Kendis-politikere og Henrik Qvortrup

Af Kathrine Lilleør 158

Er tidligere Se og Hør-chef redaktør Henrik Qvortrup mon alene ansat på TV2, fordi han kendt?

Mens man tænker over det, må man bare sige, at Liberal Alliance ligner en succes af den alvorlige slags. LA er gået fra under spærregrænsen til over 5% i de nyeste meningsmålinger. Alligevel kritiseres partiet i flere medier. Så var der for mange unge slipseklædte mænd ved det nylige landsmøde, så ved man ikke helt, hvad partiet mener om social-kultur- eller miljøpolitik, så kritiserer LA de øvrige borgerlige partier samtidig med, at det støtter en borgerlig regering, men allermest provokerende har man gjort to kendisser til spidskandidater. Thyra Frank og Joakim B. Olsen er alene opstillet, fordi man spekulerer i deres kendthed, mener TV2’s Henrik Qvortrup. Partileder Anders Samuelsen har vredt anført, at ingen medier har gidet referere de to kendissers politiske synspunkter, men det preller af på Qvortrup. Hvem gider høre på Thyra Franks og Joakim B. Olsens politiske synspunkter, når enhver ved, at de er opstillet, fordi de er kendte, svarer Qvortrup. Velgørende var det at se en stilfærdig Joakim B. Olsen anføre, at det vel også er hans demokratiske ret at stille op til Folketinget, for man behøver vel ikke at have meldt sig ind i en politisk ungdomsorganisation som 14-årig for at blive politiker.

Nu er Thyra Frank ikke kendt for sin medvirken i Paradis Hotel, og Joakim B. Olsen er ikke alene kendt for sin medvirken i Vild med Dans. De er begge kendte, fordi de mere end almindeligt dygtige til deres fag. Det er med andre ord en mærkelig jante-misundelse, der rammer Thyra Frank, Joakim B. Olsen – og Liberal Alliance, som man godt kan sidde og undre sig over sådan en fastelavnssøndag, hvor katten ellers er slået af tønden.

Liberal Alliance er måske nok et ungt parti, men man har faktisk et mere tydeligt partiprogram end så mange af de øvrige partier. LA kan således allerede nu nævne de fire mærkesager, man vil gå til valg på: Maksimal 40 procent i skat, vækst ved hjælp af selskabsskattelettelser, mere for pengene i den offentlige sektor og mere personlig frihed. Simpelthen. At LA kritiserer de andre borgerlige partier er da aldeles nødvendigt, når nu de ikke selv gør det. Derfor kan man udmærket samarbejde. Hvis de borgerlige skal have antydningen af en chance ved næste valg, så skal man kunne tre ting: Selvkritik, selvkritik og selvkritik. Blå blok bør lade sig inspirere af LA. Tillykke med den folkelige opbakning, fortjent og forståelig.

Jeg vil da også mene, at Qvortrup naturligvis er ansat på TV2 på grund af sin dygtighed. Hvad ellers?

158 kommentarer RSS

  1. Af Erling Askjær Jørgensen

    -

    Hvordan skal et helt nystiftet parti kunne nå at have færdigetablerede vælgerforeninger landet over, til at opstille kandidater ? Selvsagt er det nødvendigt at parti toppen opstiller folketingskandidater, indtil der er et fuldt udbygget vælgerforenings system, og hvordan skulle dette kunne nås på blot et års tid ?
    Liberal Alliance har simpelthen ikke andre muligheder end “topstyring” på dette område.
    Det ved Henrik Qvortrup, og kun hans ondsindede
    hetz mod LA er årsagen til den urimelige vinkel.
    Henrik Qvortrup og hans Engel er i sanhed førende røde lejesvende.

  2. Af vagn pedersen

    -

    Er det så godt at Anders siger i tv at DR er totalt til grin og dagen efter fortæller DR at deres data var rigtige nok. Helt i orden, men det gør da Anders til grin og utroværdig
    Det er da fint nok at LA får Venstres utilfredse liberalister på sin side, blot giver det jo ingen forandring
    Der er stadigvæk noget som hedder realpolitik
    Mere sjovt er det om LA`s tilbud til V & K om fælles valgoplæg bliver til noget eller det løber ud i sandet og dermed udstiller uenigheden politisk
    LA har vel lov at have deres politik, det er et frit land vi lever i
    Læg mærke til at Fogh rettede venstres politik ind mod midten for at beholde magten, desangående var han nok ikke helt dum, men godt med nogle liberale synspunkter om at det der ikke magter at stå må falde…

  3. Af e. olsen

    -

    Jeg syntes det er på tide at Anders Samuelsen sætter Amalie fra Paradise i spil.
    Med lidt intensiv træning vil hun nok kunne huske alle 3 mærkesager.
    Og så er hun da kønnere end ham fra vild med dans.

  4. Af Henrik Pedersen

    -

    Gider du ikke lige udskrive et par hundrede syndsforladelser til de professionelle mordere, som folketinget har sendt rundt til forskellige egne på kloden, så vor kriste opfattelse af ret og rimeligt kan opretholdes.

    På forhånd tak.

  5. Af Andreas Kristensen

    -

    Joakim B. Olsen som politiker = Anders Samuelsen som kuglestøder

  6. Af kurt jensen

    -

    ufattelig hvor dum en præst kan være – Joakim og Thyra er gode til det de kan – jo da – hvor jeg glæder mig til folketingets kuglekasterdebat og rødvin,bajere og cigaretter og bedstemødre på de skrå brædder i undertøj – med Thyra som storsindet klakkør.
    Så har LA ihvertfald 4 gode partipunkter – 1- de andre er dumme 2 – vi er kloge – 3 pressen er dum 4- Saxo bank er klog og Asger lidt klog.
    Vi skal nok nå langt med de fjolser – udtrykket damp børn ligger mig nærmest og gu er Quortrup ikke specielt klog – men så dum er han heller ikke – det er der derimod en præst der er –

  7. Af Henning Hansen

    -

    Vedrørende ovenstående debat, er jeg da enig i at det er kun fordi en person har været kendt, både positivt og negativt, at de bliver ansat i medierne, og andre synlige steder.
    Man ser det også indefor sporten, hvor det vrimler med fallerede sportsstjerner, som egentlig aldrig nåede det store selv, men så bliver ansat at en TV station og dermed får titlen “ekspert”, som så giver dem ret til at kritisere alle andre spillere, dommere og ikke mindst trænere. Der er dog ingen af dem der som jeg har foreslået at de selv gik ud i klubberne og brugte deres store ekspretviden, som de mener de har nu hvor de selv er stoppet.

  8. Af thomas thillerup

    -

    medierne har pinlig meget magt; f.eks da en ukendt debatør omtalte Helle.T.Sch. var det videre forløb 100%afhængigt af opsamlingen. “Mugge og Kris” (tirsdagsanalysen) pillede hans kommentarer ned, men hva hvis de IKKE gjorde?? der ska SÅ lidt til. well, min anden kommentar vedrører at i disse krisetider er det AAL for farligt med oppositon da de er 100% uangageret i folks økonomi men KUN har interesse for at komme i regering. og det flere år. jeg har ik løsningen men det forkert uanset hvad.

Kommentarer er lukket.