Ukristelige guldbrudepar

Af Kathrine Lilleør 27

En guldbrud, jeg kender godt, har de seneste årtier i sit ægteskab fået en buket roser af sin guldbrudgom på deres bryllupsdag. En rose for hvert år, de har været gift, minus et antal roser, der svarer til år, som guldbrudgommen ikke mener, tæller med. Et ægteskab er både medgang og modgang. Det ved enhver. Nogle ægteskaber knækker i modgangen længe inden guldbryllupsåret, fordi kærligheden bogstavelig talt ikke holdt.

I anledning af Regentparrets guldbryllup i dag – TILLYKKE – har avisartikler botaniseret i guldbryllupstallene og fundet frem til, at aldrig har så mange fejret deres guldbryllup. Kun 20,5% af de viede i 1950 kunne fejre guldbryllup, mens 33,3% kunne stå op til æresport og trompet, hvis de blev gift i 1965. Her kunne man råbe hurra!

Men ikke i Kristeligt Dagblad, hvor det værste, man ved, er skilsmisse. Således også i går i en forsideartikel, der alle guldbryllupsfejringerne til trods, forsøgte at dæmpe glæden, og i stedet formanende rejste pegefingre, for alle skilsmisserne idag vil jo nok knække guldbryllupskurven. Ved hjælp af en-to-tre eksperter, der doserende brugte vendinger som, at ”folk føler sig mindre forpligtede på ægteskabet end tidligere, og er derfor mindre udholdende” og videre ”vi har fået et mere romantisk syn på, hvad der skal binde os sammen, derfor har udholdenhed mistet sin kraft” og endelig ”projekt ægteskab er blevet for stort, det slider os ned, og derfor deler stadig flere livet op i to-tre ægteskaber”.

Ægteskabet som udholdenheds-projekt. I Kristeligt Dagblad. Selvom avisen med sit kristelige navn mere end noget andet medie burde være forpligtet på at vide bare lidt om ægteskabet kristeligt forstået.

Når vi nemlig ved bryllupper synger, at ”Det er så yndigt at følges ad”, gør vi det med Grundtvigs taknemlige lyrik. Ethvert kirkebryllup er båret af tre led: Tak for den kærlighed parret helt uden fortjeneste har fået skænket. Formaning til parret om at ære den gave Gud har givet dem. Og bøn om, at Gud herefter og livet ud dagligt vil forny deres indbyrdes kærlighed.

Selvom en del brudepar i deres ungdommelige selvtilstrækkelighed faktisk mener, at det ”ja” de siger til deres elskede foran alteret, er et kræmmer-ja, ligesom når man handler ny bil, hus eller vaskemaskine. Et præstations-udholdenheds-ja. I deres ungdommelighed hører de knapt efter, når præster forsøger at belære dem om noget andet. Anderledes får parrene det dog over år. Jeg har endnu til gode at møde et eneste guldbrudepar, som stadig elsker hinanden, der ikke beredvilligt nikker ja til, at de er sammen, fordi de er velsignet med en kærlighed, de ikke selv har præsteret.

Det har i 2000 år været tyngdepunktet i enhver vielse, parforhold og guldbryllup: At kærlighed aldrig er noget, vi kan stampe op af jorden ved egen kraft. Forelskelse måske. Men ikke kærlighed, der varer livet ud. Det er derfor, vi går i kirken for at blive viet. For at bede om, at Gud vil vedblive med at lægge et ja til hinanden i vores hjerter.

Kristeligt var, er og bliver kærlighed en gave. Fra Gud. Slet og ret. En lykkelig velsignelse, som vi kun kan takke for og ære med glæde.

At gøre kærlighed til et præstations-udholdenheds-projekt er i bedste fald overfladisk.

I værste fald ukristeligt.

27 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kære Kathrine,

    Det er ikke et udholdelses-projekt. Det er et projekt for livet. Når man ser på det i det lys, er projektet lykkedes, når børnebørnene kommer, for det er tegnet på, at vi kan slippe kontrollen, som det hedder give faklen videre til næste generation. Det er ikke længere vores ansvar. Vi står herefter ved sidelinjen og hjælper til, men den tid, hvor vi bestemte, er forbi (forhåbentlig).

    Fra en, der fejrer 51-årsbryllupsdag på mandag, og havde børn hjemme i 34 år.

  2. Af Flemming Lau

    -

    Kathrine Lilleør.
    Det er faktisk rigtigt at at Guds velsignelse er af altafgørende betydning. At man så elsker sin hustru. så det nogen gange gør ondt, er jo med til at understrege at alt samvirker til det gode, for den som elsker Gud! Det hjælper jo også, når vi for en kort stund, adskilles af døden for Gud giver og han tager. For den lidet befæstede, kan det opfattes som en stor uretfærdighed, men livet handler jo om tab og om at kunne give slip for at få!

  3. Af Flemming Lau

    -

    Niels Lemche.
    Tillykke, det viser at du og fruen er bundsolide. Må i få mange lykkelige år i den svenske idyl!

  4. Af georg christensen

    -

    Hvad betyder det overhovedet at kalde sig “kristen” bygget på Zionismen , katolske som protestantiske. Saga fortællerne fra mellemøsten . “Zionistiske Sagafortællinger”, med “eneret´s fornemmelser” i magtbegæret´s klæder. Taberne bliver de selv i deres egen “magtbegærlighed”.

    NB: En “NY”, ( tro ), bør skabes , ikke længere bygget på oldtidens “prædikanternes” , ” maffiøse” selvforherligelse , i deres eget “magtbegær”, men bygget på: Åbenhed og ærlighed overfor “individet” , LIVET i sit vilde udfoldelse,

  5. Af Egon Jensen

    -

    Et godt eksempel på, at religion — og i særdeleshed Kathrine Lilleør protestantisme — har spillet fallit, når det gælder etiske spørgsmål. Vist nok vil man, og det gælder også Kathrine Lilleør, påstå, at religion giver etiske retningslinjer, eller endda, at vores etik er bygget på religion og religiøse traditioner.

    Intet kunne være mere forkert! Kirken har længe ydet modstand mod at tillade frie skilsmisser. Men samfundet har bare ignoreret det, og ved ægteskabloven 1925 blev fri skilsmisse indført. Hvad har kriken så gjort? Ja, så smider man bare sine principper over bord og opfinder en hel ny historie om skilmisse, som kan læses ovenfor.

    Sådan er det gået med alle samfundsrelevante etiske spørgsmål: Ligestilling af kvinder, sex udenfor ægteskab, prævention (p-piller), fri abort, homoseksualitet i det hele taget og især homoseksuelle ægteskaber, for at nævne nogle eksempler.

    I alle disse etiske problemstillinger var det ikke religion og kirke, der bestemte retningen, men samfundet på trods af kirkens og præsternes modstand. Og hver gang har Kathrine Lilleørs kirke så skiftet holdningen og er kommet med en ny hyggehistorie om, hvorfor den aktuelle lovgivning er teologisk set helt i orden. Men hvad skulle man ellers forvente af en statskirke?

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    GEORG CHRISTENSEN og EGON JENSEN, gad vide, hvad jeres indlæg egentlig har med bloggens emne at gøre.

    Er det ikke bare, fordi I griber enhver chance til at promovere en eller anden form for useriøs ateisme, hvis I overhovedet ved, hvad det indebærer?

  7. Af Flemming Lau

    -

    Hvis der er noget der har spillet fallit, er det vist de rodløse sekulære kræfter, der tror at de kan sikre samfundets bæredygtighed i egen ynkelige kraft.

    1920 Luthers katekismus forbydes i folkeskolen! 1925 Fri skilsmisse! 1947 Kvindelige præster! 1965 Folkeskolen fratages revelsesretten! 1973 Søndag bliver sidste dag i ugen! Samme år det legaliserede fosterdrab! 1997 Fratagelse af revelsesretten for forældrene! 2012 Homovielser i folkekirken! 2015 Oplæsning af en antikristelig tekst fra Koranen i et indviet kirkerum, som Københavns domkirke er, strider imod en hyldest til den Treenige Gud, 2017 Højesteret knæsætter princippet, om at den danske folkekirke (Evangelisk Luthersk) er en statskirke! Og hvad siger Luther så om det i 1517…?

    “Juraen er en skøn brud, når hun forbliver i sin seng. Men stiger hun over i en anden seng og vil i kirken styre over teologien, da er hun en stor hore!”

    De rodløse og nyhedenske kræfter, skal holde snitterne fra det de ikke forstår! Giv Kejseren hvad Kejserens er og Gud hvad Guds er!

  8. Af N. Jensen

    -

    Her er et paradoks:

    Hvis man nu mener, at ens egenskaber er en gave fra Gud, hvordan kan det så være, at han har begavet mig med en overordentlig stor skepsis overfor mirakler og overjordiske fænomener ?

    Og at andre bare er født onde, uden evnen til at føle empati (psykopater)

    Det giver jo absolut ingen mening

    rsvp, Kathrine

    Minder mig om:

    En meget effektiv måde at komme overtro til livs på ville være at gøre Richard Dawkins bestseller:

    The God delusion

    til en del af pensum i gymnasiet

  9. Af georg christensen

    -

    Uafhængige , brudepar, forening i LIVET i deres egen “selvforståelse”. Det er hvad LIVET byder på.
    Om brudeparret består af to “hanner eller to hunner”, er ligeværdigt. Problemet er bare, at de ikke i deres selvstændighed, ikke er istand til at forme “nyt liv” uden indblanding af “uvidenhed” om “LIVET”

    NB: Jeg nyder livet´udviklings proces, samtidig med, at jeg hader det´s udviklings proces, magtbegærlige udviklings proces beskrivelser..
    Når to hanner eller to hunner eller to forskelligheder i forening ,i selvstændighed med hinanden ønsker at være sammen , er min “velsignelse” givet, Problemet er bare, at to hanner eller to hunner ikke er i stand til at skabe “NYT LIV”, uden udefrakommende indflydelse.

    .

  10. Af J Hans en

    -

    Bloggeren Anne Sophia Hermansen undrer sig over at der er mange kvinder fra højrefløjen som blogger i de borgerlige aviser.
    Bloggeren forlod selv debatten i 2014.
    Fordi hun blev groft svinet til af højrefløjen.
    Nu er hun så vendt tilbage til Berlingske. Leflende for højrefløjen.
    Nu udstyret med de korrekte højrefløjs holdninger.
    Nu er der ingen fra højrefløjen som generer bloggeren.

  11. Af orla Guude

    -

    “Nu er der ingen fra højrefløjen som generer bloggeren.”

    Nej det klarer du fint helt alene med dine perfide indlæg befriet for tilknytning til emnet. Tabernar!

  12. Af Niels Larsen

    -

    NIELS PETER LEMCHE

    Tillykke med bedriften. :-)

  13. Af Maria Due

    -

    Det er en smuk tanke, at et langt ægteskab er en gave fra Gud, og hvem vil ikke gene tro det, hvis de selv er begunstiget i den retning Desværre ligger det snublende nært at konkludere, at de ulykkelige ægteskaber i så fald er en straf fra samme kilde, og så har staklerne straks Mellemøstens skyld og straf at kæmpe med.

    Jeg har kun været gæst ved ét guldbryllup, og det blev fejret i et døgn med indlogering på et af landets skønnest hoteller. Alt det ydre var perfekt bortset fra, at det var tydeligt for gæsterne, at guldbrudeparret var midt i et bragende skænderi. Få år senere gik manden sin vej med en bemærkning, der kun kunne tydes, som om, at det havde han længe haft lyst til. Ellers er det vist mest kvinder, der gør den slags, og vi har stadig til gode at få at vide, om dette statistisk set er en gudsgave i længden.Det eneste, man med sikkerhed kan sige, er, at begge parter kommer til at mangle en referenceramme. Og at det nye liv, skilsmissebørnene, uvægerligt lider, når Gud, forsynet eller skæbnen er karrig ift. deres forældres ægteskab.

  14. Af Niels Peter Lemche

    -

    Niels Larsen, som en ekspedient sagde til mig i en svensk butik, da jeg forklarede ham, at jeg lige skulle spørge konen, og han mente, at det behøvede jeg da ikke. Jeg: Men jeg har været gift i snart 50 år, og hans varede: Så er det kört!

    Men studiet af et sådan langt forhold viser, hvor fantastiske hunkønnet er. Officielt gennem historien de svage, hvorefter de har specialiseret sig i at manipulere hannerne, der ikke altid er særlig kloge.

  15. Af Flemming Lau

    -

    N. Jensen.
    Ja det er da et paradoks at du er blevet begavet, og nu er kritisk mod skaberen og hans velsignelser! Kristus lader sig finde af selv mentalt udfordrede er min erfaring. Det kniber mere for de begavede, for de har tit for travlt med sig selv! Der er jo så meget der skal nåes inden det er ” slut!”

    Der er et skriftsted der siger ” Alt hvad du har, har du fået givet, hvorfor roser du dig så, som om du ikke har fået det givet?”

    Overtro på mennesket resulterer ofte i troen på overmennesket, og Wupti så står de totalitære disciple, med skin af en lysets engel, klar til at tage over igen!

  16. Af kurt kurtsen

    -

    Religion er alletiders bedste vrøvlehistorie . Tænk på det. Religion har overbevist mennesker om, at der er en usynlig mand… der bor i himlen. Som ser alt, hvad du gør på alle tider af døgnet.

    Og den usynlige mand har en liste med ti særlige ting, han ikke vil have, at du gør. Og hvis du gør nogle af disse ting, sender han dig til et særligt sted – et sted med ild og røg og tortur og pine, hvor du skal leve evigt og lide og brænde og skrige, indtil tidens ende.

    Men han elsker dig. Han elsker dig. Han elsker dig, og han har brug for dine penge.

  17. Af Niels Peter Lemche

    -

    Ja ja, KURT KURTSEN, hvilken utrolig aggressivitet, når du skal håne andre mennesker for, hvad de tror på. Det lyder mest af alt, som om du har et problem med dig selv.

  18. Af Jan Johansen

    -

    Sikke en omgang pjat. Mon Kathrine Lilleør selv tror på alt det vås, hun doserer tid efter anden, men OK, der er penge i galskaben. Hun henter en fed hyre i det sogn, der p.t. hænger på hende, og der skal såmænd nok være en del svage sjæle, der bliver holdt oppe af hendes fantasifulde skriblerier. Rækker præstelønningen ikke til, rykker hun ud med endnu mere fantasifulde betragtninger om en fiktiv persons vilde fordømmelser af mere eller mindre ukristelige menneskers ageren. Det er næsten helt på linie med endnu mere rabiate trosretninger.

  19. Af Niels Larsen

    -

    NIELS PETER LEMCHE

    Og det er vi kloge hanner, som opdager manipulationen i tide, der undslipper kløerne og undertrykkelsen. :-)

  20. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    Jesus – og Moses – tillod skam skilsmisser i tilfælde af utroskab, så det er ikke meningen, at ægtefæller partout skal blive sammen livet ud for enhver pris; da slet ikke i disse tider, hvor så mange er deres ægtefælle utro.

    Desuden er barnebrude et reelt og voksende problem, som oppositionen ignorerer.

    Uddrag fra “Hidsig kamp om Erdo?an-støttet lovforslag, der vil legalisere tyrkiske barnebrude ” af Sultan Corban, Berlingske 21.11.16:

    “Præsident Erdo?ans AKP-parti har underskrevet en tilføjelse til paragraf 103 i den tyrkiske straffelov. Lovforslaget vil med tilbagevirkende kraft betyde, at folk, der inden 16. november 2016 er blevet dømt for seksuelle overgreb, enten kan slippe helt for eller få udsat deres dom, hvis offeret indvilger i et ægteskab med den sigtede. ”

    “Paragraf 103 handler om straf i forbindelse med seksuelle overgreb mod børn, og i Tyrkiet er den seksuelle lavalder 15 år.”

    “… Børn under 16 år kan ikke blive officielt gift, ligegyldigt hvad dette lovforslag siger. Derfor handler det her om at legitimere islamiske ægteskaber og dermed gøre det nemmere for pædofile og forbrydere at forgribe sig på børn,« siger Ceren Akkaya, der er advokat ved Mor Cati Krisecenter for kvinder.

    I juli forsøgte regeringen under samme paragraf 103 at sænke den seksuelle lavalder til 12 år…”

  21. Af P Christensen

    -

    I betragtning af at der er estimeret mellem 1000 og 100.000.000
    civilsationer til enhver tid alene her i Mælkevejen,
    som er en ud af 2.000.000.000.000 galakser, er det forbløffende at “gud”
    lige har tid til at høre på netop dine bønner.
    Med overlyshastighed.

  22. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    For en gang skyld giver jeg Lilleør ret.

    Men hvor er det sjovt, at på trods af hvad Lilleør skriver, er der nogen her på bloggen, der bryster sig og fører sig frem.
    “Se på mig. Se hvor godt jeg har gjort det”.

    Så er der Flemming Laus indlæg 10. Juni 17:27.
    Dybt krænkende og fornærmende overfor Lilleør.
    Lau. Mener du virkelig, hvad du skriver?
    Skal tiden rulles tilbage? Skal “Frøken Jura” trække sig tilbage og gå i kloster.

  23. Af Flemming Lau

    -

    AKJ..
    Efter jeg har læst min kommentar igennem, kan jeg godt se at jeg mangler at Ritt forbød kristen forkyndelse i folkeskolen 1975.

    Og ja! Vi skal tilbage til fremtiden, som i 1517! Ecclesia Semper reformia est, var vist Luthers holdning, forstået som kirken af levende sten, der tilstadighed skulle fornyes i modsætning til Ordet!

    Og juraen skal bare som brud, forblive i sin seng. Luther skriver intet om klosterliv!

    Mht kvindelige præster, så har vi Ordet. Men samtidigt har jeg oplevet fremragende prædikener fra kvindelige præster, der ikke står tilbage for mandlige! Bare de holder sig fra homovielser, af tabusere fortabelsen og bekender at Jesus er Kristus, Guds enbårne Søn, så er vi på rimelig vej!

  24. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Lau.
    1: Flot du accepterer kvindelige præster. Med alderens mildhed følger det andet med.
    Husk på. Kærlighed er det vigtigste.
    2: Luther anså ægteskabet som et borgerligt / verdsligt anliggende.
    Husk der er to regimenter, Lau, og ægteskabsvielser hører under fyrstens sværd.
    Ægteskabet er IKKE et sakramente.
    3: Folketinget er Den Danske Folkekirkes øverste myndighed.
    Hvis du ikke kan finde dig til rette med dette, hvorfor melder du dig så ikke ud af Folkekirken?

  25. Af lisbeth sørensen

    -

    ja, man må godt nok indrømme at Lemches kone har bemærkelsesværdige kvaliteter af loyalitet for at blive i så mange år..Vi må håbe at hun trods alt får sin fortjeneste i det næste liv.? Jeg syntes hun har fortjent det!

    Nu er Danmark trods alt verdens anden mest ateistiske land, ihvertfald i vesten. Og hvis vi kan være stolt over noget, er det netop dette..Jeg mener godt vi kan indføre nul tolerance over for religiøs indvandring, og ikke tillade statsborgerskabet til nye personer, hvis de kommer hertil..Gøre ateismen til vores statsreligion, som den allerede er.. Også var Lemche aldrig blevet dansk statsborger..Dansker bliver han jo aldrig, men..

    Det er helt acceptabelt at forbyde religion i Danmark. En rask folkeafstemning burde kunne gøre det. Religion er roden til alt ondt i verden, alle krige nu mv. Opfundet af en rig mand, der sagde det var svært for ham at komme i himmeriget således at de fattige fik medlidenhed med ham, mens han grinte sin røv i laser bag lukket dør..

  26. Af Lisbeth sørensen

    -

    “Efter jeg har læst min kommentar igennem, kan jeg godt se at jeg mangler at Ritt forbød kristen forkyndelse i folkeskolen 1975.”

    En vidunderlig kvinde..Kristen indoktrinering af børn hører ingen steder hjemme, og skal forbydes før det fyldte 18 år. Dog var der kristendoms indoktrinering i folkeskolen under hendes tid, gik der da, og modtog den, naturligvis uden success da jeg var for smart..Som normale Danskere af 90% nu engang er ..Men lo% falder igennem her stadigvæk..

  27. Af Flemming Lau

    -

    AKJ.
    Jeg er uafklaret mht til kvindelige præster! Dyreclairvoance og reinkarnations sessions er ikke tillidsskabende!

    Ja Kristi kærlighed er størst. Menneskets kærlighed i egen kraft er noget forlorent føleri!

    Luthers syn på ægteskabet ændrer intet. For homopar ville også kræve guds velsignelse, som naturlige ægtepar får Guds velsignelse, hvis de bad om det og Den antikristne statsmagt med dens luder jurister, ville sikre skuespillet!

    Hvis jeg havde en præst der gik ind for homovielser, ville jeg først løse sognebånd. Men Luther siger også at onde præster der forvalter Dåb og Nadverens sakramenter retsmæssigt og som i øvrigt forkynder Ordet rent og purt, kan man tåle indtil svær anfægtelse og dermed fare for tros skade. Da bør man skifte og med den statskirke vi har idag, findes der uafhængige alternativer!

Kommentarer er lukket.