Overklassens kagedyst

Af Kathrine Lilleør 51

Overklassen bager kager som aldrig før. Hjemmelavede kager med glasur, der er lagt lige præcis så tilfældigt, at alle kan se, at kagen er hjemmebagt. Pelse, ure, biler og golfkøller, det kan så mange have. Men tid til at bage kage er ikke alle forundt. Så simpel er logikken, påviser antropolog og adjunkt på Aarhus Universitet Dil Bach i sin nye bog. I ”Overskudsfamilier – om opdragelse, identitet og klasse blandt velstående familier i Nordsjælland” udgiver hun sine observationer af 15 familier, der hører til blandt de rigeste i de nordsjællandske kommuner. I tre år har Dil Bach besøgt familierne flere gange, og hendes konklusion er klar: Når overklassens mor er hjemmegående, så hun kan deltage i alle børnenes skole- og fritidsaktiviteter og bage kage til enhver lejlighed, er det et ultimativt tegn på rigdom og overskud. Hun går ikke hjemme for at skurre gulve, det har hun aupairs til, det er alene børnenes liv, hun koncentrerer sig om. Det er der status i. Dil Bach har ret. Det er nemlig kun de færreste udearbejdende forældre, der kan leve op til børneinstitutionernes og skolernes forventninger til forældre-deltagelse. For man forventer ikke bare deltagelse, men nærvær på den tidskrævende måde.

Således fik mine piger, da de var i institutions- og skolealder bestandigt besked på at medbringe netop ”hjemmebagt” kage. Tænk, det skrev man. ”Hjemmebagt” havde jeg ikke tid til. Så skulle jeg have bagt om natten. Karen Volf bagte derfor kagerne for os, købmanden solgte dem, hvilket jeg nægtede at være pinlig over. Egedal Kommune er ikke en dyr nordsjællandsk kommune, men allerede for 15 år siden i Ganløse og Slagslunde osede det af manglende overskud, ja måske ligefrem manglende kærlighed, når mor ikke havde bagt kagen til klassens time selv. Det var, er og forbliver småborgerlighed på nye flasker. Knapt værd at tage alvorligt, hvis det ikke er fordi, at der er alt for mange tegn på, at kvindeoprøret forsøges rullet tilbage. At kvindeidealet igen bevæger sig i retning af kødgryderne, far sidder på bankbogen, børnene er alt, – og mor er ren service.

Vi trænger til et nyt kvindeoprør, der kan byde tendensen trods. Gerne et vredt, betonfeministisk, mandefjendsk et af slagsen, hvor kvinder rettigheders ikke kan forhandles, og mænd er nogle svin, hvis de ikke underlægger sig kønnenes ligestilling. Kagedyster i overklassen lyder umiddelbart uskyldigt. Men er det ikke. Overklassen har til alle tider været trendsættende.

Nordsjællands kønsforrædere må smide forklæderne, brænde kageopskrifterne, og insistere på, at karrieren er ligeså vigtig i et kvindeliv som i et mandeliv. Så de bliver eksempler til efterfølgelse. Også for deres døtre, som de forhåbentlig har større ambitioner for, end at de skal videreføre den store bagedyst.

 

51 kommentarer RSS

  1. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @ Aksel Eriksen – 21:57

    Du kan da have ret i, at en erhvervet studentereksamen kan føre til, at det enkele unge menneske vælger en boglig vej – og til det sidste, så hvorfor en studentereksamen i dette, hvis vi alligevel bliver bedømt som arbejds-robotter. Fordi det muligvis har givet flere input til ens fritid og udviklet ens evner i det mindste.

    Jeg husker, at jeg til min søn bla sagde: “Hvad vil du sidde med i den sidste ende, dvs arbejde med, kunne lide. Det er afgørende, så prøv at tænk på det i forhold til valg af levevej.” De unge har jo naturligt eller ofte naturligt flere ideer til, hvad de kunne være i deres søgen – indtil de finder det rette; men heldigvis har vi da indtil nu i vort samfundet kunnet skifte, hvis det har været et ungt menneskes ønske – enten inden for noget bogligt eller noget håndværksmæssigt. Det sidste kræver noget særligt, nemlig et naturligt håndelag, der ikke kan købes for penge – som s meget andet, hvis man vil udmærke sig på et felt.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info