De konservative og DF

Af Kathrine Lilleør 153

Der er mange, der hader Dansk Folkeparti. I visse københavnercirkler er det nærmest en forudsætning for at blive inviteret. Men at de konservative også gør det, og altid har gjort det, er ikke umiddelbart logisk. Jeg har altid tænkt, at det var personligt. Da Pia Kjærsgaard skubbede Lars Barfoed ned fra ministertaburetten, var det tydeligvis andet og mere end en fødevareskandale, der skilte dem. Venstrefolkene havde i VK-regeringens tid en utaknemmelig opgave med at slæbe skiftende konservative ministre til forhandlingsbordene med DF’erne. Visse konservative ministre havde det mere end svært ved at skulle indgå forlig med Dansk Folkeparti. Og DF’erne var naturligvis trætte af at blive betragtet som noget katten havde slæbt ind, når de ankom til forhandlingerne.

Forleden begik Per Stig Møller en tankevækkende kronik i nærværende avis, der slet ikke handlede om Dansk Folkeparti. Men det gjorde den nu alligevel. Per Stig Møller gav et historisk rids af Det Konservative Folkepartis historie de seneste halvtreds år. Hans pointe er, at hver gang de konservative har dannet regering med Venstre, har vælgerne efterfølgende straffet partiet, fordi de konservative i regeringssamarbejdet bliver usynlige. Årsagen er den simple, at partiet altid har indgået loyalt i et regeringssamarbejdet, og i VK-regeringen opnåede, man rigtig mange resultater (her opremser Per Stig Møller en lang række eksempler, tjek selv Berlingskes kronik torsdag den 22. august). Pointen er, at man ikke som et mindre parti både kan markere sig som parti og være en del af et regeringssamarbejde på en gang. Hvilket jo sådan set er rigtigt. SF har problemet lige nu. Samtidig benytter Per Stig spaltepladsen til at liste konservative før, nu og i al fremtid, og det var her, at jeg syntes, at det mindede mig om noget.

Rigtig gættet! Ord til andet er Dansk Folkepartis værdisyn sammenfaldende med Det Konservative Folkepartis. Således kunne det lyde fra en DF-valgkamp, at ”tænke mere på de fattige end de rige”. Begge partier ønsker en stærk faglig folkeskole, en kulturpolitik, der værner om den danske kulturarv, en solid offentlig sektor, hvor man kun udliciterer de ydelser, man i værste fald kan undvære. Hertil kommer et sikkert retsvæsen, og en stat, ”der er stærk nok til at rejse den svage, men for svag til at knække den stærke”. Eneste lillebitte forskel på de to partier er en større villighed hos de konservative til at sænke personskatten og lidt retorik om integration.

Der er en mærkværdig tradition i dansk politik for, at flere partier har et særligt hadeparti. Således hader man i Venstre folk fra De Radikale. Og sådan hader man hos De Konservative folk fra Dansk Folkeparti. Hadets årsag er indlysende. Man hader selvfølgelig dem, der ligner en mest, og som gang på gang har held til at få tillagt æren for politiske tiltag, man er fælles om. Gang på gang har de konservative i VK-regeringen måtte se passivt til, mens Dansk Folkeparti scorede konservative mærkesager i forhandlingerne, som de efterfølgende kunne bryste sig af at have fået igennem.

Det gør naturligvis vred. Og forsmået. Og en anelse bitter. Men tøsefornærmelse opnår man intet med. At forklare sig med formfuldendte historiske tilbageblik gør højest nostalgisk. At ærgre sig over mangfoldigheden af borgerlige partier nu om dage, er ren bortforklaring.

Selverkendelse er livsnødvendig her. Men det gør selvfølgelig ondt, at skulle ligge på lur efter DF, fordi de har det, man selv skulle have passet bedre på. Ja, muligvis gør det så ondt og er for de konservative en så vederstyggelig tanke, at man hellere vil gå ned med flaget end at vedkende sig familieskab med DF.

153 kommentarer RSS

  1. Af Arne Rud

    -

    Byggelegepladsen i Vrå i Vendsyssel har været model for andre byggelegepladser her til lands:

    Jeg så en vuggestue midt på legepladsen med 20 mørkeblå barnevogne, dækket med blåt net, parkeret i skyggen under jættestore byggelegeredskaber, men der var ingen stemmer fra søskende, forældre eller bedsteforældre, kun tavshed. Hvem lærer børn at tale i en vuggestue?

    En Domkirke er en lærerhøjskole, et seminarium en planteskole, en børnehave en skolehave, men der er ingen morgen- og aftensange af Ingemann i Rød Stue, kun narrestreger, skolebio, gøgl og grønne koncerter.

    Spejdere havde Landslejr 2012 ved Holstebro med 35.000 velfungerende deltagere fra mange lande uden skæve eksistenser og telte, spejderlejre er velfungerende jordenom og spejderlejre med gartnerier på Malta er en opgave for Boys Brigade.

  2. Af Balther Jensen

    -

    PREBEN F 1 JENSENH, 25. august 2013 kl. 22:44

    Preben!

    Hvis Danskerne vil have et bedre land, saa kan de jo bare lave en Revolution, og smide alle politikerne paa hoved og rov ud af Danmark.

  3. Af Arne Rud

    -

    Vrøvl flyver højere end Rundetårn, selv Gåsetårnet står på jorden, men Ungdomsskolen i Bagenkop, Nakskov, Guldborg Sund, Rønne og Køge er et skoleskib, som “Jensine af Haderslev”.

Kommentarer er lukket.