Jeg tror på den skabende Gud

Af Kathrine Lilleør 161

”Jeg tror, der står en skabende Gud bag det meste i verden”, sagde videnskabsminister Esben Lunde Larsen i sommer, og satte dermed tros-dagsordnen anno 2015. En videnskabsminister, der tror på skabelsen. Forargelsen blandt religionsforskere og ditto ateister løb med kildrende forargelse ind i debatsiderne. Videnskabsministre nyder tydeligvis ikke den samme trosfrihed, som ellers generøst tildeles så mange andre, der tror på langt voldsommere ting. Ingen nævnt, ingen glemt.

Senest har man i Politiken hædret videnskabsministerens udtalelse med en Megafonundersøgelse, hvor man skadefro konstaterer, at 63% af danskerne ikke tror på skabelsesberetningen. Kun 13 % mener, at Gud har haft noget med verdens skabelse at gøre. Megafon-undersøgelsen har man derefter dekoreret med et par udenlandske og indenlandske religionskritikere, der siger, at det er kuk-kuk og pip-pip at tro på skabelsen, og forresten er der også mange præster, der heller ikke gør det. Tag den. Ufatteligt så langt, der kan skrives om et emne, uden at læserne får bare antydning af en forklaring på, hvordan skabelsesberetningen i 2000 år har indgået i den kristne tro på en måde, så folk som Augustin over Søren Kierkegaard frem til Niels Bohr ikke har haft behov for at lægge afstand til den.

Forklaring i sms-format følger derfor her: Skabelsesberetningen er en myte. Hvilket betyder, at den er en beretning, der gælder for mennesker til alle tider. Myter er nemlig ikke eventyr. Ikke bortforklaringer. Ikke spindelvævstanker og krystalkugle. En myte er en sandhed, der altid har været, men som verden over er blevet iklædt forskellige udtryk. Derfor findes skabelsesberetningen med samme budskab i andre trosretninger. Vi ved, at de gamle jøder, der udvalgte de fortællinger, der kom med i Det Gamle Testamente, som vi kender det i dag, havde flere skabelses-beretninger at vælge imellem. Det er ingen hemmelighed. For skabelsesberetningen har aldrig været et forsøg på logisk endsige videnskabeligt sandt en gang for alle at beskrive verdens tilblivelse. Det vigtige i skabelsesberetningen er nemlig ikke så meget verdens tilblivelse, som det er introduktionen af, hvem Gud er. Hvilket er helt naturligt, litterært set. At man i første kapitel fra første linje i en bog giver hovedpersonen ordet. Det afgørende i skabelsesberetningen er altså ikke, hvad der fortælles om skabelsen, men hvad der fortælles om Gud. Da Biblen først og sidst er en fortælling om, hvem Gud er – og derpå en fortælling om, hvem vi er.

Læser man Biblen som var det en lærebog i biologi, er det som at følge bilens brugsvejledning, når man skal bage klejner. Man kan derfor glimrende være videnskabsminister, bjergbestiger eller astronaut og samtidig tro på en skabende Gud. At man tror på, at Gud står bag alt, hvad der sker i verden. Også The Big Bang. Ellers ville han jo ikke være Gud.

Det eneste, der derfor bekymrer mig ved videnskabsministerens udtalelse om skabelsesberetningen er, at han siger: ” Jeg tror, at der står en skabende Gud bag det meste i verden”. Hvorfor kun det meste?

Må Gud helt og fuldt være med dig i 2016.

Glædelig Nytår!

161 kommentarer RSS

  1. Af B. Thøgersen

    -

    Ak! Ak! Hr. Jesper Lund,

    Troede, at Deres sammenligning med julemanden var Deres behagelige spøg. For at en sammenligning skal give mening, skal den være reel.

    Julemanden er en menneskelig og meget jordisk opfindelse. Alle voksne ved, at det er far / bedstefar / et andet familiemedlem / en butiksansat i forklædning. Julemandens eneste forbindelse noget overjordisk er, at han deler sin kærlighed til børn med Sankt Nikolaus, som af katolikker bl.a. anses for børnenes beskytter, men den forbindelse er svag, navnlig i Danmark, hvor julemanden ikke er opkaldt efter helgenen. Jul er under alle omstændigheder et prækristent ord og en ligeså prækristen fest. Derfor er julemanden ikke en skikkelse, man kan tro på, med mindre man er et barn, som er blevet vildført af forældrene, forhåbentlig i en god hensigt.

    Ateister er troende, fordi de tror, at Gud ikke eksisterer. De kan ikke vide det, da det ikke kan bevises, end ikke med blot en smule sandsynlighed, ja, forholdet unddrager sig simpelt hen bevisførelse. Nøjagtig det samme gælder gudstro. Det er derfor lige så tosset at være ateist som at være gudstroende. Det er naturligvis også derfor, der findes to betegnelser for vidt forskellige ting / personer. Derfor betragter jeg det også som en fornærmelse at blive betegnet som ateist. Det er jeg sikker på, at min ærede modstander på denne blog, hr. Lemche, i virkeligheden også godt ved. Det var derfor han anklagede mig for at være det.

  2. Af Jesper Lund

    -

    Hr. B. Thøgersen

    “Julemanden er en menneskelig og meget jordisk opfindelse. ”

    Ateister er også overbeviste om at Gud er en menneskelig opfindelse.

  3. Af B. Thøgersen

    -

    Ja, hr. JL, men af en helt anden art. Det kan bevises, hvad julemanden i virkeligheden er. Er det virkelig så vanskeligt at forstå?

  4. Af Jesper Lund

    -

    Hr. B. Thøgersen

    Du har ikke svaret på mit spørgsmål: Hvis vi forestillede os, at ingen havde opfundet begrebet Gud, ville du så mene alle mennesker alligevel var troende, nemlig på Guds ikke-eksistens?

  5. Af Jesper Lund

    -

    Kathrine Lilleør, tak for uden problemer at kunne få indlagt alle mine kommentarer. Ikke en eneste gang er en kommentar blevet fanget af “filtret”. Underligt:-)

  6. Af B. Thøgersen

    -

    Spørgsmålet er temmelig uinteressant, men lad gå! Det mest sandsynlige og logiske er, at idéen om en gudlignende ophavsmand til alt er en nødvendig forudsætning for den modsatrettede idé. I et samfund, hvor ingen har gjort sig nogen tanker om en sådan ophavsmand, må alle være agnostikere. Det er ren logik.

    I Danmark, vel verdens mest areligiøse land, skal de fleste nok være agnostikere, i vid udstrækning dog uden at vide det, da de færreste åbenbart kender ordet og slet ikke dets betydning. De fleste kalder jo næste pr. refleks ikke-troende for ateister, hvilket altså er noget sludder. Ud over dem, som altså ikke ved det, skal der nok også være en del skabsagnostikere. Mener at have identificeret mindst een på denne blog. Ingen nævnt, ingen glemt.

  7. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Religioner er omfattende teorier om alt. Man bruger i religiøse termer ordet myter, der kan tillægges en form for mening for uskyldige børn og barnlige sjæle. Teorier kan ikke bevises, heller ikke skabelsesteorier – ellers var det ikke teorier. De kan heller ikke modbevises. Det gør det muligt at påstå, at de rummer en eller anden sandhed, som kan tros.

    Ateisten tro går på, at myter er teorier, som ikke er og ikke kan bevises, og derfor ikke kan kaldes sandheden. Det gælder både de gamle skabelsesteorier og de nyere f.eks. Big Bang teorien, der med hensyn til sandhedsværdi ikke adskiller sig fra teorien om en skabende og opretholdende gud.

  8. Af Jesper Lund

    -

    Jeg har så en anden logik. I et samfund, hvor ingen har gjort sig nogen tanker om en sådan ophavsmand, må alle være ateister. Det ville en antropolog, der kom fra et samfund med et gudebegreb, konkludere om medlemmerne i dette “gudeløse” samfund.

  9. Af Birger Nielsen

    -

    Til J.V. Madsen
    Useriøst at sammenligne en videnskabelig teori, som mange højtbegavede mennesker i mange
    lande gennem mange år forsøger at bevise, med skabelsesberetninger, som primitive folkeslag
    har opfundet i oldtiden, hvor man ikke vidste bedre.

  10. Af Jesper Lund

    -

    Jørgen Villy Madsen

    Jeg er uenig med dig. Religioner har intet med teorier at gøre. Når kristne siger, at de tror på en skabende Gud, mener de jo ikke, at de har teori om, at der findes en skabende Gud. Nej, de er overbeviste om, at der findes en skabende Gud, så overbeviste, at de mener, at det er en kendsgerning. Så du TV programmet om Jehovas Vidner?

    Blander du ikke religiøs tro sammen med videnskabelige teorier?

    Videnskabsfolk har nået frem til en teori om at universet blev skabt for rigtig mange år siden ved et Big Bang. Denne teori vil kun være gældende, så længe ingen har modbevist den.

    Videnskabsteorier består indtil de er blevet modbevist. Til forskel for religioner, som aldrig bliver udsat for modbeviser.

  11. Af Niels Th. Andersen

    -

    Det er trist at se, hvordan en blog begynder godt, hvorefter niveauet sænkes markant af de sædvanlige, og det hele ender i platituder, uvidenhed og mangel på almindelig dannelse.

    Meget af verdenslitteraturen handler om kampen mellem tro og tvivl, ateister er ikke mere “videnskabelige” end de troende, og agnostikere er ikke “ligeglade”. Mennesker har alle dage undret sig over, hvad der er meningen med livet og haft en længsel i sig efter noget “højere”, og religioner er forskellige bud på en forklaringsmodel og lindring.

    Jeg er kommet frem til, at hvis jeg skal bevare troen på demokratiet i dets nuværende form, er det bedst at undlade at læse på de sociale medier.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info