreruddannelsen være under kritik i ret så mange år, og det er næppe lærernes skyld.
Det har ofte været på tale både at højne uddannelsen vidensmæssigt mm – og ligedan lønningerne ikke mindst!
Men – vi er et samfund af sløve bananer, når noget skal ændres. Det tager årtier – vel at mærke, hvis vi er heldige, at noget sker!
Undskyld – i 2den linje mistede jeg at skrive et ‘ikke’:
Ikke at enkelte lærere ikke kan ses at være gode nok ..
Apropos Mads Holgers blog, så fik jeg netop lige før mit indlæg her ikke læst den helt færdig, før jeg så, at der er et ‘teknisk uheld’, hvorfor der ikke kan kommenteres .. ? Er blogholderens ord ikke OK – den tanke fik jeg bare.
Men – ellers er det i dag nemmere for en blogger at udelukke uønskede deltagere fra sin blog, så der stort set er flere rygklappere end det modsatte, enkelte får dog lov at virke, så det ikke ser for slemt ud ..
Kathrine Lilleør har valgt ‘side’ – og vel for at overleve som blogger; men ofte har det været trist fra hende kun at se visse irettesættelser omkring enkeltpersoner.
Når “alt”,skal ses i religøst henseende (illusionernes paradis), kan kun “helheden” for “LIVET”, gå tabt.
Det er virkeligt på tide, at “LIVET”, rejser sig, og siger: Du er ikke allene i verden. Du er mig, og jeg er dig, og i fællesskab, vil “VI” være med.
Skriv en kommentar