Mangfoldighed minus Israels flag

Af Kathrine Lilleør 167

Undertiden kan man være så godtroende naiv, at man hjælper det onde frem. Københavns Kommune har således en godhedsfestival, som varmt og favnende går under navnet ”Mangfoldighedsfestivalen”. ”Smag Verden” er temaet, og den blev i sidste måned afholdt i Rantzausgade på Nørrebro. Det var så bare lidt generende for den gode stemning, at Dansk Zionistforbund også deltog. Det israelske flag kunne nemlig godt give nogle uhensigtsmæssige reaktioner hos de øvrige deltagere i Mangfoldigheden.

Men integrationsborgmester Anna Mee Allerslev klapper nu alligevel sig selv og sine folk på skulderen. Hun mener, at kommunen har håndteret sagen godt ved at henstille til Dansk Zionistforbund ikke at flage offensivt med det israelske flag. Hvordan flager man offensivt? Kan man flage defensivt? Sådan et lillebitte lagkageflag? Det skal vi nok få svar på, for Anna Mee Allerslev mener, at man til næste år må revidere reglerne. ”Der er store internationale følelser i spil, og dem skal vi ikke have i kog i København”, siger hun.

Jøder har længe ikke kunnet gå frit med kalot og vise deres religiøse synspunkter hvilket som helst sted i Danmark. ”Sådan er det bare i dag og det ved vi alle sammen godt”, siger formand for Mosaisk Trossamfund Finn Schwartz. Læs den sætning et par gange. En uhyggelig sætning, for sådan taler den, der har måtte give op. Jøder har længe ikke kunnet færdes på bl.a. Nørrebro, hvor Københavns Kommune i al sin virkelighedsløgn har lagt Mangfoldighedsfestivalen. Jøder har længe været i fare, hvis de færdes med kalot i kvarterer, hvor der bor mange muslimer, og det er klart, at det rystende faktum kan danske jøder ikke klare selv. De skal have hjælp. Af netop integrationsborgmesteren i Københavns Kommune.

Det var heldigt for Københavns Kommunes godhedsprojekt, at de modige zionister insisterede på at komme, og i øvrigt plastrede deres bod til med israelske flag, for nu kan festivalen stadig smykke sig med Mangfoldigheds-titlen. Men at lade som om, at det er muligt at afholde Mangfoldighedsfestival er et slag i ansigtet på de jøder, der ikke længere tør bo på Nørrebro, – og de muslimer, der heller ikke er velkomne, fordi de ikke deler den hårde kernes opfattelse af eksempelvis jøder og Israel.

Anne Mee Allerslev er integrationsborgmester i København. Så længe der er dele af København man ikke kan færdes i på grund af sin tro, er det den vigtigste og mest alvorlige borgmesterpost, man kan have. Hun skal nu revidere reglerne for ”Mangfoldighedsfestivalen”. God ide. Forslag: Måtte nogen ytre, at det er et problem at flage med et bestemt flag, skal hele festivalen rulles i det flag, dyppes i det, og borgmesteren selv have syet sig en ny dragt i flagets farver. For ingen skal i mangfoldighedens navn true andres frihedsrettigheder. Uforfærdet skal en integrationsborgmester træde lige ind i de store internationale følelser for at sikre, at religionsfriheden gælder for ubetinget alle i hendes kommune.

Men det gør Anna Mee Allerslev ikke. I stedet bidrager hun med sin festival til den store løgn, at i Rantzausgade hersker mangfoldigheden. Hvormed hun får fedtet sin borgmesterkæde ind i de selvsamme ufrie og udemokratiske kræfter, det ellers er hendes opgave at kæmpe imod.

167 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Kocsis:

    Hvis du tror på din eget antisemitiske propaganda, så har du brug for hjælp.

    Til andre:

    Kocsis er nu sprunget ud som fuldbefaren antisemit med sin komplet grundløse og hadefulde hetz mod den tidligere formand for Mosaisk Troessamfund, Finn Rudaizky.

    Det er åbenbart ikke længere nok for Kocsis, at sympatisere med antisemitiske terrororganisationer, som Hamas, der vil sende jøderne i gaskammeret, og Hizb ut-Tahrir, hvis talsmand er dømt, for at opfordre til mord på jder.

    Nu påstår antisemitten Kocsis, at jøden Finn Rudaizky er jødehader!

    Det er selvfølgelig kun et desperat forsøg på, at aflede opmærksomheden fra hans eget jødehad, for Kocsis’ sympatiserer med de antisemitiske Hamas-tilhængere. der vil sende jøderne i gaskammeret:

    “Hamas! Hamas! Jews to the gas!”, som Kocsis venner råbte, for et par år siden.

  2. Af Jesper Otzen

    -

    Katrine Lilleør spørger: Hvordan flager man offensivt? Kan man flage defensivt? Det kan jeg måske kaste lidt lys over, som dog intet har med den øvrige diskussion i denne tråd at gøre.. Vore danske Jens’er i Afghanistan har i årevis flaget offensivt med Dannebrog. På deres kampvogne. På de fremskudte baser. Dannebrog var i korstogenes tid Johanitter Ordenens kampuniform, en rød kjortel med hvidt kors, ofte set sammen med Tempelriddernes hvide flag med rødt kors, som under Richard d. 3die blev det engelske flag. Ikke så underligt at Osame bin Laden kunne overbevise folk om at de var under angreb fra “korsfarerne” og at det var påkrævet at de gik til kamp mod de indtrængende vantro. Se – det var “offensiv flagning”.. Mit gentagne ønske til Forsvarskommandoen om at skifte til NATO flaget, på same måde som vore soldater i Gaza striben i sin tid altid flagede med FN flaget, blev desværre afvist som irrelevant..

  3. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    KL – BRAVO! – vi er mange, der er stolte af dig.
    Det er KVALMENDE og SKAMMELIGT, at man – i den grad -favoriserer de hadefulde muslimer på bekostning af den enste demokratiske stat i Mellemøsten – Israel, der – i løbet af ganske få år blev en økonomisk succes startet fra “scratch”.
    Svarer nogenlunde til, at favoriserer nazisternes og kommunisternes perdide overgreb mod jøderne igennem alle tider – FØJ!

  4. Af Christian Nielsen

    -

    @ Bjarne Munk Christensen

    Nu er Israel jo ikke længere den eneste i mellemøsten der er demokratisk, omend både Libanon og de nyligt demokratiske stater, Ægypten mv. slås med mange problemer.

    Noget andet er hvad man så bruger demokratiet til. I Israel har man på demokratisk vis, valgt at opretholde et brutalt diktatur i de besatte områder. At noget af besættelsen er udliciteret til det palæstinensiske selvstyre ændrer ikke noget væsentligt. Ligeledes har Israel på demokratisk vis, valgt at illegale bosættere ustraffet skal kunne slå sig ned i de besatte områder og udleve deres syge og perverse ideologi. Netop fordi Israel er demokratisk bærer de et idividuelt ansvar for disse handlinger, i modsætning til indbyggerne i dikatur-stater som Iran og Nordkorea.

    Mth. til at Israel har opbygget en bæredygtig stat fra “scratch”, så er der altså mange ting der gør at Israel adskiller sig fra dem der rent faktisk har måtte bygge en stat fra scratch.

    Israel er formentlig den mest substituerede stat nogensinde. De overtog i 1940′erne en nærmest færdig stat, med infrastruktur bygget af briterne, suppleret med landbrugsland og ejendom fra de 750.000 palæstinensere de havde etnisk udrenset. Efterfølgende har de fået kæmpesubsidier fra Tyskland, årlig milliardstøtte og eftergivede lån fra USA i størrelsesordenen 110 milliarder dollars. Dertil kommer at det nuværende iværksætter boom i Israel, også er financieret af amerikansk kapital.

  5. Af Axel Eriksen

    -

    @ Christian Nielsen! Ja, sandheden kan fordrejes. Og det bliver den velvilligt. Hovedparten af de palistinænsere, der forlod det nuværende Israel i 1948, blev opfordret til det af de angribende arabiske stater – for nu skulle jøderne udryddes eller i hvert fald strittes i havet – og så var det en fordel, at der kun var den “rene vare” at angribe! At det gik helt anderledes, må de omkringliggende arabiske stater bære et stort ansvar for! At de nu i flere generationer har huset dem under KZ-lignende forhold i lejre gør vel ikke deres rolle mere gloriant!!

  6. Af Axel Eriksen

    -

    @ Og Christian Nielsen! Hvor meget demokrati i Libanon, Ægypten m.fl.? Det, der kaldes demokrati, vil blive kvalt på et halvt til et helt år med de muslimske spillere, der er på banen!
    Bare nævn mig et (ægte) muslimsk demokrati!!!

  7. Af peter kocsis

    -

    Rasmussen

    “Kocsis er nu sprunget ud som fuldbefaren antisemit med sin komplet grundløse og hadefulde hetz mod den tidligere formand for Mosaisk Troessamfund, Finn Rudaizky.”

    ““Hamas! Hamas! Jews to the gas!”, som Kocsis venner råbte, for et par år siden.”

    Rasmussen virker nu som fisk, der er trukket i land, og benægter desperat følgende fakta:

    1) at FR meldte sig i i Dansk Folkeparti.

    2) at samme parti kæmper for at afskaffe § 266b

    3) At det er denne § der kriminaliserer antisemitiske udsagn og beskytter jøderne i Danmark mod verbal tilsvining.

    4) At følgelig FR må være tilhænger at, at afskaffe kriminaliseringen af antisemitiske udtryk og, vil ophæve den lovmæssige beskyttelse af den jødiske mindretal.

    5) At følgelig må FR være en antisemit ,ligesom Jacob Rasmussen selv.

    6) Til sidst må jeg betone at jeg selvfølgelig, som alle andre venstreorienterede, og i klar modsætning til antisemitter som Rasmussen og FR, er 100% tilhænger af, at alle ophavsmænd til antisemitiske udsagn f eks som: ““Hamas! Hamas! Jews to the gas!”, bliver indbragt for domstolene og dømt med lovens hårdest mulige straf.
    Medens typer som FR og Rasmussen tværtimod mener, at de ustraffet skal have lov til ubegrænset at tilsvine landets jødiske mindretal med endnu grovere og sårende udsagn.

  8. Af peter kocsis

    -

    AXel Eriksen

    .” Hovedparten af de palistinænsere, der forlod det nuværende Israel i 1948, blev opfordret til det af de angribende arabiske stater – for nu skulle jøderne udryddes eller i hvert fald strittes i havet – og så var det en fordel, at der kun var den “rene vare” at angribe!”

    LØGN.

    Ifølge den den israelske hærs egne undersøgelser om årsagen til masseflugten skyldes mindst 75 % direkte eller indirekte voldelige udrensnings aktioner begået enten af hæren selv eller af de jødiske terroristgrupper som Irgun og Stern.

  9. Af Axel Eriksen

    -

    Dokumentation, dokumentation og atter dokumentation!!!

  10. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Kocsis

    Du tror jo ikke engang selv på din bizarre, antisemitiske propagandaløgn om, at jøden Finn Rudaizky er jødehader, eller at jeg er det.

    Til gengæld er det et faktum, at du sympatiserer med de morderiske antisemitter i Hizb ut-Tahrir, hvis talsmand opfordrer til mord på jøder, og de morderiske antisemitter i Hamas, der vil sende jøderne i gaskammeret, hvis de får muligheden.

    “Hamas! Hamas! Jews to the gas!”, som de danske Hamassympatiserer råbte til en antiisraelsk demonstration for et par år siden.

    Dengang allierede dele af den yderste venstrefløj sig stadig allierede sig med de antisemitiske terrorister i Hamas.

    Det kan jeg godt forstå, at du – ret hjælpeløst – forsøger at aflede andres opmærksomhed fra.med dine letgennemskuelige, antisemitiske løgne.

  11. Af Christian Nielsen

    -

    @ peter kocsis
    Jeg mener at være stødt tal der taler om 5% af den palæstinensiske befolkning skulle have forladt deres hjem på opfordring fra arabiske ledere.

    Men selv om myten om at flygtninge problemet skyldtes arabiske opfordringer til flugt, så havde israelerne jo chancen for at bevise at de ikke havde lavet etnisk udrensning. De kunne have ladet de flygtede vende hjem til deres ejendom. Hvilket de så ikke gjorde tværtimod. Israelerne lagde miner i de forladte landbrug og forgiftede brøndene, for at forhindre flygtningene i at vende hjem.

    Derudover, skød de årene efter krigen i 1948, ifølge historikeren Benny Morris, 5000 mennesker, hovedsageligt ubevæbnede civile, der prøvede at vende tilbage til deres ejendom.

    @ Alle andre
    Og hvad er det så for noget med den vrøvlen om Hizb ut-Tahrir? Jeg synes ærlig talt ikke at jeg ser folk vælter over hinanden, for at forsvare dem her i kommentarerne.

    Og hvad er det for noget med den vrøvlen om anti-semitisme hele tiden?

  12. Af Finn Schwarz

    -

    Som formand for Det mosaiske Troessamfund – det jødiske samfund i Danmark finder jeg anledning til at kommentere bloggen.

    Det er faktuelt forkert, at det jødiskes samfund har “lagt sig på maven” og accepterer tingenes tilstand. Tværtimod har vi igennem de sidste 5 år intensiveret vores arbejde imod antisemitisme/hatecrimes, hvilket vi bl.a. har gjort i kampagner initieret af Københavns Kommune v/borgmester Anna Mee Allerslev sammen med Folkekirken og Muslimernes Fællesråd.

    De fleste københavnere har set plakatkampagnerne, måske set indslag i lokal-tv eller oplevet konkrete arrangementer, der alle fokuserer på retten til at udtrykke sig selv bl.a. religiøst.

    Kampen mod hatecrimes vindes ikke over en nat men kræver års samarbejde mellem det politiske miljø og fx de forskellige trosretninger – et samarbejde, der har eksisteret igennem år, og som igangsætter et allerede planlagt projekt mod hadforbrydelser i november i København – igen initieret af kommunen.

    Når jeg skal vurdere disse initiativer i forhold til fx vedtagelsen af en dagsorden i folketinget fra marts 2011 initieret af den tidligere regering imod antisemitisme i visse muslimske kredse, så er det indlysende, at beslutningsforslaget nok er et klap på skulderen – men praktisk betydning i relation til hadforbrydelser har det ikke!

    Jeg er naturligvis bekendt med, at den igangværende historie er mere interessant end “det lange seje træk”, men for mig er det magtpåliggende at præcisere, at Mosaisk Troessamfund og de andre involverede trossamfund sammen med Københavns Kommune har gjort og gør en forskel i relation til bekæmpelsen af hadforbrydelser.

    … men desværre er der fortsat et stykke vej til, at lammet kan græsse ved siden af løven, og indtil vi er nået dertil, er det vist “rettidig omhu” at tænke over egen og/eller andres sikkerhed – det har vi gjort i Mosaisk Troessamfund i snart 30 år.

  13. Af Axel Eriksen

    -

    @ Christian Nielsen kl. 13.54! Nåh, du mener at være “stødt på tal”, der kun siger, at 5% fulgte den arabiske opfording: Ergo erkender du, at der var en arabisk opfordring!

  14. Af Axel Eriksen

    -

    @ Christian Nielsen! Dokumentation, dokumentation og atter dokumentation! Hvor svært kan det være?

  15. Af Ernst Enevoldsen

    -

    Og jeg har ingen hår, og er altid tildækket når jeg render rundt på Nørrebro, pga. rockerkrigen. Jeg render heller ikke rundt i Nørrebroparken om natten. Det er der ingen der gør.

    Diskretion er nu en nødvendighed når man feks. som trossamfund, af mangel på kunder i butikken, har valgt at identificere sig helt med andet land hvis udenrigspolitik er stærkt omdiskuteret. (Den pågældende udenrigspolitik er også rigtig – udviklingen i lande som Syrien, Libanon og Egypten sætter netop fokus på hvilken geopolitisk situation Israel befinder sig i, hvad der altid glemmes i Europa).

  16. Af Opgør med lade stå til holdningen over for veres jødiske medborgere Lars

    -

    At bede Dansk Zionistforbund om at nedtone brugen af det israelske flag på en mangfoldighedsfestival er desværre et led i en lang række tiltag, hvor man offentligt opfordrer vores jødiske medborgere til at sløre deres identitet. I Sverige afviklede man i begyndelsen af marts 2009 en Davis cup turnering i Malmø mellem Sverige og Israel. Da de svenske myndigheder var bange for den ballade, tilstedeværelsen af Israelske tilskuere ville afstedkomme, afviklede man derfor tenniskampen uden tilskuere. Dette resulterede i, helt fortjent, at Malmø blev udelukket de næste 5 år at afholde Davis Cup turneringer.
    Den mindste problemstilling er derfor den åbenlyse inkonsistens, der ligger i en målsætning om, at alle nationaliteter må udfolde deres nationale særkende, men at Israelerne ikke må flage for deres land ved en sådan lejlighed. Danmark er et åbent demokrati, som blandt andet bygger vores grundlov på menneskerettighedserklæringen fra 1948. Af grundloven § 70 fremgår, at ingen kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af almindelig borgerpligt. Det medfører, at Dansk Zionistforbund har ligeså stor ret til at forsamle sig under deres eget flag i fuld offentlighed som andre lovlige aktører i det danske samfund.
    For mig er den alvorligste problemstilling de trusler og chikanerier vores jødiske medborgere i stigende grad udsættes for i Danmark og Sverige uden at myndighederne løfter en finger samt et politisk system, der er præget af lade stå til holdninger, som også fremgår af denne tråd
    eksempelvis

    ”det siger vist sig selv, at man ikke flager med det israelske flag på Nørrebro, når de fleste der kommer fra Israelsk undertrykte lande, nogen ville kalde det logisk sans! Det har meget lidt med demokratisk ret at gøre, men med hvorfor skal jøder der bor i Danmark være så U-Danske at de føler sig som Israeler efter så mange generationer her?”

    Eller

    ”Mangfoldighed er godt, men man bør forsøge at undgå at fremprovokere konflikt. Ytringsfrihed såsom retten til at flage er vigtig, men samfundet skal også tænke sig om og overveje om visse typer af ytringer er farlige for nationens sikkerhed. Hvis det er tilfældet, så er det bedre, at man lader være med bevidste provokationer.”

    I henhold til sidste citat er ytringsfriheden og aktørers ret til at manifestere sig i al fredsommelighed én af det åbne demokratiske samfunds vigtigste næringskilder. Gradbøjer vi derfor af hensyn til vores bekvemmelighed ytringsfriheden, så den f.eks. ikke længere gælder for aktør A og B, vil problemer i samfundet, der kun rammer A og B. ikke kunne italesættes og dermed rettes. Og problemer, som ikke rettes, vokser sig er faringsmæssigt bare større.

    Jeg takker derfor Katherine Lilleør for at bringe for dette yderst vigtige indlæg og samtidig give os almindelige kommentatorer mulighed for at sige fra overfor de chikanerier, medlemmer af det jødiske samfund udsættes for. Nu må det være nok. De har ifølge grundloven ligeså stor ret til at manifestere sig selv som samfundets øvrige aktører og det bør vi som samfund stå inde for.
    Eller som den tyskprotestantiske præst Martin Niemøller, der under krigen sad i tysk koncentrationslejr på grund af sin modstand mod nazismen formulerede

    Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.

    Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.

    Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.

    Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.

    Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.

    Lars Bordal

  17. Af P Christensen

    -

    Megen religion er og har i høj grad været påskud for at kunne kontrollere sine omgivelser. Det, der adskiller mennesker fra de andre dyr på kloden, er evnen til at tænke abstrakt. På nogle planer må det dog siges at have været en hæmsko. Nemlig når man i sin iver for at behage sig selv på andres bekostning, har opfundet allehånde skræmmefigurer, som vi har set det indenfor religion. Religion er primært politik og har som sådan legitimeret tankesæt, der er analog med de værste ideologier. Send dem på museum.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info