Anders Behring Breivik

Af Kathrine Lilleør 171

Oslo-drabsmanden var højreekstremistisk blogger. På en blog som denne må det mane til eftertanke. Mens billederne af den nydelige Breikvik rullede over skærmen, samtidig med at oplysningerne om hans tilsyneladende pæne borgerlige liv med Frimurerloge og egen virksomhed, oplystes det også, at han er aktiv på diverse blogs. Han bidrager med stærkt anti-islamistiske holdninger.

Den slags holdninger kender vi alt til her på Berlingske-blogs. Da jeg begyndte som blogger, slettede jeg møjsommeligt alt, hvad der klingede fælt, men så fandt jeg ud af, at der var en pointe i at lade de fleste stå. For jeg opdagede, at der altid er nogle, der modsiger urimelighederne. Altid. Altså altid er der nogle, der reagerer på ekstreme synspunkter af enhver art, så jeg har for længst besluttet, at lade en del af disse indlæg stå frem for at slette dem. Modsigelserne fortjener taletid. Jeg finder blog-protesterne overfor de ekstreme bloggere både håbefulde og opbyggelige. Og nødvendige. Også i disse timer, hvor vi sidder i skyggen af de knapt 100 døde i Norge.

Kan man skærme sig mod en vanvittig mand, der har formået at skjule, at han ville sætte handling bag sin galskab? Det var og er lodret umuligt. Hvad enten det gale menneske melder sig ind i en terrororganisation eller ser sig selv som en enkeltmandshær, kan intet under solen forhindre ekstremitet. Koldblodige myrderier er forekommet så længe mennesket har eksisteret, og det giver ingen mening at placere skyld og ansvar for den slags forbrydelser. Man kan heller ikke sikre sig mod sådanne mennesker, hvis man samtidig ønsker at leve i et frit samfund, hvor flere hundrede unge mennesker kan samles og diskutere politik ude i det fri. Ingen af os ønsker at leve i pansersikrede bokse. At ville undgå døden for enhver pris, er intet liv.

De stakkels norske familier, der har mistet et ungt menneske, er blevet skubbet ud i den afmagt, som forældre frygter fra den dag barnet kommer til verden. Så meget fik man – og så meget har de nu mistet. Meningsløse mord foretaget af et menneske med vanvittige meninger, der førte til handling. Vi har kun ét afgørende våben i kampen mod denne verdens Breivik’er: Modsigelse, modsigelse og modsigelse. 

171 kommentarer RSS

  1. Af Frederik Dysted Larsen

    -

    Frygten for ikke-vestlige kulturers overtagelse af den vestlige verden, herunder lille Danmark, er mig ubegribelig og skaber mere frygt for et lille samfund med paranoid psykose – alt i mens der foregår ting rundt i den store verden, som også er tragiske og forfærdelige.
    Den danske kultur med normer og værdier – kan den ikke tåle konkurrence? Lidt farve (forstået bredt)? Diverse slangudtryk og (for øvrigt velsmagende) sharwarma?
    Paralelller kan drages fra og til alle sider, til alle steder og tider i historien, men i bund og grund er intet lært.
    En helt igennem ondsindet og forrykt mand har taget sag i egen hånd og flere har mistet livet. Er det virkelig i orden? I kampen om at bevare et samfund i en fordums tid? Herinde er der nogen der mener at han altså er blevet drevet til det. På den måde er de også mordere..
    Religionsdebatten er uinteressant – menneske først, kristen siden.

  2. Af Hr Vestergård

    -

    @niels hansen, 26. juli 2011 kl. 10:00

    Nej, du sætter det på spidsen. Så vidt jeg forstår Breiviks forvirrede skriverier, så er han drabeligt imod det, han opfatter som en decideret politisk/islamistisk invasion. Han er som jeg læser det ikke imod det at der opholder sig nogle muslimer i Norge.

    At Breivik er anti-islamistisk og ikke generelt anti-muslimsk ses også, når han roser Naser Khader og Demokratiske Muslimer. Det synes han er en rigtig fin idé, og han omtaler det som en modstand mod islamisering og som et demokratisk initiativ. Han noterer dog, at Demokratiske Muslimer ikke har ret mange muslimske medlemmer.

    Og jeg tænker, at når han synes godt om Demokratiske Muslimer, så kan man vel ikke med rimelighed sige, at han hader alt muslimsk. Det skal ikke læses som et forsvar af Breiviks holdninger, men ene og alene som en forklaring på, hvorfor Lilleør kalder hans holdninger “stærkt anti-islamistiske” og ikke “stærkt anti-muslimske”. Håber, at det gav mening.

  3. Af K. Andersen

    -

    Nu er debatten om en god tone så langt om længe fundet vej til Christiansborg. Og så kunne man håbe på, at Politikerne ville begynde at se lidt indad. Men nej. De mener selvfølgelig at problemet med den dårlige tone i debatten er at finde på internettet.
    Ja da, men faktum er, at den dårlige tones virus-yngleplads er at finde på Borgen hvorefter den bevæger sig ud i medierne for derefter at sprede sig til de danske borgere.

    Lidt selvransagelse specielt hos VKO men også på venstrefløjen ville være en stor start!

  4. Af Christian Lyng

    -

    Hvem skal man høre sandheden fra?. Vrangforestillingen i Lilleørs hoved som bunder i fantasifulde væsner beskrevet i bibelen.

  5. Af Henrik Vestergård

    -

    @ niels hansen, 26. juli 2011 kl. 10:00

    Nej, det Breivik har skrevet er, at han som sådan ikke er imod muslimer, men at han mener der sker en islamistisk invasion.
    Der er ikke noget der indikerer, at Breivik skulle være imod muslimer som sådan eller have noget imod at der opholder sig muslimer i Norge.
    Breivik roser f.eks. Naser Khader og Demokratiske Muslimer som et godt initiativ. Dog efterlyser han flere muslimer, der vil bekende sig til det demokratiske.

    Dette skriver jeg ikke fordi jeg er enig med Breivik, men blot for at forklare, hvorfor det giver bedre mening at kalde ham anti-islamist end anti-muslim. Men han er ret forvirret, så det giver måske ikke så meget mening at snakke om hvad han synes eller ej.

  6. Af Bent Laursen

    -

    Kære Kathrine Lilleør

    Jeg er sikker på, at du ved nærmere eftertanke vil indse, at det bestemt ikke rækker med modsigelse, modsigelse til denne verdens Breiviker.

    Når et menneske bevæbner sig med b om ber og du m-du m kugler, er ingen dialog mulig. Det er et område, som nødvendigvis må varetages af politi og efterretningsvæsen.

    Nemme floskler, som pressen flyder over med for tiden, har kun til formål at profilere afsenderen. Lidt usmageligt i betragtning af de efterladtes sorg.

    Nu er det jo heldigvis sådan, et tilgivelse følger anger og bod.
    (beklager stavemåden – ville lige teste filtret)

  7. Af K Ellivrom

    -

    @Christian Lyng:
    Der er ikke teksten den er gal med, men Kathrines læsning af den hellige tekst.
    “Som fanden læser biblen”.

  8. Af Bent Laursen

    -

    Klokken 14:26 sendte jeg et venligt og pænt formuleret indlæg, der ganske vist udtrykte uenighed med Lilleør.

    Det afventer stadig bedømmelse.

    Nogen, der ved, hvad der foregår her?

  9. Af t. petersen

    -

    @Bent Laursen

    I går kl. 11:44 sendte jeg et lignende indlæg. Dette indlæg afventer nu på 31. time forsat bedømmelse.

    Jeg ved ikke hvem, der skal bedømme indlægget og for hvad, men vedkommende måtte nu gerne se at flytte fingeren. Den udviste langsommelighed er helt uanstændig over for debatten.

  10. Af Hans Peter Lorenzen

    -

    Kære Kathrine Lilleør!

    Du skriver:
    “Meningsløse mord foretaget af et menneske med vanvittige meninger, der førte til handling. Vi har kun ét afgørende våben i kampen mod denne verdens Breivik’er: Modsigelse, modsigelse og modsigelse.”

    Jeg kan se, at du er raget uklar med Tryggefrihedsselskabet pga. dets formands særprægede holdninger. Én ting er hans racisme i forhold til muslimerne, men værre efter min mening er hans forskruede forestillinger om en tilstundende krig i Europa mellem etniske europæere og ismaniske horder.

    Ved en konference i Bruxelles 2007 udviklede han det samme verdensbillede, som Breivik funderede sine handlinger på. Ikke blot advarede han mod truslen fra islam, men han opfordrede mere eller mindre direkte til, at europæiske borgere nu gik fra ord til handling og tog kampen op på samme måde, som modstandsgrupper under WW2 bekæmpede de nazistiske besættelsestropper rundt omkring i Europa.

    Et par enkelte uddrag illustrerer, hvad det handler om:

    »We know more or less what the operatives of the umma are up to and how they usually go about their day-to-day business of undermining Western society. We now need to proceed from fact collection and the dissemination of thoughts to active resistance.«

    »In fact most of our leaders do not even acknowledge that we are under attack – indeed an ideal situation for any conquering army and one that has not even been anticipated by Western war theoreticians. Terror, violent insurrection and mass slaughter will undoubtedly play a decisive role in our final subjugation but they will only be employed on a grand scale if and when our will and ability to resist have been undermined by other – ‘peaceful’ – means.«
    (Counterjihad-konference i Bruxelles, 18.10.2007).

    Det er uforståeligt for mig, at samme Hedegaard er helt indifferent over for, at en forvirret mytoman kunne finde på at tage ham på ordet. Men jeg er forstemt over, at ansvarlige politikere på højrefløjen ikke forlængst har taget et opgør med den slags voldspropaganda, men i stedet kæmper om at komme forrest ved håndvasken.

    Og så er vi tilbage ved mit indledende citat fra din blog. Hvornår oplever vi, at politikere fra højrefløjen tager et opgør med vanviddet?

    Mvh.,
    HP

  11. Af Hans Peter Lorenzen

    -

    ismaniske rettes til islamiske

  12. Af Jens Andersen

    -

    Ytringsfriheden skal gælde alle, ellers er det som Flemming Rose skriver i sin bog “Tavshedens tyrrani” blot censur og undertrykkelse.
    Hvor vidt man er enig, er en anden sag, men Voltaire skrev engang: “Jeg er helt uenig, men jeg vil gå i døden for din ret til at sige det.”.
    Breivik og andre fanatikere, uanset om det er politisk eller religiøst, imødegås bedst ved, at de får modstand, og her er ordet det bedste.
    Det værste man kan gøre mod fanatikere, er at sige dem imod, for så falder deres argumenter ret hurtigt. De kan en enkelt sang, de gentager og gentager.
    Så lad dem sige hvad de vil, så kan de heller ikke gemme sig bag “uretfærdighed”, lad dem sige hvad de vil, og påpeg deres løgne og modsig deres ideer, så blegner de blandt alle normale mennesker.
    Får de modstand, så falmer de hurtigt, hvor imod de får styrke af at blive blokkeret og forbudt, for så er de jo stakkels forfulgte, og vil sikkert vinde tilhængere.
    Så lad dem sige deres ting, og lad dem drukne i vi andres kritik

  13. Af Kristin Havgar

    -

    Det er med en smule forundring jeg leser kommentarene her. Jeg kjenner dem så alt for godt igjen fra den norske debatten. Mange sører ammen en usalig blanding av fakta, formodmimger, og myter. Norge er ikke blitt oversvømmet av innvandrere, det er rett og slett ikke sant. Det lever rundt 100.000 muslimer i Norge – majoriteten er mennesker akkurat som meg. Verken verre eller bedre. Men både i Danmark, Sverige og Norge har fremmedhatet bredt seg som et giftig teppe. Og vi som har brukt tid , engasjemnt og krefter til å motarbeide dette grumset blir nærmest kalt landsforrædere. Manifestasjonen i Oslo mandag som samlet 150.000 mennesker var en overveldende markering av hva slags land Norge vil være – og kommer til å fortsette å være. Lykke til Danmark!

  14. Af Anne Fredensmark

    -

    Jeg synes, de handlinger, der er begået i Norge, er fuldkommen grufulde. Det er uendelig svært at begribe omfanget af alle de tragedier, hver og én af de indtil nu 76 bekræftet døde repræsenterer.

    Nu slog Anders Behring Breiviks anslag direkte an mod den politiske magt, og det var måske ikke så smart af ham med tanke på, at han faktisk ville påvirke politikerne.

    Hvis han havde sprængt bomben og skudt folk i rent muslimske sammenhænge ville den politiske pointe formentlig være lettere at få øje på for politikerne.

    Dvs. at en alt for åben og tolerant indvandringspolitik ikke leder til et multikulturelt samfund, men til mange parallelle samfund, som afføder segregation og frustration hos de arbejdsløse unge, indvandrede mænd, som ikke kommer ind i det “normale” danske / norske samfund.

    Nu påtager den politiske elite sig en martyrrolle istedet for at anerkende den fortvivlede angst, mange (ligesom Anders Behring Breivik) bærer rundt på, som er blevet ofre for indvandrede banders udenforskab, frustration og mangel på empati for det danske samfund.

    Vi vil så gerne være tolerante, åbne og rummelige for alle mulige mennesker og kulturer. Men hvordan fungerer det i praksis?

    Jeg er ved at komme derhen at jeg indser, at ægte integration opnår man – desværre – kun i den gamle sandhed “Skik følge eller land fly”.

  15. Af The Engineer

    -

    Jeg tror du har fat i noget meget større end du selv er klar over, Lilleør.

    Samfund er blevet marginaliseret for alle dem som ikke hører med til den “demokratiske midte”.

    De vælger, som alle partierne sælger ud af arvsølvet for at skaffe stemmer fra har skabt en flertals-fascisme som burde skramme rettænkende folk.

    Lad mig tælle hvor mange steder jeg føler mig marginaliseret af staten og den demokratiske flertal.

    Som Far – Ryger (eks) – Overvægtig – Klimarealist – Anti DR – Skatteyder (kontra nyder) – Mand.

    I alle de ovennævnte områder – og fuldstændigt uafhængig om hvad jeg mener er rigtigt – er jeg underlagt de proffessionelle og politiske korrekte offentlige meninger.

    I gamle dage eksisteret den 4. magt. Det er desværre blevet opslugt af den politiske system.

    Blogs er nu vore eneste udtryksform før vi vender til civil ulydighed – eller det der er værre.

    Måske er den næste Anders Behring Breivik en obese som er træt af at politikerne forsøger at score billig pointe med “flertallet” på hendes bekostning – på samme måde de har gjorte det på muslimernes bekostning de sidste 10 år.

  16. Af Hans Peter Lorenzen

    -

    Jeg har nu i tre døgn ventet på, at min kommentar til dette blogindlæg kommer igennem én eller anden præliminær bedømmelse, så den kan forsvares at blive offentliggjort for andre debattører. I mellemtiden har fru Lilleør lavet et nyt blogindlæg om næsten samme emne.

    Kan nogen fortælle mig, hvad debatpolitikken er på Berlingske, og hvilket formål denne præliminære bedømmelse egentlig tjener? Jeg kender til principperne for sletning af indlæg, men burde dette ikke være tilstrækkeligt?

    Hvis denne praksis er obligatorisk i debatter på Berlingske, så tror jeg ikke, jeg har tålmodighed til at deltage.

    Mvh.,
    HP

  17. Af John Andersen

    -

    Kære Lilleør. Der mangler noget i dit blogindlæg. Der mangler det, at du tør tage stilling til ”vanvittige meningers” udspring.

    Du skriver:

    ”Meningsløse mord foretaget af et menneske med vanvittige meninger, der førte til handling.”

    ”Vanvittige meninger”…

    Du skriver endvidere:

    ”Hvad enten det gale menneske melder sig ind i en terrororganisation eller ser sig selv som en enkeltmandshær, kan intet under solen forhindre ekstremitet. Koldblodige myrderier er forekommet så længe mennesket har eksisteret, og det giver ingen mening at placere skyld og ansvar for den slags forbrydelser.

    Man kan da godt arbejde for at folk ikke får ”vanvittige meninger”, forsøge at forhindre ekstremitet så mennesker ikke ”begår meningsløse mord”. Som en vigtig mission. Som et ønsake og et bud på at dæmme op for/bekæmpe terror.

    Disse ekstreme meninger som havner i ikke så modstandsdygtige menneskers ”indbakke”, kan udløse irrationelle handlinger og ”meningsløse mord”, som vi kan forsøge at dæmme op for og FORFØLGE! Protestere, råbe op, slå i bordet og sige NOK ER NOK FOR DÆLEN DA!!! (og mene det), protestere når vi møder ekstreme synspunkter, hard-core racisme, opildninger til had og vold, vilde generaliseringer, dæmoniseringer og skræmmekampagner mod især muslimer. Disse hysteriske overfokuseringer som jo er foregået i en jævn strøm i de sidste 10 år orkestreret af især DF.

    Ord, holdninger og andre påvirkninger udefra giver os egne holdninger. Bestemte holdninger får os til at søge andre mennesker med de samme holdninger i et fællesskab.

    Det er ikke svært at se hvordan den ophidsede stemning i feks. Facebookgruppen ”Nej til moskeér i Danmark”, kan få gruppemedlemmer til at begå irrationelle handlinger. Ovehovedet ikke da. Prøv selv at gå ind og kigge nærmere på de kommentarer der falder derinde (hvis du tør). De ekstreme meninger vælter over hinanden:

    http://www.facebook.com/pages/Nej-til-moskeer-i-Danmark/268649575940?sk=wall

    Ord sætter tanker i gang. Tanker fører til holdninger. Holdninger fører til handlinger. Handlinger kan føre til Irrationelle handlinger.

    Ord fører til handling. Ord førte til terror.

  18. Af Sara Jensen

    -

    Jesper Jensen:
    Det du skriver er jo fuldstændig absurd. Anderses formål var altså ikke at dræbe alle udlændinge nu stopper dit ævl. Du burde kunne se tragedien fra andre synspunkter. Sjovt nok blev der EN stakkels smuk udenlandsk pige dræbt ud af 76 andre som var PÆR SKANDINAVISK! Hvor er det dog bare typisk en racist som dig, så snæversynet du er, og så uvidende du er, vælger at give muslimerne skylden for at en psykopat som ham begår det mord. Sjovt nok har vi også nynazister i Danmark og vi har mindst 4 kæmpe store ghettoer her, hvorfor er det lige de ikke blev bombaderet af en psykopat?. Sjovt nok var det ministeriet i Oslo som blev bombaderet og ikke et asyl center, sjovt nok er det en lille Ø med højst 3 muslimer der blev bombaderet. Tragedien har skuda intet at gøre med de stakkels muhammedaner som folk nu til dags kalder det. Det hele omhandlede, at han ikke går indfor det kommunistiske styrer som Oslo’s regering kan minde lidt om. Enhver form for ekstremisme er direkte idiotisk, men du kan på ingen måder skyde skylden på muslimerne når det var en hvid idiot som begik kriminaliteten. Og sidst men ikke mindst så indeholder Sverige, som er det mest humanistiske land i hele Skandinavien, flest udlændinge, hvorfor har der aldrig været en psykopat der og ødelægge det hele hva? ;) flot sagt. Da et noget lign. racistisk parti i Sverige fik mandater nok til at stille op gik befolkningen direkte imod det og nedlagde det fordi svenskerne har HJERNE! Vi alle er mennesker, kristne er ik bedre end muslimer og omvendt, Anders var bare en psykopat der aldrig fik tilfredsstillet sine drifter som barn,, og nu er handicappet på følelses området!

  19. Af Hans Peter Lorenzen

    -

    27. juli postede jeg en kommentar til dette blogindlæg. Nu et par uger senere er det – stadig – “under behandling”. Jeg har spurgt Berlingskes debatredaktion, hvilke hensyn der gør en så tung og langsommelig procedure nødvendig. Intet svar…

    Kan jeg forvente en reaktion inden jul?

    Mvh.,
    HP

  20. Af Hans Peter Lorenzen

    -

    Nej, jeg orker ikke mere, men trækker mig ud af debatterne på dette site. Det er efter min mening respektløst over for både debattens emne og debattørerne at ignorere gentagne henvendelser, sådan som Kathrine Lilleør gør.

    Med største irritation, slut for mit vedkommende.
    HP Lorenzen

  21. Af jesper j

    -

    Naser Khader og Farshad Kholgi advarer også om koranens voldlige budskaber, de herrer er måske også højre orienteret nazister?.Naser Khader remser desuden en del voldlige tekster op fra koranen, som bare er toppen af isbjerget!!. Og det gør han på berlinske blog. Hatten af for dem,, Respekt…

Kommentarer er lukket.