Scener fra et Moderskab

Af Kathrine Lilleør 29

Går en kvinde gå fra sine børn? Nej, hun gør ej. Nej, hun må ej. Utroværdigt mener Politikens og Informations anmeldere ligefrem det er, når Marianne i nyopsætningen af ”Scener fra et Ægteskab” forlader sine børn og deres far til fordel for en elsker. Endda tilsyneladende uden at græde!

Manden og kvinden har i Det Kongelige Teaters opsætning byttet replikker. Hvor det i Bergmands klassiker fra 1973 var manden, der forlod kvinden for en 23-årig Paula, er det i dag, Marianne, der forlader Johan for den 23-årige Paul. Derfor er det Marianne, der i den nye opsætning finder sig en yngre model. Politikens anmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen mener, at forestillingen tager en drejning i retning af det ufrivilligt komiske. Direkte usandsynligt finder hun det, ”når det er kvinde, der uden blusel forlader sine børn og omtaler dem fuld foragt, (det) bliver komisk – men ikke nødvendigvis sjovt – fordi det simpelthen er for usandsynligt.” Læs citatet to gange.

Overvej et øjeblik, om det kommer fra en anmeldelse af ”Et Dukkehjem” fra 1879. Ibsens Nora fra ”Et Dukkehjem” citeres i ”Scener for et Ægteskab”, men Bergmann lod ikke sin Marianne gå fra både børn og mand i 1973. Men det gør hun så på Det Kongelige Teater anno 2017.

Usandsynligt” kalder Politikens Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen det, Informations anmelder Gregers Dirckinck-Holmfeldt, er tilbøjelig til at give hende ret. Han finder, at rolleombytningen mellem mand og kvinde i stykket fungerer, ”måske lige bortset fra Mariannes afslappede accept af, at hun mister sine to børn ved at rende fra sit ægteskab med sin elsker”.

To anmeldere, der begge slår sig på Marianne, der ”render” fra sine børn, som hun i øvrigt finder forkælede, krukkede og gennemført irriterende. Ingen af de to anmeldere synes at overveje et sekund, at nyopsætningen af ”Scener fra et Ægteskab” lader Marianne række bagud til Nora, og fremstiller hende netop som man i 1879 opfattede Nora; uden blusel, egoistisk og selvoptaget på sine børns bekostning.

Der er således en del mere Ibsen i Det Kongelige Teaters opsætning, end Bergmann selv havde mod til i 1973. De i øvrigt stjernefyldte anmeldelser taler for sig selv. Den nye opsætning af ”Scener fra et Ægteskab” forløser troværdigt og intenst, hvad den har sat sig for. På scenen. Og ude i virkeligheden.

For anmeldelserne afslører, at det stadig opfattes som en usandsynlig skamløs påstand, at en kvinde kan være mor uden, at det er hendes bærende identitet.

 

29 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Der har desværre altid været nogle fædre, der har forladt deres børn, men nu nu er der også ved, at komme ligestilling på på dét område.

    Danske børn er i forvejen nok blandt de børn i verden, der ser deres mindst til deres forældre, og vi har vel også verdensrekord i skilsmisser – det burde danske feminister ikke fejre, som en sejr, for pigerne lider jo også under, at være skilsmissebørn.

    Da Socialdemokraterne havde regeringsmagten hævdede flere af de ledende, kvindelige socialdemokrater, at en skilsmisse simplethen er en forudsætning for ligestilling mellem kønnene – børnenes basale interesser kunne åbenbart ofres for “sagens” og “søstrenes” skyld.

    Skilsmissebørn bliver langt oftere sociale tabere, uden uddannelse og bolig- og med et kronisk misbrug til at dulme sorgen og vreden, end børn, der vokser op med begge deres forældre, gør.

    De svigtende forældre giver ikke “kun” deres egne børn store problemer, for det er jo “samfundet”, der må rydde op efter dem, når børnene bliver sociale tabere, på grund af forældrenes svigt.

  2. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    De kvindelige socialdemokrater, der hævdede, at en skilsmisse var selve forudsætningen for ligestilling mellem kønnene, var blevet inspireret af bogen “Happy, happy: en skilsmissebog” der er skrevet af de svenske feminister, Maria Svealand og Katarina Wennstam.

    Uddrag fra anmeldelse af bogen:

    “…i Sverige er feministerne ret radikale og mener, at ligestilling fungerer bedst, hvis man lever uden mænd. Og der er noget, der tyder på, at den holdning har en afsmittende effekt, for i Sverige bliver hvert andet ægteskab opløst.”

    “Ja, det helt store tabu er utvivlsomt, når kvinderne siger, at de kan undvære deres børn…”

    “… statistikkerne om, at skilsmissebørn hyppigere rammes af angst, depression og adfærdsforstyrrelser – den gælder ikke her …”

    “For ved siden af (børnenes) sorgen findes (de svigtende mødres) glæden, bag smerten findes nydelsen, og over skylden svæver friheden, ifølge Maria Sveland, Åsa Larsson, Mari Jungstedt m.fl. bidragydere til antologien.”

    Når børnene får sociale problemer, fordi de er blevet svigtet af deres mødre, kan de heldigvis få professionel hjælp af de selvsamme feminster, der har ladet sig ansætte i socialstaten, for at hjælpe andre børn og unge.

    Men de nægter, at være der gratis for deres egne børn. Dem vil de skilles fra…

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    1879 og 2017 kan ikke sådan lige skæres over én kam i forhold til et ægteskab og de uligheder en kvinde har i dag. Vi ved ikke, hvor Nora egentlig gik hen – og for uvist da at tage børnene med sig . I vore dage og med Bergman i 1973, så må der være andre grunde, hvis en kvinde forlader sine børn – umodenhed og anden formåen fx., hvis børnene ikke selv har valgt ikke forlade sammen med moren.

    Skriv dog et nyt stykke – andet finder jeg tåbeligt.

    PS. Liller, jeg tror, at du skal rette navnet Paul til Paula ?

  4. Af Kathrine Lilleør

    -

    P.S. Tak, Birgit!

  5. Af bent jensen

    -

    Danske børn tages væk fra deres forældre i et omfang, så vi skal til Nordkorea for at finde en mere totalitær familiepolitik. Fra de er helt små anbringes børnene i støvede, støjende, urolige og smittefarlige institutioner. Hvor de ensrettes og lærer at STATEN er deres far og mor. Hvor de lærer at multi-kulti samt røde og kulturradikale tankesæt er det eneste rigtige. Fra at være en folkestyret rets- og velfærdsstat er Danmark blevet forvandlet til et fjernstyret lobbyismepræget samfund hvor folket er ved at blive sendt ud på et sidespor, hvor demokratiet er et skin-demokrati og hvor retfærdighed, frihed, privatliv og velfærd/sundhed undergraves uafbrudt. Familieværdierne ligger i ruiner, husmødrene er næsten udryddet, og skilsmisseprocenten er røget fra 1-2% til 75%. Hvornår går det op for danskerne at kvindesagen, rødstrømperiet, ligestillingsfanatismen, feminismehysteriet og pladderhumanist-hykleriet er een stor korrupt, kommunistisk og bedragerisk/forræderisk sammensværgelse mod mændene, familierne, børnene og de almindelige kvinder? De samme typer kræfter som nu er ved at ødelægge/udslette Sverige, er nu også ved at vinde indpas i Danmark.

  6. Af bent jensen

    -

    Danske børn tages væk fra deres forældre i et omfang, så vi skal til Nordkorea for at finde en mere totalitær familiepolitik. Fra de er helt små anbringes børnene i støvede, støjende, urolige og smittefarlige institutioner. Hvor de ensrettes og lærer at STATEN er deres far og mor. Hvor de lærer at multi-kulti samt røde og kulturradikale tankesæt er det eneste rigtige. Fra at være en folkestyret rets- og velfærdsstat er Danmark blevet forvandlet til et fjernstyret lobbyismepræget samfund hvor folket er ved at blive sendt ud på et sidespor, hvor demokratiet er et skin-demokrati og hvor retfærdighed, frihed, privatliv og velfærd/sundhed undergraves uafbrudt. Familieværdierne ligger i ruiner, husmødrene er næsten udryddet, og skilsmisseprocenten er røget fra 1-2% til 75%. Hvornår går det op for danskerne at kvindesagen, rødstrømperiet, ligestillingsfanatismen, feminismehysteriet og

  7. Af bent jensen

    -

    Kort fortalt, feminismen og pladderhumanismen er endt i fascisme. Det kvindesagskvinderne har mest travlt med, er nedrakning og mistænkeliggørelse af mændene, familietraditionerne og forældrene samt nationalstaten, demokratiet, ytringsfriheden og civilisationen.

  8. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt ser jeg frem til opførelse af stykket – “Går en kvinde gå fra sine børn?” Unægtelig en lidt alternativ tekst der må appellere lidt diverse anmelder fantasi!

  9. Af Edvin Enevoldse n

    -

    Går en kvinde gå fra sine børn? Nej, hun gør ej.
    Skriver Lilleør.

    Gad vide hvordan det skal forståes.
    Måske skal det slet ikke forståes.

  10. Af Maria Due

    -

    Ingmar Bergman var aldrig den rette til at rådgive andre om ægteskab, og jeg bryder mig ikke om hans ”Scener fra et ægteskab”. Mest fordi Liv Ullmann bare er for meget og norsk på den der store-blå-uskyldige-øjne-stillestående-offer-måde, som de elsker deroppe. Hun var tidligere kæreste med min mands ældre fætter, der også var en ualmindelig flot fyr, og begge satte vi med tiden en helt ny kurs, hvor Ophelia viste sig livskraftig og selvhjulpen, mens Hamlet sørgede for, at fylde scenen med lig. Min barndom var ellers præget af, at en Nora var sent ude, men ud kom hun, mere end de fleste af hendes jævnaldrende og med ægteskabet i behold. Forleden fandt jeg hende endda på internettet, som hun havde entret alene pga. udstrålingen. Ad uransagelige veje var et fotografi af hende nemlig endt på et forum med gamle danske fotografier, fordi en yngre kvinde på et arkiv var faldet for noget hos dette fremmede barn, der for længe siden sad på en plæne med en arm om en hund og stirrede frem for sig. Det er ikke fortabthed, der præger barnets ansigt, det er roligt og tankefuldt, men tankerne er alt for store for så lille et barn, og kjolen er sort. Nora havde i løbet af få måneder mistet begge forældre, og hendes lege handlede på det tidspunkt om at begrave dukker i haven. Uanset hvor meget, der siden blev passet på hende, og hvor privilegeret, selvstændig, selvrådig, undertiden urimeligt krævende og altid dygtig, hun med tiden blev, forlod denne forladthed hende aldrig i hendes lange liv, og nogle dage var Nora fra hjemmet med de døde dukker meget present og krævede stor overbærenhed. For at præstere den og tilgive, var man nødt til at se barnet, der blev forladt.

    Den slags handler familieliv også om, og identiteter har vi alle flere af og går ind og ud af. At være mor er blot en af dem men fylder meget. Det er endda helt almindeligt, at vi ender med at bytte roller, så at vi bliver mor og far for vore forældre, og nogle ægtefæller er man nødt til at ”rende” fra, selv om andre mener, at man render af pladsen. Det ved de ingenting om. Forladte børn er vi alle fra tid til anden.

  11. Af Edvin Enevolds e n

    -

    Efterhånden lukker flere og flere bloggere for indlæg.
    Det er sygt, at Kim R. Olsen og Lemche igennem flere år har fået lov til at ødelægge debatterne med syge og perverse indlæg.

  12. Af Edvin Enevolds e n

    -

    Efterhånden lukker flere og flere bloggere for indlæg.
    Det er sygt, at Kim R. Olse n og Lemch e igennem flere år har fået lov til at ødelægge debatterne med syge og perverse indlæg.

  13. Af jørgen jensen

    -

    Det må undre at mange blogejere har så pissetravlt med at manipulere. Debatindlæg blokeres/slettes under det mindste påskud, eller der udøves c en sur på 80-100%. Hvorfor accepterer avisen at debatterne udvandes og ødelægges? Hvorfor tildeles debatsabotører og to sser mere plads end seriøse bloggere, af fi lt ret? Fi lt ret er endnu en pind til demokratiets ligkiste.

  14. Af jørgen jensen

    -

    Fi lt ret er endnu en pind til demokratiets, danskhedens og velfærdsstatens ligkiste.

  15. Af Jan Petersen

    -

    Berlingske branding af blogs svarer vel i øvrigt meget godt til lidt af teksten på denne blog – “Går en kvinde gå fra sine børn? ” Totalt hovedløst intetsigende junk, der end ikke rettes efter, man venligt har gjort opmærksom på det noget aparte absurde sprogbrug!

  16. Af Thomas Jensen

    -

    Kvinder har reelt forret til vores familier og vores børn. Uagtet at der ifølge loven er ligestilling.

    I de bopælssager, der rammer retssystemet tilkendes kvinden bopælsretten i rundt regnet 80% af sagerne. Stort set altid uden en egentlig børnesagkyndig undersøgelse, der kan verificere hvor barnet vil have det bedst. Med mindre manden kan bevise, at moderen er uegnet får hun bopælsretten “efter en samlet bedømmelse”. Retten sparer penge, og afsiger en kendelse. Det er effektiv sagsbehandling!

    Det er der ingen rødstrømper med respekt for sig selv, der kan se noget forkert i.

    Til gengæld er ligestillingsforkæmperne så dybt forargede over, at kvinder får lidt mindre i løn. Når bølgerne går højt, kan de endda diskutere, hvorfor en nybagt mor ikke må skifte ble på Cafe bordene i København.

    Hurra for kampen for ligestilling!

  17. Af line larsen

    -

    Nok ret så useriøst at en 18 årig mand forlader sin kæreste for en 40 årige ,Ja.

    Genetikken har efterladt mænd med interesse for kvinder i den fødedygtige alder..Selv om de ikke er klar over det selv.

  18. Af Line larsen

    -

    Tho.mas Jen.sen..

    Kvinden er født som den bedste forældre. Så helt naturligt.

    Enig Ed..win..

    Men erindre den vidunderlige liv Ullmann her? Rø..d indtil sokkerne. Danmark kunne lære meget fra hendes slags af frigjorte kvinder uden for mænds over..herredømme..især borg..erlige underd.anige kvinder uden Even fri vilje…

  19. Af Line larsen

    -

    JSR

    Enig.

    Socialdemokrater og deres skilsmisse og love, gav kvinden rettigheder og ligestilling..

  20. Af line larsen

    -

    “Af Line larsen – 1. september 2017 22:21

    Tak Kaper Støvring..

    Vi er rigtig mange Danskere der leder efter en der tør sige sandheden, Kæmper for os..

    Lader til at Berlingske er totalt overtaget af de røde, der mener at muslimer er så og så gode. Vi er stolte over dig i Danmark..”..

    Vil berlingske venligst slette denne kommentar i mit navn. Jeg ville aldrig rose Støvring. Og bryder mig ikke om hans fake News kommentarer og deltager derudover slet ikke på alt right kommentatorspor..

  21. Af line larsen

    -

    “Af Line larsen – 1. september 2017 22:21

    Tak Kaper Støvring..

    Vi er rigtig mange Danskere der leder efter en der tør sige sandheden, Kæmper for os..

    Lader til at Berlingske er totalt overtaget af de rød..e, der mener at musli..mer er så og så gode. Vi er stolte over dig i Danmark..”..

    Vil berlingske venligst slette denne kommentar i mit navn? Jeg ville aldrig rose Støv..ring. Og bryder mig ikke om hans fak.e Ne.ws kommentarer og deltager derudover slet ikke på alt righ.t kommentatorspor..

  22. Af line larsen

    -

    Ok. Jeg skrev også den kommentar. Blot for at vise at støv.ringen sætter kommentarer på kun, når de er venligt stemt..

  23. Af J Ha ns en

    -

    Gad vide om Pinden, Lyhne og Berlingske formoder, at nogen læsr blogs som man ikke kan kommentere.

  24. Af J Ha ns en

    -

    Gad vide om Pinden, Lyhne og Berlingske formoder, at nogen læser blogs, som man ikke kan kommentere.

  25. Af Bjørn Sørensen

    -

    Ravnemødre er feminister og socialisters idealkvinde.

    At de fleste mødre ikke lytter til mandhaftige feminister, skal vi være glad for.

    Børns opvækst i en kernefamilie er en forudsætning for at få et godt liv

    Skilsmissebørn bliver langt oftere sociale tabere, uden uddannelse og bolig- og med et kronisk misbrug til at dulme sorgen og vreden, end børn, der vokser op med begge deres forældre.

    Skilsmissebørn som havner under offentlig forvaring, forbliver for de flestes vedkommende i systemet hele livet, for systemet maltrakterer deres psyke.
    En moders kærlighed er det vigtigste for at et barn kan trives og udvikles, for en moder forstår et barn behov.

    Alle sociale eksperimenter ender ligesom feminismen i overdrevet og ender med at gøre mere skade end gavn.

    Livet er ikke problemfrit, men venstrefløjen og feministernes angreb på kernefamilien har gjort ubodelig skade på børns opvækstvilkår.

    Er det så svært at forstå hvorfor flere og flere havner i offentlig forsørgelse.

  26. Af flemming petersen

    -

    Pga. kommunistisk/feministisk og pladderhumanistisk/radikal ideologi og politik er Danmark allerede blevet til et helvede for tusinder og atter tusinder af danskere. Og det bliver endnu værre fremover. Se hvordan man tyranniserer, svigter og pisser på utallige patienter, pårørende, arbejdsløse, fraskilte mænd, faderløse/forældreløse børn, marginaliserede og ulykkelige børn, hjemløse og andre. Og folkepensionister må ofte hutle sig igennem, fordi pensionerne er blevet stadig mere udhulede de sidste ti år. Borgen er et asocialt og folkefjendsk/familiefjendsk/mandsfjendsk og børnefjendsk foretagende.

  27. Af Karsten Aaen

    -

    I den oprindelige udgave af “Et Dukkehjem (Ibsen, 1879) lod Henrik Ibsen faktisk Nora vælge ægteskabet. og blive hos sin Helmer. Og sine børn. Efter sigende var det Ibsens kone, der fik ham på andre tanker med ordene ‘enten går Nora, eller også går jeg’. Og således blev det – i Skandinavien og i Norden. Thi når dette stykke spilles i alle andre lande end i de nordiske lande, bliver Nora pænt hjemme hos sin mand, Helmer, og sine børn!

    Hvad pointen er med, at bytte rollerne om, så mandens replikker siges af kvinden og kvindens replikker siges af manden i stykket ’scener fra et ægteskab’ (bergman, 1973) aner jeg altså ikke?

  28. Af Maria Due

    -

    Henrik Lydings anmeldelse af Bergmans tv-klassiker vil sikkert glæde Kathrine Lilleør, for han finder det helt naturligt, at man efter 45 år bytter om på rollerne. Men ellers betegner han stykket som en tynd kop te sammenlignet med fx Strindbergs “Dødsdansen” og de fleste af Ibsens dramaer, og det er jeg helt enig i.

    Skulle jeg fremhæve det litterære værk, som hos flere generationer både før min egen og efter gik ret ind, bliver det uden tvivl Sigrid Undsets middelaldertriologi om den fiktive Kristin Lavransdatter, der udkom 1920-22 og førte til Nobelprisen i litteratur. Liv Ullmann stod i 1990’erne for iscenesættelsen af en ikke særlig vellykket film, der bygger på dette værk. Det betød også meget for hende, og hun ville som yngre have passet godt til at spille hovedrollen, som Sigrid Undset selv havde håbet at se Ingrid Bergman i.

    Sigrid Undsets mor var dansk og af en stor østjysk bondeslægt, som mange danske forfattere og historikere stammer fra. Hun var efter norske forhold tit chokerende bramfri, giftede sig med en fraskilt mand, blev selv skilt, mente at moderskabet betyder alt, men rystede også omgivelserne med sine håndfaste opdragelsesmetoder, der vel til dels hang sammen med hendes behov for at tjene penge, koncentration og arbejdsro. Om resultatet skrev anmelderen P. Lauritzen: “umoralsk, sanselig og nedbrydende”, den “fremkalder kun urene Fantasibilleder i mange ungdommelige Sind,” og slutscenen, hvor Kristins mor røber sin utroskab mod manden, beskrev han som “en af de grimmeste i nordisk Litteratur”. Den svenske anmelder Marika Stjernstedt skrev: “Kvindens mangler, hendes svaghed indtil sjaskethed når det gælder kønslivet, går gennem hele Sigrid Undsets forfatterskab.”

    Men for selvstændige borgerkvinder og moderne tøsebørn var Sigrid Undset guld og hjerteblod og betød også i sidste halvdel af 1900-tallet mere for os end feministerne, der set med vore øjne var bagefter og fik rodet sex, erotik og kærlighed sammen til ét fedt. Dog husker jeg, at jeg svor, at jeg aldrig som Kristin vil tage på pilgrimstur for at sone mine synder. De måtte bæres med samme ranke ryg, som de blev begået, dvs. som en liberal under eget ansvar. Sigrid Undset fik arbejdet sig så dybt ned i middelalderhistorien, at hun blev betragtet som en kapacitet på området, og hun endte med at blive katolik, omend hendes frisprog var et problem i skriftestolen.

    Da vi valgte forlovelsesringene hos guldsmeden i Lillehammer opstod, der endnu et “dansk” problem. Der på egnen fik alle nemlig indgraveret “din” foran hinandens navne i ringene. Nej, sagde den lille kat på vejen, jeg er ikke nogens. Guldsmeden blev forarget, og den tilkommende fandt det pinligt og lo først lidt afvæbnende (man ved jo, hvordan danskere kan sige mærkelige ting) men købte ringene og puttede dem i lommen med et bestemt udtryk. Så gik vi op på frilandsmuseet, hvor Sigrid Undsets hus indgår i samlingen, og et halvt år senere nøjedes en dansk guldsmed med kun at indgravere navnene. God Søndag, de damer og herrer.

  29. Af Bjørn Sørensen

    -

    Har lige læst Wikipedias engelske biografi af Sigrid Undset for der er intet om hende på den danske på trods af at hun er dansk født men familien flyttede til Kristiania da hun var 2 år gammel og således voksede op i Norge , hvilket atter engang bekræfter mig i at danskerne er frygteligt provinsielle.
    Hun er en af Skandinaviens store forfattere som fik Nobel prisen.
    Hendes hovedværk, Kristin Lavransdatter er en klassiker.
    Hun konverterede til katolicismen og var således ikke en indskrænket socialist, som var på mode blandt datidens “intellektuelle”.

Kommentarer er lukket.