Folkekirke uden folk

Af Kathrine Lilleør 59

Folk flygter fra Folkekirken. Eller de siver. Nye tal fra Danmarks statistik dokumenterer et fald i medlemmer. Hvor der i 1990 var 100 medlemmer af Folkekirken er der i dag 95,7. Et fald på 26 år på 4,3 procent. Årsagerne er mangfoldige. Men inden man årsags-botaniserer i alt fra homovielser, over færre dåb til øget andel af ikke-kristne, kan man et øjeblik overveje, hvorfor kirken ikke melder sig ud af staten?

Det er nemlig staten, der vinder mest ved Grundlovens sammenkædning af stat og kirke. Af to afgørende grunde:

  1. Statens ret til at begære afskedigelse, hvis folkekirkepræster forkynder politisk. Selvom mange måske vil mene, at det allerede sker, så sker det ikke på en måde, der afgørende udfordrer Folketinget. Derfor er vores demokrati ikke udfordret af politiske prædikanter.
  2. Staten sikres religiøs stabilitet, fordi den understøtter kirkens demokrati og dermed lokale ønsker til forkyndelsen. Nogle steder i landet har man præster, der ikke vier fraskilte og homoseksuelle, andre steder i landet mener man lige modsat. Eftersom staten økonomisk sikrer, at også små mindretal med ekstreme kristne holdninger kan få en præst, har vi ikke stor-kirker, der forkynder sort/hvid kristendom, og dermed radikaliserer sine tilhængere, som i protest kommer kørende fra nær og fjern.

At Folkekirken har tabt ved sin samhørighed med staten ses let af følgende grunde:

  1. En kirke overlever, selvom den er tom. Det betyder, at det ingen konsekvens har for præst, kirkepersonale eller menighedsråd, hvis man ikke gør sit arbejde godt nok. Derfor er der så mange triste historier om dårligt arbejdsmiljø, tunge beslutningsgange – og tomme kirker.
  2. Kirken mister derfor kontakten til folket. Fordi den ikke må kæmpe for sin overlevelse. Når staten betaler uanset, hvad, har man over år mistet den nødvendige indsigt i det som mennesker i 2000 år har efterspurgt, og stadig efterspørger, når kirken giver det: Forkyndelsen af Kristus.

Når folkekirken ikke forkynder Kristus, så alle kan høre det, er det, fordi vi er en kirke på overførselsindkomst. Vi sidder fast i utallige undskyldninger for ikke at levere gode, glade, professionelle, nærværende, musikalske og levende gudstjenester. Af enhver art.

Skal kirken skilles fra staten?

Ja! For det ville fylde kirkebænkene.

Nej! For det ville udfordre demokratiet og den folkelige sammehængskraft, at prædikanter med store menigheder i ryggen vil sætte politiske dagsordener og opildne til opgør med ikke-kristne.

Enhver må spørge sig selv!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

59 kommentarer RSS

  1. Af Rikke Nielsen

    -

    Niels Peter Lemche

    Jeg taler sådan set ikke for nedlæggelsen af den evangelisk-lutheranske trosretning i Danmark – tværtimod. Jeg taler for en af-institutionalisering af samme; ved at få kirken taget ud af Staten/Grundloven, får denne mulighed for at forkynde og udvikle sig uden at skulle underlægge sig lunerne fra en politisk kirkeminister.

    Kun danske lovgivning vil sætte grænserne.

    Dette ser jeg kun som en enorm frihed for trosretningen. Hvis flertallet af danskerne virkelig mener, at de er kristne, så flytter de selvfølgelig bare deres kirkeskat med over i den selvstændige religion.

    At have én trosretning indskrevet i Grundloven er udelukkende en politisk magtdemonstration uværdig for en trosretning, der skal virke via forkyndelsen.

    Og alle danskere kan frit besøge kirken, når de følelsesmæssigt har behov for åndelig vejledning og troen på at det gode stadig findes trods livets naturlige modgang og kriser.

  2. Af J Nielsen

    -

    “Uanset om vi kan lide det eller ej, så bygger borgerlig straffe lov på Guds 10 bud.”

    Eller også er det omvendt.

  3. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Til Uffe Staulund 2. marts 2016 16:10
    Jeg forstår dit synspunkt omkring indførelsen af homovielser i folkekirken, selv om jeg nok ikke er enig med dig. For selv om jeg går ind for det, kan jeg heller ikke undslippe af en følelse af ufuldendthed omkring den måde det skete på ved politisk diktat ovenfra.
    Sagen har et principielt forvaltningsretsligt aspekt, helt bortset fra det religiøse eller teologiske element i sagen. Der skal ikke diskrimineres ved udøvelsen af offentlige myndighedsfunktioner, og ægteskaber i folkekirken har samme retskraft som dem på rådhuset.
    Meningsmålinger dengang indikerede, at mange præster faktisk ønskede at kunne vie homoseksuelle i kirken. Meningerne er stærkt delte i præstekredse, som alle ved og forhåbentlig alle accepterer. Men den gamle lovgivning gav ikke de villige præster adgang til at kunne vie homoseksuelle. Så ved ingenting at gøre, ville folketinget også blande sig i sagen.
    Man har så ønsket én fælles regel, som alle præster skal rette sig efter. Det blev til, at de uvillige præster kan melde fra, hvorefter kirken som institution er forpligtet til at finde en anden, villig præst til at udføre handlingen.
    Det er dér, jeg føler, at noget mangler. Kirken som institution fik en ordre, og folketinget trådte ind i rollen som øverste kirkelige synode. Et betragteligt antal folketingsmedlemmer er slet ikke medlem af folkekirken, ligesom et betragteligt antal af deres egne vælgere heller ikke er det.
    Man kunne have sendt spørgsmålet til urafstemning blandt folkekirkens betalende medlemmer. Så havde man fået enten et nej fra medlemmerne eller en ægte godkendelse af folketingets beslutning.
    Man har nok undgået dette, fordi man frygtede strid og udvandring af mange medlemmer fra folkekirken. Det ville jo indirekte også have været en urafstemning om det grundlæggende forhold mellem kirke og stat. Jeg har med tiden lært at værdsætte folkekirkens mange upolitiske aktiviteter, især dem for børnefamilierne. Jeg forstår godt, at man ikke har villet risikere at ødelægge alt dette, som ivrige religiøse kristne synes er alt for verdsligt og poppet og irrelevant, men som jeg tror, at Jesus virkelig ville have bifaldet (og gør det, tror jeg). Det er også i orden med mig, men det fjerner ikke følelsen af, at der blev klippet hårdt til ved den lejlighed.

  4. Af Henrik Blunck

    -

    Man kunne også stille sig selv spørgsmålet hvorfor det ‘kun’ er homovielser folk tænker på først, når det mindst lige så meget udfordrer folkekirken, at der er præster som åbent erklærer, at de er ateister, og/eler bekender sig til reinkarnation – og fordømmes uden vi konkret ved OM der kunne være noget om snakken, i det sidstnævntes tilfælde.

    Jeg er nu også af den overbevisning, at skulle jeg rejse til en kirkelig handling, ville jeg langt hellere høre hvad Kathrine har at sige end den kvinde der for et par år siden forestod min yngste nieces konfirmation i Tersløse Kirke i Dianalund. Hendes angreb på den siddende statsinister fra talerstolen var uklædelig.

    Jeg udtaler mig som nu snart ikke-medlem af folkekirken i nær ti år.

    God weekend til alle. :-)

  5. Af Allan Sørensen

    -

    Jeg kender en ung 18 årig pige, der bor meget tæt på den kirke, hvor blogforfatter K. Lilleør tjener. Hun har allerede besluttet sig til, aldig at komme i den kirke igen. Hun fandt, at det haltede med medmenneskeligheden og noget for unge i KL’s kirke.
    Jeg har ikke selv hørt KL, derfor kan jeg ikke selv udtale mig.

    Præster kan ikke forstå hvorfor menigheden ikke kommer i kirken. Gudstjenesten kl. 10.00 søndag formiddag, kommer for tidligt for unge mennesker og mennesker med børn. Der bliver lavet for lidt for børnefamilier. Kirken burde ikke være en statisk institution, men en organisation, der bevæger sig efter befolkningens behov. Kristendommen er der for menneskerne ikke omvendt.

    Gudstjenesten bør holdes når menneskerne kan, men ikke når præsten kan. Præsten er til for folket, ikke folket for præsten.

    Der mangler liv i kirkerne, fordi præsterne er for magelige og dovne til at arrangere begivenheder i kirkerne og for ofte har præster ikke noget på hjerte.

    Kirken kunne være et kulturelt og religiøst center, hvis præsten var dygtig nok.

  6. Af Allan Sørensen

    -

    Størstedelen af jer præster er for dovne og magelige, det er folkekirkens store problem, I føler ikke et “kaldet” længere, I er bare indolente og sløve statsansatte, som alle de andre 9-4 typer.

  7. Af Allan Sørensen

    -

    Der skulle kun stå “kaldet” ikke et “kaldet” beklager.

  8. Af georg christensen

    -

    At den danske folkekirke mister medlemmer er tydelige og klare. Det skyldes ikke andet, som “det mafiøse magtbegærlige grundlag” , de er bygget på, startende med “zionismen , katalosismen og islamismen”, alle bygget på angst og foragt overfor “LIVET”, og derfor går til grunde af sig selv, som oplysningen går frem. et kendetegn på LIVET´s VÆRDI.
    Ingen af disse “magtbegærligheder” og deres enevældige oldtids regler virker længere, De satser stadig og stædig mere på “døden” og “illusionen herom,, i stedet for at satse på “LIVET” og dets videre udviklings muligheder, som altid vil være uklare, og først når klarheden opnås, starter der en ny “udviklings proces”.
    Så derfor tag “enkelt hedens LIV” højtidelig, så længe LIVET i dig selv er tilstede, og tro ikke på alle disse magtbegærlige “glaskugle fantasier” , og andre “alkymister”.

    NB: Dette er ikke en opfordring til en ny tro, men en opfordring til at tage “enkeltheden” LIVET alvorligt, , mand og kvinde , meneskelivet´s grundlag , ligeværdig, alvorligt.

    .

  9. Af Arne Hornborg

    -

    Siden min barndom har jeg haft stor interesse for det NORDISKE, den nordiske kultur, for vikingerne.
    Jeg har følt stor vrede over at VOR oldgamle religion, Asa troen ikke blev godkendt som selvstændig religion, samtidig med at danskerne (Folketinget) kritikløst tillod udefra kommende religioner, ikke mindst den undertrykkende islamisme.
    Gudskelov skete der en ændring på det punkt.
    Asatroen blev officielt godkendt som selvstændig religion.
    Det fik mig til, i min store glæde, at skrive dette digt som følger.
    Jeg havde den glæde at Asatroen blad ,,Fonsidor” bragte digtet i deres medlemsblad.
    Samtidig kom der henvendelse fra den ,,svenske Asa tro” om de måtte oversætte digtet til svensk og bringe det i deres svenske blad, hvilket skete.
    Jeg er om nogen dansker og skandinav helt inde i min inderste sjæl.

    NORDISKE GUDER
    Fra tusind års søvn er Guderne vækket,
    De gamle Aser der aldrig blev knækket,
    det tordner og brager i himmelrummet,
    Valhallas stemme ej mer’ er forstummet.

    De stærke Guder, den gamle Tro
    mellem nordiske lande den tro var en bro.
    Så lytter vi atter til skjaldenes bud,
    det er lovligt NU at ha’ Odin som Gud.

    Måske det ligger i tidens ånd
    at nordiske Aser igen knytter bånd.
    Det guldhår SIF har omkring sin pande,
    skal flette sammen de nordiske lande.

    Om nordiske Guder jeg vil fortælle,
    at Asa troen for mig vil gælde,
    at Odin, Thor og Frejas lov,
    igen skal dække MIT Gude-behov.

    Vel var de lidt krigsgale ind imellem,
    med også glædes af stjernernes vrimmel.
    Med heltekvad og i fægtekunst
    venskabeligt bejle Gudindernes gunst.

    Så glædes jeg atter ved disse ord:
    Der er frihed for Loke såvel som for Thor,
    når engang ad åre jeg selv er død,
    skal jeg sidde i Valhal og dér drikke mjød.

    Jeg skal hilse på alle de gamle Aser,
    på Odin og Thor der med tordenvogn raser,
    og ikke mindst jeg i Valhal finder
    de smukke, dejlige, skønne Gudinder.

    Jeg vil danse dér med hver eneste Mø,
    jeg glæder mig faktisk til når jeg skal dø,
    at køre med Thor og hans bukke en tur,
    i Frejas arm vil jeg snuppe en lur.

    Så sejles der atter i Vikingebåd,
    de nordiske Guder er vågnet til dåd.
    Den kriste Vorherre må finde sig i
    at Vølven og Asernes søvn er forbi.

    (Må DIN Gud bevare dig, hvem han så end er)
    Arne Hornborg ©
    Typografisk mediegrafiker/forfatter

    Dette være bragt ,mod al den virak der er i Dagens Danmark med alle de diskussioner om forskellige religioner.
    Jeg mener ikke der skal være adgang til en undertrykkende LOV-religion der ikke tillader de andre religioner, som vil undertrykke andre trossamfund, som er mandsdominerende og kvinderundertrykkende, stik i mod dansk lovgivning. Det er bevidst misbrug at såvel ytringsfrihed som religionsfrihed.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info