Dronningen og Luther

Af Kathrine Lilleør 127

Dronningen har formastet sig til at udtale følgende:Reformationen er rødderne til det moderne Danmark”. ”Kristendommen er en meget kraftig del af, hvad Danmark er og står for”. ”Hele vores kultur bygger på kristendommen”. De tre betragtninger, der kan læses i Dronninge-biografien ”De dybeste rødder”, er blevet heftigt angrebet af religionshistoriker Jens-André Herbener, som er på vej med en bog om Reformationen og Vestens rødder. Herbener anklager Dronningen for historieforfalskning, når hun vælger at se bort fra, at Luther dæmoniserede paven, kaldte muslimers Gud Djævelen, og opfordrede til nedbrænding af synagoger. Reformationen førte ikke til demokrati, men til en totalitær kristen stat, enevældigt monarki og evangelisk-luthersk religionstvang. Uha, hvor afslørende. Religionshistorikere, der spejler sig i egen skarphed, når de afslører kirkehistoriens magtovergreb, overgås kun af religionshistorikere, der tror, at kristentro medfører en romantiseret forestilling om Biblen, kirkehistorien og Luther selv.

På Luthers tid brød man sig ikke om muslimer, og jøder havde man et groft og for os helt uantageligt forhold til. Alligevel kan man med rette kalde Martin Luther det danske demokratis far. Luthers dæmonisering af paven, som Herbener sidestiller det med Luthers forhold til jøder og muslimer medfører, at Herbener overser det epokegørende i Luthers paveopgør. For Reformationen var hverken en kamp mod jøder eller muslimer, men mod den katolske kirke, personificeret ved paven i Rom. Den katolske kirke var, ifølge Luther, kommet for langt væk fra evangeliet, eftersom den var blevet mere optaget af at forvalte sin magt. Ud fra Vatikanstaten i Rom sendte paven sine gejstlige og sine soldater, der magtfuldkomment i ét og alt havde Gud på deres side, hvad enten de forlod synder eller gik i krig mod lokale fyrster.

Luther udviklede på den baggrund et samfundssyn, der én gang for alle adskilte magt og forkyndelse. ”To-regimente-læren”, kaldes det, idet Luther forklarede, at tilværelsen er delt i to regimenter, et åndeligt og et verdsligt. Det åndelige regimente er kirken sat til at forvalte, det verdslige regimente er fyrstens – senere demokratiets – anliggende. Afgørende er det, at de to regimenter aldrig må sammenblandes. Enkelt sagt er de adskilt af våbenhuset. Udenfor kirken regerer de verdslige magthavere, inde i kirken bestemmer præsteskabet ved at forkynde evangeliet for alle uden hensyn til stand, for i kirken er alle lige for Gud. Også præsten. At man i den lutherske kirke undervejs i kirkehistorien er blevet fristet til at trække forkyndelses-autoriteten med ud i verden, for derved at opnå magt, er pensum i folkeskolen. Men at man bestandigt i den evangelisk-lutherske del af verden har båret Luthers to-regimente-lære med sig, er uomtvisteligt. Respekten for, at ingen tage Gud til indtægt for sin magtudøvelse, går som en gylden tråd igennem Grundlovsfædrenes arbejde i 1840’erne, manifesterer sig i Folkekirkeordningen i 1903, og afspejles i den tradition, at selvom folkekirken har 10 biskopper, er de ikke kirkeledere, der kan tale på folkekirkens vegne.

At det moderne Danmarks åndshistorie udgår fra Reformationen er således et faktum. At det ikke afholder religionshistorikere fra at kritisere dem, der har større indsigt i de selv, er desværre også et uomgængeligt faktum.

127 kommentarer RSS

  1. Af j nielsen

    -

    “Hvad er dit svar, hvis du spurgt om du er troende, troende på en guddommelig instans?”

    På en hvad?

    Det minder mig om denne ordveksling . Det ligger nogle årtier tilbage. Der skal puttes:

    “Har I bedt jeres aftenbønner små venner?”
    “Nej mormor vi *har* børstet tænder!”

  2. Af j nielsen

    -

    “Jeg opfatter mig selv som ateist som fordi jeg aktivt har valgt at afvise den tidligere tillærte kristendom. Den afvisning kommer også så til at dække alle former for en guddommelig instanser.”

    Nu har jeg kigget på det her en gang til, og fundet ud af hvori forskelligheden består. Det er ordet “valgt”. Det forstår jeg ikke.

    For det er ikke sådan at man står i stemmeboksen, og så er der to muligheder: Du kan vælge at tro, eller du kan vælge at lade være. Hmmm — et svært valg. Begge dele lyder godt.

    Sådan fungerer det ikke.

    Det er ikke et valg. Det er et vilkår.

    Muligheden for at tro eksisterer i princippet som en valgmulighed, men i praksis gør den det ikke. Om man så ville lader det sig ikke gøre. Og modsat for troende. Går jeg ud fra.

    Så diskussion er sådan set omsonst. Det tjener intet formål at rive andre hverken tro eller fravær af samme i næsen. Andet end det kick mange mennesker kan opleve, simpelthen ved at få ret. Eller, som historien har vist, at tiltvinge sig ret. Det er vel det det handler om. En magtdiskussion, forklædt som metafysik.

  3. Af Jesper Lund Jesper Lund

    -

    J. Nielsen

    Jeg bruger ordet “valgt” fordi jeg på et tidspunkt i mit liv har taget stilling til, om jeg tror på en gud ud fra den viden, som jeg fået indsigt i. Jeg har så nået til den konklusion, at der ikke findes en gud eller andre former guddommelige instanser. Det er denne konklusion, som jeg opfatter som et valg.

    Jeg kan ikke se at emnet tro/ikke-tro adskiller sig fra andre emner, som kræver stillingstagen – et valg. Men du mener måske også folk ikke vælger at være republikaner eller royalist, men er et vilkår for dem. Folk vælger ikke et bestemt parti at stemme på, men et bestemt partis holdning er et vilkår for dem.

    Hilsen
    Halvironman
    Jesper Lund

  4. Af Birger Nielsen

    -

    Jeg er enig med Jesper Lund Jesper Lund.

    Jo mere viden, man tilegner sig, jo mindre plads er der til TRO.

  5. Af Flemming Lau

    -

    Prøv en gang og se opad! Jeg har tal på troende astronomer som ligger på 90 %. Det var bare jeg ville sige Hej!

  6. Af Birger Nielsen

    -

    Lau, du ved lige så godt som alle andre, at blandt højtuddannede og velbegavede mennesker findes kun få troende. Ingen er født med troen. Tro er noget, som bliver indpodet af andre i barndommen.
    Jeg kender ingen troende astronomer, men du kan sikkert godt finde enkelte videnskabsmænd, som tror på Gud.
    .

  7. Af Jesper Lund

    -

    Niels Bohr-professor i astrofysik Johan Uldall Fynbo forsker i de første ansamlinger af stjerner, der dannedes efter Big Bang. Og så tror han på Gud.

    Videnskabsfolk diskuterer om videnskab og tro kan forenes. DR2 har tidligere haft en udsendelse ‘Videnskab og tro’ i 3 dele om dette emne. Jeg håber de snart sender den igen.

  8. Af Jesper Lund

    -

    J. Nielsen
    “Du kan vælge at tro, eller du kan vælge at lade være. Hmmm — et svært valg. Begge dele lyder godt.

    Sådan fungerer det ikke.

    Det er ikke et valg. Det er et vilkår.”

    Hmmm….
    Niels Bohr-professor i astrofysik Johan Uldall Fynbo:
    “Min tvillingebror valgte troen fra. For ham handlede det om, at ondskaben i verden ikke kunne forenes med troen på en skabende gud. Det kan jeg sådan set godt følge, men jeg endte med selv at vælge troen til.”

  9. Af Flemming Lau

    -

    Birger Nielsen.
    Evolutionsteorien minder faktisk lidt om Da Vinci Mysteriet. Fiktion men ikke desto mindre så overbevisende at nogle kollegaer ophævede den som sandhed. Darwin brugte homologi, sammenlignede skeletter og afsagde dom. Lad os nu tage hunden. Den er ikke et heldigt produkt af de 0,04 % af muteret evolution, for går man ned i DNA’et finder man at hunden er degenereret i forhold til ulven. Anvendt homologi på skelettet fra ulven til skeletet på et utal af nu tidens hunderacer ville man med stor sandsynlighed ikke kunne konkludere slægtskab. Hvad mere er, så har vi den nord amerikanske og Tasmanske ulv. De har aldrig kendt hinanden da kontinenterne blev isoleret fra hinanden, før ulven blev skabt!

    Når vi således ved at 99% af mutationerne er fejlskabninger som uddør, så er der 0,04 % hvor der er noget positivt at udvikle sig fra, fx endnu skarpere tænder. For ikke at det forbedrede gen skal gå i sig selv igen, kræver det en mage med nøjagtig samme gen +
    Hvad er sandsynligheden for det ? Hvis forfædrene var en art fx aber og ved tilfældet avlede halvt abe halvt menneske så skulle dennes mage, tilfældigvis have samme gen +. Det er usandsynligt på alle parametre at finde samme match, da der ikke er TID nok i de 4 mia år jorden påståes at være. Selv ikke hvis jorden var 14 mia år som nogle hævder. En anden ting er at en halvabe der hverken kan klatre særligt godt, eller løbe særligt godt, er go’ mad for Mis. Den ville ikke kunne overleve.

    Kvante fysikkens Fader (eksakt videnskab)Max Plank var kristen. Uden ham sad vi ikke og kommenterede på disse platforme. For 30 år siden talte troende 50% og ikke troende 50%. Idag står det 30/60. Jeg tror at det er en dille, en dyr en af slagsen!

  10. Af Niels Peter Lemche

    -

    Birger Nielsen, hvis jeg får lov for Kathrine, der rask væk soterer mine indlæg fra, så kun, at Lau repræsenterer en særlig afart af kristne, der er i stand til at benægte alt for, at deres Bibels skal have ret. Han gør blandt normale mennesker mere skade end gavn, fordi hans discours er så meget ude af trit med det, som en meget stor del af moderne teologer mener, når de taler om gudstro. Der er sådan set ingen grund til at tage hans udgydelser for mere end de er. Men hvis det bliver opfattelse blandt det brede lægfolk, at han repræsenterer kristendommen, så skal det nok lykkes for ham at skræmme tænkende mennesker væk.

    Men jeg får sikkert ikke lov til at få dette med.

  11. Af Jesper Lund

    -

    Flemming Lau

    Det er besynderligt, at du anerkender de videnskabelige resultater indenfor kvante fysik forskning, men ikke indenfor forskning af biologisk evolution.

  12. Af Jesper Lund

    -

    Niels Peter Lemche

    Det bør da ikke være moderne teologer, der udelukkende skal bestemme hvad gudstro er.

    Lau Flemmings tro stemmer overens med indre missions eller det amerikanske bibelbæltes.

    Du gør det godt nok indviklet at være troende. Du har så også forsøgt at gøre indviklet at være ateist.

  13. Af j nielsen

    -

    @ J Lund

    “Jeg kan ikke se at emnet tro/ikke-tro adskiller sig fra andre emner, som kræver stillingstagen – et valg.”

    Det kan jeg. Ligesom man kan være dybt forelsket kan man være dybt religiøs. Men man kan ikke beslutte sig til at være nogen af delene. Det kommer til én, eller også gør det ikke, og det må man bare indstille sig på.

    Det gør det også lettere at forholde sig forstående over for bogstavtro fundamentalister. No offense to present company.

    Jeg har hørt – men har svært ved at tro – at der er folk i vor tid der har “valgt” at bekende sig til asatro. Den er god med dem. Det er ren staffage. De tror for sjov. De kan ikke vælge at tro for alvor.

    Jeg synes B Nielsen har svaret for mig:

    “Tro er noget, som bliver indpodet af andre i barndommen.”

    Man skal som en anden Obelix falde i gryden som barn. Tro er i meget høj grad arveligt. Børn har deres forældres religion. Nogle af dem beholder den.

    Sådan er det ikke med politik. Her skifter folk standpunkt efterhånden som virkeligheden omkring dem ændrer sig. Man “er” ikke republikaner. Eller SFer. Eller Venstremand. Andet end for en tid. For eksempel fire år. Næste gang er man måske noget andet.

    For i politik er det, i modætning til religion, aldrig hele pakken. Intet politisk standpunkt har ret hele vejen, og de færreste politiske ideer tager fuldstændigt fejl.

    “Min tvillingebror valgte troen fra. For ham handlede det om, at ondskaben i verden ikke kunne forenes med troen på en skabende gud. Det kan jeg sådan set godt følge, men jeg endte med selv at vælge troen til.”

    Endte med? Hvordan det? Hvis det er et valg, som i politik, kan man vel stadig vælge om. Det kan de begge to. De kan bytte, eller de kan hver for sig skifte til en helt anden tro. Der er masser af tid til at ombestemme sig. Der er re(li)gionsvalg hvert femte år.

    J. Nielsen
    – der som det vil være nogle bekendt træner til en Ironyman. Første disciplin: Multiple Sarcasm.

  14. Af Birger Nielsen

    -

    Lau, du har en stor meningsfælle i Berlingerens spalter. Den meget “kloge” dr.phil. (i hvad?) Hans Hauge, som næsten dagligt raser (som en anden Don Q.) mod oplysningstid, kulturradikale og naturvidenskabsmænd etc. Hans livsfilosofi er primært fra midten af 1800-tallet med Grundtvigs og Kierkegaards trofaste kristendomssyn som x-faktor.

  15. Af j nielsen

    -

    “Evolutionsteorien minder faktisk lidt om Da Vinci Mysteriet. Fiktion men ikke desto mindre så overbevisende at nogle kollegaer ophævede den som sandhed. Darwin brugte homologi, sammenlignede skeletter og afsagde dom. Lad os nu tage hunden. Den er ikke et heldigt produkt af de 0,04 % af muteret evolution, for går man ned i DNA’et finder man at hunden er degenereret i forhold til ulven. Anvendt homologi på skelettet fra ulven til skeletet på et utal af nu tidens hunderacer ville man med stor sandsynlighed ikke kunne konkludere slægtskab. Hvad mere er, så har vi den nord amerikanske og Tasmanske ulv. De har aldrig kendt hinanden da kontinenterne blev isoleret fra hinanden, før ulven blev skabt!”

    Jeg synes ikke der er ret meget der hænger sammen her.

    Alle forsøg på at modbevise evolutionen har slået fejl. Og det er ikke af mangel på vilje til at kassere teorien. Derfor eksisterer denne teori som en forklaringsmekanisme der ikke er til at komme udenom.

    Homologi? Darwin kendte ikke til DNA, og ledte forgæves efter en anden forklaring. Den har vi så fundet i dag, og forkaster dermed skeletmetoden. Det kaldes at blive klogere.

    Så hvorfor det skal bringes på bane som forklaringsmodel i dag forstår jeg ikke. Det ligner umiskendeligt et forplumringsforsøg. Som at forkaste evolutionen med henvisning til Lamarck.

    DNA analyser har godtgjort, at samtlige hunderacer nedstammer fra ulven. Alle som én, fra chihuahua til grand danois, er de fremkommet i løbet af få tusinde år som et resultat af målrettet avl: fuld kontrol over forplantningsprocessen.

    Så kan man begynde at spekulere over hvor store ændringer og forskelle der kan opstå “af sig selv” i løbet af 100-1000 gange så lang tid. Det kræver én ting: Isolation.

    Isolation fører til speciation, altså opsplitning i flere arter. Globalisering fører til udryddelse af arter.

    (Man kan betragte religion på samme måde, som et antal arter der kæmper indbyrdes for overlevelse. Også her har globalisering ført til udryddelse).

    Der har med ret stor sikkerhed været flere menneskearter. I dag er der kun én, globalt dækkende art. De andre er gået til grunde, og med kendskab til denne arts aggressivitet er de formentlig blevet ædt.

    Amerika har ikke været fuldstændigt isoleret. Hesten stammer fra Nordamerika – og mennesker er indvandret.

    Australien er en anden sag. Det blev skilt så grundigt ud fra resten af verden at der ikke engang er pattedyr. Man kalder dyrene ulve, bjørne og rotter, men de er nærmere beslægtet med hinanden end med de tilsvarende pattedyr.

    Ingen pattedyr – bortset fra mennesket, som siden er kommet til ved egen kraft. I to omgange. Anden gang bragte de pattedyr med.

    Adskillelsen af den australske kontinent ligger derfor umådeligt langt tilbage i historien. Ifølge nogle kilder måske helt op til 5.000 år.

  16. Af Flemming Lau

    -

    Jesper Lund.
    Kristus siger “Kan i da ikke holde op med at gøre Guds lige veje krogede!” Han siger endvidere om mirakler: ” Den som ikke “hører” Moses eller profeterne, vil heller ikke lade sig overbevise af en der opståder fra de døde!

    Se det i øjnene Lund, Evolutions teorien, er blot teori, byggende på meget løse formodninger. Skuden tager vand ind og er synkende. Discovery institute (ID) får flere og flere forskere fra de forskellige faggrene, til at tilslutte sig, og ved deres forskning arbejder de for at videnskaben slipper evolutionens begrænsende dogmer. Det har ført til at disputten mellem! evolutionister og ID folkene bliver ført på videnskabeligt basis, hvilket ikke huer Dawkins disciple. Det er lidt som tiden op til murens fald, man hænger i med neglene, og så pludseligt vælter det hele.

    Jeg vil faktisk råde dig til at anskaffe en lille sag på 175 sider der hedder ( Exit Evolution) af Karsten Pultz. Der kan du så søge videre på de forskere der indgår. Den er hurtigt læst, giver glimrende overblik fra Darwin til nu, der er benhårde fakta og en masse dejlig humør. Your choise!

  17. Af Birger Nielsen

    -

    Man må give professor Lemche ret.
    Mod Flemming Lau kæmper selv “guderne” forgæves.

  18. Af Niels Peter Lemche

    -

    JESPER LUND: den form for skizofreni, du sigter til, er ikke noget usædvanligt. Da Mc Donnell-Douglasfabrikkerne var på det højeste, lå hovedsædet i St. Louis, dvs. noget af det mest sofistikere moderne teknologi var placeret i en by, der var centrum i det amerikanske ‘bibel-bælte’, totalt domineret af forestillinger som Laus. Fem ddage i laboratoriet, og om søndagen i kirke, hvor den mest primitive form for evangelium blev præsenteret.

    Og mht. gudstro, så ville jeg være naiv, hvis jeg troede, at vi bestemte noget som helst.

    J. NIELSEN, du ville nok ikke skrive 5000 år om udskillelsen af Australien. Mente du 5 milllioner år? I øvrigt mener jeg, at man har påvist adskillige genetiske rester fra neanderthalerne i os. Måske blev de alligevel ikke alle ædt!

    Og endelige BIRGER NIELSEN: I din sidste bemærkning har du fuldstændig ret. Uanset, hvad Flemming Lau måtte mene, er der ikke en eneste seriøs videnskabsmand i nutiden, der sætter spørgsmål ved det grundlæggende rigtige i evolutionsteorien. Jeg tror ikke, at Flemming Lau er i stand til at skelne mellem seriøse forskere og charlataner, som det vrimler med i periferien af den seriøse forskning. Men Laus holdning er tidstypisk, som vi har fået demonstreret i denne uge med valget af Trump: Du kan fortælle de værste løgnehistorier til det moderne menneske. Hvis vedkommende vælger at tro på det, så er det vedkommendes historie. Denne perversion af det postmoderne tema, homo mensura, at mennesket er altings målestok, kan føre til en fuldstændig barbarisering af vores kultur, fordi alle tror, at deres egen mening er lige så god som andres.

    Til syvende og sidst taler vi om vores kulturs undergang i et kontrafaktuelt barbari.

  19. Af j nielsen

    -

    “J. NIELSEN, du ville nok ikke skrive 5000 år om udskillelsen af Australien. Mente du 5 milllioner år?”

    Det er da med fuldt overlæg. Hvis verden skal forestille at være skabt år 4004 f.kr., som det såvidtjegkanse påstås ovenfor, må det vel ligge deromkring. Det er nok sket om efteråret.

  20. Af Niels Peter Lemche

    -

    Gud skabte verden natten til søndag den 23. oktober 4004 f.Kr if. Biskop Usher!

  21. Af Flemming Lau

    -

    Jeg har på fornemmelsen, at vor tids mennesker har glemt, at vi står på skuldrende af vore mere ydmyge forfædre. Hvad angår homologi, så er der altså forskel på den som Darwin anvendte når han “botanicerede” mellem forskellige kyllingeben og så Sekvens homologien som molykylær biologerne anvender i relation til RNA og DNA.

    Max Planck Kvante fysikkens Fader og Nobelpris modtager:
    I en tale i 1944 sagde han følgende;
    Mine herrer, som fysikker, der hele sit liv til at studere stof indenfor den mest rationelle videnskab, er jeg med sikkerhed fritaget for mistanke om at være en drømmer. Og således siger jeg efter min undersøgelse af atomet: Stof som sådan eksisterer ikke…..!
    Alt stof opstår og består kun via en kraft, som sætter atomets dele i svingning og holder sammen på dette det mindste solsystem i universet. Da der i hele universet ikke eksisterer en intelligent eller evig kraft-mennesket har endnu ikke haft succes med med opfindelsen af den eftertragtede evighedsmaskine maskine-så må vi formode, at der bag denne kraft er eksistensen af en bevidst intelligent ånd. Denne ånd er grundlaget for alt stof. Den synlige men forgængelige materie er IKKE det reelle, sande og virkelige-materie består overhovedet ikke uden ånd-men derimod er det den usynlige udødelige ånd, der er sandheden. Da enhver ånd tilhører en en person, er vi tvunget til at antage denne ånd som en person. Siden personer ikke bliver til af sig selv men må skabes, vil jeg uden tøven, som folkeslag gennem årtusinder har gjort, kalde denne hemmelighedsfulde skaber for Gud. (Mind over matter)

  22. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Flemming Lau
    Det kan jeg sagtens følge dig i.
    Men nu er der to ting som er vigtige for mig selv, og andre kan jeg jo ikke tale for.
    Den ting er vurderingen af videnskabens udsagn i forhold til Biblen sådan som forfatterne formentlig selv mente den skulle læses. Som eksempelvis skabelsesberetningen og kosmos’ struktur, syndflodsberetningen, m.m.
    Den anden ting er, hvad denne vurdering skal have af konsekvenser for vores egen måde at læse Biblen på, og hvad det igen indebærer i konkrete spørgsmål.
    Nu er det med menneskeaber lidt for sig selv, og jeg vil meget hellere starte et andet sted. Vi har f.eks. geologien med pladetektonikken, biologien med fossillæren, astronomien og dens udsagn om jordens alder, oprindelse og placering i universet, m.v. Alle disse naturvidenskabelige grene peger entydigt i samme retning. Dernæst har arkæologien, den kritiske historieforskning osv. De siger ikke noget om hvor gammel jorden er, men de fortæller os f.eks. en hel del om syndflodsberetningens historiske kontekst og sandsynlige oprindelse, m.m.
    Ja kan man så sige, men det hele skal læses allegorisk og symbolsk. Troen står uanfægtet.
    Men så kommer nogle af de samme folk minsandten og hævder f.eks. at to mennesker af samme køn ikke må gifte sig med hinanden, fordi Biblen er Guds eget ord og den siger, at mennesket blev skabt til at gifte sig som mand og kvinde. De piller nogle bestemte passager ud af Biblen og hævder, at lige præcis dé skal læses, ikke symbolsk eller allegorisk, men bogstaveligt.
    Og det er endda kun en forsmag på, hvad der venter os i fremtiden. Om 20, 50 eller 100 bliver spørgsmålet ikke, om to mennesker af samme køn må gifte sig med hinanden, men derimod f.eks. om biologisk fødte mennesker må gifte sig med ikke-biologiske mennesker og adoptere børn med dem.

  23. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Jeg vil ikke lave direkte link af respekt for ophavsrettigheder, men man kan søge på nettet under stikordet “BSG Cavil speech”. En folkemorder taler ud.

  24. Af Flemming Lau

    -

    Koks i filteret!

  25. Af Niels Peter Lemche

    -

    ANDERS THORNVIG SØRENSEN, som en tysk professor sagde i sin tiltrædelsesforelæsning i 1786: Ganske vist står der i Bibelen, at kvinderne skal tie i forsamlingen; men vi lever nu i det 18. årh. og er nået meget længere.

    Du har så evigt ret. Vi er klar over, at Bibelen indeholder fortællinger, Det Nye Testamente endda i form af et evangelium, altså et godt budskab, som man siger. Det, som du vender dig imod, er den måde, man plukker dele ud af en fortælling uden forståelse for helheden.

    Men det springende punkt om f.eks. 50 år er ikke, de eksempåler, du nævner, men om det til den tid overhovedet er tilladt mennesker af forskellig køn at gifte sig med hinanden.

  26. Af j nielsen

    -

    “Alt stof opstår og består kun via en kraft, som sætter atomets dele i svingning og holder sammen på dette det mindste solsystem i universet. Da der i hele universet ikke eksisterer en intelligent eller evig kraft-mennesket har endnu ikke haft succes med med opfindelsen af den eftertragtede evighedsmaskine maskine-så må vi formode, at der bag denne kraft er eksistensen af en bevidst intelligent ånd.”

    Her synes jeg i den grad at kæden hopper af. Der er ikke sammenhæng mellem Mrs. Premise og Mrs. Conclusion.

    I det der følger bliver det kun værre. Argumentet kan forkortes til: Her er der noget ved naturen det (endnu) ikke er lykkedes at forklare. Altså må der eksistere, eller i det mindste engang have eksisteret, en eller flere guder.

    Det er enhver selvfølgelig i sin gode ret til, også videnskabsmænd. Men ingen andre er på nogen måde tvunget til antagelser om ånder.

    Medmindre man vælger at kalde fx tyngdekraften for en ånd. Denne usynlige kraft, der virker over umådelige afstande. Der er noget spøgelsesagtigt over den. Og tilsvarende for de andre tre naturkræfter.

    Men at indføre en femte naturkraft, kaldet Guds Vilje, for den del af naturen man ikke formår at forklare, det er at sætte sit lys over en skæppe: Når selve jeg ikke kan forklare det, må det naturligvis være fordi det er uforklarligt.

  27. Af Tove B

    -

    Jeg undre mig over alle i kloge hoveder. Der har læst og læst føler jer højt hævet over at tro. For mig som er opdraget til aftenbøn og min nabo bad bordbøn. Det forekom mig lidt for meget. Men jeg lærte flere aftens bønner af min farmor. Så for mig er tro ikke noget højtravende noget man skal tro på eller ikke tro på. Tro er noget man skal føle . Jeg går sjældent i kirke. Men jeg tror nu alligevel på noget. Især når livet bliver for svært .så føles det rigtigt at kunne bede om lidt lindring. Jeg har gennem mit liv mødt kloge nok lidt højrøvet og belæst der aldrig har troet på noget .været bange for døden . Og så har jeg mødt folk der som jeg har haft en tro . Og de har mødt døden med fred fordi de netop har troet
    På de fandt fred og ro hvor de kom hen. Altså for mig er troen ikke noget specielt som jeg skal vælge til eller fra .den er der bare. Jeg har vældig ondt af de der mener de bare kan være højt hævet over alt også troen .og over de mener alt kan forklares. Det kan alt her i livet ikke .men måske de en dag bliver klogere.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info