Pædofili-jagt i BUPL

Af Kathrine Lilleør 64

Vi brænder ikke længere hekse på bål, men vi brænder alle, der får en pædofili-anklage i nakken. Mellem 50 og 100 er blevet anklaget for pædofili i forbindelse med deres arbejde de seneste fem år – kun en er blevet dømt. En anklage for hekseri var i den sorte middelalder nok til at sende et menneske ind i flammerne, det samme gælder en pædofili-anklaget i dag. Det ødelægger ikke overraskende mange mandlige pædagogers liv at have været ramt af en sådan anklage. Derfor har børneinstitutioner landet over indført skærpede retningslinjer for pædagoger og børns samvær i institutionerne, og man indrømmer gerne, at det faktisk primært handler om at beskytte de voksne medarbejdere mod utilbørlige mistanker. De fem mest almindelige retningslinjer lyder, ifølge BUPL’s fagblad, sådan:

1. Man må ikke være alene med børnene
2. Dobbeltdækning: man er to om at gøre tingene
3. Man lukker ikke døre i institutionen – især ikke når man hjælper et barn på toilettet eller skifter ble
4. Der er ruder i døre og vægge i institutionen, der i det hele taget er præget af synlighed og overblik
5. Begrænsning af eller regler for fysisk kontakt med børnene

Frygten for pædofili-anklagen kan enhver forstå, og forsøget på at værne børnene mod pædofiliovergreb er naturligvis umiddelbar sympatisk. Men hvor er den liste dog forskrækket, defensiv og blottet for al faglig stolthed. En pædagog, der ikke må tage et barn på skødet for at trøste det, svarer til en brandmand, der ikke må sprøjte med vand.

Jeg er ikke alene om at bemærke absurditeten, men når det er en forsker, der konstaterer det, lyder det sådan:

”Der er tale om et betydeligt kulturskifte, når dele af pædagogstanden i dag ikke længere kan tage et barn på skødet, ikke kan hjælpe et barn på toilettet, uden at det skal problematiseres, seksualiseres, bevidnes og sidste ende indskænkes”.

Ph.d-stipendiat på Center for Sundhed, Menneske og Kultur på Århus Universitet Else-Marie Buch Leander er i BUPL’s eget fagblad ”Børn og Unge” forsker-skarp i mælet.

”Kulturskifte” er nu bare et mildt ord for den omsiggribende bølge af forældre-diktatur, der i disse år breder sig ud i alle hjørner af børneinstitutions- og skolekultur, og som nu har klasket BUPL-folkene op ad muren, så de fabrikerer regler, der underminerer deres faglighed. Til BUPL’s undskyldning må man så bare sige, at når forældre først marcherer i takt, så er det kun menneskeligt at overgive sig og tilstå alt – også det man ikke har gjort. De militante forældre vil naturligvis ikke finde sig i, at der er områder, man kun kan have tillid til, at de, der tager sig af ens barn i løbet af dagen, også passer på barnet. Kontrol er til enhver tid at foretrække. Og ingen kontrol uden regler. Masser af regler.

Men med kontrol og regler i stedet for tillid smadrer man al samvær mellem mennesker. Og man opnår ikke engang det, man gerne vil. Alverdens institutionsregler og gennemsigtige vægge kan desværre ikke afskaffe pædofili. Til gengæld planter mistillid altid kulde og afstand. Fra mistillid udgår mistanke, utryghed og frygt for uberettigede anklager. Den mandlige pædagog, der i et uovervejet øjeblik forbarmer sig over et lille barns ulykke og tager det ind til sig, vil i tiden derefter være fedtet ind i en uro for, hvad de andre pædagoger og forældre tænker og tror om ham.

Vi lever i en kontrol-tid, hvor vi frygter alt det, vi ikke kan kontrollere. Derfor bliver vejrudsendelserne stadig flere og længere, for vejret har vi endnu ikke styr på. På samme måde med pædofile tilbøjeligheder. Vi kan lave lister herfra og ind i evigheder med forordninger om, hvordan vi undgår pædofile overgreb. Vi kommer ikke pædofilien til livs af den grund. I stedet smadrer vi den fine danske institutions-kultur, som det har taget årtier at opbygge. En pædagogisk kultur, der i årtier har hvilet på en faglig selvforståelse, der gerne breder favnen ud, rækker hånd og kind til børn, der måtte have brug for det. Det er både smukt, kærligt og rigtigt. Vi er mange institutionsbørn, der har meget at takke vores barndoms pædagoger for. Både de kvindelige og de mandlige. Vi er rigtig mange forældre, der har nydt godt af dygtige pædagogers omsorg. Tænk, at så mange af os ikke under vores børn det samme. De skal i stedet færdes i armslængde afstand fra alle voksne i deres barndoms uendeligt mange institutionstimer, fordi vi forældre er bange for, at de bliver udsat for noget, der næsten aldrig sker.

Man siger, at forældre altid vil det bedste for deres børn. Det er ikke altid sandt. Forældre tænker ofte først på egne behov – hvorpå de omdøber egne behov til at være det bedste for deres børn.

64 kommentarer RSS

  1. Af Peter Petersen

    -

    @Lilleør:

    Det kan godt være, at der har været omkring 100 anklager om pædofili og kun en dom mod en ansat i en daginstitution. Men omvendt er der også kun en enkelt dom for falsk anklage i samme periode. De resterende 98 må derfor henstå i det uvisse….

    Umiddelbart et relativt spinkelt statistisk grundlag for din konklution om at den slags overgreb næsten aldrig sker….

  2. Af Axel Eriksen

    -

    @ Peter Petersen!

    “De resterende 98 må derfor henstå i det uvisse….”

    Ja, netop! Anklager er een ting, sigtelser og domfældelse noget helt andet!

  3. Af kim olsen

    -

    Axel Eriksen

    Ja, og igen kan sørensen ikke levere skyggen af dokumentation for sine påstande.

    På den baggrund kan hans indlæg tilskrives hans velkendte tvangstanker.

    Men revolutionen kommer.. Jojo :)

    Sørensen er en klovn!

  4. Af Axel Eriksen

    -

    @ Kim Olsen!

    Denne gang er jeg ikke helt enig med din slutreplik – og dog!

    En “rigtig klovn” er en med intelligens, og via den kan omsætte det til noget morsomt – men måske også tankevækkende.

    En “falsk klovn” er en med medfødt dumhed, hvor denne er blevet forøget gennem levetiden – og som fremturer med det.

    Hvis det er den sidste af slagsen, som du tænker på:

    Så er jeg enig!

  5. Af Axel Eriksen

    -

    Jeg vil lige understrege, at “falske klovne” godt kan være morsomme – ligefrem godt kan få nogle til at udstøde et latterbrøl!

    Grundene kan jo være så forskellige!!!!

  6. Af Anna Sørensen

    -

    MEDIERNE HAR SKYLDEN!!! Medierne har pisket en helt vanvittig og helt hysterisk folkestemning op.
    Når en sag om overgreb kommer frem kører alle medier med den i flere dage. Derefter tages historien op igen, når det er tid for retssagen. På den måde kommer det til at se ud som om der kører en masse forskellige sager i medierne, flere end der reelt er.
    Og medierne har store vanskeligheder med troværdigheden, redeligheden og researchen. Fx taler man om pædagoger og pædagogmedhjælpere uden at skelne. Der er en kæmpeforskel mellem en uddannet pædagog og en medarbejder, der er kommet lige ind fra gaden, men den forskel overser medierne. Der er dømt 1 pædagog i 5 år, tænk på alle de sager vi har haft kørende! Overgreb og pædofili bliver desuden til samme type historier, selv om krænkerne er vidt forskellige.
    Så kære medier: Her har I virkelig noget I skal gøre godt igen!!
    Mvh. Også en professionel uddannet formidler, nemlig uddannet pædagog og lærer, Anna Sørensen ;o)

  7. Af Maria Due

    -

    Der er mode i alverdens ting. Diagnoser og beskyldninger om seksuelt misbrug kommer i byger og skaber mange sorger i nogle år, hvorefter de bliver afløst af andre ulykker.

    En overgang fandt psykologerne i den vestlige verden usædvanligt mange tilfælde, hvor de mente, at børn var blevet misbrugt af deres forældre. Det gav anledning til mange tragedier, og da børnene blev voksne til megen anger. I mellemtiden var borderline blevet det store hit, og i øjeblikket er der ikke grænser for, hvor mange Aspergers tilfælde, der findes.

  8. Af Elmer Pedersen

    -

    Ganske enig i at vanviddet har taget fuldstændigt over ift. mandlige ansatte i landets daginstitutioner. Men BUPL skal ikke hoppe med på den hysteriske vogn, men tværtimod forsvare mænds ret til at kunne udføre et arbejde på bedste måde.

    Bl.a. bør der sættes skarpt fokus på de mange, som helt omkostningsfrit rejser falske anklager mod ansatte. I øvrigt følger her et yderst interessant link til en artikel som fortæller, at det faktisk er i private hjem at overgrebene sker.

    http://www.bt.dk/danmark/drop-paedofili-frygten-institutioner-er-det-sikreste-sted-for-boernene

  9. Af Arne Rud

    -

    En god klovn ved man altid, hvor man har.

  10. Af Nanna G

    -

    Ethvert misbrugt barn er et misbrugt barn for meget.
    Hensynet til børnene må og skal altid være det, der kommer i første række.

    Mvh
    Nanna
    Femininfremtid.dk

  11. Af Axel Eriksen

    -

    @ Arne Rud!

    “En god klovn ved man altid, hvor man har”!

    Ergo: Søren Særensen er “god klovn”!

  12. Af Michael Sørensen

    -

    Jeg ser ikke noget problem i at drive klapjagt på pædofile. Efter min opfattelse bør de slet ikke have nogen rettigheder: At gøre et barn fortræd er den værste forbrydelse, man kan tænke sig.
    Det er naturligvis ikke rimeligt, at mandlige pædagoger skal mistænkeliggøres, men det er dog et faktum, at dem med pædofiler tilbøjeligheder søger derhen, hvor de har børn omkring sig. HUNT THEM DOWN!!!

  13. Af Maria Due

    -

    I grunden kan jeg slet ikke begribe, at der findes mandlige pædagoger, for i privatlivet er jeg ikke truffet på mænd, som er vrimlet til for at skifte ble, hvis der var en kvinde i nærheden. Frivilligt er stået op, når der var skrigeri om natten, som har syntes, at det var sjovt at lege med børn under to-tre år eller er ilet til med fremrakte arme, sådan som kvinder vældig tit gør det, når de ser et spædbarn blive båret frem.

    Dette skriver jeg uden bagtanke, for jeg husker tydeligt, hvordan der indtraf en ændring, da sønnike var blevet et par år og far og søn kunne gøre noget sammen i haven. Harmonien var fuldstændig. En stor og en lille trillebør, en stor og en lille spade, en stor og en lille kost.

    Har der mon fra tidernes morgen gået mænd rundt, som måtte lægge bånd på deres trang til at tage sig af babyer og småbørn, og som først i de senere år har turdet stå ved det? Jeg kan end ikke forestille mig det.

  14. Af Frederikke Stokkebroe

    -

    Der var sgu ikke meget ‘heksejagt’ over det, da jeg selv blev seksuelt misbrugt af en børnehavepædagog. Jeg kan tydeligt huske det (den slags glemmer man ikke,) men der var ikke nogen, ud over mine forældre, der troede på det. Han blev ikke engang straffet for det.
    Synes vi i Danmark skal passe på med at anklage folk for noget, de ikke har gjort, for så ender det med, at der ikke er nogen, der tror på det, når et barn, der rent faktisk har været udsat for et overgreb endelig siger noget.
    Det er ikke rart at vide, at den mand, som voldtog mig da jeg var 5 år, aldrig blev eller bliver straffet for hans handlinger.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info