Præstemobning

Af Kathrine Lilleør 223

Først gik Løgstrup og smækkede med døren. Derpå forlod Sløk sommermødet ligeså råbende. To af de største teologer i det 20. århundrede var ellers inviterede til at holde taler på Tidehvervssommermøde, hvor præster med fruer i store tal flokkedes siden bladet Tidehvervs oprettelse i 1926. Historierne om frådende opgør, der endte i livslange uforsonlige fjendskaber, er talrige. Mere normen end undtagelsen. Ikke bare i det tidehvervske, men også i det grundtvigske og i det missionske. Kort sagt: dér hvor præster mødes.

Jeg tænkte på det, da jeg så de seneste mobbetal fra folkekirken, der viser, at det psykiske arbejdsmiljø mellem præster er blevet værre. På spørgsmålet, om præsten har været udsat for mobning på sin arbejdsplads de seneste 12 måneder, svarer 1%, at de bliver mobbet dagligt, 4% ugentligt, 3% månedligt og 17 procent af og til. Hver fjerde præst føler sig dermed mobbet. En stigning på fem procentpoint siden 2013. Hvorfor? Et hurtigt bud herfra er, at præster bliver mobbet af hinanden ligeså meget, som de altid er blevet det. Yngre præster er bare mindre indstillede på at lade sig mobbe end vi andre. Og det er godt. For så voldsomme mobbetal er forhåbentlig det, der skal til for at få ændret en hundredeårig kultur, der meget ofte er for grov. Fordi den altid er blevet personlig.

Eksempler: Hvis en præst er imod homovielser fortæller det på et splitsekund kollegaerne, hvordan vedkommende ser på Gud, ritualerne, kirken og andre mennesker. Hvis en præst mener, at evigheden kun åbner sig, hvis man tror på Gud, har det for en kollega en indlysende dominoeffekt på, hvad den anden mener om andre, der ikke tror på samme måde. Hvis en kollega ikke vil give mig hånd, når jeg er præstekjole, fortæller de mig straks, hvad han mener om kvindelige præster. Jeg kan blive ved. Emnerne er talrige og en kollegas synspunkter, hvis jeg er meget uenig, sår sig i min teologiske hukommelse som mælkebøttefrø i juni. Derfor er der kollegaer, som jeg i mit indre har haft svært ved at respektere. Når dertil lægges den råbende teologiske debattradition, der i perfiditet er mere ondskabsfuld end vulgariteterne på de sociale medier, er det ikke så mærkeligt, at 25% af alle præster har følt sig mobbede af kollegaer indenfor det seneste år.

Det skal stoppe. Punktum. En simpel begyndelse vil være at indføre enkle spilleregler mellem præster, ja for alle i det folkekirkelige, der sikrer en sval Emma Gadsk tone i det daglige arbejde og ved konventer, hvor præster mødes for netop at være uenige. Fordi vi alle ved, at teologisk tænkning fornyes ved konstruktiv uenighed. Men debatkulturen skræmmer. Ingen bryder sig jo nemlig om at blive mødt med hovedrysten eller håb. Derfor er den teologiske diskussion altid i fare for at ende i isolerede ekkorum, hvor man mødes med dem, der mener det samme som en selv.

For at fremme den faglige uenighed og dermed vitalisere den teologiske samtale kunne vi præster passende begynde med at sondre mellem synspunkter og person. Fordi en af mine kollegaer ikke vil vie homoseksuelle, mener himlen er lukket for de, der ikke tror, og ikke vil give mig hånden, når jeg er i ornat, behøver vedkommende jo ikke at være et dårligt endsige uklogt menneske. Vel?

Pas på svaret. For mobbere gælder nemlig altid skolegårdsråbet: Det man siger, er man selv.

 

223 kommentarer RSS

  1. Af Peter Nielsen

    -

    ” Citoyen Capet mistede hovedet, fordi han var en svag mand i en tid, der behøvede stærke ditto.Så den med dem, der i det hele taget mistede hovedet i perioden: Måske ikke nødvendigvis oplysningstidens største stjerner.”

    Niels Peter Lemche. Det svar ligner noget fra Islamisk stat. En vis lille “fø r er” havde det på samme måde med sindssyge, homofile, zigøjnere og jøder.

    I Aarhus er teologerne glade for at være blevet opdateret i en ny og tidssvarende tværfaglig organisation. Kristentro er der jo ikke meget af. I København kalder man sig stadig fakultet og fylder op med studier af koranen og te fra Kenya, og det kan man alt efter temperament vrænge eller smile ad.

    Jeg må have afgjort min studiekreds’ væddemål og tillader mig derfor at spørge, om du har skrevet eller redigeret artikler om fysikere og kvantemekanik?

  2. Af Niels Peter Lemche

    -

    PETER NIELSEN,

    Nej, hvorfor skulle jeg have gjort det?

    Men nogen egentlig kommentar kom du ikke med. Det må du kunne gøre bedre.

  3. Af Peter Nielsen

    -

    Birger Nielsen: “Napoleon skal ses i sin samtids lys”.

    Ja. og derfor endte han hurtigt på St. Helena som en uønsket person. Isoleret fra den civiliserede verden, hvor han havde trukket blodspor efter sig fra Egypten til Moskva.
    Til din orientering, er jeg i skrivende stund omgivet af kobberstik, der gengiver situationer fra Slaget på Reden 1801 og Københavns bombardement og fald 1807. Et af dem er et såkaldt anti-engelsk propagandablad tegnet af Eckersberg og stukket af Clemens i forgyldt empireramme, der viser englændernes grundighed med at ødelægge et skib under bygning på Nyholm. Fra hjemmesiden “Flådens historie” har jeg kopieret nedenstående, der udover tabet af Norge, den såkaldte statsbankerot, mange års smalhals plus plus blev resultatet af Napoleons ligegladhed med sin danske allierede.

    “Udover at englænderne fjernede næsten alt materiel fra flådens magasiner, blev alt der ikke kunne tages med ødelagt. Desuden blev der udført omfattende og tilsyneladende nyttesløst hærværk overalt. Et linieskib, der stod på stablen på Nyholm, blev væltet, to andre der stod i spant, blev hugget om, linieskibet DITMARSKEN, der stod i dok, fik gennemsavet dæksbjælker og knæ.
    Yderligere tre blokskibe, MARS, ST. THOMAS og TRITON, blev brændt, mens tre stykpramme blev sænket. Englænderne var så grundige, at de endog medtog arbejderne på Orlogs-værftets private værktøjer. Alt hvad der ikke kunne tages med blev systematisk ødelagt, ligesom der over alt, på både Nyholm og Gammelholm, blev udført omfattende hær-værk.

    Flåden afsejler
    Nøjagtig seks uger efter kapitulationen var englænderne klar til at forlade Danmark med størstedelen af den danske flåde, fuldt udrustet, men på grund af storm blev afsejlingen forsinket nogle dage. Men 21. oktober, på toårsdagen for slaget ved Trafalgar, afgik 16 danske linieskibe, 15 fregatter og korvetter, 14 mindre fartøjer samt 92 koffardi-skibe med materiel fra Flådens Leje under engelsk flag.
    En sorgens dag for den dansk-norske flåde og kongeriget. Linieskibet NEPTUNUS, der nu bar det engelske navn HMS MINOTAUR, nåede dog kun til Tårbæk rev, hvor skibet gik på grund. Da alle forsøg på at bjerge skibet fri mislykkedes, blev skibet opgivet og sat i brand.”

    ,

  4. Af Lisbeth Sørensen

    -

    AF NIELS PETER LEMCHE – 27. MAJ 2017 15:40
    PETER NIELSEN, jeg skrev 220 artikler til Nationalencyklopædien og var redaktør for mit fagområde.

    Dette betyder jo så at nationalcyklopædien er fuld af falske informationer på området begået ud fra zionistiske kristnemobning.

    Helt og aldeles tidsspilde at læse fakenews artikler fra Lemche..

  5. Af Lisbeth Sørensen

    -

    AF NIELS PETER LEMCHE – 27. MAJ 2017 15:40
    PETER NIELSEN, jeg skrev 220 artikler til Nationalencyklopædien og var redaktør for mit fagområde.

    Dette betyder jo så at nationalcyklopædien er fuld af falske informationer på området begået ud fra zioni stiske kristnemobning.

    Helt og aldeles tidsspilde at læse fake news artikler fra Lem che..

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    Jeg gider dig ikke “Abdullah Sørensen”, og jeg tror ikke, at der er mange andre der gør det, andre end dine alias’er.

    Færdig med dig!

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    OK, filtret snuppede et par indlæg på et par blogs, hvor jeg bare vil sige: Jeg gider ikke Sørensen længere. Fred med ham! Ikke flere reaktioner herfra på hans og Hassans mobninger.

  8. Af Niels Peter Lemche

    -

    PETER NIELSEN, som sædvanlig farer du med en halv vind: Han endte ikke pludselig på St. Helena. Året inden var han endt på Elba, men det var ikke nogen superløsning. Han var for tæt på, og andre var for tæt på ham. På St. Helena fik han derimod mulighed for at pleje sit otium, skrive sin version af historien, som blev den almindelige, bortset fra hos englænderne, og englænderne havde ham så derefter i baghånden, hvis der skulle blive vrøvl med de tidligere allierede og Frankrig: Er det snart ikke på tide, at han kommer hjem? kunne jeg forestille mig, at man viskede, hvorefter det halve Europa ville sk… i bukserne. Så placeringen på St.Helena var et genialt træk, og han var bestemt ikke glemt. Du skulle læse om hans hjemkomst i 1840. Der var måske op mod en million mennesker på gaden til overførelsen af kisten til les Invilides. Tværtimod i stedet for at være glemt steg erindringen om han til det rent kultiske.

    Men du gengiver bare den engelske version.

  9. Af Peter Nielsen

    -

    Euopæerne hvisker ikke om en stærk mand, de har længe skreget på ham, mens du slesker for “mutti”, som satte en lavine i gang og således demonstrerede, at det hensynsløse tyske storhedsvanvid nu også findes i en kultiveret og højtuddannet version.

    Amerikanerne troede, at de fik en stærk mand og endte med en kolos på lerfødder. Vi har en lille sej mand, der forsøger at få det bedste ud af situationen og måske opnår mere, end vi har øje for. Eller sagt med andre ord, næsten ene mand forsøger at dæmme op mod noget langt værre. Også her i landet har vi galopperende vanvid i de politiske rækker, og en Uffe Elbæk er ikke bare en sjov cirkusklovn, han er symbolet på forkælet, selvoptaget ansvarsløshed og derfor et højaktuelt europæisk fænomen.

    At franskmændene gik bananas i 1840, da nationalismen gik mod zenit, kan ikke undre, og jeg er ikke den, der applauderer masserne, når de geråder i nationalt hysteri. omend jeg mener, at de har al mulig ret til at forsvare deres egenart, når de er truede. Frankrig opfører sig stadig som en stor militærmagt, selv om landet svigtede under verdenskrigene, og nu har befolkningen i nødens stund valgt en dukkedreng, fordi alternativet var endnu værre. Frankrigs jøder udvandrer pga. muslimerne, og de må være hårdt trængte, siden de tror, at de er i sikkerhed i Israel.

    Bruxelles er pakket med mini-napoleoner og rokker sig kun tilsyneladende. De har stærkt forsinket fundet ud af, at hvis deres socialistiske paradis skal kunne realiseres, skal de have gennemtrumfet euroen i alle EU-lande. Tyskland er med på tanken, og ellers respektable Frankfurter Allgemeine “lækker” med ringe situationsfornemmelse en føler. Det tyske og franske etablissement vil gøre alt for at knægte og ydmyge England i stedet for at samarbejde om en god afvikling, og på den måde vil de modarbejde sig selv på det psykiske plan, fordi folk som flest i deres hjerter altid holder med dem, der kæmper for frihed.

    Muslimerne vil med deres tørklæder, terror og al det andet gøgemøg sørge for, at Europa kommer i en permanent undtagelsestilstand, og europæerne som flest vil nå frem til den overbevisning, at muslimer er roden til alt ondt. Bare vent og se, og der er intet, vi kan gøre ved det undtagen at håne Bruxelles og kræve assimilation eller afgang af muslimerne, der hverken vil det ene eller det andet men gerne kriger op om at være brune ofre for white trash. De kommer aldrig til at tilgive os vor hudfarve.

  10. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Rigtige jøder er fra Mellemøsten og er også brune i huden..

  11. Af Niels Peter Lemche

    -

    PETER NIELSEN, som sædvanlig er dine historiske fremstillinger selektive og mangelfulde. Du skriver: ” Frankrig opfører sig stadig som en stor militærmagt, selv om landet svigtede under verdenskrigene”. Det er helt uanstændigt, når man ser på landets indsats i den 1. Verdenskrig. Prøv lige at studere emnet, inden du dummer dig. Du kunne jo bare læse lidt om Verdun.

    Svigtede de ved Marne, eller ved Verdun, eller ved Chemin des Dames? Fortæl mig hvori de svigtede!

  12. Af Peter Nielsen

    -

    Niels Peter Lemche, jeg ser ingen hensigt i at fodre din krigsliderlighed og vil blot tilføje, at Frankrigs nationale uforsonlighed var årsagen til, at Versailles-traktaten blev som den blev, og gav nazismen en enorm medvind. USA nægtede at ratificere traktaten og indgik i stedet en særlig aftale med Tyskland, og Keynes, der var engelsk forhandler, forlod forhandlingerne i protest, fordi han ligesom amerikanerne fandt de franske krav for hårde. Franskmændene syntes derimod, at tyskerne slap alt for nemt. Churchill forudså på sin side, at der kun ville blive tale om en våbenhvile, og England, USA og Sovjetunionen måtte bære de største byrder, da Frankrig hverken helt eller halvt forsvarede sig under WW2.

    Grunden til mit spørgsmål om din medvirken til Den Store Danske Encyklopædi er nærliggende. Hvis man spørger en dansker, hvilken landsmand, der har høstet mest anerkendelse i verdenshistorien, vil et flertal nævne navnet på nobelprisvinderen Niels Bohr. For mange af os står han også som grundlæggeren af Niels Bohr Institutet og som dets kreative og intellektuelle midtpunkt i det enestående miljø, der i 1920’erne og 1930’erne sugede talent til sig og gjorde instituttet til verdens mest betydningsfulde center for teoretisk fysik.

    Dette center fik navnet KØBENHAVNERSKOLEN, der den dag i dag står for det ypperste af det ypperste og er velkendt af såvel mange danske skoleelever som førende forskere verden over. Googler man navnet, vil man da også få masser af respons med henvisninger til Niels Bohr.

    Med undtagelse af ét sted: Den Store Danske Encyklopædi er nemlig helt tavs og henviser i stedet til Niels Peter Lemche og et par sprogforskere, som heller ingen kender.

    Filosoffen David Favrholt døde desværre for få år siden, men han nåede at skrive meget om Bohr og Københavnerskolen, og havde han stadig levet, ville jeg have bedt en nær ven af os begge om at gøre sin indflydelse gældende til fordel for Bohr og Niels Bohr Institutet. Der må jo være tale om en mærkelig og næsten usandsynlig forglemmelse, for ingen mistænker dig for at være så naragtigt forfængelig og mobbende, at du har sørget for, at Niels Bohr har måttet vige for dig. Og inden du skriver det, vil jeg lige oplyse, at jeg er klar over, at der er flere københavnerskoler, men der var altså kun en, der nåede de tinder, som Bohrs usædvanligt rige evner og personlighed skabte på Niels Bohr Institutet.

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    Peter Nielsen, jeg har ellers sat mig for ikke at kommentere de mere eller mindre perfide angreb på min person, som er så hyppige her, men må allerede nu gøre en undtagelse: Du skifter bare vinkel efter behag, og sættes du på plads på et punkt, finder du straks et andet. Og ja, givetvis var franskmændene for blodtørstige i Versailles, men Clemanceaux og hans generation havde oplevet Tysklands ikke mindre blodtørstige behandling af Frankring i 1870. Det var et gensidigt had, som var oparbejdet siden 1806. Men bortset fra det, sikke en skraldespand, der bare afslører din mangelmådige evne til at søge oplysninger. Tak dog “the source of all knowledge”, Wikipedia og slå “Københavnerskole” op. Så får du følgende fem opslag at gå videre med:

    Københavnerskolen (fysik) – en skole inden for fysik med Niels Bohr som en fremtrædende skikkelse.
    Københavnerskolen (teologi) – en skole inden for teologi med Niels Peter Lemche som en fremtrædende skikkelse.
    Københavnerskolen (international politik) – en skole inden for international politik med Ole Wæver som en fremtrædende skikkelse.
    Københavnerskolen (lingvistik) – en skole inden for lingvistik med Louis Hjelmslev som en fremtrædende skikkelse.
    Københavnerskolen – et andet udtryk for Den danske Guldalder

    Som du ser, er det din manglende efterforskning, der rammer tilbage som en boomerang.

    Om Bohr i øvrigt er den mest kendte dansker, det kan man diskutere. Jeg vil tro, at flere kender H.C. Andersen, og måske også Søren Kierkegaard.

    Bohr var i øvrigt en god ven til Johannes Pedersen, min lærers (hvis begravelse jeg skal til på fredag) lærer. Han skrev i hans festskrift i 1953. Og så stod han på mål for fodboldlandsholdet i 1900. Ikke nogen indelukket lærd nørd, men et menneske engageret på mange punkter. Min dybeste respekt for ham.

    Men hvad vil du med al din galde?

  14. Af Peter Nielsen

    -

    Eftersom jeg skriver, at jeg har googlet Københavnerskolen, kan enhver regne ud, hvilke svar jeg allerede har fået, og alligevel vælger Niels Peter Lemche at lade, som om jeg ikke har kunnet finde ud af det. Han giver heller ikke nogen forklaring på endsige beklager, at hans – kun i yderst snævre kredse kendte – københavnerskole i den grad har udkonkurreret nobelpristageren Niels Bohr, og det taler jo for sig selv. Man skulle ellers tro, at en sådan skævvridning gav anledning til det.

    Noget tyder på, at vi her har ramt endnu et af de ømme punkter i vores statsfinansierede opslagsværk, som Lemche efter eget udsagn har bidraget til med mange artikler. Vi får se, hvad redaktionen siger til det, og ellers er der jo pressen, der tidligere fik ryddet op bl.a. i værkets omtale af marxismens ugerninger, eller hvad det nu var, i hvert fald misvisende oplysninger fra en EU-lønnet historiker.

    Tak til Kathrine Lilleør, der lod mig komme til orde. Jeg har i den forbindelse kigget mere end almindeligt tit på mit kobberstik, der var ment som en slags skamstøtte og reminder om englændernes ran af den danske flåde og europæisk histories første store terrorbombardement. Det er sikkert blevet trykt i mange eksemplarer, og hvor stort må hadet og sorgen ikke have været, siden folk fik det indrammet og hængte det op i deres stuer. Sådan har jeg ikke tidligere tænkt, denne meningsudveksling har lært mig noget om blindt had, som jeg gerne havde undværet.

  15. Af Niels Peter Lemche

    -

    PETER NIELSEN, du er dog en perfid stodder. Du aner jo ikke, hvad du skriver om. Og du må vist lige finde et sted, hvor jeg har pralet over Københavnerskolen, som jo måske nok er ukendt i din kreds, men ikke er det på verdenplan og slet ikke i USA, hvor Bibelen står helt anderledes centralt i menneskers bevidsthed end i lille Danmark. Og så kan jeg glæde dig med, at det ikke var mig, der fandt på udtrykket. Det kom udefra.

    På forsiden af en lille ret dum amerikansk bog “Danish Theologians”, 1600-tallet var marketet af Thomas Bartholin, 1700-tallet af Philip Morschauer, som vist er aldeles ukendt i dag, 1800-tallet af Kierkegaard og Grundtvig, og 1900-tallet af N.P Lemche. Man skulle have forventet Løgstrup, men i USA, som sagt, spiller Bibelen og bibelvidenskaberne en helt andet central rolle i teologien.

    Det kan du så ironisere så meget over, du har lyst til.

    I øvrigt, hvis du ser videre på Wikipedia, i den engelske udgave, er der kommet en ny en til, Københavnerskolen for Middelalderfilosofi. Nr. 1 der er min gamle skolekamerat og siden da min bestis, som det hedder på svensk, Professor Sten Ebbesen, som lige har fået den lille “Nobelpris”, Gad Rausing-prisen (1.000.000 SEK) for sin forskning.

  16. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Googler man navnet, vil man da også få masser af respons med henvisninger til Niels Bohr.”

    Godt nok spøjs at Lemche fik sin københavnerskole ind før Bohr. Det er virkelig storhedsvanvid og magtmisbrug af encyklopedias.

  17. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Googler man navnet, vil man da også få masser af respons med henvisninger til Niels Bohr.”

    Godt nok spøjs at Lem che fik sin københavnerskole ind før Bohr. Det er virkelig storhedsvanvid og magtmisbrug af encyklopedias.

    “Perfid stodder”

    Hvornår fjerner b denne lem Che?

  18. Af Lisbet h Sørens en

    -

    “Googler man navnet, vil man da også få masser af respons med henvisninger til Niels Bohr.”

    Godt nok spøjs at Lem che fik sin københavnerskole ind før Bohr. Det er virkelig storhedsvanvid og magtmisbrug af encyklopedias.

    “Perfid stodder”

    Hvornår fjerner b denne lem Che?

  19. Af Lisbet h Sørens en

    -

    “Googler man navnet, vil man da også få masser af respons med henvisninger til Niels Bohr.”

    Godt nok spøjs at Lem che fik sin københavnerskole ind før Bohr. Det er virkelig storhed svanvid og magtmisbrug af encyklopedias.

    “Perfid sto dder” jødelemche

    Hvornår fjerner b denne lem Che?

  20. Af Niels Peter Lemche

    -

    Det er dog utroligt, at man hele tiden skal beskæftige sig med disse pappenheimere. Den trykte udgave af nationalencyklopædien har ikke et ord om københavnerskoler, men naturligvis en lang artikel om Bohr.

    Så er der nettet, hvor der er beskedne 3230 hits (om Bohr er der 486.000, og yours truly beskedne 39.000), og der er det rigtigt, at den teologiske skole dukker op i en særlig klamme. Prøver man Københavnerskolen + Bohr, får man ikke mere end 597 hits. Københavnerskolen i teologi har 917 hits. Derimod har opslaget “Biblical minimalism” 575.000 hits.

    OK: placeringen på nettet afgøres af antal hits, således at de mere populære kommer før det mindre populær. Så er det rigtigt, at gårman direkte til nationalencyklopædiens hjemmeside, så kommer jeg op før andre, og Bohr er der heller ikke. Det er Ole Wævers heller ikke (975 hits på google). Aner ikke hvorfor. Jeg har ikke skrevet artiklen.

    Og når jeg kalder Peter Nielsen for det, jeg kalder ham, er det fordi han forsøger at pådutte mig ting, jeg ikke genkender, men på en sådan måde, at det ser ud til, at det er min skyld, det jeg ifølge ham måske skulle kende. Underfundigt og fuldstændig uhæderligt.

  21. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Den trykte udgave af nationalencyklopædien har ikke et ord om københavnerskoler, men naturligvis en lang artikel om Bohr.”

    Lemche har lige tilkendegivet at han har fiflet mht. Brugen af københavnerskolen. Kun slettet Bohr online og ikke i bøgerne. Som om nogle køber bøgerne længere?

    Ingen undskyldning for “Perfid stodder” mod den pæne Peter Nielsen. Du er en beskidt debbatør og høre ikke til i pænt selskab..

  22. Af Niels Peter Lemche

    -

    LISBETH SØRENSEN, som sagt gider jeg dig ikke mere. Jeg håber, at Berlingeren snart har det på samme måde. Men hverken du eller jeg kan slette noget i Nationalencyklopædien. Jegbegynder at frygte for, at “Peter Nielsen” — igen et af disse 200% danske navne — ikke er andet end endnu et alter ego for dig. Ikke særlig kyndig, fører en perfid diskussion, og følges trofast af dine mere grove indlæg.

    Hvis han ikke er det, må han give sig til kende. Hvem er han?

  23. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Men hverken du eller jeg kan slette noget i ”

    Selektiv brug af materiale for at fremme dig selv er hvad vi har med at gøre her..

    Din skole burde hedde “kvaksalverskolen om kristendommen set fra et jødisk synspunkt”..

    Peter Nielsen hævet mange fine meninger.og er ikke perfid som dig i debatten.

Kommentarer er lukket.