Kokkedal minus juletræ - minus Obama

Tre dage efter, at en beboerforeningen i Kokkedal havde fejret islams svar på jul eid-festen for samfulde 60.000 kroner, man havde doneret sig selv, besluttede bestyrelsen at stryge det årlige juletræ i Egedalsvænge.

Nok det nærmeste vi kommer en omvendt Muhammed-tegning. Kristus med løftet De-ved-nok, kan vi klare, men droppe jultræet! Enten er det lille muslimske flertal i boligforeningen usædvanligt tankeløse, eller også er de ekstraordinært provokerende. Hvad enten man er det ene eller det andet, er boligforeningens juletræsbeslutning atter et af de utallige beviser på, hvor elendige vi i årtier har været til at integrere folk med andre kulturer og religion.

I en uge, hvor de multikulturelle amerikanere vandt over Romneys monokulturelle hvide kristne selvforståelse, er det oplagt at undre sig over, hvad amerikanerne i stigende grad kan, som vi danskere tydeligvis er elendige til. For Obama-sejren er en sejr for fremtidens integrerede vestlige demokrati, hvor man uanset baggrund, kultur og seksualitet kan regne sig for fuldgyldig borger.

For en præstetype som mig, er den største værdipolitiske forskel på Obamas USA og Danmark, at i USA regner man med, at ethvert menneske har en religiøs orientering, og derfor er det amerikanske samfund i et og alt indrettet på at tage størst muligt hensyn til folks religiøse forskellighed. Det er smukt og især klogt, for det betyder, at den enkeltes religiøse identitet kan rummes i det nationale. Antagelsen er, at alle amerikanere tror på noget men ikke det samme. Man er folkeligt en enhed, selvom man ikke søger de samme bedehuse.

Den gammeleuropæiske blaserthed har længe trasket den modsatte vej. Vi har siden Den Franske Revolution dyrket den forestilling, at klogest er de, der ikke tror på Gud, men kun tror på det gode i mennesket. Det er klart, at en sådan ikke-tro falder over sig selv, når den møder troende muslimer. Nedladende har det officielle Danmark enten givet dem indtryk af, at man finder al tro ligegyldig. Eller også har man forsøgsvis om end stadig nedladende hyldet visse muslimers alvorlige Gudsforhold. Det eneste Over-Danmark ikke har gjort er at tone rent flag, slået korset tegn og mødt de forskellige muslimske retninger i øjenhøjde. Kristen overfor muslim. Tro mod tro i gensidig anerkendelse.

Kan et forkølet grantræ midt i en bebyggelse virkelig være så religiøst vigtigt for de ugudelige kristne danskere? Det er mere end svært i det muslimske at gætte, at julekirken bliver større og større, og mere og mere alvorlig. For ti år siden skulle det helst være underholdende, men når julegudstjenesterne i disse år går ind, sidder en-gang-om-året-kirkegængeren andagtsfuld og vil have forkyndt Kristus. Juletræet er derfor ikke bare et træ, men symboliserer danskhed, kristendom, tradition og slægt skal følge slægters gang.

Hvorfor kan Obama i sin sejrstale sige, at man er amerikaner uanset, om man er hvid, latino, asiatisk? Det kan han, fordi det er ikke fælles tro eller race, der gør amerikansk. I Obama-land regner man med, at alle amerikanere tror på noget, og man skylder derfor sine landsmænd at respektere tros-forskelle. Det er den folkelige sammenhængskraft, som USA præsenterede ved valget forleden.

Bare det også var sådan i Danmark. Men vi har vist langt igen. I Kokkedal bor der således danskere, der tydeligvis ikke føler sig danske. For gjorde de det, ville de naturligvis rejse et juletræ til glæde for de andre danskere, der bor i Egedalsvænge.