Formel 1 i København

Af Kathrine Lilleør 88

Helge Sander vil have Formel 1 til København i 2020. I en lille uges tid vil en rute på 4,6 km lukke for al anden trafik. En dejlig køretur, lader man forstå, der går over Knippelsbro og Langebro, kværner rundt om Tivoli, forbi Christiansborg, Den Sorte Diamant og Christianshavn. Det er nyt for mig, at racerkørere har tid til at nyde udsigten, når de kører løb. Jeg troede, at de koncentrerede sig om at holde blikket mod asfalten. Hvorfor København skal lægge asfalt til, er der dermed kun en klar årsag til, og den ligger i snorlige forlængelse af den event-ficering, som København undergår i disse år. Fra hovedstad til Roskildefestival med og uden musik året rundt. Det er ikke mærkeligt, at Sander og co. har fået ideen, for når man allerede har Distortion, pinsekarneval, marathon- triatlon- og nødhjælpsløb, der med få ugers mellemrum gør indre by og brokvarterne til en krigszone af afspærringer og småt brændbart i mængder, så ligger brølende benzinforurenende racerbiler i helt naturlig forlængelse heraf.

At private vil lægge 300 millioner på bordet up front, fordi man forventer et personligt afkast, er helt i sin kapitalistiske orden, men at Helge Sander med rette tror, at han vil have større held med for at få Formel 1 til Købehavn, end han havde med at få det samme løb til sin hjemby Herning, er, nåja, til at tude over.

På Lolland har man grædt længe. Men nærmest over det modsatte. Her er der event-tomt. For på Lolland er der ingen, der vil lægge noget som helst. Borgmesteren græder højest og med god grund. En tredjedel af de seneste 280 tilflyttede børn har sociale problemer. De lave huspriser trækker bistandsklienter fra hele landet til kommunen, som kan tilbyde underskønne strande, skove og købsstæder, men af en eller anden grund er det ikke til Rødby fuldtidsarbejdende danskere flytter. Den bedrøvede borgmester efterlyser derfor solidaritet. Fra de velstillede kommuner, der med høje huslejer eksporterer lavindkomst-familier til hans kommune. Manglede bare andet.

Må jeg foreslå, at Københavns Borgerrepræsentation dertil indleder næste sæson ved broderligt at overdrage Helge Sanders Formel 1-projekt til Lollikkerne. Jeg er sikker på, at man her vil finde nogle grusveje, der kan lynasfalteres med den særlige 4,6 kilometer asfaltbelægning, som også de københavnske gader skal have påført for, at løbet kan blive afholdt. Jeg er også sikker på, at man på Lolland vil sørge for, at ruten både kan gå forbi strand og kirke, ja, måske er der sågar gennem en gågade, som i den gode sags tjeneste vil lade sig afspærre, den uges tid løbet står på. Formel 1-turister vil få øjnene op for Lollands lyksaligheder, og færgen fra Rødby kan sætte ekstra afgange ind, hvor man byder på Formel 1-pølsehorn på overfarten til de tililende fans.

Jeg ville, hvis jeg var borgmester på Lolland satse benhårdt på events. Tage de events, som København og Århus uden at behøve det stjæler fra områder i Danmark, der mangler opmærksomhed.

Hvis jeg var borgmester i København, ville jeg feje Formel 1 af bordet med en bemærkning om, at jeg er borgmester i en hovedstad ikke i en drengedrøm.

88 kommentarer RSS

  1. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Vi havde engang en “Roskilderingen” – det ville jeg gerne have oplevet; men jeg kan altså rigtig godt undvære formel 1 løb i Københavns bymidte!

  2. Af Arne Hornborg

    -

    Roskilderingen blev ,,nedlagt” (saboteret) et år før det var meningen.
    ,,Borgerne” var blevet mere end trætte og kede af al den infernalske larm og støj.
    PS! Min fætter kørte, deltog i løbene på Roskilde Ring.
    Trods tilbud om ,,fribillet” takkede jeg altid, venlig, nej tak.
    Arne Hornborg

  3. Af Palle Huld

    -

    Huspriserne er iøvrigt ikke lave på Lolland, men derimod skyhøje I KBH.

  4. Af Martin Jørgensen

    -

    Ivo Santos efterlyser steder hvor de unge kan køre om kap mod hinanden på en sikker måde .
    Jeg ved ikke om det stadig foregår, men tidligere har motor glade unge kørt ræs på industriområdet ved Avedøre Holme, og der har desværre også været tilfælde hvor det er gået helt galt.
    Men kan man finde en løsning hvor de kan prøve hestekræfter mod hinanden på betryggende vis er det da helt ok – og kan man så undgå at de i hverdagen kører den hasarderede chicken kørsel ( hvem trækker sig først) så er det en ren win win situation.

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Arne Hornborg

    Så hører du til ‘de hellige’ – men jeg kendte ikke forholdene for Roskildeeringen, konstaterede blot, at den var væk, og så måtte man til Sverige. Det kom jeg så heller ikke, så jeg har et formel 1 løb tilgode. :

    Martin Jørgensen

    Jeg så forleden på CNN var det vist, en meget kendt og yderst tiltalende Formel-1 kører,, som også havde været i Beijing eller måske netop var det. Det var et langt interview og så ganskeberedvillig og dejligt at høre, helt nede på jorden – og så drønede små kinesere, altså børn rundt på en bane i små biler, og de kørte stærkt – men havde også hjælme på samt rigtigt dress. Men – jeg vil ikke egentlig anbefale denne sport til nogen; Men – jeg skriver dette, fordi det skal ikke være sådant, at man ikke kan gøre det bedre for børn med de rigtige forhold, betryggende såvidt mulilgt. :-)

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Arne Hornborg

    Så hører du til ‘de hellige’ – men jeg kendte ikke forholdene for Roskildeeringen, konstaterede blot, at den var væk, og så måtte man til Sverige. Det kom jeg så heller ikke, så jeg har et formel 1 løb tilgode. :

    Martin Jørgensen

    Jeg så forleden på CNN var det vist, en meget kendt og yderst tiltalende Formel-1 kører,, som også havde været i Beijing eller måske netop var det. Det var et langt interview og så ganskeberedvillig og dejligt at høre, helt nede på jorden – og så drønede små kinesere, altså børn rundt på en bane i små biler, og de kørte stærkt – men havde også hjælme på samt rigtigt dress. Men – jeg vil ikke egentlig anbefale denne sport til nogen; Men – jeg skriver dette, fordi det skal ikke være sådant, at man ikke kan gøre det bedre for børn med de rigtige forhold, betryggende så vidt muligt. :-)

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    BHL: Sæbekasseløb … der skal man gøre sig umage for at komme til skade!

  8. Af Lisbeth. Sørensen.n

    -

    Hr. Le.mche ønsker at holde en international radiobil konkurrence i Tivoli for verdenseliten , transmitteret live til alle verdens lande..Spørgsmålet her er dog vist om børn bruger mange penge her, og om hvor mange der vil valfarte hertil fra hele verden, nu hvor St.øjberg har lukket ned for børnerejsende?

    Prebe.n vil uden tvivl foretrække en livetransmitteret psykiatrikongres i Sønderjylland. Men de er alle offentlig ansatte selvom der vist er mange lokale casehistories der og vil ikke bidrage til betalingsbalance? Derudover kan kongressen føres vi blot at læse Martin.j-pre.bensf1-9-ole’s indlæg i avisen her?

  9. Af Lisbeth. Sørensen.n

    -

    Hr. Le.mc.he ønsker at holde en international radiobil konkurrence i Tivoli for verdenseliten , transmitteret live til alle verdens lande..Spørgsmålet her er dog vist om børn bruger mange penge her, og om hvor mange der vil valfarte hertil fra hele verden, nu hvor St.øjbe.rg har lukket ned for børnerejsende?

    Pre.be.n vil uden tvivl foretrække en livetransmitteret psy.kiatrikongres i Sønderjylland. Men de er alle offentlig ansatte selvom der vist er mange lokale casehistories der og vil ikke bidrage til betalingsbalance? Derudover kan kongressen føres vi blot at læse Martin.j-pre.bensf1-9-o.le’s indlæg i avisen her?

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche

    Det varvist mest drengene i min tid, som havde denne hobby – og op at skændes kom de da osse; men da lidt langsommere, og jeg så lige nu, fordi jeg skulle sætte lidt billeder på min FB, at jeg åbenbart har endda et billede af disse unger, jeg nævnte, i deres biler og Formel-1-køreren – på mine billeder, så jeg undrer mig. Jeg skal have fat i Elgiganten for at høre, hvorfor der kommer så mange billeder ind på mine privatefotos side – mange ansigter og scenerier jeg ikke kender, så jeg bruger halve timer nogen gange for at slette!

    Hvis det kan tilllades her,. Jeg havde forleden et spørgsmål til dig for at høre, om du havde en forklaring eller en opfatttelse:

    Er man ikke kun jøde, hvis man er deltager i jødedom, altså troende og udøvende måske også – og ellers at betragte eller kalde for israelit eller med israelske rødder. Ligesom vi da ikke (altid) omtaler os selv som kristne – men da danskere. Tak på forhånd – det er jo lidt svært med disse blogge, de lukkes ideligt, og debatindlæg kommer ikke på, selv om man prøver mange gange – både jeg og andre klager over dette, du også. :-)

  11. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER , det med jødedom er en hvepserede. Lige nu har de konservative i Israel fået Netanyahu med på, at kun de ortodokse jøder er jøder, hvorefter de liberale amerikanske jøder har nægtet fortsat at støtte Israel.

    Jeg vil tror, at de fleste jøder mener, at de er jøder på grund af deres tradition, deres skæbnefællesskab. Men så er der det med landet, som de i dag bebor, og det skaber problemer, fordi de egentlig er gearet til at leve i udlændighed.

    Forrige gang, de havde deres eget land (sådan da) endte det i den rene jammer (132 eft.Kr.), og nu er der internt en debat i jødedommen om nær sagt alting, og jo galere jo bedre.

    Men det korte af det lange: Det er umuligt at komme med en definition på, hvem der er jøde eller ej, som alle er enige om, bortset fra den med, at man skal være barn af en jødisk mor. Faren kan man jo aldrig være sikker på.

  12. Af Niels Peter Lemche

    -

    LS: Egentlig tænkte jeg mest på vore politikere. Så kan man også lave landskampe mod svenskerne: Ville det ikke være en fornøjelse at se Løkke og Löfven i hver sin radiobil støde sammen?

  13. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Hvad bliver det næste? De olympiske lege?

    Der er et godt ordsprog på dansk, der hedder; ‘kend dine grænser’ eller ‘kend din størrelse’.

    Danmark er et lille bitte land ift. at være et værtsland for store arrangementer som Formel 1 osv.

    Idag er der desværre stadigvæk visse naive etniske danskere, som tror, at Danmark er det eneste land i den store verden. De andre verdensborgere tror, at Danmark skulle være hovedstaden for Sverige.

  14. Af Martin Jørgensen

    -

    Nej Mehmet ! Men vi har et ordsprog der hedder “skomager bliv ved din læst” underforstået man skal ikke kloge sig på noget man ikke har forstand på.

  15. Af J Hans en

    -

    AF MEHMET SAMI GÜR – 17. JULI 2017 18:51

    Formel 1 afholdes faktisk også i små lande.
    Men det er ingen begrundelse for at bringe det til Danmark.

  16. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche – 18:32

    Tak for svar – og det er jo ikke blogemne nu og her, så ganske kort:

    Det er velkendt, at den enkelte er jøde, hvis moren er jøde – men om det så skal betyde, at hun skal være troende og hvad det indebærer af forskrifter osv. – også førhen, det ved jeg ikke: For hvad er en jødisk mor egentlig pr. definition. Men naturligvis, som du skriver er skæbnefællesskab, tradition mm en del af at kunne opfatte sig som jøde, selv om jøder jo bor i og er fra mange forskellige egne og lande, hvorfor de også er indbyrdes forskellige

    Nyt for mig er, at liberale – og det er vel de mere reformerte jøder, at de ikke godkendes af Netanyahu, da landet som sådan ikke har i nu årtier kunnet invitere nok jøder fra flere verdensdele til Israel, hvilket også har givet dem store problemer, fordi der er nu engang forskel på en russer og en etiop i kultur, selv om de hælder til jødedommen som tro. Ligedan har det været et proble med jøder fra Amerika, der bare vil bo i Israel uden eller nogen tilknytning eller begrundelse, nød og behov.

    Nyt for mig er også den tanke, at jøder egtl – ifølge dig – skulle være ligefrem gearet til at være i udlændighed. Det har rigtig mange jo været, naturligvis – men alligevel, og da ingen vil have dem i en del af de forskellige lande, så vil de naturligvis gerne have et hjemland, hvor de selv kan bestemme og ikke forfølges; men nok ikke den rigtige løsning ikke at forsøge at få dem integreret i deres respektive andre hjemlande, der nu kommer væltende til Israel fra på gr a WWII’s uhyrligheder imod bla jøderne.

    Så både indenlands og udadtil må det være voldsomme problemer – og ikke smart af Netanyahu, mener jeg, da de ortodokse heller ikke må arbejde. Men – hvad kalder han så alle de andre jøder, for mig at se, for. Det er da en fornærmelse, da de som minimum har slægt og selv er slægt i en sådan kultur ?

    Men – jeg har da læst, og om det kun gælder i fx. DK , at man har blødt op for dette, at det kun er moren, man regner med, skal være jøde, for at en person kan officielt i hv f regnes for at være jøde. Vel at mærke vel, hvis denne følger den jødiske tro – praktiserer; men ligedan er der jo en del, der træder ud af det mosaiske trossamfund herhjemme, så .. ??? De er jo stadig et led i en jødisk slægt.

    Nå – vanskeligt og noget ‘rod’ for mig at se, fordi det med Ntanyahu ligefrem snerper i en helt forkert retning, så derfor set jeg da, at spørgsmålet bliver endnu vanskeligere, fordi strengt taget burde betegnelsen jøde være forbeholdt de troende i jødedommen – og resten må så være israelere, hvis alle via forfædre regner sig for engang at være kommet fra Israel, som oprindelsesland,og hvis man ligefrem bor der, så må det vare oplagt med israeler med en vis kulturel baggrund.

    Men – jeg læste engang et sted, at: Den, der siger: Jeg er jøde – er det”.

    Nå – ikke mit problem, jeg har den holdning, at ingen andre end jeg selv skal bestemme, hvad jeg er eller ikke er, om jeg er dit eller dat i forhold til et enkelt emne .. det afgør jeg, jeg skal ikke have nogens velsignelse eller billigelse. Ha..ha.. Mvh – og tak til Lilleør .. BHL :-)

  17. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Selvfølgelig skal der ikke afholdes Formet 1 i København. Lad jyderne få den ære. Helge Sander er et levende bevis på at Danmark er mulighedernes land.

    Mehmet Sami Gür
    Hvad får du ud af at nedgøre Danmark i et væk?
    Ved at skide i egen rede, kan man ikke undgå selv at blive beskidt.

  18. Af Jan Johansen

    -

    Det er rablende skørt, hvis man i Borgerrepræsentationen vælger at give grønt lys for et Formel 1-arrangement i København. Tænk lige tanken helt igennem. Store trafikproblemer i indre København forud for selve løbet, som følge af de omfattende forberedelser som givetvis pågår før et sådant arrangement. Et støjhelvede i ugerne op til arrangementet og ikke mindst under selve arrangementet. Risikoen for en omfattende ulykke med de ultra høje hastigheder, som løbet medfører. Økonomien i det her? Hvad fanden har de gang i? Er det slet ikke muligt at bremse ned for dette vanvid? Kan kommunalpolitikerne i København alene afgøre, om borgerne skal udsættes for dette skrækscenarie, eller har politikerne på Christiansborg slet ikke noget at skulle have sagt?

  19. Af Per Torbensen

    -

    Nemlig -Formel 1 til Lolland ,et smukt fladt landskab, hvor hvor racerne har frit udsyn og hvor
    focus på en egns del, som længe har været forsømt -Viva la Lolland.

  20. Af J Nielsen

    -

    “Det er rablende skørt, hvis man i Borgerrepræsentationen vælger at give grønt lys for et Formel 1-arrangement i København.”

    Hvor er Morten Kabell, når man for en gangs skyld har brug for ham.

  21. Af r. vangkilde

    -

    AT SKABE VÆRDIFÆLLESSKAB ! – i det offentlige rum kan sporten kontakte den brede opinion,
    hvor de frie rammer danner synlig opmærksomhed i fælles positive oplevelser, i eks. Tour de France hvor de store folkemængder er deltager i et konkurrence fællesskab igennem sportens
    præmisser, som har udviklet en mere professionel stil, der tiltrækker sponsorer, supporter og
    igen skaber nye værdier. ELLER modsat demokratiet og den passive lave gratis fællesnævner,
    hvor politikkerne fravælger store omkostninger.

  22. Af M Jørgensen

    -

    Der er et forslag om gedeløb som et alternativ til Formel 1.
    Må jeg istedet foreslå kamelløb det ville også være et godt signal at sende til omverden som vil vise hvor tolerante vi er overfor fremmede kulturer og skikke.
    Og mon ikke der findes et par oliesheiker der vil betale for herlighederne. Der også har den fordel at løbet ikke forurener , bortset fra en del kamellort som kan samles sammen og afleveres til botanisk have og genbruges som gødning.

  23. Af Kim R Olsen

    -

    Tak!

  24. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per Torbenson – 17.7. – 22:35

    København er en udsat by i forvejen, den skal i forvejen ses at skulle stå for OG STÅR FOR alt for meget BUNKEBRYLLUP i alt for mange henseender.

    Og – et suk her:

    Kunne jyderne på TV ikke lære det danske sprog – der er alt for megen speciel jysk-forkerte anvendelser af ’små-ord’, ligesom vi stadig fra den alm jyde på tv kan høre, at man ikke anvender en og et rigtigt foran visse navneord. Har ikke lige skrevet eksempler ned om det første – men nylig hørt det. Det er trods alt deres job – og accenterne kan vi ikke gøre meget ved – men det andet; Men TV-medierne burde stræbe efter at optimere, så vi andre ikke pludselig anvender noget forkert – børnene fx, selv om meget få vil kunne sige at være perfekte til det danske sprog;

    Men endnu et suk:

    Allerede i min skoletid lærte vi, at der ikke er noget, der hedder:

    Fordi at ..

    Det høres konstant på TV – jeg tror, at vi hører det nærmest altid. Gæsterne på tv kan vi nok ikke gøre noget ved – men de ansatte journalister!!!

  25. Af Lisbeth sørensen

    -

    Tak for fjernelsen af det grimme KO indlæg..

    Indlæg kl. 19.18 er uden tvivl skrevet af psyKO selv, eller pædokim som han foretrækkes at blive kaldt. Bla. kan han genkendes ved aldrig at skrive angående emnet, som hans ligesindet Jørgen-michael-Poul-olePrebenf1-9

    At bringe formel 1 til københavn, hvis kun private betaler for det, er ingen dum ide..Og ville betyde færre biler i indre by en uges tid…Selvom det er lidt svært at se at der skulle være lige strækninger lange nok i centrum.Rundt om søerne måske? Og der er planer om et skandinavisk OL også..Også helt fint, så længe Norge betaler for det hele. :)

    Alternativt kunne man overveje et gedeløb? Danmark har flere nationaliseret islandske eksperter her, der muligvis kan blive en vinder? også nogen fra Israel, og vel en del muslimer fra mellemøsten også?..Vi er vel godt gearet her i vinderchancer via ekspertise allerede?

  26. Af Niels Peter Lemche

    -

    BHL, “fordi at” er godkendt af dansk sprognævn, men jeg sagde også, da det skete, at nu skilles mine og dansk sprognævns veje.

  27. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Peter Lemche – 11:20

    Gud fri mig vel – min retskrivning lige nu er fra 2012 – og der står, at det hedder: ‘fordi .. ‘ og så et el andet udsagn lige efter – og nix weiter med et ‘at’ efter ‘fordi’. Jeg husker, at vi i skolen fik en forklaring .. men kan ikke helt erindre den. Vi fik ligedan terpet ind: intet ‘d’ i gjort .. det er måske også ændret !

    Ved du så, om begge dele er tilladt?

    For en ordens skyld bare – jeg er ligeglad, jeg vil slet ikke kunne sige dette: fordi at ..
    shit!

    Sikke noget – men tak for info herom.

  28. Af Niels Peter Lemche

    -

    BHL, begge dele er tilladt. Og enig i den første sætning af din kommentar. Men hvis du googler “fordi at”, så er der en udmærket side fra sprognævnet med en nærmereforklaring.

    Svaret på spørgsmålet, om det er korrekt er nærmest, njaah!

  29. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Kære Birgit Hviid Lajer
    Fordi at, kan sammenlignes det oldnordiske udtryk, vegna þess að, som betyder det samme på oldnordisk/islandsk.. På islandsk er dette korrekt. Jeg har siddet med min sommerhusnabo, som er phd. i dansk og grammatik og diskuteret dette. Han fortalte, at vendingen, “fordi at”, faktisk er grammatisk korrekt.

    Derimod er på-sygen tiltagende, så som at sige kommentere på og meget andet hvilket er engelsk. Prøv at høre efter. Det er nok at sige, at kommentere noget. Præpositionen på er ved at erstatte andre præpositioner og det gør sproget fattigt og menneskerne, der bruger det dumme at høre på. Jeg skriver ikke perfekt dansk, men jeg gør mig umage. Mange danskere sjusker med sproget og fordummer sproget.

    Det refletive vebum at behøve (behøves) bliver brugt forkert. De fleste siger “jeg behøves ikke gøre dit eller dat”, hvor det korrekte er det behøves ikke. Jeg skriver på bloggene alene af den grund, at jeg øver mit sprog. Ikke fordi jeg lærer noget af dem, der skriver her. Der er ikke mange, der skriver godt og korrekt dansk, beklager kære venner. Jeg læser litteratur og avisartikler for at blive bedre til sproget. Jeg burde også blive bedre til at sætte kommaer. Det må jeg læse mig til i min sparsomme fritid.

    En ny dille er at sige ” for jeg og Susanne”. Dette gør vi for de, her burde de sige dem. For er en præposition der tager med sig det bøjede pronomen dem.

    Det er synd, hvis dansk ender med at blive dummedansk.

  30. Af Niels Peter Lemche

    -

    R. HARALD KRISTIANSEN, dansk skal nok klare sig hos die dumme Dänen! Men hvad gør de, bår de ikke længere kan klare sig på tysk ude i Europa, når BREXIT er et faktum? Så skal de til at lære tysk igen og måske lidt fransk. Tro mig, der bliver panik.

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Sami Gür – 17.7. – 18:51

    Du blander vist tingene lidt sammen – og vi har haft en sådan Formel 1 bane tidligere.
    Nåede desværre ikke at besøge den – og kender ikke til forholdene og det med støj da.

    Men – det før intet at tænke stort og se så, hvad der er muligt.

    Der er desværre en del, der slet ikke tænker, og tror, at vores land og ressourcer er tilgængeligt i uanede mængder, bare ens krævementalitet er stor nok. Og – det er den så udpræget for visse

    Det er som under WWII – tyskerne troede, at vi var deres spisekammer

    Og – du skriver om at sætte grænser, det hedder her i forh til det du vil udtrykke: begrænsninger. Det er der flere ny-tilkomne, der både kunne og burde lære – ikke som ordsprog; men som holdning og udvisende er noget mere charmerende karaktertræk.

    Det forlanges nemlig, at vi både skal være ‘far og mor’ og endog Gud på samme tid, hvor alt gives barnet, og hvis det ikke får det med det samme, så skriges der op med de sprogets værste gloser af primitive karaktertræk.

    Grib i egen barm, før du taler!

  32. Af P Christensen

    -

    Læser MSG har ret.

    Danmark er for lille-bitte et land til at kunne huse formel 1.

    Man naturligvis hverken for lille-bitte eller for vantro et land til at kunne tage imod
    og forsørge alverdens (muslimske) immigranter.

  33. Af bent jensen

    -

    Er al demokratisk debat hos B. på vej ud i mørket? Nu er to debatter i træk blokeret. Ingen folkelig debat tillades af de to seneste blogholdere.

  34. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kære R. Harald Kristiansen

    Tak for svar omkring sproget – men lige dette med: Fordi at .. – det fanger jeg ikke rigtig en egtl forklaring på alligevel, altså hvorfor det skulle være korrekt med dette ‘at’ efter.

    Men du er da inde i sagerne .. og har en god nabo. Herligt.

    Men jeg har da tilbage i 80’erne læst mange læserbreve i Berlingske Tidende, såvel som også selv leverede og fik optaget, sågar enkelte kronikker – men så var dét slut åbenbart. Nye mennesker osv.

    Men – jeg læser altså gerne andres indlæg, fordi der også kan være viden at hente eller en anden vinkel til et spørgsmål. Men – hvis bloggene ikke bliver bedre, så falder det tilbage på Berlingske, og det vil deres Officin, hvis det stadig hedder sådan, ikke være tilfredse med, vil jeg tro. Det vil nok være for udsædvanligt, hvis de helt dropper debat ‘for folket’, da andre aviser næppe gør det samme; MEN der skal styr på tingene – også teknikken bedre måske. Forny noget – og ligesom med disqurs indføre, at i kan klage direkte og evt. slet udelukke en person fra at henvende sig mere, hvis de er uopdragne og ligefrem lede.

    Selv om man forsøger at give igen for at skræmme dem væk, så er det deres livsstil – og anonymt, hvor en del af os er med fulde navn. Så – jeg fatter ikke, at Berlingske lader dette fortsætte i måneder og faktisk også for en dels vedkommende i år.

    Nå – gider ikke bruge mere tid på det, og heldigvis har andre sagt fra, så det kan høres, hvis man altså ikke er tonedøv og tager debattørerne alvorligt.

    Ja – vedr. sproget, så burde jeg også selv slå mere op omkring disse små ord osv. Tak. og tak for nu – skal andet resten af dagen. BHL

  35. Af J. Ha nsen

    -

    Det er ærgerligt, at der lukkes for kommentarer på mange blogs.
    Fordi at typer som Lem che, Harald og Kim P Olse n ødelægger alle blog med personangreb, racistisk brug af øgenavne, falske indlæg, stråmænd og løgnehistorier.
    You name it.
    Undertegnede læser ikke blogs som ikke kan kommenteres.

  36. Af Pernille Nielsen

    -

    Jeg syntes det er sørgeligt at folk der ikke ved hvad de taler om, vælger at skrive lange blogs om emnet.. ‘Lad være med at udstille egen uvidenhed’ – det citat burde stå henover laptop skærmen.

    At få Formel 1 til København er den bedste ide nogen har fået, siden juleaften blev opfundet. Og vi får ikke Formel 1 til Lolland eller Jylland – vi har fået et anerkendende nik til at gå videre med ideen, FORDI det er i København. Og der kommer ikke til at være lukket ned for hverken hele eller dele af København i ugevis – højst de 3 dage der køres træning, kvalifikation, og så selve løbet, og sandsynligvis ikke engang de fulde 3 dage.

    Formel 1 er uden tvivl den største sportsevent der findes, og vi skal være stolte hvis det lykkedes – så stop med alt det ævl om opfundne og påduttede gener. I overlever nok.

  37. Af Lisbeth sørensen

    -

    “Undertegnede læser ikke blogs som ikke kan kommenteres.”

    Det tror jeg ikke at der er nogen der gør..Dermed overflødiggøre avisen sig selv, får færre reklame kroner mv.Undertegnede læser kun det der kan kommenteres..
    Dybt sørgeligt hvorledes diverse psykopater ødelægger hver en debat ja. Trolden KO kom med sine sædvanlige personangreb..Derefter måtte Lilleør slette dem som sædvanligt.

  38. Af Pernille Nielsen

    -

    Bliver simpelthen også nødt til at nævne, at Formel 1 har en halv mia tv-seere til hvert eneste race, kun overgået af VM finalen i fodbold, som jo kun finder sted hvert 4. år. Derudover er der et snit på 100.000 betalende tilskuere, også til hvert eneste race. Er der stadig nogle her der ikke forstår hvilken fantastisk mulighed dette er for både København og hele Danmark?

Kommentarer er lukket.