Aung San Suu Kyi – Lady of no fear

Af Kathrine Lilleør 82

Der er store skæbner i vores tid, som vi glemmer. Det burmesiske ikon Aung San Su Kyi er en af dem. Et demokratisk stilikon med verdenshistorisk fylde. I modsætning til Dalai Lama, der kan komme på besøg på Marienborg, nægter Aung San Suu Kyi at forlade sit land, hvor hun til gengæld er blevet beordret i husarrest af militærjuntaen på ubestemt tid. Siden 1988 har hun været spærret inde det meste af tiden, alligevel siger hun: ”I was a prisoner, but I always felt free, because I was not frigthened…so for me real freedom is freedom from fear.”

Der er dokumentarfilmfestival lige nu, og man kan i Grand den 9. november kl. 17.00 og i Cinemateket den 12. november kl. 18.45 se Anne Gyrithe Bonnes voldsomme og sarte portrætfilm ”Aung San Suu Kyi – Lady of no fear”. Filmen dokumenterer den store menneskelige omkostning det er at give sit liv for demokratiet. At give sit liv for friheden. Omkostningen i Aung San Suu Kyi’s tilfælde er, at hun har måtte opgive sin familie, har levet i Burma uden sin engelske mand og to drenge i over tyve år. Drengene var små, da hun forlod dem, for at tage hjem og passe sin syge mor, der var socialminister og enke efter Burmas første leder. Faderen Aung San blev offer for et attentat, da Aung San Suu Kyi var lille, og hun er blevet opdraget af sin stærke mor. Aung San Suu Kyi bliver sendt til Oxford for at få sig en uddannelse, og her møder hun sin mand. Hun får to børn med ham, og lever i femten år som husmor i Oxford, men da hun kommer tilbage til Burma for at passe sin mor, bliver hun klar over, at hun har en opgave i Burma. At burmeserne i hende ser et håb om frihed, og hun tager deres tillid til sig, og sin skæbne på sig. Da hendes mand dør i 1999 af cancer har de ikke set hinanden i næsten to år, fordi regimet nægter ham at besøge Burma. Man håber at kunne presse Aung San Suu Kyi til at forlade Burma. Men det gør hun ikke, heller ikke selvom hendes fortælling, dokumentaroptagelserne med hendes mand og drenge lyser langt væk af, hvor smertefuldt det valg har været for dem alle.

Kunst har ingen grænser. En dokumentarfilm kan være stor kunst, når den som i dette tilfælde, formår at udfolde det alment menneskelige smertepunkt det er, at foretage de store livsvalg. Alting har en pris, men nogle betaler en større pris for deres valg end andre. Til enhver tid har mennesker været afhængige af, at der var nogle, der turde ikke være bange. Ikke være bange for brutale magthavere. Og ikke være bange for at træffe valg, der gøre ens nærmeste ulykkelige. Aung San Suu Kyi fortjener al den hæder, hun kan få. Hun fortjener, at hendes valg ikke har været forgæves.

I disse år, hvor det islamistiske stjæler dagsorden, vender verden et blindt øje til den undertrykkelse, som er rodfæstet i Kina. Kina støtter Burmas diktatur, så det er dybest set Kina Aung San Suu Kyi kæmper imod. Havde det dog bare været noget islamistisk, så ville der være hjælp i sigte. For vi er i Vesten enige om, at den totalitære islam skal bekæmpes. Men vi er af en eller anden grund ikke enige om, at de brutale kinesere skal stoppes i deres stadig større imperialisme. Hvor er det dog dobbeltmoralsk, at vi har så travlt med islamisterne, og samtidig er så ligeglade med kinesernes frihedsundertrykkelse. Det er uværdigt, at vi i Vesten på den måde sorterer i totalitære anskuelser, og fordømmer nogle, men ikke andre. Islam eller ej.

Frygten er den samme i Afghanistan som i Burma. Ufriheden er den samme. En Lady of No Fear, skal have hjælp, så flere med hende kan få mod til ikke at frygte.

82 kommentarer RSS

  1. Af Lars Mortensen

    -

    Teologen Lilleør taler med sine følelser. Hun taler som hun har overblik.

    Lilleør skrev: “For vi er i Vesten enige om, at den totalitære islam skal bekæmpes. Men vi er af en eller anden grund ikke enige om, at de brutale kinesere skal stoppes i deres stadig større imperialisme. Hvor er det dog dobbeltmoralsk, at vi har så travlt med islamisterne, og samtidig er så ligeglade med kinesernes frihedsundertrykkelse.”

    Helt så enige er vi i Vesten ikke om den islamiske fare. Der har i årtier været en “deal” mellem Vesten og de arabiske lande, at så længe de arabiske lande begrænser deres had til Israel alene, og lader Vesten gå fri, så vender Vesten det døve øre til.

    Den 11. september 2001, tvang USA til ikke mere at vende det døve øre til. USA bedte sine allierede om hjælp, og vi valgte at svare ja, men vi kan efterhånden godt se, hvor nyttesløst kampen i Irak og Afghanistan er.

    Så længe Kina ikke angriber Vesten, vil Vesten ikke have nogen grund til at angribe Kina.

    Skulle Kina en dag angribe Vesten militært, hvilket jeg nægter at tro vil ske, så vil Vesten og USA, atombombe Kina. Kina vil tabe.

    Ganske enkelt.

    Vi bekæmper ikke de islamiske lande, fordi vi bekymrer os om lokalbefolkningen; vi bekymrer os om os selv. Vi slås med nogle islamiske lande, på grund af den 11. september, og som sidegevinst kan nævnes, at USA har interesse i oliefelterne, og at hjælpe den amerikanske våbenindustri, – demokrati (påskuddet), olieindustrien og våbenindustien.

    Alle interesserne går op i en højere enhed (tre-enighed). Kun folk som Lilleør tror på, at det ene og alene handler om demokrati, men hun tror jo også på Gud, Fanden og tre-enigheden, og så kan man tro på hvad-som-helst.

    Transformation kommer kun indefra. Burma skal transformere sig selv. Kina skal transformere sig selv. Og de behøver ikke nødvendigvis kopiere Vestesn styreform i et og alt. Vestens styreform har også sine problemer (gældsproblemer etc).

    Kina skal transformere sig selv. Den opgave magter vi ikke. Vestens tale om en demokratisering af Kina, skyldes primært, at en demokratisering vil svække Kinas konkurrencekraft.

    Da Vesten havde konkurrencekraften, i forhold til Kina, var demokratisering ikke så presserende. Hykleriet vil ingen ende tage.

    Kina er ikke nogen militær fare for Vesten. Kina er økonomisk en konkurrent for Vesten, fordi Vesten er blevet for dovne og slatne.

    Man skal også forstå, at Kina er et udviklingsland, og demokratiske rettigheder kommer i takt med at BNP’et forøges. Sådan var det også i Danmark. De demokratiske rettigheder kom gradvist, trin for trin, over flere årtier, i takt med, at Danmarks brutto national produkt blev forøget.

    Lilleør taler igen som hun har forstand.

    (Et velment råd: Hold dig til det teologiske.)

  2. Af Artful Dodger

    -

    Hey kid, rock and roll.
    Nobody tells you where to go, baby.

    Maybe you did. Maybe you walk.
    Maybe you rock around the clock
    Tick-tock. Tick-tock.
    Maybe I ride. Maybe you walk.
    Maybe I drive to get off, baby.

    Hey kids, where are you?
    Nobody tells you what to do, baby.

    Hey kid, rock and roll.
    Nobody tells you where to go, baby, baby, baby.

  3. Af Lars Mortensen

    -

    Iøvrigt skal man finde sig en opgave der er overkommelig.

    Det er en helt uoverkommelig opgave at angribe Kina miliært såvel som økonomisk.

    Vi ser flere økonomiske tiltag, hvor Kina køber mere og mere op i Europa; senest Grækenland.

    USA er økonomisk meget afhængig af Kina, på grund af al den gæld som Kina opkøber af amerikanerne, således at amerikanerne kan fortsætte deres forbrug.

    Kina har verdens største befolkning og verdens største stående hær. Kvaliteten af den kinesiske hær kan diskuteres, men volumen er så stor, at enhver militær strateg vil droppe ethvert initiativ i en sådan retning.

    Lilleør vil derfor ikke se NATO forsøge sig på noget initiativ der peger i den retning. Rent faktisk forsøger NATO i disse dage at få den gamle NATO fjende, Rusland, tættere på alliancen.

    Kun israelerne tror på, at de kan sluge et dyr der er større end deres mave tillader. Det er tåbeligt af den israelske generalstabschef at tro, at Israel kan vinde en angrebskrig over Iran. Den nuværende generalstabchef Askenazi og den kommende generalstabschef Galant, er overbevist om, at Israel kan vinde over Iran i en rask angrebskrig.

    Den tidligere generalstabschef Halutz er imod en sådan angrebskrig, og har sagt til israelsk TV, at opgaven er for stor.

    Det næste bliver vel, at Israel tror at de kan vinde en landkrig over USA?

    Nej, ’spis nu brød til’, eller ‘klap hesten’, som man siger.

    Iran er fire gange større end Irak, både hvad angår landareal og befolkningsstørrelse. USA kunne knap klare opgaven med Irak, men lille Israel tror, at det kan klare et land, der er fire gange større (en opgave der er fire gange større end Irak).

    Lilleør tror, at lille Danmark kan takle Kina.

    Lille Norge kan tillade sig at genere Kina, fordi danske socialdemokrater gav nordmændene Nordsøolien. Alt hvad Norge kan gøre, er at skabe irritation som en musquito myg. Det kan give nordmændene en god følelse, men det rykker ikke så meget. Hvad der rykker, er, at Kina forøger sit BNP, og flytter endnu 400 millioner kinesere op ad den sociale rangstige, og ind i den velhavende middelklasse, som Beijing har formået det de seneste 30 år.

    Ja, Lilleør, hvor verden dog er stor!

  4. Af A D

    -

    Aus so krummem Holze, als woraus der Mensch gemacht ist, kann nichts ganz Gerades gezimmert werden

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    Sådan cirka: USA har 35 gange så stor atomvåbenkapacitet som Kina. 35 gange større. Det kunne Kina selvfølgelig snildt have gjort noget ved, men har ikke gjort det.

    Lilleør, du er skudt i låget (ikke nogen original betragtning, mange andre har gjort den).

    Nå men, jeg tager en smut til Shanghai, på fredag, og køber ind til årets adventskrans. I god tid. Lilleør, hvornår er det, hvilken søndag er det, at jeg i år skal tænde det første lys? Måske kan vi mødes her? Dog, selv her har jeg mine dybe tvivl.

  6. Af Casper Duizer Ulvskov

    -

    Vesten ville ikke ha nogle betydelig indflydelse på Burma da de/vi er afhængighed af Kina. . Det er vilkårerne for den kynisk verdens dele vi leve i… Magt overlevelse.. Det handler om penge og magt. Vesten ville godtroende ikke overleve en dag, hvis andre verdensdele begyndte at konkurrerer med Europas lækker kornmarker mod guld og olie. Burma er reflekterende rigt på naturressurcer som olie, naturgas, metal og mineraler. Hvorfor mon EU har så tårnhøje toldmure.. Ja man kunne friste til at bruge discountkæden Nettos ord “DERFOR” som forventer at fordoble deres omsætningen til 60 mia. kr på kun fem år.. Hvorfor “DERFOR”

  7. Af Svend-Åge Hjalmar

    -

    Kathrine Lilleør er Danmarks svar på en “Lady of no fear”.

  8. Af J Hole

    -

    Kaere Lilleoer

    Et godt og velment raad. Hold dig til noget du har forstand paa. Ellers bliver det noget pladder som i dette tilfaelde.

  9. Af Ali Bin-Softice

    -

    Den islamiske fare er reel nok.

    Hadefuld propaganda spyger ud af de islamiske medier.

    Under krigen likviderede danske modstandfolk tyskere, der sendte deres tyske propaganda ud i de Københavnske gader.

    Jeg tror ikke, at de kinesiske medier sender hadefuld propaganda om Vesten og opfordrer muslimer til at myrde Vestens politikere.

    Her er et link, der igen understreger, at Islam er kommet for at udrydde vort demokrati.

    Britiske parlamentsmedlemmer er på dødslisten.

    En Labour politiker overlevede et mordforsøg på et hængende hår.

    Tak for kaffe!

    http://www.berlingske.dk/verden/britiske-politikere-paa-doedsliste

  10. Af Tom Clark

    -

    Kathrine Lilleør:

    Hvad er det du mener med din sammenligning mellem Afghanistan og Burma? Hvilken slags hjælp mener du, der skal ydes?? Skal vi invadere landet som vi gjorde i Afghanistan, og indsætte endnu et totalt korrupt regime, som ikke har nogen opbakning i befolkningen? Jeg tror, at vi ville ende i den samme suppedase efter 9 år, som vi befinder os i nu i Afghanistan.

    Hvis du derimod mener støtte til reformkræfter i Burma, er du på det rette spor. Som en anden meget modig dame, tidligere MP i Afghanistan Malalai Joya, efterlyser i stedet for NATOs krig og støtte til de modbydelige krigsforbrydere og narkogangstere i regeringen og parlamentet dernede.

  11. Af Jørgen Skov

    -

    Kunne vi nu for en gangs skyld ikke droppe alle Kloge-Åge analyserne om Burma.

    Aung San Suu Kyi er en vaskeægte heltinde der har sat sig op i mod det slæng af indavlede idioter den her planet er så rig på.

    Så rigtig godt gået af pastoren!

  12. Af nailthatsticksout Tsintao

    -

    Generelt overordentlig enig med kommentarerne.
    Jeg har ikke mødt nogen aggressive kinesere da jeg var i Kina tværtimod –
    Tåbelige eksperimenter der kan true stabiliteten og samfundsharmonien – den slags kan bliver mødt med, hvad nogle måske vil betegne som aggressiv adfærd.
    Det er ikke os alle der synes, at det fedt med gade demonstrationer og optøjer.

  13. Af Kristian Andersen

    -

    Islam igen? Søg professionel hjælp Lilleør. Du har brug for det med al den islam der rumsterer i din hjerne.

  14. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    Uffe Timmermann spørger (14:21) meget fornuftigt, om hvornår det er 1. søndag i advent? Da jeg selv har spekuleret en del på dette (uden at tænke på den ellers helt nærliggende mulighed at spørge pastor Lilleør!), har jeg – meget alternativt – sat mig til selv at regne på det. Se her:

    Idag er det lørdag den 6. november 2010; og eftersom det så må blive søndag d. 7. november i morgen, bliver de følgende søndage henh. den 14., 21. og 28. november, samt den 5., 12., 19., og 26. december – alle 2010.
    Da der er (eller skal være) fire søndage i advent (og den 26. december nok vil ligge lidt for sent, selv for kineserne), kan man (ved at ‘tælle tilbage’ fra den 19. december) se helt klart, at

    – 1. søndag i advent 2010 er den 28. november!

    gl-j

    PS: Der er vist ikke større ben i dette, end at Ulf Timmermann kan klare dem?
    Jeg indrømmer, at jeg brugte en lille, hemmelig fidus (den med knoerne!) for at komme fra november ind i december måned – men fidusen giver jeg altså ikke fra mig til een, der bor i Kina, og som måske kan blive tvunget til at give hemmeligheden fra sig til skade for dansk konkurrenceevne.

    PPS: Derimod vedhæfter jeg denne madopskrift, som jeg tilfældigt faldt over, da jeg søgte på nettet efter datoen for 1. søndag i advent 2010…

    http://arla.dk/opskrifter/Madkalender/2010/1-sondag-i-advent/

  15. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    ET TYDELIGT MØNSTER VAR NOK EN MESSE VÆRD?

    “Der er store skæbner i vores tid, som vi glemmer.” (Kathrine Lilleør, 6. november 2010 kl. 11:31).

    Hvis man er træt af åndslive, kan man altid læse Lilleørs blogs – nu om “skæbner, som vi glemmer”.

    Indrømmet – det kan være svært at have dem alle helt present. Udover (den meget danske) Kathrine Lilleør selv og det burmesiske ikon Aung San Su Kyi kunne man f.eks. nævne Catherine Austin Fitts:

    [citat begynder]

    Former Assistant Secretary of Housing under George H.W. Bush Catherine Austin Fitts blows the whistle on how the financial terrorists have deliberately imploded the US economy and transferred gargantuan amounts of wealth offshore as a means of sacrificing the American middle class.
    Fitts documents how trillions of dollars went missing from government coffers in the 90’s and how she was personally targeted for exposing the fraud.
    Fitts explains how every dollar of debt issued to service every war, building project, and government program since the American Revolution up to around 2 years ago – around $12 trillion – has been doubled again in just the last 18 months alone with the bank bailouts.
    “We’re literally witnessing the leveraged buyout of a country and that’s why I call it a financial coup d’état, and that’s what the bailout is for,” states Fitts.

    Massive amounts of financial capital have been sucked out the United States and moved abroad, explains Fitts, ensuring that corporations have become more powerful than governments, changing the very structure of governance on the planet and ensuring we are ruled by private corporations. Pension and social security funds have also been stolen and moved offshore, leading to the end of fiscal responsibility and sovereignty as we know it (1).

    [citat slut]

    Er der mon nogen, der kan se MØNSTERET bag alle disse vidt forskellige, og delvis svært opfattelige “skæbner i vores tid”?

    Er der en kender (eller kun en præst) tilstede?

    (1) http://geraldcelentechannel.blogspot.com/2010_11_04_archive.html

  16. Af Ulf Timmermann

    -

    Fantastisk, Godfred, som du kan regne dig frem, og regne den ud, men du er jo også arkitekt. Man kan vel sige, at 1. søndag i advent falder lidt tidligt i år, og derfor er jeg så taget på arbejde idag.

    Det er en meget smuk dag, i Hangzhou, Kina, ellers. Så smuk, at jeg på cykelturen til kontoret, atter tænkte: Ham stadsgartneren i Hangzhou må være byens mægtigste mand. Ned fra bjerget, over søen, og så til højre, langs den.

    Jo, jeg er taget på arbejde idag, for at spare tid sammen til de kommende forberedelser til de store festivitasser. At spare er her sat i højsædet – også at spare sammen til ferier. Og, jeg værdige ikke de Bently’er, jeg snildt overhalede på min vej, så meget som et blik. Har sat mig for, denne søndag den 7. november, at designe 4 strikkjoler i en blanding af pima bomuld fra Peru og kashmir fra stepperne langt mod nord. De bliver ret korte, kompositionen er ædel, koster, og jeg overvejer helt at droppe ærmerne i to af dem. Jeg håber, at de vil falde i kvindernes smag. De er meget sexede i dem, strikkjoler altså, og de ved det godt. Det er kun i det omfang, man eksporterer til USA, at det skal mærkes med ”Made in China”, ikke til EU, så her opdager ingen at det bare er noget billigt bras fra den 3. verden, og så selve Kina. En overgang påtrykte vi dog: ”This garment comes all the way from China”, som den the og de oranges, Cohen synger om i ”Suzanne”, men har er jo også Zen-buddhist.

    Hit med den fidus, du skal nok få dine royalties – og, hvis ikke, bør du betragte det som aflad for de silkekokon’er, som – jeg tror det var nogen jesuitter munke – i sin tid smuglede ud af Kina i et bambusrør. Det kunne Marco Polo aldrig have drømt om. Der står en smuk statue af ham, her i Hangzhou, han er iført gevandter, som ikke mindst her op mod Jul giver mig associationer til, hvordan de fire evangelister ofte fremstilles.

    Apropos, ”Suzanne” er en af mine julesange, det hedder jo i den: ”Jesus was a sailor when he walked upon the water”. Og tak for opskrift-linket, nu føler jeg mig allerede mindre stresset.

  17. Af Ulf Timmermann

    -

    Faktisk, Godfred, uanset hvad du har gang i idag, mit julehumør er allerede vakt af, at man herude – og i Indien lidt forskudt – i disse dage og uger, “skriver alverden i mandtal”. Jeg har også haft besøg, og er blevet indskrevet i mandtallet. Og, fik som gestus foræret et lille håndklæde, til at tvætte andres, og mine egne fødder med. Tænker jeg. Og, nej, mit øje forargede mig ikke, ellers havde jeg jo måttet rive det ud.

  18. Af M Madsen

    -

    “Kina støtter Burmas diktatur, så det er dybest set Kina Aung San Suu Kyi kæmper imod.”

    Ja…og Sydkorea står bag det største olieudvindingsprojekt i Burma, så skynd dig at sælge din Kia, før den bliver utrendy.

    Desuden handler især Thailand meget med Burma, ligesom også Indien handler med landet.

    Alt i alt er det en dybt mærkværdig konklusion at Kyis kamp er rettet mod Kina.

    Den er rettet mod en flok forstenede, kleptokratiske officerer, og det er den fokus, der skal holdes.

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg tror desværre, at ‘Lady of no Fear’ kunne have gjort en betydeligere indsats ved netop ikke at lade sig fængsle og dermed torturere både sig selv og sn familie, dvs samtidig at have undgået dette.

  20. Af Camilla Langberg

    -

    @Godfred Louis-Jensen.

    Jamen, hvad er der dog sket? En tid er man ude af landet, og derefter opdager man en helt anden Godfred, mild og god efter mødet i Ordrup præstegård, fyldt med kagemænd og kagekoner og vatnisser.

    Jeg har sammen med nogle andre danskere beskæftiget mig med noget helt andet, nemlig et besøg i Stasis arkiver og museum i Leipzig, og jeg er dybt rystet. Hvordan kan man i Danmark stemme S eller SF, hvis man har kendskab til Ole Sohns tilknytning til DDR. Det var ikke et overfladisk kys, Honegger fik, det var ikke kun oveholdelse af formalia.

    Hvordan kan et menneske med rødder i det danske demokrati, gå ind for kommunismens tanker som det gik for sig i DDR?

    DDR skød sine egne borgere i ryggen. DDR henrettede folk med guilliotine indtil 1968.

    Hvis det ikke chokerer os, hvor er vi så henne? DDR henrettede egne borgere indtil 1981.

    Svært at se forskel på nazismen og kommunismen. De havde i øvrigt i samme hovedkvarter, der nu rummer Stasiarkivet og Stasimuseet.

    PS. I øvrigt bryder jeg mig ikke om, at Lilleør bruger ordet “stilikon” om en oprørsleder.

  21. Af Birgitte Magelund

    -

    Jeg synes det en flot blogklumme Kathrine Lilleør her har skrevet, som minder os om at der findes mennesker som vil kæmpe med deres liv for universelle menneskerettigheder. Nelson Mandela sad også mange år i fængsel. Og ikke at forglemme dette års Nobels Fredspris-vinder kinesiske Liu Xiaobo.

    @ Camilla Langberg,
    Aung San Suu Kyi er ikke oprørsleder, hun er frihedskæmper.

  22. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “Jamen, hvad er der dog sket?” (Camilla Langberg, 8. november 2010 kl. 12:39).

    Jeg er naturligvis glad for, at osse andre end Ulf Timmermann vil vide at værdsætte mine beregninger og ovenstående opskrift på juleboller med tilhørende -hygge (som jeg tilfældigt faldt over, da jeg søgte på nettet efter datoen for 1. søndag i advent 2010).

    Til benefice især for Camilla Langberg, som angiveligt “har været ude af landet” (Sic!), vil jeg dog tillade mig at henvise til de to indlæg på Kathrine Lilleørs forrige blog (1), som dels skitserer, hvad jeg ville have sagt på mødet i Ordrup Kirke den 26. oktober 2010 (2), og dels refererer, hvad jeg under de lettere bizarre omstændigheder i Ordrup faktisk fik mulighed for at udtrykke (3).
    Jeg konstaterer, at ingen levende sjæl har reageret på disse indlæg – som ellers hver for sig og tilsammen besvarer spørgsmålet, om “Lilleør er (andet end) en uansvarlig propagandist”.

    For nu ikke at gentage mig selv vil jeg i stedet supplere min egen konklusion på dette afgørende spørgsmål med at referere Per Pedersen for sit indledende synspunkt om, at “præsten er rigtig god til de dybe tanker og livet, døden osv. – men sikke dog en gedigent uvidende klaphat på stort set alle andre områder…” (26. oktober 2010 kl. 17:33).

    gl-j

    PS: Endelig kan jeg for fuldstændighedens skyld bekræfte, at Lilleørs forskræp for Anne Gyrithe Bonnes “voldsomme og sarte portrætfilm” (Sic!) ikke rokker en tøddel ved min nu solidt fæstede opfattelse af Kathrine Lilleør som hjælpeløs ‘meningsdanner’ og “propagandist for Højre”.

    (1) Statsministerens værdipolitik? Selvfølgelig!
    http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2010/10/26/statsministerens-v%c3%a6rdipolitik-selvf%c3%b8lgelig/#comments

    (2) LILLEØR / BLOT EN UANSVARLIG PROPAGANDIST?
    gl-j, 26. oktober 2010 kl. 13:25

    (3) “OM IDEERNES KRISE I ÅNDSLIV OG POLITIK”?
    gl-j, 27. oktober 2010 kl. 11:06

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Birgitte Magelund

    Mandela og Liu Xiaobo havde/har ikke samme mulighed som Aung San Suu Kyi til at forlade et fængsel og et land muligvis også – e væsentlig forskel, så jeg er ikke så stor tilhænger af for mange ‘Jesus’er’, der kunne gøre bedre, mener jeg, ved netop ikke at spille matyr og deslige.

    Overmagten – militæret er for stor, så derfor mere et unødvendigt offer at blive, lade sig fængsle og måske med for tidlig sygdom/død til følge.

  24. Af Kim Olsen

    -

    Godfred(Sic!)

    “Jeg konstaterer, at ingen levende sjæl har reageret på disse indlæg”

    Kunne det tænkes at det er fordi indlægget er inderlig uinteressant?

    Noget nyt fra ordensmagten vedrørende “tilsmudsningen af dit renomme”?

    Noget nyt om den varslede kronik?

  25. Af Tom Clark

    -

    @Camilla Langberg:
    Du skriver “Hvordan kan man i Danmark stemme S eller SF, hvis man har kendskab til Ole Sohns tilknytning til DDR. Det var ikke et overfladisk kys, Honegger fik, det var ikke kun oveholdelse af formalia.”

    Tja.. ud fra den samme logik kunne man spørge hvordan man kunne stemme konservativ, når man har kendskab til Brian Mikkelsens forbíndelser til apartheid regimet (han fik penge for at skrive positive inlæg i aviser). Og hvordan kan man stemme venstre, når man ved at Lars Løkke mødtes med mujahedeen i Afghanistan og gav dem penge i 1980’erne, etc. etc.

  26. Af Camilla Langberg

    -

    @Tom Clark. Ingen – og jeg gentager – ingen – nulevende dansk politiker kan sidestilles med Ole Sohn og hans gerninger.

    Ved socialdemokraterne og SF, hvad de stemmer på efter HTSs forlovelse med Søvndal? Selv er jeg nu helt sikker på ikke at kunne give min stemme der. Men heller ikke på vores nuværende regering. Der er mange som mig. Gad vide, hvor mange blanke stemmer, der vil blive givet.

    @Godfred Louis-Jensen. Nu smutter du igen væk. Er det ikke lidt for let at gemme sig bag kagekoner og kagemænd og vatnisser? Man risikerer selv at blive en af slagsen.

    Jeg forventede, du havde format til et bedre resultat af mødet med menigheden i Ordrup og Lilleør. Og også til at svare på min beretning om Stasimuseet- og arkivet i Leipzig. Du plejer ellers ikke at være bange for at give en rask lille happening, enda på “højeste sted”.

    Alligevel får du en guldstjerne, – som lovet. Nemlig for dit mod til at gå til mødet i menighedshuset i Ordrup.

    Mvh

  27. Af Birgitte Magelund

    -

    @ Birgit Hviid Lajer,

    At blive – er netop det som er heroisk. Hun er en forkæmper/ frihedskæmper for sit folk – grundet hendes herkomst; hendes far Aung San – general og som forhandlede Burmas uafhængigheds fra Storbritannien i 1947. Det burmesiske folk tror og regner med hende. Hun er ikke en Hr. hvem-som-helst. Hvis hun flygtede ud af landet og efterlod det burmesiske folk udelukkende til militærstyret, hvem ville så kæmpe burmesernes sag? På en måde er det blevet hendes skæbne. Eller man kan sige, at hun har påtaget sig denne skæbne – for jeg tror ikke at andre end Aung San Suu Kyi kan påtage sig netop den rolle. Og det ved hun godt.

    Og tak til Kathrine Lilleør for at kaste lys på dette. En skæbne som Aung San Suu kyi’s er et håb for menneskeligheden – og det må vi ikke glemme.

  28. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “Jeg forventede, du havde format til et bedre resultat af mødet med menigheden i Ordrup og Lilleør.” (Camilla Langberg, 8. november 2010 kl. 16:45).

    Nå!

    gl-j

    PS: Man kan mene, at det er “inderlig uinteressant”, om Kathrine Lilleør bare er “en gedigent uvidende klaphat” eller det, der er værre (15:15). Man kan jo mene så meget, hvis man ikke kan finde ud af noget selv (15:49).

    Men for mig var det faktisk nyttigt at se og høre præsten ‘live’ i Ordrup Kirke og Menighedshus den 26. oktober 2010.

    PPS: Hermed henvises til gode madopskrifter på:

    http://arla.dk

    Må jeg foreslå, at man samler kræfter ved en dag med gedigen hjemmebagning (i stedet for at bruge tid på den såkaldte “portrætfilm” om Aung San Suu Kyi – som Anne Gyrithe Bonne angiveligt end ikke har set skyggen af).

  29. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Birgitte Magelund

    Jeg forstår godt dit synspunkt og kender udmærket historien og hendes identificering med familien her, faderen: men hun kunne efter min mening bedre tjene det burmesiske folk og sin sag ved at have sin frihed – omend udenlands.

    Hun tjener intet og kan intet i sit fængsel!

    Og – mon ikke det burmesiske folk ville kunne forstå noget sådant ved hendes evt. virken for dem udenlands!

    Jeg var kun kort inde her med et synspunkt.

  30. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    DET REGNER JO NOK LIDT PÅ PRÆSTEN, NÅR…

    “…tak til Kathrine Lilleør for at kaste lys på dette…” (Birgitte Magelund, 8. november 2010 kl. 17:47).

    Som om Aung San Su Kyi’s “skæbne” hidtil var fuldstændig ukendt for læsere af Lilleørs blog?

    gl-j

    PS: Birgitte Magelund overser bekvemt, at Kathrine Lilleør (der helt forbigår Daw Kyi’s (parti)politiske arbejde!) vrøvler fælt, så snart hun giver sig ud i overvejelser om, hvad det burmesiske ikon “dybest set kæmper imod”.

    Jeg vil dog medgive Lilleør, at det er nok så sigende at kalde Aung San Su Kyi for et “ikon” (snarere end for “frihedskæmper”). Den politiske værdi for burmeserne (og måske osse for andre?) ligger vel i det symbolske udtryk for, at man kan håbe på ‘bedre tider’ for Burma?

    PPS: Enhver, der måtte savne egentlig oplysning om Aung San Su Kyi’s faktiske virke og/eller vurdering af hendes evt. betydning (eller som vil kaste sig ud i helt fritstående tankeøvelser om, at “hun kunne tjene det burmesiske folk og sin sag bedre ved at have sin frihed udenlands” (18:50)), kan tage solidt udgangspunkt i den omfattende beskrivelse på Wikipedia:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Aung_San_Suu_Kyi

    PPS: Med hensyn til Lilleørs motiv(er) til overhovedet at omtale Aung San Su Kyi på sin blog, gætter jeg på, at et af de mere madnyttige skriftsteder, som jeg lagde mig på sinde under min konfirmationsforberedelse i Ruder Konges tid, nemlig det, der siger, at “det regner på præsten, når det drypper på degnen”, har spillet en vis rolle?
    Noget af det samme findes i denne variant: Man hædrer sig selv, ved at hædre andre (måske osse selvom “hæderen” kun måtte bestå i patetisk, andenhånds meningsmageri)…

  31. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    SPAGHETTI MED KYLLING OG TOMATSAUCE…

    Bare for at det hele ikke lissom bliver for kedeligt, kan man se hele opskriften her:

    http://arla.dk/opskrifter/

    gl-j

  32. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jamen – hvad ligner det da også, at Mandela blev sluppet ud af fængslet, han kunne da langt bedre have udrettet endnu mere for Sydafrika, hvis han var forblevet derinde og nægtet at lade sig løslade .. men hvad angår Aung San Suu Kyi, så kan hun se frem til aldrig at komme ud af sit selvbestaltede fængselsophold – undtagen med fødderne først!

  33. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “…Aung San Suu Kyi kan se frem til aldrig at komme ud…” (Birgit Hviid Lajer, 8. november 2010 kl. 23:37).

    En ’sammenligning’ mellem Aung San Suu Kyi og Nelson Mandela er tåbelig, populistisk pop.

    gl-j

    PS: Det minder mig om et andet skriftsted, nemlig:

    ‘Enhver fugl synger med sit næb’!

    Dette kender Aung San Suu Kyi sikkert osse (i een eller anden buddhistisk version?) – og hun har rimeligvis gjort sig sine overvejelser om, hvilken rolle hun kunne spille i og/eller udenfor Burma?
    Jeg kender ikke meget til sagen – men vil gætte på, at hendes (begrænsede?) politiske evner kommer bedre til udfoldelse i det mere eller mindre selvvalgte ‘fangenskab’ – og at hun nok ikke var blevet ‘ikon’, hvis hun var rejst tilbage til England i 1990…

    PPS: Men eftersom Aung San Suu Kyi næppe henvender sig til (os på) Lilleørs blog om råd, er det vel helt ligegyldigt at diskutere ’synspunkter’ på den kurs, som hun faktisk har valgt?

    PPPS: Nogen interesse for flere madopskrifter?

  34. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ak ja, Godfred Louis Jensen – den samme sang:

    “Jeg alene vide” – hvorefter GLJ fortsætter efter at have meddelt alverden, at det er ganske ligegyldigt, hvad vi mener og skriver.
    Og – ja, og det ville da være ganske forfærdeligt for Suu Kyi, hvis hun da ikke var blevet et ‘ikon’.

    Tænk, det tror jeg hverken hun selv eller for den sags skyld hendes afdøde mand el børn ville kunne istemme .. at det skulle være endemålet for deres lidelser og ofrer .. til hvad nytte, må vi så spørge.

    Mine lidelser bliver hermed slut. Og forhåbentlig flere andres – med flere udsagn her.

  35. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “…til hvad nytte, må vi så spørge.” (Birgit Hviid Lajer, 9. november 2010 kl. 00:32).

    Nemlig! Og for en gangs skyld tror jeg det ikke helt umuligt, at Birgit Hviid Lajer selv endda vil kunne krabbe sig frem til et rimeligt svar (på ’spørgsmålet’ om, hvorfor Aung San Suu Kyi har valgt at sætte sine egne politiske mål over hensynet til sin nære families velfærd m.v.).

    gl-j

  36. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Godfred Louis Jensen

    Det lykkedes dig så lige at krabbe uden om en egentlig forståelse af mit idlæg:

    Til hvad nytte skulle det være, at Suu Kyi ender som et ikon!

    For mig er et ikon en død ting, et offer uden virkning, som en martyr, der ikke fik udrettet andet end netop martyriet – trods flere priser for dette – men ændret noget, det har det ikke for det burmesiske folk.

    Jeg slutter hermed.

  37. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “For mig er et ikon en død ting…” (Birgit Hviid Lajer, 9. november 2010 kl. 01:16″.

    Fint nok – men det er nu næppe den betydning, som Kathrine Lilleør lagde i det “burmesiske ikon” i ovenstående ‘debatoplæg’…

    gl-j

    PS: Fru Lajer har naturligvis ret til at have den opfattelse, at Aung San Suu Kyi’s virke og dermed forbundne tilværelse “ikke har ændret noget for det burmesiske folk”.
    Måske er hendes “synspunkt” oven i købet ikke så tosset – for nu ikke at sige ‘rigtigt’?

    Men det er med garanti uden nogen som helst konsekvenser for noget som helst – helt gratis og komplet ligegyldigt skvaldr!

  38. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    HVAD MON DU EGENTLIG SNAKKER OM, LILLEØR?

    “Hvilken slags hjælp mener du, der skal ydes?” (Tom Clark, 6. november 2010 kl. 15:17)

    Kathrine Lilleør skriver ovenfor – som en form for konklusion på sit debatoplæg – at Aung San Suu Kyi “skal have hjælp, så flere med hende kan få mod til ikke at frygte.”

    Som en af de mere positive kommentatorer stiller Tom Clark (der med rette undrer sig over Lilleørs sammenstilling af Afghanistan og Burma!) det rimelige spørgsmål, om “hvilken slags hjælp, der skal ydes…”?

    Under de givne omstændigheder er det vel ikke urimeligt at forvente, at præsten svarer på det spørgsmål?

    gl-j

    PS: Burma (Myanmar Unionens Republik) har et befolkningstal på knap 50 mio. mennesker – fordelt i hundrede etniske grupper og undergrupper over et areal på 676.578 km2, dvs. som Afghanistan (og betydeligt større end Frankrig).
    Burma, der blev indlemmet i det Britiske Imperium og underlagt Indien i 1886, har været selvstændigt siden 1947 – og under militært diktatur siden 1962 (1).

    (1) http://da.wikipedia.org/wiki/Burma

  39. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ha, ha – endnu engang må vi kunne konstatere, at Godfred Louis Jensen 8-11 – 01:33 nærmest har ophøjet sig selv, at vi andre nærmest kan tro, at han kan gå på vandet .. det tror vi andre trods alt ikke.

    I al vores ringhed tror jeg næppe, at der er nogen, der tror, at de har den ringeste indflydelse på nogetsomhelst via et par blogindlæg, selv om Berlingske – men Godfred får så endnu engang mulighed for at skvaldre om sig selv og sit.

  40. Af Camilla Langberg

    -

    Det kan vel ikke helt udelukkes, at alle indtryk tæller, også ved bedømmelse af personers mere eller mindre seriøse udmeldinger.

    F.ex. har jeg svært ved at tage en dame, der som sit “mærke” fører sig frem med en blomst i håret. Helt useriøst set i min optik. Langt fra den personlige og stærke udstråling, man forventer fra en “frihedskæmper”.

    Og vores allesammens Godfred Louis-Jensen bringer madopskrifter af lidt tvivlsom kvalitet. Hvor er det dog svært at placere folk, og hvad vil GLJ med opfordring til hjemmebag m.m. Er det en invitation til bloggerne til julehygge?

  41. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    En ‘tyrkfejl’ – der skal stå ..selv på Berlingske.. (ikke om).

    Men Berlingske kan da siges at have fået sig et ’stil-ikon’ i en Godfred Louis Jensen, konstant, stort set, i splid med alt og alle –
    selv de, han mårre have en vis enighed med; men skyndsomst hæver den arme mand sig over vandene, forsøger i hv f, og Vuoti – så er melodien en anden, så GLJ til stadighed kan have mulighed for at føre sig frem og fortælle om – egenlig sin egen ringhed, troende at tale om andres.

    Det er desværre ikke tilfælder.

    Jeg vil frabede mig yderligere af så ypperlig, ligefrem sofisticeret viden og fremfærd i det hele taget fra Godfred Louis-Jensen. Det er ikke fornuftig debat – endsige meningsudveksling, så jeg skal ikke yderligere være ’sponsorere’ her med yderligere for en så utålelig fremfærd! BHL

  42. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    HVAD MON DU EGENTLIG SNAKKER OM, LILLEØR?

    “Hvilken slags hjælp mener du, der skal ydes?” (Tom Clark, 6. november 2010 kl. 15:17)

    Kathrine Lilleør skriver ovenfor – som en form for konklusion på sit debatoplæg – at Aung San Suu Kyi “skal have hjælp, så flere med hende kan få mod til ikke at frygte.”

    Som en af de mere positive kommentatorer stiller Tom Clark (der med rette undrer sig over Lilleørs sammenstilling af Afghanistan og Burma!) det rimelige spørgsmål, om “hvilken slags hjælp, der skal ydes…”?

    Under de givne omstændigheder er det vel ikke urimeligt at forvente, at præsten svarer på det spørgsmål?

    gl-j

    PS: Burma (Myanmar Unionens Republik) har et befolkningstal på knap 50 mio. mennesker – fordelt i hundrede etniske grupper og undergrupper over et areal på 676.578 km2, dvs. som Afghanistan (og betydeligt større end Frankrig).
    Burma, der blev indlemmet i det Britiske Imperium og underlagt Indien i 1886, har været selvstændigt siden 1947 – og under militært diktatur siden 1962 (1).

    (1) http://da.wikipedia.org/wiki/Burma

  43. Af Kim Olsen

    -

    “Og vores allesammens Godfred Louis-Jensen bringer madopskrifter af lidt tvivlsom kvalitet. Hvor er det dog svært at placere folk, og hvad vil GLJ med opfordring til hjemmebag m.m. Er det en invitation til bloggerne til julehygge?”

    Godfred(sic!) vil såmænd ingenting. For denne specialist i luftkasteller og flommet ordskvalder er målet at se sine tåbelige skriblerier offentliggjort uanset mangel på indhold.

    Godfred(Sic!), hvordan går det med politianmeldelsen?

    Under de givne omstændigheder er det vel ikke urimeligt at forvente, at Godfred(Sic!) svarer på det spørgsmål?

  44. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    HVAD MON DU EGENTLIG SNAKKER OM, LILLEØR?

    “Hvilken slags hjælp mener du, der skal ydes?” (Tom Clark, 6. november 2010 kl. 15:17)

    Kathrine Lilleør skriver ovenfor, at Aung San Suu Kyi “skal have hjælp…”

    Tom Clark’s spørgsmål ligger dermed lige for. Det er vel ikke urimeligt at forvente, at præsten svarer?

    gl-j

  45. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “…næppe nogen, der tror, at de har indflydelse på nogetsomhelst via et par blogindlæg…” (Birgit Hviid Lajer, 9. november 2010 kl. 17:27).

    Med dine blogindlæg (kommentarer) har du vel om ikke andet så dog en vis umiddelbar indflydelse på debattens forløb?
    Hvis ‘blogejeren’s (i dette tilfælde Kathrine Lilleørs!) oplæg rejser et nogenlunde forståeligt ’spørgsmål’ eller præsenterer et eller andet ‘forslag’, her vi læsere da indflydelse på (og medansvar for), om spørgsmålet bliver besvaret, og om forslagets evt. konsekvenser afdækkes, vurderes etc.?

    gl-j

  46. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg refererede til dit pps i dit indlæg 00:03 – og at Suu Kyi med garanti ikke ville være interesseret i endisge have brug for noget herfra!

    Og – så da lige dine venlige betegnelse omkring mit – igen, igen, i dit ps 00:33, hvorfor det undrer, at du sådan spilder tiden med ‘den slags’.

    Min tid har i hv f været spildt nok, så jeg vil igen og med Berlingske Tidendes henvendelse til dig anmode dig om at holde dig helt væk på enhver blog i forhold til mine indlæg. Du er ganske uforbederlig i al din nedladende færden på blogge.

    Andre må så selv sige fra.

    Så hverken (slet, slet ikke) dine opskrifter eller din næsten normale tale i dit sidse indlæg om ansvar: Tænk lige over det!! hjælper nogetsomhelst på din tone, når du henvender sig til andre i det hele taget på blogge.

    Nok er det debat – men ingen gider sådant, så jeg tror, at du lige skal konsultere dig selv i enrum!!

    Slut herfra og yderligere dialog frabedes, da der intet håb er at se forude for en bedre attitude fra en GLJ. BHL

  47. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Mit indlæg lige ovenfor var til Godfred Louis Jensen.

  48. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “Jeg refererede til dit pps i dit indlæg 00:03”.
    (Birgit Hviid Lajer, 10. november 2010 kl. 00:49)

    I det indlæg, som Birgit Hviid Lajer refererer til, skrev jeg præcis, at:

    “eftersom Aung San Suu Kyi næppe henvender sig til (os på) Lilleørs blog om råd, er det vel helt ligegyldigt at diskutere ’synspunkter’ på den kurs, som hun faktisk har valgt”.

    Det forekommer mig at være en fornuftig og relevant kommentar; og eftersom Birgit Hviid Lajer (BHL) mig bekendt er den eneste, der har påtaget sig at argumentere for, at den burmesiske politiker hellere skulle være “rejst udenlands”, fremfor at forblive i Burma under skiftende grader af husarrest, må BHL gerne tage det som en – venligt ment! – applaus til hendes (ofte) gentagne forsætter om ikke at spilde sin (og andres) tid.

    gl-j

    PS: Selv vil jeg iøvrigt forbeholde mig ret til efter eget skøn at forholde mig til indholdet af et hvilketsomhelst indlæg på de Berlingske blogge – præcis som det passer mig (og uden særlige hensyn til, hvem der måtte stå bag disse indlæg).

  49. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    HVAD MON DU EGENTLIG SNAKKER OM, LILLEØR?

    “Hvilken slags hjælp mener du, der skal ydes?” (Tom Clark, 6. november 2010 kl. 15:17)

    Tom Clark’s spørgsmål ligger dermed lige for. Det er vel ikke urimeligt at forvente, at præsten svarer?

    gl-j

  50. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Godfred Louis Jensen

    Det drejer sig ikke om en enkelt kommentar; jeg ønsker i det hele ingen dialog med dig.

    Så – du har sådan ganske af dig selv, netop mistet retten til dialog med mig.

    Sådan er det ude i det virkelig liv, sådan er det også på blogge, såvel som man, når man går udenfor sin gadedør ikke hele tiden skal antastes, fordi nogen får øje på en, fordi de lige synes, når man har frabedt sig henvendelser.

    Sådan er det også på blogge, andre kan forstå sådant – så man kan altså miste enrettighed overfor et andet menneske. Og ingen pligt til at komme med debatindlæg overfor mig i hv f – og næppe nogen ville kunne forlange noget sådant – fordi ingen andre har svaret på mit anderledes synspunkt.

    Det er så bare det – men du overskridet min integritet i din adfærd, så jeg må afvise din person, det uanset kageopskrifter eller måske et enkelt positivt ord.

    Det gør ingen forskel – din sadistiske og ligefrem svinske adfærd (over Kathrine Lilleør) viser endnu tydeligere, at det ikke er underligt, t du kan blive slettet på blogge – og bør det.

    Det kræver en meget højere etik end den du er i besiddelse af, at kunne færdes på blogge, hvor man ikke kan se modtageren eller de reaktioner, man udøver!

    En sådan etik sætter du dig i hv f ganske ud over og opfører dig som en tølper, hvor man i det virkelige liv, hvis nogen skulle fortsætte overfor en person, der har frabdt sig – både selv kan fjerne sig el ringe til politiet ved vedvarende chikane.

    Og – da du tillige ikke går af vejen for at se det hensigtsmæssige i at andre kan udfolde sig uden alle dine irettesættelser, forsøg på restirktioner overfor både blogejere og blogger, så er de dømt udvisning.

    I enhver god sportskamp ville du forlængst ikke blot have fået karantæne – men være udvist for bestandig for ‘rent trav’.

    Det eneste du har reageret på er, at nogen har kaldt dig antisemit; men vi er flere, det registrerer og opfatter el ligefrem er modagere af dit ‘anti’ – og der er andet end antisemit, noget der snerper ganske tæt op af, som du besidder i både for stor størrelse og for stor udstrækning.

    Så – de, der fravælger dig må du respektere, såvel som du vel gerne selv vil respekteres, hvis du melder fra overfor andre mennesker!

    Længere er den ikke, og så DUM har ma altså ikke love til at være – omend man gerne vil ‘udradere’ alle andre, snart sagt, at man ikke forstår sådanne for de fleste andre ‘almindeligheder’ i forhold til god opførsel overfor andre, hvad man reelt kan tillade sig overfor andre.

    Derfor hører du på lange stræk ikke til i et sådant univres, fordi du har for let spil med din sadisme, som du altså ikke kan ses at kunne fravige.

Kommentarer er lukket.