Juleglæde

Af Kathrine Lilleør 18

”Forbi, forbi!” sagde det stakkels træ. ”Havde jeg dog glædet mig, da jeg kunne! forbi! forbi!” Sådan råber grantræet, mens det med lydelige suk går op i flammer til sidst i H.C. Andersens eventyr ”Grantræet”. Op mod jul ringer journalister og spørger, hvilke juleeventyr H.C. Andersen har skrevet, og hver jul må jeg svare, at Andersen ikke skrev noget juleeventyr. Eller det har han. Men ”Grantræet” er kun et juleeventyr, hvis man kender juleenglens sang. Ellers er ”Grantræet” det mest u-julede af alle Andersens eventyr.

Advent betyder forventning. Men en anden forventning end den, vi almindeligvis bærer i os. Eventyret om grantræet er et billede på den forventning, de fleste mere eller mindre bevidst har med sig livslangt. Først forventningen i barndommen om alt det, voksenlivet vil bringe. Træet står i skoven og venter utålmodigt på at vokse sig så stor, at det kan komme væk. Ikke en tanke skænker det den dejlighed, det er omgivet af. Da det siden bliver fældet, solgt som juletræ og pyntet lyser op midt i stuen, bliver træet aldrig nærværende, fordi det regner med, at der vil komme mange af den slags aftener. Men det gør der ikke. Plyndret af børnene og slæbt op på loftet, står det frem til foråret, hvor det bliver hentet ned, og hugget op til brænde. Aldrig ankommer træet til øjeblikket. Altid er det videre. Altid i forventning om noget, der ikke sker. Uden det selv forstår det, er dets nåle med ét blevet brune, livet gået, og ud af flammerne lyder nok den mest hjerteskærende replik i samtlige Anderseneventyr: ”Havde jeg dog glædet mig, da jeg kunne”. Råbet giver gransmag i munden. Hvor vil jeg dog nødig sige sådan, den dag mine nåle er blevet brune. Men, hvordan sikre sig mod den fortrydelse?

Hvis man spørger adventskransen, minder den med sine fire lys i dag om, at ifølge evangelierne er der forventning – og forventning. Der er grantræs-forventningen, som lettere end lettest forflygtiger nuet, fordi vi har så travlt med at komme frem til det, vi forventer, vil ske. Grantræsforventningen, der bestandig springer glæden lige nu over, for om lidt, efter jul, til sommer eller næste år, bliver det virkelig værd at leve. Den forventning ligger os lige for, men den fører undertiden i et liv til så sorte skuffelser, at mange aldrig kommer sig over dem. De havde håbet. De havde troet. De havde forventet. Der er intet, der kan knuse hjerter, som knuste forventninger. Fra mit præsteværelse ved jeg, at mange lever år og dag med grantræs-skrig i sig. Over år sætter skuffelsen sig i selvforståelsen. Jeg er den, jeg er, fordi jeg bærer på netop mine bristede forventninger i mig.

I modsætning hertil står adventsforventningen. For adventsforventningen har kun én forventning: Der skal være glæde. For hele folket. Som juleenglen synger det julenat. Det betyder er ikke, slet ikke, at modgang, sorg og lidelse forsvinder. Nej. Men uanset, hvor ulykkelig, du er, lover juleenglen, at der altid vil være glæde i vente. Den venter forude, og vil bryde frem. Enten på trods af din sorg – eller fordi du gør dig rede. Gør dig klar til glæden ved at slippe de bristede forventninger. Slipper sorgen over alt det, der ikke blev, som du havde forventet. Se! da vil glæden melde sig, og lyse dine dage op.

Glædelig advent

18 kommentarer RSS

  1. Af Lisbeth F Sørensen

    -

    Julen er for børn!

    Glædelig Jul!

  2. Af gerd larsen

    -

    Fæld det grantræ og lad os komme videre. Andersens romantik er kvalmende.

  3. Af Lisbeth F Sørensen

    -

    Fæld ingen træer…Andersens “pigen og svovlstikkerne” , vil for altid være den største Danske produceret litteratur om borgerlig armod i folket! Som jo ikke var fiktion..Men dokumentar om borgerlighedens virkelighed da?

    Ingen over Andersen i Dansk litteratur. Den fattigste er den mest æret muligt , altid..Det største -og mindste-muligt aflæses i virkeligheden af vores fattigste..De er måling stokken for det største vi er altid!

  4. Af mogens frederiksen

    -

    Eventyret om grantræet er en fin lille historie. Men hvad kan de hjemløse danskere bruge eventyr til? Hvad kan de mange, mange, mange danskere der er blevet svigtet, sjoflet og pisset på af politikerne, bruge optimistiske eller belærende eventyr til? Når de pga. politisk uduelighed har mistet deres arbejde, deres bolig, deres familie, deres børn, deres helbred, deres rettigheder og deres muligheder for at komme på højkant igen? Politikerne har jo kastet al deres næstekærlighed på migranterne fra de afrikanske og arabiske lande. For undertrykte 3. klasses danskere der har mistet alt, kan det være svært at glæde sig over eventyr. For virkeligheden presser sig på, og belærer dem uafbrudt om at Danmark er blevet løgnens land, ondskabens rige og tårernes dal. Et djævelsk samfund hvor man kan få lov til at fryse ihjel på gaden, hvor ofre for vold og knivstik hånes af “retsstaten”, hvor familier splittes for alle vinde af familiebureaukratierne, og hvor syge borgere i stigende omfang lider og dør pga. nedskæringer, lukninger og andre forringelser.

    Sverige er nu på vej til at blive helvedes forgård. Det samme er Danmark. Se den korte av is, 180g og new speak networks nyheder.

  5. Af Erik Carlsen

    -

    Efter skilsmissen.
    Jeg ville også gerne holde jul med min datter, men efter skilsmissen, kan jeg søge om det i Statsforvaltningen, og jeg vil få et svar til sommer. Så jeg holder jul med andre fraskilte mænd, der også har mistet retten til at se vores fælles børn i julen.Vi danske mænd mister altid retten vores fælles børn i den danske slyngelstat. Her får kvinderne altid retten, magten og kontrollen over væres fælles børn. Vi mænd kan så søge om at få lov til at se vores fælles børn engang imellem. At gå til møder i Statsforvaltningen er kun spild af tid, og skatteborger penge. Vi mange enlige mænd, uden vores fælles børn holder jul for os selv, i den danske slyngel stat.
    God jul til alle de enlige danske mænd. Op med humøret, forude venter kun fremtidens kaos. EC

  6. Af jørgen vest

    -

    Bare mange flere retsløse danskere ville følge e rik car lsens og mo gens fred riksens eksempler, så vi fik belyst hvordan de rødfeministiske familiebureaukratier manipulerer familierne, udnytter børnene og tyranniserer mændene. På familieområdet er Danmark er blevet et sygt samfund, en slyngelstat, en DDR-agtig politi-stat hvor rødradikale kliker i “systemet” bekriger mændene og familierne. Mændene har længe været alt for naive og passive i forhold til de titusinder af modbydelige overgreb og svinestreger der overalt i landet piner og plager både børn og forældre. Familie- og skilsmissepolitikken er kommunistisk, feministisk, mandsfjendsk, børnefjendsk og familiefjendsk. Uretfærdig og betonbureaukratisk. Ja, så fuldstændig pilrådden at det er en gåde at mændene har været så tålmodige. De burde jo forsvare både børnene og sig selv. Eller skal rabiate bureaukrater have lov til evigt at fremture, så endnu flere børn pines og ødelægges og familietragedier skabes på samlebånd?

  7. Af niels Lemche

    -

    Smukt, Kathrine, og som svar på de grantræer, der allerede har vist sig på bloggen: Bed folk om at læse Job kapitel 1 vers 21.

    Men min yndlingsfortælling er alligevel historien om kejser Augustus, der på dødslejet vendte sig til de omkringstående: “Hvis I synes, at jeg har spillet min rolle godt, så må I godt klappe nu!” Har vi gjort, hvad vi kunne, så har vi levet, og så handler afslutningen ikke om det man ikke nåede, men om det, man nåede.

  8. Af Jan Johansen

    -

    Juleglæden breder sig lige så stille. Snart topper den med hyggeligt samvær blandt familiemedlemmer i de små hjem. Det er da herligt, men der er desværre en del mennesker, som ikke mærker juleglæden helt som andre. Det er trist at tænke på og især, hvor der er børn. På den baggrund er det direkte usmageligt at erfare, at indsamlede midler til eksempelvis Red Barnet først og fremmest går til toplønninger i organisationen, og det er bestemt ikke småpenge, det drejer sig om. Seneste nyt er, at hovedorganisationen, Save The Children, udbetaler 2,2 millioner til vores tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i årlig apanage. Hvor meget, der afsættes til administrationen i øvrigt, vides ikke, men det er enorme summer, som kunne ha’ hjulpet rigtig mange triste skæbner ud af dyb fattigdom. Ja, det er forargeligt. Endnu mere forargeligt er det, at selv samme Helle Thorning-Schmidt helt alvorligt mener, at hun nærmest lønmæssigt burde være på niveau med topfolkene i FN og Verdensbanken. Helt ærligt, er det ikke en velgørende organisation, hun er leder af? Hun må være blevet fejlplaceret, og hvis hun får lov til at fortsætte der ret meget længere, vil det være til stor skade for denne ellers udmærkede organisation. Det er jo dog trods alt ikke hende, der skal reddes!

  9. Af r vangkilde

    -

    JULEN ER DE BLØDE VÆRDIER, – eller bliver det for meget romantik, feminin, rød, blød omsorg,
    og ikke underligt, at vi kalder det for børnenes fest. ELLER når det vigtigste er, at de fattigste
    også kan blive mætte, bare en gang om året. Modsat hos Skat hvor milliarderne forsvinder ud i den blå luft.

  10. Af Kirsten Rasmussen

    -

    Mon ikke de vi alle sammen er et “grantræ”, der går rundt og tror, at lykken altid venter lige rundt om hjørnet, vi skal bare lige have…….. et eller andet!

    Og godt nok indebærer det en risiko for, at vi glemmer at leve i nuet, men ville vi mennesker ikke være gået i stå på “jordhulestadiet”, hvis det ikke var sådan?

    Til Niels Lemche: Jeg har slået dit bibelcitat op (“…Nøgen kom jeg af moders skød, og nøgen vender jeg did tilbage. Herren Gav og Herren tog. Herrens navn være lovet!”), og forstår ikke helt, hvor du vil hen med det i denne sammenhæng. Vil du ikke godt forklare det for en ikke særlig bibel-kyndig.

  11. Af j vest

    -

    Store velgørende eller verdensreddende organisationer og sociale partier har vist en tilbøjelighed til at udvikle korruption. Ihvertfald ender de tit som iskolde forretningsforetagender som først og fremmest hjælper sig selv. Man burde nok fremover se mere kritisk på red barnet, røde kors og mange andre “humanistiske” foretagender og partier.

  12. Af niels Lemche

    -

    KIRSTEN RASMUSSEN, du skal forstå det som et svar ikke til Kathrine, men til den sædvanlige skare af bloggere, der har deres eget agenda, uanset om det vedkommer bloggen eller ej.

    Men det handler om at være glad for det, du har fået uden at blive bitter, fordi du også mister noget. Det er noget med at leve, når du er der, og acceptere, at det også har en ende. Og der er der kun minderne tilbage. Job mistede alt, men forbandene ikke Gud — grum historie, fordi indledningen handler om, at Gud fristet af Satan, sætter Job på en prøve.

    Men måske tog Andersen fejl, fordi man også siger, at forventningens glæde er den største. Det har Strindberg boret i (Ett Drömspel).

  13. Af Helge Nørager

    -

    Niels.
    Errasse humanum est.
    Er mere mig.
    Men at ikke gøre en handling, er også en handling som kan have konsekvenser.
    Dog står de sjældent i en historiebog, for netop fordi en eller anden ikke handlede, skete det som kom i bøgerne.
    Men ikke at “gøre” i julen, kan medføre uheldige ting.
    Handlingslammelse, eller en tro på at jeg/man, er til besvær eller uønsket, uden evne til at give gaver pga. økonomi, lavt selvværd pga langvarig arbejdsløshed, sygdom eller andet, som handlingslammer og skaber en form for frivillig isolation gennem mange år i denne juletid.
    Kan desværre opfattes af familie som værende at andre årsager, hvilket er uheldigt for begge parter.
    Jeg vil gerne lige bemærke at for dem som ikke kan honorer forventninger om gaver, familiebesøg, samt god mad, er julen en pestilens.
    Samt bemærke til dem som har lidt overskud, prøv at tænk selv før i bliver fornærmede over afbud fra familie medlemmer i julen.

    God Jul alle.

  14. Af niels Lemche

    -

    Kære Kathrine, mit svar til KIRSTEN RASMUSSEN hænger stadig i filtret.

  15. Af niels Lemche

    -

    HELGE NØRAGER, i sandhed, for hedder det ikke errare humanum est. Jeg googlede lige din version, og Google spurgte om det ikke skulle være terrasse humanum est est confiteri errore prudentia?

  16. Af Erik Carlsen

    -

    LIVING ON THE ROAD MY FRIEND IS NOT EASY.
    Jeg vil ønske en rigtig God Jul til alle de en lige danske mænd, er endnu engang skal jul alene eden vores fælles børn. I Den Danske Slyngel Stats, holder alle vi alene danske mænd, der efter skilsmissen ikke fik ret til, at være sammen med vores kære fælles børn. I den Danske Slyngel stat, får kvinder altid magten og kontrollen over vores fælles børn. Så I må alle sidde alene endnu engang, og drømmen om engang i fremtiden, at kunne se og opleve vores fælles børn.
    EN RIGTIG GOD JUL TIL DEN ENLIGE DANSKE MAND.
    They stone you when you try to make a buck. They stone you and will say Good Luck!
    The stone you and say you are brave. The stone you when you are down in your grave! Dylan
    EC

  17. Af Kirsten Rasmussen

    -

    @Niels Lemche
    Tak for svaret. Jeg tror, jeg vil læse Jobs bog lidt nærmere.

  18. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Jeg vil ønske en rigtig God Jul til alle de en lige danske mænd, er endnu engang skal jul alene eden vores fælles børn” Pre.ben

    Skilsmisse er en gode for børns skyld mere end alle andre, men så sandelig også mænd og kvinder. De mænd der ikke har ret til at se deres børn, er uden tvivl pga. god grund. Og deres børn er taknemmelige..Hvis der skulle være undtagelser til denne regel, må man naturligvis se på det. Spørg børnene selv?

Kommentarer er lukket.