Fat det!

Af Kathrine Lilleør 92

Terroren er med drabene i Paris kommet så tæt på, at man kan mærke geværløbets kolde stål. Facebook-klippet med den franske politibetjent, der ikke bare skulle skydes, men også skulle skydes gennem hovedet, så man var helt sikker, er et af de reportage-klip, vi aldrig glemmer. Heller ikke bør glemme.

Vi fatter det ikke. Så simpelt kan det siges. Vi forstår ikke, at det selvfølgelig kan ske når som helst. Også her.

”Øger vi selvcensuren, har vi tabt”, er vores egen Kurt Westergaards kommentar til drabene. Med den visdom, som kommer af at have mærket det islamistiske geværløb mod panden. En advarsel, der udgår fra det mangeårige skæbnefællesskab, han har med de dræbte franske tegnere. Westergaard har ret. Selvfølgelig.

Men hører vi det? Fatter vi, at det ligeså godt kunne have været her, at man have givet en dansk politibetjent en ekstra kugle for panden?

Vi fatter det ikke. Det er den ulykkelige sandhed.

Hverdagseksemplerne fra hverdags-Danmark er ellers talrige. Denne morgens hverdags-nyhed var således, at over 20 unge østjyske mænd er draget i krig for ISIS. Udgået fra den samme moske i Århus, som nu søger kommunen om udvidelse. I det århusianske ved man ikke rigtig, om man vil sige ja – eller nej. Af alle mulige og umulige grunde. For man fatter det ikke.

Hvor tæt på skal der skydes, før vi forstår, at terroren er en virkelighed, som vi ikke kan undgå ved at liste rundt; ved ikke at billige profetsatire; ved slet ikke udstille Dan Parks; ved slet, slet ikke sige, at ekstrem islamisme er en krigserklæring mod den vestlige verden; ved slet, slet, slet ikke at sige højt, at enhver ekstremistisk muslim er fjende af dig og mig.

Din og min fjende. Fjenden findes ikke kun i Syrien. Fjenden findes også i Paris. Og her.

Konsekvens: ”Frihed for Loke såvel som for Thor”, gælder kun i gode tider. Når Loke fører krig, må hans frihedsrettigheder nødvendigvis indskrænkes. Ekstremistiske muslimer bør herefter ikke kunne forvente, at de demokratiske frihedsrettigheder gælder i ligeså udstrakt grad for dem, som den har været gældende hidtil.

Frihed for Loke gælder kun i fredstid.

Fat det!

92 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Jamen kære Kathrine. Dem der har fattet det, igennem de seneste 30-40 år, kaldes for ikke-stuerene og racister. Hvad vil du have vi skal gøre, når de stuerene og politisk korrekte med fuldt overlæg smadrer Danmark og resten af Europa, og har en majoritet at befolkningen med på ideen? Det er unægtelig svære odds at være oppe mod!

  2. Af Hans Hansen

    -

    Joh vi forstår udmærket. I det mindste os blandt flertallet. Det er mere problematisk om politikerne forstår. Man finder jo en del ideologisk annalisme hos politikere. Ikke så underligt med deres manglende erhvervserfaring og teoretiske virkeligheds fjerne uddannelser. Men virkeligheden vil indhente dem før eller siden.

  3. Af Kat L

    -

    Åhhh jo. Jeg har fattet det.
    Mange danskere har fattet det.
    Som Jan Petersen ganske rigtigt skriver. Vi er ikke stue rene. Vi der har fattet det.
    Har politikerne fattet det ? … NEJ.
    Hvad skal der til- før de fatter det?
    Et terrorangreb på Christiansborg, måske ?
    Får de SÅ øjnene op ?
    Hvem ved?… Svaret står hen i tågerne

  4. Af Hans Hansen

    -

    Prøv at høre. Som du også siger Kathrine, så er Loke kun accepteret i lænker. Et oldgammelt symbol på at ondskab er en magt, ældre end kristendom og islam, og derfor en refektion, men som ikke kan tillades at færdes frit. Det kan salafisterne selvfølgelig heller ikke.

    Hvorfor går de frit rundt? Hvad laver de her i landet? Imens politikerne har travlt med at vaske hænder …

  5. Af P Jensen

    -

    En flot og sand bredside fra Lilleør, men demokratiet, ytringsfriheden og freden har mange fjender. Som også Jan Petersen antyder. Og med de politikere vi har i Danmark, Sverige og sydligere, ender det nok helt galt og med krig. Selv her på flertallet af disse blogs er man jo begyndt at bekæmpe demokratiet ved at skævvride debatterne gennem brug af et radikalt og dumsmart elektronisk filter.

    Allerede for et par år siden var der jo forsøg på at angribe avisbygninger i København og Århus, og kun dygtigt politiarbejde hindrede 40-50 dødsfald. Indtil videre har terroren i Danmark, Sverige, England og Frankrig mv. mest været nålestiksoperationer, men det er nok kun et spørgsmål om tid før vi få guerillakrig i det meste af Europa. I Sverige er en sådan krig allerede halvvejs i gang, i form af tusindvis af nedbrændte skoler og børnehaver, i form af tusindvis af voldtægter, røverier og overfald.

    Med mellemrum gribes Europa af en slags kollektiv sindssyge, anført af sindssyge, åndssvage og amoralske politiske kliker, der kun har eet i hovedet, at rane til sig og at få ram på indbildte fjender. Man kan frygte at det kollektive vanvid igen er på vej.

    I Tyskland er man begyndt at protestere mod den snigende islamisering af landet. Begynder danskerne også at vågne op på et tidspunkt, så der kan blive sat en stopper for kommunisternes, feministernes, pladderhumanisternes og islamisternes planer om at forvandle Europa til en slagmark og en filial af Afrika og Mellemøsten….?!!

  6. Af Henrik Knage

    -

    Det er jo reklamen der tæller. Hele opmærksomheden er koncentreret omkring økonomi som punkt 1.

    Det lever politikere af, og deres “Kammerater” er terrorrister. Man kan jo sige, at begge er to alen, ud af ét dårligt stykke.

  7. Af Søren Revser

    -

    Kathrine Lilleør hvorfra ved du, at Muslimer står bag?

  8. Af P Jensen

    -

    FOR DE RADIGALE EN DRØM, FOR ALLE ANDRE ET MARERIDT……..

    En flot og sand bredside fra Lilleør, men demokratiet, ytringsfriheden og freden har mange fjender. Som også Jan Petersen antyder. Og med de politikere vi har i Danmark, Sverige og sydligere, ender det nok helt galt og med krig. Selv her på flertallet af disse blogs er man jo begyndt at bekæmpe demokratiet ved at skævvride debatterne gennem brug af et radikalt og dumsmart elektronisk filter.

    Allerede for et par år siden var der jo forsøg på at angribe avisbygninger i København og Århus, og kun dygtigt politiarbejde hindrede 40-50 dødsfald. Indtil videre har terroren i Danmark, Sverige, England og Frankrig mv. mest været nålestiksoperationer, men det er nok kun et spørgsmål om tid før vi får guerillakrig i det meste af Europa. I Sverige er en sådan krig allerede halvvejs i gang, i form af tusindvis af nedbrændte skoler og børnehaver, i form af tusindvis af voldtægter, røverier og overfald………. samt oveni talrige knivstikkerier, kølleoverfald, skyderier og mord.

    Med mellemrum gribes Europa af en slags kollektiv sindssyge, anført af sindssyge, åndssvage og amoralske politiske kliker, der kun har eet i hovedet, at rane til sig og at få ram på indbildte fjender. Man kan frygte at det kollektive vanvid igen er på vej.

    I Tyskland er man begyndt at protestere mod den snigende islamisering af landet. Begynder danskerne også at vågne op på et tidspunkt, så der kan blive sat en stopper for regeringens, kommunisternes, feministernes, pladderhumanisternes og islamisternes planer om at forvandle Europa til en ruindynge og en filial af Afrika og Mellemøsten….?!!

  9. Af Hans Hansen

    -

    Hej Søren R. Er du helt vågen.

  10. Af Søren Revser

    -

    Nej Fru Lilleør du er nødt til at redegøre for din viden omkring terroraktionen i Paris.

    Hvorfra har du viden om de skyldiges motiv og religiøsitet? Mig bekendt har politiet ikke anholdt nogen og ingen har officielt taget ansvaret. Noget stemmer ikke.

  11. Af Hans Hansen

    -

    Det eneste der ikke stemmer er dig SR. Revse …

  12. Af Peter Hansen

    -

    Jeg er ikke uenig i dit synspunkt omkring terror. Den har for let spil i demokratiet og politisk har det været i fokus siden 2001.
    De demokratiske frihedsrettigheder er blevet ”presset” og gradbøjet – helt nødvendigt, hvis terror skal bekæmpes.

    Synd at du så enøjet ser det som et religiøst problem.

    ”Ekstremistiske muslimer bør herefter ikke kunne forvente, at de demokratiske frihedsrettigheder gælder i ligeså udstrakt grad for dem, som den har været gældende hidtil.”

    Nej – Ekstremistiske terrorister skulle du skrive. Eller bare terrorister. Hussain såvel som Breivik. Begge. Alle.

    Og hvornår er en muslim egentlig ekstremist. Når muslimen er troende? – Når der bedes som foreskrevet? – Når der udtrykkes sympati med IS? – Når der støttes eller direkte tages våben i brug?
    Hvem bestemmer det når demokratiske frihedsrettigheder sættes ud af spil?

    Frihed for Loke såvel som for Thor gælder ikke kun i gode tider. Det gælder i gode og i dårlige tider, indtil Loke går for vidt. Altid. Det er det der gør forskellen.

  13. Af Peter Sørensen

    -

    Vi kan ikke lide de fanatiske islamister. De gode er OK. Det er nemt at blive enig om det.
    Hvad flertallet ikke fatter er, at det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at kende forskel på de gode og de onde. De mennesker der bekender sig til Islam styres af en forhistorisk tankegang, som ikke er en religion, men en grundlov for staten og livet. Den hører ikke hjemme i vestlige demokratiske lande. Når vi er blevet terroriseret længe nok, vil den brede befolkning ignorere de radikale og smide alle troende muhammedanere ud med faldskærm over en mellemøstlig ørken. Ære være Glistrup.

  14. Af Hans Hansen

    -

    Det er heller ikke hvad KL skriver Peter Hansen. Hvorfor kan du ikke forstå hvad du læser? Hvad har du i klemme? Den førte indvandringspolitik er knald i låget, siden man ikke vil indse at der er forskel på muslimer. Visse af dem er fuldstændig ligesom nazister og voldsfascisterne på den yderste venstrefløj. Det er jo ikke sport svært at erkende …

  15. Af Rikke Nielsen

    -

    Kathrine Lilleør, vi er ikke i krig! Derfor gælder almindelige demokratiske spilleregler stadig – inklusive ytringsfriheden for både Loke og Thor! Også når nogle siger noget, du ikke synes om!

  16. Af Jørgen F.

    -

    Det de ikke fatter – eller vil fatte – på redaktionerne er at forargelse og provokation er relativ i de religiøses øjne. Når først grænsen er sat ved ‘ikke at trykke tegninger’ – så rykkes barrieren nedad mod endnu mindre tolerance over for religionskritik.

    Forargelsen er et våben i sig selv og på ingen måde absolut.

  17. Af Hans Hansen

    -

    Jo Danmark er i krig. Vi er i væbnet konflikt.

  18. Af Rikke Nielsen

    -

    Mod hvilket land er vi i krig?

  19. Af Hans Hansen

    -

    Rikke. Jeg er ikke barnepige. Prøv selv at informationssøge. Det her er ikke for børn eller barnlige sjæle.

  20. Af r. vangkilde

    -

    FAT DET LILLEØR, – har gud forladt os! – eller er det demokratiet der skal beskytte os.
    – hvorfor sender vi selv soldater til den arabiske verden for, at bekæmpe islam, når det giver
    retten til terror gengældelse. ELLER hvorfor har vi så, mange politiker der gerne vil krig.

  21. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Klamt blogindlæg af Søren Krarups datter. Dårlig timing. Kunne hun ikke i det mindste have ventet bare et par dage med at komme med sin “lad os indskrænke demokratiet”-opfordring, frem for at forsøge at profilere sig SAMME DAG som angrebet?!?!

  22. Af Den uafhængige systemkritiker

    -

    Hvad skal skjules? Avisen kan ikke skjule noget, det kommer bare frem andre steder. Det stupide filter skævvrider/ødelægger bare debatterne.

  23. Af Jesper Lund

    -

    @Kathrine Lilleør

    Hvad med selv at anmelde Grimhøjmoskeen for overtrædelse af grundlovens paragraf 78 stk. 2 eller en anden relevant paragraf?

    Det er jo en domstol, som skal tage stilling om Grimhøjmoskeen har overtrådt paragrafen.

  24. Af T. Sørensen

    -

    Da japanerne angreb Pearl Harbour.da internerede USA alle japanerne i lejre hvor de fik mad og tøj og intet andet. Samtidigt blev alt af værdi, kontanter og ejendom ejet af japanerne, konfiskeret af staten.

  25. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt med ref til Pearl Harbor, så vidste præsident Roosevelt formentlig på forhånd, at Japan ville angribe Pearl Harbor (iflg deklassificerede dokumenter). But no problem …….. WAR means big money :)

  26. Af Niels Juul Hansen

    -

    Trist dag for ytringsfriheden med terrorhandlingen imod det venstreorienterede og religionskritiske satiriske blad.

    Håber ikke, at morderne får held med at skabe frygt blandt journalister.

    Hverken ekstremistiske, religiøse fanatikere eller nationalistiske ekstremister skal lykkes med at skabe splittelse i den europæiske befolkning. Desværre er det minoriteterne på disse fløje, der får den største opmærksomhed og taletid i medierne.

  27. Af Erik Skifter

    -

    TRAGISK JA – MEN FORUDSIGELIGT

    Det er dybt tragisk hvad vi har oplevet i dag i Paris. Tænker på – og føler med de pårørende og ja hele Frankrig.

    At det er kommet så vidt er desværre forudsigeligt. Der har været flere attentatforsøg tidligere på Jyllands-Posten, men dygtigt afværget af Politiets Efterretningsvæsen. Der har været flere forsøg end offentligheden har kendskab til, men hvor mange og hvor omfattende vides ikke, fordi det tjener ingen og skaber blot mere frygt end nødvendigt.

    Der var en del som for 30 år og ja lidt mere til, som forudsagde at noget sådant som vi har oplevet i dag i Paris, vil kunne ske hvis vi uhæmmet lod indvandre fra muslimske lande indrejse og bosætte sig i Europa. Det ville medføre indre konflikter blandt borgerne når så forskellige kulturer mødes og skulle forenes og integreres i hinanden. De mange sagde, at det var en umulighed fordi den muslimske kultur var en meget følsom og aggressiv kultur, som havde svært ved at forene sig med – og acceptere andre kulturer og at et sådant eksperiment ville ende i blodige og meget voldlige konflikter.
    De mange som forudsagde dette, blev af den herskende elite, herunder politikere fra De Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF og helt ud til Enhedslisten, samt størstedelen af de danske medier, udlagt som vanvittige landsbytosser, racister, ikke stuerene og meget andet nedladende.
    Dem som stillede tvivl om den vanvittige udlændingspolitik, som blev gennemført i 1983, blev frosset ude og måtte ikke komme til orde, hvis det var muligt. Det var muligt, fordi Danmarks Radio deltog ivrigt i denne marginalisering, ligesom hele Politiken-segmentet trådte i karakter og undskyldte hist og her i muslimske kredse når og hvis nogle danskere kom til at sætte sin tvivl til de fredelige hensigter i den islamiske tro.
    Den ærede og nu afdøde Thøger Seidenfaden, som var meningsdanner nr. 1 i Danmarks Radio, rejste jo jorden rundt for at undskylde den danske opførsel, hvor muslimer var blevet krænket.

    Vi er nu kommet dertil, at vores værste fjende er vores egne borgere. Vores egne statsborgere. Dette har nu vist sig i Frankrig i dag, hvor det er 3 vanvittige franskmænd med mellemøstlig baggrund, som ved hjælp af Allah – de hidkaldte jo hans opmærksomhed under deres drabshandlinger – har gjort et attentatforsøg på vores allerhelligste værdi, nemlig yttringsfriheden, ved at angribe en avis blot fordi de har tegnet nogle tegninger.

    Vi har iblandt os nogle statsborgere som har en helt anden kultur end den gængse danske. De frasiger sig demokratiet og de hader al vestlig kultur. De udgør en større del af befolkningen end som vi umiddelbart tror, men af frygt for befolkningens utryghed holdes vi uvidende. Der må der for alt i verden ikke laves undersøgelser omkring disse forhold, fordi det kan støde og måske skabe uro.
    Hvis der i dag laves en undersøgelse om hvorvidt den muslimske befolkning i Europa støtter sharia som lov, ville denne skabe et kæmpe uro i den etniske europæiske befolkning, samt en mistillid til den muslimske befolkning. Men det forholder sig sådan, at man ikke kan være en rigtig muslim uden sharia og der er kun ganske få muslimer som ikke vil eller tør være en rigtig muslim. Der hersker en kæmpe social kontrol i den muslimske befolkning, hvilket er klart undervurderet.
    Hvis der rundspørges i den muslimske befolkning om hvorvidt det var i orden at begå disse forrykte drab mod avisen Charles Hebdo i dag, vil den overvejende del af den muslimske befolkning sige, at de forstår hvorfor man gjorde det, fordi denne avis har krænket deres allerhelligste symbol, men at de tager afstand fra vold. De kommer ikke ind på den aktuelle vold´. Nej de siger, vi tager afstand fra vold, men forholder sig ikke til den aktuelle gerning.
    Dette ville ledelsen i Grimhøj Moskeen sige til deres menighed og dette ville rigtig mange muslimer i Danmark, Frankrig og i den øvrige del af Europa sige.
    En rigtig muslim kan ikke forene sig med vestlige værdier og kan ikke leve og integrere sig i en vestlig kultur. Dette er fakta og kan kun benægtes af den herskende elite i det politiske system og i medierne.
    Dette var velkendt for 30 år siden og er desværre stadig gældende. Dem som forsøger at eksperimentere med at ville blande den muslimske kultur med den vestlige kultur er enten naive, ideologisk venstredrejet, kulturradikal eller også rablende vanvittige.
    Den muslimske kultur indeholder mange gode ting og er en helt berettiget kultur i Mellemøsten og i Nordafrika., men den har sine vanskeligheder når den skal blandes med andre kulturer.
    Islam som religion skal reformeres inden der kan skabes fred på denne jord. Dette er et must og de vestlige politikere, skal sige det lige ud – og ikke som Barak Obama og vores egen lille bilags-Lars – anføre at det er et fåtal som tager den islamiske religion som gidsel når de begår terror i Allahs navn. Nej Allah og Muhammed – som man angiver har dikteret koranen – anfører med deres hellige ord, at det er ok at dræbe de vantro og dem som fornærmer og støder den hellige tro. Det er disse hellige ord som skal reformeres, fordi der er alt for mange muslimer som lever efter disse hellige ord.
    Dette gjorde disse 3 vanvittige gerningsmænd også i dag i Paris.

    Jeg frygter for hvad fremtiden vil bringe af mere terror og uro fra de muslimske miljøer her i Europa. Hver dag brændes der skoler og børnehaver af i Sverige af de svenske muslimer, ligesom de systematisk voldtager de etniske svenske piger og begår vold i vanvittige mængder. Politi og andre offentlige myndigheder bekriges og den ene muslimske bande efter den anden begår drab, røverier, vold og trusler imod hinanden indbyrdes og imod den etniske svenske befolkning. Vi hører bare ikke så meget til det her i Danmark, fordi i Sverige har medierne taburiseret alt omkring hvad der begåes af kriminalitet af deres svenske muslimer. I Holland har man i byen Haag overladt det til to moskeer at holde ro og orden i et muslimsk boligkvarter, fordi politiet ikke længere magter opgaven. I England har man indført op til flere sharia-domstole, hvor man dømmer uden for landets gældende love. Ligeledes i England er den største trussel deres egen befolkning, eller rettere deres muslimske del af befolkningen. De overvåges dagligt at 5-7000 politifolk i deres efterretningstjeneste, hvor man dels via nettet overvåger al kommunikation og dels via efterretninger fra offentlige institutioner overvåger deres muslimske medborgere.
    Her hjemme i Danmark har Rigspolitichefen anmodet om at få genindført overvågningen på nettet af befolkningen, netop på grund af alt for mange ude fra kommende trusler imod vores land. Der er rigtig mange trusler om terror imod vores lille indtil nu godt beskyttede land. Men det er blot spørgsmålet om tid, inden vi ser virkeligheden i øjenene og hvor vi må gøre alle vores politikere ansvarlige for deres vanvittige handlinger og eksperimenter imod den danske befolkning.
    I dag snakker og snakker vores politikere og de forfærdes over hvad der ér sket. Men ingen handler og gør noget. Der er heller ingen som reflekterer over hvorfor det er gået som det nu er gået. Hvorfor er Danmark ikke længere det land som det en gang var. Det Danmark som du kender, som de snakker om i deres reklamer.

    Jeg blev oprigtig forfærdet i dag – her til middag – da jeg hørte at 12 uskyldige mennesker var blevet dræbt i noget som blev kaldt en terrorhandling af Hollande. Tankerne røg igennem mit hoved. Først tænkte jeg, det er nok i Allahs navn det er sket og dernæst tænkte jeg, det er nok franskmænd med muslimsk oprindelse, som har været nede i Syrien og øve sig i militære handlinger, som er gerningsmændene.
    Endelig tænkte jeg, det håber jeg ikke er rigtigt, fordi dette vil skabe en forfærdelig fremtid for den sameksistens der skal være mellem den etniske- og den muslimske befolkning.

  28. Af Per Lundbech

    -

    … og så kom det første selvmordsforsøg på ytringsfriheden: “Ekstremistiske muslimer bør herefter ikke kunne forvente, at de demokratiske frihedsrettigheder gælder i ligeså udstrakt grad for dem, som den har været gældende hidtil.”
    Jo, vores samfundssikrede rettigheder gælder for ALLE. Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed osv. gælder for ALLE, også de ekstreme, uanset hvilken ekstrem observans de måtte have. Således gælder de også for Pia Kjærsgaard der andetsteds (EB) i dag gav udtryk for, at hvis ikke loven var tilstrækkelig til at fjerne uønskede elementer, så måtte man gå ud over loven. Både den slags ekstreme ytringer såvel som de ekstreme religiøse skal der være plads til inden for rammerne af et frit samfund. Rettighederne gælder for alle og alle er som bekendt uskyldige indtil det modsatte er bevist.
    Det er sådan vores samfund fungerer. Det er præcis de rettigheder der er på spil i dag. Det er præcis de rettigheder vi skal forsvare. Så fat det dog!

  29. Af Jack Nielsen

    -

    Til Rikke Nielsen:
    Krige behøves ikke nødvendigvis blive udkæmpet mod selvstændige nationer. Undertrykkelse af oprørsgrupper (det som de besatte kalder frihedskæmpere) med eller uden en fremmed regerings billigelse kan også anses som krig. Ligeledes anses militære operationer mod pirater og større organiserede røverbander også historisk for krige.

    Siden 9/11 2001 har Danmark næsten kontinuerligt været i krig. Men sandt nok er det ikke noget der fylder voldsomt meget i mediebilledet.

    Afghanistan 2002-2013 (danske soldater kæmper mod Taliban)
    ‘Irak 2003-2007 (danske soldater var besættelsestropper i den sydlige del)
    Afrikas Horn 2010 til nu (dansk krigsskib deltager på rotations basic mod piraterne)
    Libyen 2011 (Danske fly deltog i den Libyske borgerkrig)
    2014 til nu (Danske fly deltager i koalitionen af islamiske og kristne grupper og lande mod det Islamiske Kalifat eller Islamisk Stat)

    De mange vidt forskellige operationer har fået den lidt misvisende fællesbetegnelse “Krigen mod Terror” Man kan mene hvad man vil om disse krige og om de har en kan gruppers om noget fælles. Man kan mene at Habus Corpus skal fjernes (ikke noget vestlige lande normalt gør i krig) eller ej.
    Men lad os holde os til fakta: Danmark er i krig på 13. år!

  30. Af Jan Petersen

    -

    @ JACK NIELSEN – 8. JANUAR 2015 2:19

    Søg oplysninger på google eller youtube, og udvid dit kendskab til hvem, der egentlig foranstalter “terror” i verden :)

  31. Af angrebet på ytringsfriheden | p h lundbech

    -

    […] Lilleør: Fat det!, Berlingske, d. 7/1 2015 […]

  32. Af Lars Hansen

    -

    Apropo århus, så arbejder borgmesteren jacob bundsgaard pt for at placere en kønsopdelt stormoske midt i landets største parallelsamfund gellerupparken, som udover de mange kriminelle også består af over 700 sharia-sultne salafister knyttet til grimhøjmoskeen. Han mener selv at det ikke vil skabe yderligere problemer med integrationen i området, nærmest tværtimod.. Og nej, det er ikke en århus historie, det er den virkelighed de sidder og planlægger over hovedet på os andre lige nu.

  33. Af Niels Andersen

    -

    Terroren har længe huseret i mindre målestok i Danmark. Hvis du ved navns nævnelse kritiserer islamiske indvandrere i offentlige medier, så vil du modtage anonyme trusler og en mørk aften bliver du passet op af en flok mørklødet mand og i bedste fald få en røvfuld. Og de etnisk danske pladderhumanister vil angribe dig og svine dig til som racist.

    Derfor sidder det etniske danske flertal med munden lukket. De tør ikke sige: Smid hovedparten af de muslimske “flygtninge” ud af landet og få lukket de grænser.

  34. Af Karl Nielsen

    -

    Sveriges Radios Alice Petrén fra Paris:

    -Det er jo ikke uskyldige mennesker, som er blevet dræbt under attentatet. Angrebet er rettet mod en redaktion ”der har oprørt muslimer.”

    Endvidere siger Petrén at avisen har “angrebet med karikaturer”.

    http://nyheteridag.se/sveriges-radio-om-de-mordade-fransmannen-inte-oskyldiga-personer-i-det-har-fallet/

  35. Af Karl Nielsen

    -

    Sveriges Radios Alice Petrén fra Paris:

    -Det er jo ikke uskyldige mennesker, som er blevet dræbt under attentatet. Angrebet er rettet mod en redaktion ”der har oprørt muslimer.”

    Endvidere siger Petrén at avisen har “angrebet med karikaturer”.

  36. Af Per Frederiksen

    -

    Uanset hvor modbydelig og nedslående hændelsen i Paris er (og den ER modbydelig BASTA), så tror jeg, at vores store dilemma her i vesten er, at vi for store dele af planetens befolkning er en del af terroren og de kolde geværløb. Vores del af verden har utallige krige og millioner af civile drab på samvittigheden. Vi forherliger vold og modbydeligheder som en del af vores kultur på film og i medier, og vi dyrker hån af andre som en del af et frihedsbegreb. Det er der nogen, som mener, giver dem ret til at skyde andre for – det er sygt, men hvad er det, vi vil?
    I dag skriver Flemming Rose: “Hvis vi skal overleve som civilisation, er vi nødt til at insistere på retten til at krænke, ellers ender vi i tavshedens tyranni.”… Er det virkelig sandt? Er det særligt begavet? Og rummer det også den hånede part?

  37. Af Den uafhængige systemkritiker

    -

    R og S snakker om tryghed. Men skaber et utrygt og islamiseret Danmark. Iøvrigt er debatfiltret en hån mod demokratiet og ytringsfriheden. Er B. opkøbt af radigale svenskere?

  38. Af Den uafhængige systemkritiker

    -

    Også EL skaber utryghed. Iflg. netaviser sympatiserer flere EL politikere med vold og voldelige elementer. Og så har to nye udenlandske rocker-grupper etableret sig.

  39. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Ja, så skete det igen, hvad der har været regnet med af mig, og mange andre!
    Selv om vi på nuværende tidspunkt ikke kan være 100% sikre på at det er muslimer, der står bag terror angrebet på “Charlie Hebdo” i Paris, anser jeg det for højst sandsynligt. (desværre)!

    Årsagen til dette angreb, og mange andre i den vestlige verden, foretaget af radikale muslimer, er desværre en himmel råbende naivitet blandt politikere, angående den politiske del af Islams indtog i Europa!
    Mon ikke det er på høje tid at revurdere muslimsk indvandring i Europa, og få opsagt de dele af menskeretskonventioner, der forhindrer os i at tage fat om terrorrister, med hårdhanskerne!

    Jeg vil gøre opmærksom på: Muslimske organisationer der tager afstand fra terror handlingerne i Paris! Nogle af dem mener det ærligt; men jeg er overbevist om at en stor del af disse organisationer fryder sig over angrebet, dette især de organisationer der vedkender sig “sharia lovgivning”! Så, lad jer ikke duperes alt for meget, af krokodille tårer!
    M.v.h..

  40. Af Zakæus Z.

    -

    “Zeki Laurent Sadic
    – 7. januar 2015 23:52
    Klamt blogindlæg af Søren Krarups datter. Dårlig timing. Kunne hun ikke i det mindste have ventet bare et par dage med at komme med sin “lad os indskrænke demokratiet”-opfordring, frem for at forsøge at profilere sig SAMME DAG som angrebet?!?!”

    Ja, så vi igen et af Zeki Laurent Sadics sædvanlige selvpromoverende indlæg, der – som sædvanligt – ikke blot er indholdsløst og selvretfærdigt, men også faktuelt forkert – også som sædvanligt.

    Kathrine Lilleør er nemlig ikke én af Søren Krarups fire døtre, men derimod datter af en præst i Lilleør-familien, der ikke har noget som helst familiært slægtskab med Krarup-familien, men det betyder naturligvis ikke noget som helst for Zeki Laurent Sadic, når bare han får lov og mulighed for – igen og igen – at gøre opmærksom på, hvor god og klog og besindig en mand, han naturligvis selv er.

  41. Af Mikkel Madsen

    -

    ” Ekstremistiske muslimer bør herefter ikke kunne forvente, at de demokratiske frihedsrettigheder gælder i ligeså udstrakt grad for dem, som den har været gældende hidtil.”

    Vi er alle sammen oppe i et røde felt nu, men stop en halv….!!!

    Kan du venligst definere “ekstremistiske muslimer” og PRÆCIST hvilke demokratiske frihedsrettigheder, disse personer ikke skal have?
    Hvem skal bestemme hvilke personer, der skal have deres rettigheder indskrænket?!
    Det tror jeg, at vi er flere, der godt kunne tænke os at vide.

    Svaret på Paris er ikke et land, der ligner Mubaraks eller Al Assads.

  42. Af Poul g Exner

    -

    Hvis ‘extremiststiske muslimer’ er synonym med terror, må ‘rabiate demokrater’ være det med ‘brandstiftere’ i overført betydning.

    Og skulle nogen have sin ytringsfrihed inddraget (nej, det skal ingen) er det sådanne anti-muslimske og hadsk propaganda-foretagender som Den Korte Avis og Trykkefrihedsselskabet… Ja – Det er mærkeligt, ikke?!

    Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt, siger Jesus. Hvad er der egentlig galt med visdommen i lige præcis de ord? Hvorfor ikke indse det, og så forstå at en fornuftig dialog fra begge sider af fjendelejrene vil bringe os sammen til sidst.

  43. Af Søren Sørensen

    -

    Tak Lilleør – ingen klicheer
    For de sædvanlige klicheer får ikke for lidt
    men handlinger – NEJ
    vi overvejer JA – som sædvanlig.
    Kan det også ske her ? – Ja det sker her – en dag!!!
    Men er det værre det sker her i Europa ? – Det sker hver time i Afrika, Mellemøsten, alle steder hvor de er.
    Og de er her jo – på fuld offentlig støtte – og på den røde løber i Aarhus
    Nej de er ikke muslimer, selvom de er muslimer, men de er ikke muslimer, selvom de er det. Mere Lidegaarsk kan det ikke siges.

  44. Af Mikkel Madsen

    -

    @Niels B. Larsen: “Islam” kan ikke handle, ligesom liberalisme, kristendom og socialisme heller ikke kan det.

    Mennesker kan handle. Så det er mennesker, vi skal fange og stille for en domstol.

    Det er selve essensen af vestlig civilisation:-)

  45. Af Jesper Lund

    -

    @Jack Nielsen

    “Men lad os holde os til fakta: Danmark er i krig på 13. år!”

    Regeringen har ikke erklæret Danmark i undtagelsestilstand (Statens nødret). De demokratiske frihedsrettigheder gælder stadig for alle bosiddende i Danmark. Bl.a. ytringsfriheden.

    På trods af det kan man da personligt godt ønske sig, at alle ekstremistiske muslimer i Danmark, pakkede kufferten og rejste hen, hvor peberet gror.

  46. Af B, Petersen

    -

    Er helt enig med Niels Andersen, og i mens. alt det forfærdelige sker i Europa, modtager
    vi stadig mange asyl/flygtninge ;) undre mig, at politikerne ikke vil/tør handle

  47. Af Bjørn Danh

    -

    Undrer mig ikke du ikke fatter det her, kristne Lilleør.

    Hvem har skabt disse terrorister?
    Du tror vel ikke at deres aktion kun har noget at gøre med nogle karikaturer?

    Hvad med jeres korstog i Iraq, som kostede hundrede tusinder af civile livet?
    Hvad med netanyahu’s vedblivende massakrer på tusindvis af Palestinensere?

    Tænk dig dog om….

  48. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Helt enig, KL. Lad os nu en gang for alle og meget eftertrykkeligt vise: Rabiate muslimer, vi vil jer ikke længere. Og lad mig samtidig opfordre det centrumvenstre, jeg selv tilhører, til nu at råbe med imod den muslimske terror og ikke overlade vreden til højrefløjen. Den eneste måde vi kan gå imod denne terrorudvikling er ved, at vi ALLE, uanset politisk ståsted, siger NEJ.

  49. Af Bjørn Danh

    -

    @Jack Nielsen.

    Vi kan kun sige stakkels franskmænd…hvil i fred.. I ofre for vest-verdenen’s korstoge og muslim-jagt verden over…

    Og, faktisk havde Danmark, uofficielt, jægersoldater med i jagten på bin Laden allerede fra efterår 2001 i jagten på bL og al-qaeda. Forståeligt. Bare synd at både danskerne og de britiske og franske elite-styrker, som flere gange havde bL på kornet, blev stoppet af USA som ikke var interesseret at han skulle myrdes før USA havde starter deres overfald og massakrer i Iraq.

    Forventer Lilleør virkeligt efter de danske politikere’s medskyld i massemord på civile muslimer at de vender den anden kind til??

  50. Af Hvorfor pisser B. på ytringsfriheden

    -

    Er B. s nye censurfilter sat på efter krav fra svenske ekstremister?

Kommentarer er lukket.