Barnedrab

Af Kathrine Lilleør 75

Skal man hjælpe et alvorligt sygt nyfødt barn, der aldrig kommer til at tale og vil dø som otte-tiårig? På Rigshospitalet spørger man sig selv, hinanden og en nyetableret etisk komité, der skal tage stilling til behandling og pleje af syge børn. I dag kan man ved intensiv behandling få nyfødte til at overleve adskillige år længere end for få år siden. En artikel i torsdags-Berlingske beskriver de etiske dilemmaer, læger og forældre til nyfødte og for tidlig fødte børn sætter deres omgivelser i. Hvis et barn, der normalt kun ville leve et års-tid nu kan overleve i ti år, men hele livet vil være multihandicappet og til sidst kun vil kunne bevæge det ene øjenlåg, skal man så arbejde for barnets overlevelse?

Mens man tænker lidt over det, tillad mig en case-story fra mit præsteliv:

For en del år siden ringede en af de rigtig gode bedemænd, der er en dame, og sagde med meget lille stemme:
”Den slem, den her Kathrine, for det er et barn, og han blev kun fire år”.
Vi trak vejret dybt og sukkede lidt sammen, indtil hun sagde:
”Han var multihandicappet, og hans mor har været alene med ham siden, han blev født”.
”Multihandicappet?”
”Ja, han forblev som et spædbarn alle fire år.”
Så var vi stille lidt igen, indtil jeg sagde:
”Så var det måske bedste, også for moderen, det kan ikke have været nemt”.
Det trøstede vi os lidt ved. Vi fik ordnet det praktiske, og dagen efter tog jeg hen for at tale med drengens mor.

Her fik jeg den største og mest velfortjente faglige lussing, jeg nogensinde har fået. For her var en mor, der græd, fordi hun havde mistet sit barn. Hun sørgede nøjagtigt lige så bredt, tungt og dybt, som havde hun mistet et raskt fire-årigt barn. Hendes fortælling om, hvordan hun sad med ham på skødet, og selv fjernede de slanger, der holdt ham i livet, hvorpå han udåndede, er en af de mest smertelige i mit præsteliv til dato. Den måde, hun siden bar den lille blå urne ud til graven på kirkegården, glemmer jeg heller aldrig. Men mest af alt glemmer jeg ikke, hvor lidt jeg regnede kærlighedens kraft.

For vi elsker jo ikke vores børn, fordi de er raske. Vi elsker dem, også selvom de er syge. Vi elsker vores børn, fordi de er vores børn. Også selvom de mangler evnen til at bevæge arme og ben – også selvom de kun kan blinke med det ene øje. For sådan er kærlighedens væsen. Vi elsker ikke fordi dit og dat. Vi elsker og elsker intenst, uden at vi egentlig kan redegøre for, hvorfor.

Der kan naturligvis være forældre, som ikke kan overskue et liv, hvor de skal passe et dybt handicappet barn i ti år, men at der også altid vil være forældre, der med den største selvfølgelighed vil gøre netop det, er jeg ikke i tvivl om.

Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at Rigshospitalets sundhedspersonale til enhver tid skal gøre, hvad de kan for at redde liv – også selvom det ikke bliver raske liv. De eneste, der kan tillade sig at sætte en stopper behandlingen, er de forældre, der elsker barnet.

Et sundhedsvæsen, der ikke til enhver tid hjælper til liv, er et usundt væsen. At man i grå-zone sager, hvad enten det gælder nyfødte børn eller alvorligt syge voksne inddrager familien i behandlingsforløbet, er en fornem balancegang. Og balancegang må det være, for alverdens regler kan ikke tage højde for alle de enkelttilfælde, ingen havde kunne forudse, ligesom ingen forældre på forhånd med sig selv ved, hvad de har kærlighed og kræfter til, når de står med et handicappet barn i armene. Det kan være uendelig svært, så ét må man kunne regne med: Et sundhedspersonale, der vil livet – ikke døden.

75 kommentarer RSS

  1. Af Per Harry Hansen

    -

    Hvilket megavelfærdsstatsforløb.
    Som nyfødt direkte til hospice i moders regi.
    Som førstedelsstuderende stud. med. i 1950′erne meldte jeg mig til et kursus i katolsk lægeetik, hvor jeg fik indpodet, at man naturligvis ikke må dræbe, men at man heller ikke er forpligtet til at holde i live for enhver pris.
    “Spille Vor Herre”? Er det kun, når man undlader behandling – og aldrig når man behandler for enhver pris?

  2. Af Balther Jensen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer, 29. december 2012 kl. 14:54

    Nej Birgit!

    Patricia is A 1, first class, og ikke en ‘gammel dum Kalling’.

  3. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Her diskuterer vi et trist og vanskeligt emne ang. børn i en speciel situation.

    Man kunne måske også tage et emne op, der angår hundredtusindvis af danske børn. Nemlig de børn der er blevet eller bliver ofre for iskold kommunistisk/ totalitær familiepolitik.

    Her er den samlede sum af meningsløse lidelser endnu større.

    Se f.eks. kl. 23.41 den 27. dec. og 9.39 den 28. dec.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Balther Jensen – 29. dec. 23:33

    Så er jeg rolig! :-)

    Preben Jensen

    Du har ret – men dette er altså et ligeså vigtigt afsnit omkring børn!

    Kolde folketingstanter ved ikke besked, de går bre ud fra deres eget, deres egen situation – de har langt igen for at kunne tænke et barnstarv i bare 2 minutter – der går i hv f efter mine mange årtiers erfaringer ikke engang 10 min, før det handler om alt muligt andet – nemlig om dem selv og de tænker ikke ét øjeblik på, at der kunne være tale om en dårlig familiepolitik.

    Forældre heller ikke – de er hængt lige så meget op på den pind, økonomi – og er blevet bildt ind, at i løbet af de 40-50 års lange arbejdsliv de fleste har,så er der ikke plads til yngepleje.

    Kun nu – når de vil have mænd til øremærket orlov som ‘ammende mødre ‘ – fremfor at følge barnets tarv at fædre skal til lidt senere og faktisk skal mødre kunne have en længere barsel, fordi inden for de først ca. 2 år er det til skade for barnet at blive anbragt udenfor moderens rækkevidde – det er ikke parat og udviklet så tidligt.

    Nå – jeg skulle slet ikke debattere en lyd – jeg er forsnket med alt – og jeg kommer ikke igen, men Godt Nytår herfra til alle. BHL

  5. Af Balther Jensen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer, 30. december 2012 kl. 10:19

    Og godt Nytaar til dig ogsaa Birgit.

    Og Tak for dine fine og forstandige inlag.

    Mvh.

    Balther Jensen

    aka. Sinbad the Sailor.

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Balther Jensen – 12:10

    Jeg siger så tak – og på gensyn i det nye år .. :-)

  7. Af søren sørensen

    -

    Balther og Birgit…ANSIGTSBOGEN!

  8. Af søren sørensen

    -

    balther og birgit…
    Uanset andre samtaler,,syntes jeg det skamløst at i foretager private samtaler om egen formodninger om hinanden her! Disse formentlig læst af en mor med et dødt barn! Dybt respektløs! Og syntes det frygteligt at men på påpege sådan en manglende respekt,Og har følt dette i længere tid her på denne side…så underskylder forsinkelsen!

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    søren sørensen – 19:50

    Det er en oplæg fra KLs side til debat – og der er indlæg omkring emnet, som i sig selv kan være stødende, da der er forskellige holdninger, der gerne også skal frem i debatter.

    Gængs på Berlingske blogge, så lærer folk om hinanden og andre igen hinanden at kende, gså uden for blogges univers, så der er intet i vejen med livsbekræftnede og glædelige hilsner her ved også jul og nytårstide.

    Det bør folk ikke tage anstød af, da blogge – eller denne blog heller – ikke er et konkret sørgeskrift, vi alle på den måde opfordres til at deltage i.

    Det tror jeg godt, at også en sørgende familie kan forstå og ikke misforstår, som du.

  10. Af søren sørensen

    -

    nå, nå, nå….

    Men at gå over i personlige forespørgelser som din og balther facebook forfindne, finder jeg-som sikkert mange også- meget usmageligt og forstødeligt i denne blog!. Personligt finder jeg din bemærkning dybt foragtelig og umenneskelig over for en sørgende familie!

    “Gængs på Berlingske blogge, så lærer folk om hinanden og andre igen hinanden at kende, gså uden for blogges univers, så der er intet i vejen med livsbekræftnede og glædelige hilsner her ved også jul og nytårstide.”….

    Gud herrebevares, hvilken umenneskelighed du står for!…føler nu virkelig kun afsky for dig!…Du ved at en mor og far der tabte sit barn, læser dette og du fortsætter med samtaler om din rettighed for facebook ligegyldig samtaler, som om dette er din ret her?…Ja ussle mennesker er der søreme nok af i det Danske samfund!(og ja dette har intet med din kritik af mig i denne eller andre debatter, kun din usselhed som menneske her!, virkelig tror dette er det laveste jeg har oplevet endnu i tanten!). Du har ingen rettighed , bedømt som anstændig opførelse,her for at føre ligegyldig samtaler af personlige natur. gud herrebevares forstår du ikke dette? Nej det gør du ikke!

    “Det bør folk ikke tage anstød af, da blogge – eller denne blog heller – ikke er et konkret sørgeskrift, vi alle på den måde opfordres til at deltage i.
    Det tror jeg godt, at også en sørgende familie kan forstå og ikke misforstår, som du.”…

    Sikker på at du tror du har ret i at din og balthers, dating service syntes acceptabel for et dødt barns mor og far…hvilken planet er det lige du er opvokset på?
    Finder jeres overtagelse af overnævnte blog, for personlige dating formål, dybt usmagelige og uacceptable!

  11. Af Balther Jensen

    -

    @ søren sørensen, 30. december 2012 kl. 23:35

    Soren Sorensen!

    Hvad sporgsmaalet er, skal et barn leve eller do.

    Min mening er, at det er et sporgsmaal imellen Moderen til barnet, og Gud, og ikke noget andet mennesker.

    Og forovrigt, saa driver jeg ikke nogen ‘dating service’.

    Men jeg mener at BHL inlag er ‘mature’ og gode, og det har man vel lov til at skrive, eller hur ?

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    søren sørensen – 30. dec. 1950

    Du sludrer og er bare sur og uforstandig, fordi du ikke er populær på anden blog, så dit ifølge dig selv fra i går, sene udfald.

    Mennesker hilser nu engang hianden ganske naturligt, og det er nøjagtig som også Balther Jensen oven for skriver.

  13. Af Balther Jensen

    -

    Ja, – Danmark dejligst vang og vange.

    Her gaar det godt. I Jylland bliver de fulde, og slaas med hinanden.

    I Kobenhavn stikker de hinanden ned med knive, og andre steder brander de Spejder Hytter og Huse af paa Nytaars aften.

    Ja, Danmark er sku et yndigt land, eller skulde jeg sige,- Danmark er sku et YNKELIGT Land ?

    Godt Nytaar til alle i gave gutter som bliver fulde, og slaas i Grusgraven i Jylland.

  14. Af Birte Frandsen

    -

    KÆRLIGHEN STÆRKERE END DØDEN
    Kathrine Lilleør

    Tag det nu ikke ilde op, men for a selv bedre
    kan sættes ind i det store problem om at bestemme
    over liv og død, kommer her et tilnærmelsesvis eksempel.
    Nogle mennesker knytter sig så stærkt til deres
    hund, kat eller andre dyr at de for enhver pris vil forlænge livet for det arme kræ,selvom det kun ville
    resultere i få måneders længere levetid.
    Men hvilke måneder Kathrine ?

    Her er der tale om virkelig at se på dyrets vegne
    og ikke falde for dyrlægers–vi kan da prøve dit
    eller dat—Hvor er den dyrlæge som rent ud siger–Du må stoppe, din hund er lidende og dødssyg ?

    Tre gange har undertegnede handlet forkert ved ikke at ville se på dyrenes bedste.Men stolet på dyrlæger, som kostede dyrene store lidelser.Og det
    gør ondt at tænke på.Ondt.

    På samme måde må læger på hospitaler have mod til
    at klarlægge håbløse forsøg på livsforlængelse, i
    stedet for at falde for fristelsen til–at forske.
    Dersom en døende selv har givet udtryk for sit ønske
    om livsforlængelse eller det modsatte er sagen jo
    klarere, for det er vel kynisme at gå imod en døendes vilje ?

    Har selv oplevet en dødssyg mormor, som ikke ønskede hjælp
    til forlængelse af livet, men som i sin tro på sigselv og sin Gud vidste, at hun nok skulle klare at leve til barnebarnet var konfirmeret.
    Hun klarede det, kom igen på hospitalet dagen efter,
    udmattet men taknemmelig. Hun døde så 5 dage efter
    på hospitalet.

    Det er forståeligt at elske sit nyfødte barn–men
    hvad er det for et liv barnet vil få i de 5 år der
    måske er tilbage ?

    Kærlighed kan være at give slip.
    Kærlighed kan være helt at udelukke den personlige
    glæde ved at have det syge barn i kort tid.
    At give slip her, som den omtalte mor i Din case-story gjorde, er her med Grundtvigs ord –
    Kærligheden,hjertegløden
    stærkere var her end døden..(Hil dig frelser og forsoner).
    I nogle tilfælde må læger måske tænke mere på ærlighed overfor det usete, end på hvad deres fag
    kan bringe dem frem til at se.
    Den usynlige kærlighed hos de nære kan ikke forlanges på samme måde hos læger–de er nødt til
    en vis fasthed, i modsat fald ville de bryde sammen.

  15. Af Michael Nielsen

    -

    Bare en skam hvordan barnets tarv er i bageste række, så længe moderen kan få hendes lille forkøblet barn i nogle år, uagtet hvor mange smerter dette barn skal gennemgå, bare fordi vi har nok religiøse nutters her i landet der siger liv er helligt og mere vigtig end noget andet.

    At lade en mor få et barn man ved vil dø om få år, end at lade det barn dø ved fødselen er det nærmeste ondskab man kan komme, i de 4 år vil moderen knytte sig mere og mere til barnet, og tabet vil være signifikant værrer end hvis det havde aldrig blevet de 4 år gammelt..

    Ja jeg ved det er en hård holdning, men jeg ser ikke nogen grund til at et barn skal lide et liv af smerte, og handicap, bare fordi forældrene, og religiøse nutters mener at livet er det ultimative vigtige – ligegyldigt med livets kvalitet…

    Selv et rask – uønsket barn lider en bedre skæbne,ved aldrig at blive født, end at leve livet som en uønsket byrde på for ældrene, hvorfor tvinge børn til at lide en skæbne som er værrer end døden ?

  16. Af Birte Frandsen

    -

    Især til Preben 1jensen og Lars Busk
    Dersom d´herrer vil orke at læse mit tidligere indlæg vil det kunne spores at jeg har listet mig frem til at mene hvad I er inde på med stærkere ord..–jeg har blot ikke turdet at være for ligetil,
    og jeg som troede at jeg endelig havde lært at bruge
    den mandlige side af den grå substans, hvilket i min optik er ensbetydende med mod…

    Men der resterer altså stadig lidt fra synet med–at
    kvinder skal være følsomme, uden for stærke gloser og aldrig for selvbevidste eller “mandligt” direkte..

    Begge d´herrer er direkte, uden føleri–omend jeg
    siger fra, dersom I kommer for meget ud i den
    Gustav Wiedske terminologi…
    Men Jeres ord giver mig mod til at turde komme ud
    med galde når det koger over–så må jeg (med glæde) tage kløene, for ret er jeg ikke ude på at få, det jeg vil have frem er synspunkter uden bagtanke.
    Og tak for skubbet !

    PS–Hvis . I læser mit første indlæg forstår I hvorfor jeg blev meget glad fordi I har forstået
    dette med at skilles fra en hund—jeg kan skamme
    mig en smule ved at indrømme det–men faktisk har
    jeg sørget lige så højt over tabet af de overbehandlede hunde, som over tabet af mennesker
    der stod mig meget nær…måske har I nu allerede påvirket mig til at være for direkte—(men tak alligevel ) mvh Birte Frandsen

  17. Af Birte Frandsen

    -

    @ Til Hans Perstrup
    Med det mod jeg har fået til at være direkte–men
    naturligvis høflig, vil jeg skrive et par ord til Dem.
    De anfører at aborter er mord.
    Ok.Men er De helt klar over hvor mange kvinder De derved anklager for at være mordere ?
    Det er godt nok mange.

    Og så skal De forstå at dette med abort kan være noget meget tungt for nogle kvinder at bære, nogle
    går ned med nervesammenbrud–ofte PÅ GRUND af andres
    mere eller mindre misforståede bibelske fordømmelse !

    Hvis man er et forhærdet tidselgemyt, så stiv som
    torne og støtter–hvad jeg ikke hævder at De er–men de som er så, har næppe begrebet meget om gud-
    dommelig forståelse og tilgivelse.
    Mange er de sind givetvis, som har fået slemme traumer p.g. af omgivelsers fordømmelse og kællinge-sladder.Voila. Et pardon.

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Birte Frandsen

    Tak for dine indlæg – det tager tid at komme over et dyr, og jeg håber, at du har skiftet dyrlæge, hvis du stadig holder husdyr.

    Læger skal også kunne være pragmatiske – men på et vederhæftigt medicinsk-lægeligt grundlag, ellers risikerer de også at gå ned.

    Så til fælles bedste på den måde, for alle implicerede: barn, forældre/familie og lægen.

    Mvh – og Godt Nytår, jeg holder lidt ferie i nogle uger. Mvh BHL

  19. Af Hans Perstrup

    -

    Kære Birte Frandsen
    Det er jo netop fordi det med den frie abort er så komplekst, at jeg opfordrer til at studere det nærmere i mit oplæg. Dels tager vi forlet på det i forhold til hvilke konsekvenser det kan få og dels giver den frie abort alligevel nogle meget smertelige følgevirkninger og dels er der det besynderlige, at kirken er tilbageholdende med stillingtagen og politikerne er for overfladiske. Men jeg gentager læs mine blogs om dette vanskelige emne.
    Med venligste hilsner og ønsket om et godt Nytår.

    Vælg Livet

    Indlæggene i bloggen om fri abort fremviste en meget forskelligartet opfattelse af dette vanskelige forhold og det viser, at dette problem fortjener en mere dybtgående analyse og behandling, hvorfor de næste indlæg er taget fra bogen “Vælg Livet – Bogen om Abort” udkommet på forlaget LUMINA, der på små hundrede sider gennemgår dette vanskelige tema.

    Indledning

    Spørgsmålet om provokeret eller fri abort er et meget følsomt emne, der kræver den største forsigtighed og omhu at beskæftige sig med alene ud fra den omstændighed, at mange har fået foretaget en sådan eller har et familiemedlem eller nær bekendt, der har været i denne anstrengte situation.

    At det er et følsomt og temmelig uklart område for mange, bør imidlertid ikke afholde os fra at se nærmere på hvad dette med abort egentlig indebærer, så meget mere som at mange, der har fået foretaget en sådan, aldrig helt har fundet sig tilrette med denne begivenhed, der jo også er et meget alvorligt indgreb i livet.

    De, der har fået foretaget et sådant indgreb, bør ikke få forstærket en eventuel dårlig samvittighed herover ved at læse om den indstilling, der i det følgende gives udtryk for, ligesom de, der hidtil har fundet det helt i orden, heller ikke skal lade deres liv ødelægge af at stifte bekendtskab med andre og mere tungtvejende synspunkter og argumenter.

    Det bedste involverede i denne triste situation kan gøre er at bede om tilgivelse herfor og gøre det fra hjertet, for da vil megen af byrden blive løftet fra deres skuldre og resten formodentlig, såfremt de er med til at udbrede oplysning om, at abort ikke er løsningen på en uønsket graviditet og så i øvrigt gøre en indsats for at hjælpe børn til et bedre liv her i verden, deres egne og/eller andres.

    Kommet hertil er de artikler i denne blog altså bestemt for kvinder, der i fremtiden overvejer abort som løsning på en uønsket graviditet og så for myndighederne, politikere, læger og andre, der administrativt og direkte beskæftiger sig med udførelse af og tilladelse til denne beklagelige løsning.

    Og det kan naturligvis allerede her afsløres, at løsningen ikke er abort og at denne trafik har fået lov til at finde sted alt, alt for længe, ja – den skulle simpelthen aldrig være vedtaget som en valgmulighed. Men læs mere om hvorfor, for i denne blog gives mange afslørende perspektiver herunder en dybere forklaring på hvorfor provokeret abort ikke bør anvendes.

    For at understrege alvoren heraf, siges det fra kompetent side, at provokeret abort er det, der her i verden har skabt den største og mest tungtvejende karma, ja – det siges, at denne misforståede indstilling, der har resulteret i 1,5 milliarder aborter på verdensplan, er så alvorlig, at konsekvensen kan blive en ødelæggende atomkrig. Da ingen ønsker dette, er det nødvendigt at denne indstilling med at slå liv ihjel i moders skød bliver ændret omgående.

    Fri abort, et verdensanliggende med dystre perspektiver

    Er vi ved at se de praktiske konsekvenser af loven om fri abort – der nu er omkring tredive år gammel – ikke alene i form af lavt fødselstal, men også i en forståelse af, at provokeret abort ikke er den gode og nemme løsning, som vi fra første færd troede, hvilket tusindvis af kvinder kan bevidne.

    Skulle der ikke efterhånden være håb om, at holdningen til denne brutale løsning er ved at ændre sig hen imod en forståelse af, at livet er mange gange mere værdifuldt end de økonomiske og sociale besværligheder, som man synes der ligger i det at få et barn på et upassende tidspunkt?

    Dette er så den ene side af sagen, men den anden og mere alvorlige side er, at et samfund der tager det let at afbryde liv, vil uvægerligt få påvirket sine holdninger til liv og død i det hele taget på en måde, så vi bliver mere ligegyldige overfor undertrykkelse og vold og er det netop ikke hvad vi ser i dag, nemlig det, at volden er tiltagende og at denne langt hen ad vejen bruges som underholdning i mangfoldige sammenhænge, som yderligere gør os afstumpede og kyniske.

    Når hertil så kommer det virkeligt alvorlige, nemlig årsag/virkning problematikken, der arbejder med usvigelig præcision, således at det dårlige og negative vi gør, med stor sikkerhed og nøjagtighed kommer tilbage til os, således at denne lov om fri abort meget vel kan føre til større krige, ja – endog atomkrige, så nytter det ikke længere at lukke øjnene for de dystre perspektiver, der ligger i at gå imod livets love, for regningen kommer på et eller andet tidspunkt før eller senere.

    Derfor er det ikke heldigt, at de såkaldte lærde og de folkevalgte politikere påkalder sig ret til at vedtage love og dermed sige god for disse destruktive handlinger, idet ingen af dem har mandat til at råde over liv og død og deres opfattelse af, at de kan føle sig kaldet til at opretholde disse love, der kun medfører nedværdigende og skæbnesvangre handlinger, vidner desværre om deres mangelfulde respekt og forståelse både for livet og for livets vigtige love.

    Selvom læger, sygeplejersker, jordemødre og andre har været dybt involveret i disse tragiske forhold i mange år, så er det ikke for sent at stoppe op og indse, at dette ikke er vejen frem i et civiliseret samfund og når først der er skabt kvalificeret forståelse herfor, så har de ansvarlige politikere ikke anden udvej end at ændre loven, således at det kun er i yderst få tilfælde hvor kvindens liv er i fare, at en provokeret abort kan gennemføres.

    Den konstaterede tilbagegang i befolkningstallet har jo det til følge, at mange mangler en søster eller en bror, en ven eller veninde, den rigtige partner, en onkel eller en tante og det vil sige, at verden er blevet fattigere for mange, ligesom den som anført er blevet et mere råt sted at være, fordi vi accepterer at løse tilsyneladende problemer med drab på uskyldige.

    I de følgende artikler er omstændighederne i forbindelse med undfangelse, graviditet, fostrets tilstand og sjælens tilknytning til dette nøje beskrevet og afklaringen af alle disse spørgsmål vil uden tvivl få mange til umiddelbart at indse, hvilken uønsket og unødvendig handling provokeret abort egentlig er. Derved vil vi genvinde vores respekt for livet og den vidunderlige gave, som dette er for os alle sammen og ikke mindst for det spirende liv i moders skød.

    Vi må ophøre med disse mange års løgne og vildfarelser. Vi må opgive denne destruktive vej og igen åbne op for alle sjæles adgang her til jorden, for vi kan ikke på forhånd vide hvilke velsignelser disse kan berede os og det ser i hvert fald ud til, at vi har brug for sjæle af høj kvalitet, så vi kan få en bedre verden.

    Moder Teresa

    Den 12. februar 1994 holdt Moder Teresa et foredrag ved National Prayer Breakfast i Washington – et foredrag, som hun kaldte ‘Vi må give indtil det smerter.’

    Moder Teresa sagde blandt andet:
    På den yderste dag vil Jesus sige til dem ved sin højre hånd, ‘Kom ind i Guds rige. For jeg var sulten og I gav mig føde; jeg var tørstig og I gav mig at drikke; jeg var syg og I besøgte mig.’ Så vil Jesus vende sig til dem ved sin venstre hånd og sige, ‘Vig fra mig. For jeg var sulten og I gav mig ikke føde; jeg var tørstig og I gav mig ikke drikke; jeg var syg og I besøgte mig ikke.’

    Disse vil så spørge ham, ‘Hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller syg og ikke kom dig til hjælp?’ Og Jesus vil svare dem, ‘Hvad du end undlod at gøre overfor en af disse mine mindste, det undlod du at gøre mod mig!’

    Og Moder Teresa fortsætter:
    Jeg var forbavset over at se så mange piger og drenge overgivet til narkotika her i Vesten og jeg forsøgte at finde ud af hvorfor det er sådan, når man i Vest har så meget mere end i Øst. Og svaret var: Fordi der ikke er nogen i familien til at modtage dem. Vores børn er afhængige af os for al ting – deres helbred, deres føde, deres sikkerhed og deres mulighed for at lære Gud at kende og komme til at elske ham. For alt dette ser de hen til os med tillid, håb og forventning.

    Men ofte er far og mor så travle, at de ikke har tid til deres børn eller måske er de slet ikke gift eller har opgivet deres giftermål. Så børnene går på gaden og bliver involveret i narkotika og andre ting. Vi taler om kærlighed til børnene og det er hvor kærlighed og fred begynder, men det der sker her, er det der bryder freden.

    Men jeg føler, at den største nedbryder af freden i dag er abort, fordi det er krig mod barnet, et direkte drab på det uskyldige barn, myrdet af moderen selv. Og hvis vi accepterer, at moderen kan myrde selv sit eget barn, hvordan kan vi så fortælle andre mennesker ikke at myrde hinanden? Hvordan skal vi overtale kvinden til ikke at få en abort? Som altid må vi overtale hende med kærlighed og minde os selv om, at kærlighed betyder at være villig til at give indtil det smerter.

    Jesus gav endog sit liv for os. Så moderen, der tænker på abort, skal hjælpes til at elske, det vil sige at give kærlighed indtil den smerter hendes planer eller hendes fritid og respekterer hendes barns liv. Faderen til barnet, hvem han så end er, må også give til det gør ondt.

    Ved abort lærer moderen ikke at elske, men dræber endog sit eget barn for at løse sine problemer. Og ved abort fortælles faderen, at han ikke behøver at tage ansvar for det barn, som han har været med til at undfange.

    Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold til at få hvad det ønsker sig. Det er derfor den største ødelægger af kærlighed og fred er abort.

    Mange mennesker er meget, meget bekymrede for børnene i Indien og børnene i Afrika, hvor en hel del dør af sult. Mange mennesker er også bekymrede over den megen vold i dette store land, de Forenede Stater. Disse bekymringer er berettigede. Men meget ofte er de samme mennesker ikke bekymrede over de millioner, der bliver myrdet ved en tilsigtet beslutning truffet af deres egen moder.

    Og dette er hvad der er den største ødelægger af fred i dag – abort, der bringer folk denne blindhed. Derfor appellerer jeg i Indien og alle andre steder til ‘Lad os bringe børnene tilbage.’

    Barnet er Guds gave til familien. Hvert barn er skabt i et specielt billede og i lighed med Gud for større ting, for at elske og blive elsket. I dette familiens år må vi bringe barnet tilbage i centrum for vores omsorg og opmærksomhed.

    Dette er den eneste måde vores verden kan overleve på, fordi børnene er det eneste håb for fremtiden. Efterhånden som ældre folk bliver kaldt hjem til Gud, er børnene de eneste, der kan tage deres plads.

    Jeg vil fortælle noget smukt: Vi bekæmper abort med adoption, ved at tage os af moderen og sørge for adoption for hendes barn. Vi har frelst tusinder af liv. Vi har sendt besked til klinikker, hospitaler og politistationer: Vær venlig ikke at ødelægge barnet, vi tager os af det.

    Så vidt Moder Teresa.

    (fortsættes)

    Bedste hilsner Hans P.

  20. Af Birte Frandsen

    -

    @ Hans Perstrup
    Tak for Deres lange kommentar.
    Først vil jeg sige–jeg mener ikke at mænd overhovedet bør have ord at sige angående abort !

    Jeg har tidligere i længere artikler argumenteret
    over dette alvorlige emne i flere artikler i Kristeligt Dagblad, hvor jeg var meget uenig med
    Koefod Svendsen.

    Ærligt må jeg sige at hvor meget jeg selv har erfaringer eller ikke–vil jeg ikke komme ind på, jeg har visse grænser for, hvad jeg vil frem med angående mere private ting, så jeg prøver så vidt
    muligt at debattere –neutralt, fleksibelt og objektivt.

    Jeg må tilstå at den lange passager med uddrag fra en
    bog om abort har jeg valgt ikke at læse, af forskellige grunde, som faktisk er indbygget i hvad jeg tidligere skrev i første indlæg…
    Angående uddragene fra omtalte bog, så minder det
    hele ved overblik–om hvad Inge Krogh år tilbage
    var fremme at såre kvinder med–det er noget kvinder
    som fra naturens side ikke er ret så forkælede kan
    køre frem…i al deres bitre misundelse og trang
    til at DØMME andre, uden at forstå.

    Konsekvenser skriver de–jeg er vidende om at der ved en graviditet sker så store ændringer i kroppen
    at noget kan give konsekvenser på den måde at der
    er uorden i kroppens kemiske balancer, hvilket ikke
    altid er tilfældet.

    Jeg kan faktisk blive både vred og skuffet ved at høre om kvinder der får abort, udelukkende for at
    vælge piger fra, idet der ønskes en dreng som overhoved for familien ! Det burde ikke foregå.

    Når det så er sagt er jeg enig med de overlæger som
    arbejdede længe og seriøst for at den frie abort
    blev tilladt.

    Der er så meget i folks liv der gør abort nødvendig–der er måske sygdom hos kvinden, måske psykisk,
    der kan være fjendskab og angst for manden, han kan
    vise sig at være psykopat der kører rundt i stor bil
    med ladt pistol i handskerummet—–måske tilmed nazist af værste skuffe. Flere ting kan gøre at det ikke vil
    være forsvarligt at lade et nyt liv komme ind her.
    Kvinden har været naiv, godtroende,og er blevet
    svigtet og måske tilmed truet med pistolen i handskerummet.
    Ja–her er noget fra det virkelige liv !

    Noget andet er at jeg kan hælde til det ønske at
    folk i stedet for at rejse til udlandet og købe børn
    i stedet adopterer indenfor landets grænser, eller i andre europæiske lande.
    I Danmark kunne det ske på den måde at der gennem fx Mødrehjælpen blev etableret forbindelse med en
    ulykkelig gravid og så en familie som ville adoptere
    det ventede barn, gerne ved en kontrakt som gav
    kvinden ret til med mellemrum at se sit fødte afkom.

    Og sluttelig vil jeg med en overlæges ord sige at
    liv er en hjernefunktion—OG hjernen er ikke dannet
    i den allerførste tid.
    Og “drab” på et barn kan der aldrig blive tale om, al den stund en abort er en abort, og ikke et barn .
    mvh BF

  21. Af Birte Frandsen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer
    Tak for kommentar, det er altid hyggeligt at støde
    på Dig i spalterne, Du er jo et tænktsomt menneske.
    Håber at Din ferie bliver god, og også Du ønskes et
    godt nytår ! mvh BF

  22. Af Birte Frandsen

    -

    @ Appendix til Hans Perstrup

    I stedet for at der fra nogle sider kommes med be-
    skyldninger/bebrejdelser angående abortsituationer
    kan det forekomme sært ,at der ikke er større opmærksomhed overfor de såkaldte Embryoner–altså befrugtede æg, disse må vel betegnes som mennesker
    lagt på køl, dersom man skal ud i fordømmelsens overdrev, for her er da noget etisk helt galt?
    Hvor bliver forargelsen af her ?

    Dernæst må jeg tilstå at minn beundring for Mother
    Teresa er alt andet end stor, al den stund hun som
    katolik var så meget imod abort så hun hellere så
    fattige og udkørte kvinder forsøge det umulige ved
    at kunne give børn et liv til andet end det nærmest
    umulige.Det virker som handling efter lovbog.

  23. Af Asger Bech

    -

    Hej. Jeg er en 14 årig 8 klasse elev der har fået til opgave at skrive en seriøs kommentar på en blog. Jeg synes at hvis barnet er så sygt at de vil dø indenfor de nærmeste par år skal man snakke med forældrene og en læge. Så skal forældrene hører lægens mening. Så kan forældrerne lave deres mening ud fra det. Jeg synes ikke det er det bedste valg af skattekroner at holde et barn i live der er sygt handicappet og vil dø inden for nogle få år.

  24. Af Birte Frandsen

    -

    Hej Asger
    Du formulerer Dig fint i så alvorligt et emne, jeg er
    sikker på at Du vil klare opgaven godt.

    Men måske er formuleringen om at Du ikke synes —at det er det bedste valg af skattekroner at holde et dødsygt barn i live- en smule for hård og
    præget af tidens tendens til hurtigt at focusere på
    penge, ok det er også et aspekt i sagen, men må/bør
    ikke være det som hverken læger eller på pårørende
    først ser på–hvis de da overhovedet skal vende sagen på
    den måde–det er jo ikke det samme som hvad der
    ofres af skattekroner på Kontanthjælp, reperation
    af en bil etc. Det der skiller er det levende liv.

    Hvis Du læser alle de øvrige indlæg, vil Du bedre kunne sondre.
    At afbryde store lidelser for et lille barn kan være
    en barmhjertighedsgerning af format, blottet for egoisme eller ønske om ikke at ville se i øjnene–at
    sorgen før eller bliver nødvendig.

  25. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Birte Frandsen – 2. jan. 21:46

    Tak – og i lige måde. Mvh BHL

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info