Borgmestrenes enevælde

Af Kathrine Lilleør 5

”Borgmesterinstitutionen er den sidst rest af enevælde i Danmark”, sagde en gammel provst og mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk altid. Det er sandt. Således har ministre pligt til at fortælle sandheden, når de bliver spurgt af Folketinget. En borgmester, der bliver spurgt af sin kommunalbestyrelse, kan slippe afsted med rigtig meget, så længe vedkommende har et flertal bag sig. Enkelte sager slipper ud til lokalaviserne, men kommunerne er gerne så små, at der ikke er medieøkonomi i, at pressen følger kommunalrådsbeslutninger tæt. Derfor opdages det sjældent, hvad der eksempelvis besluttes under dagsordenens ”eventuelt”, udenfor referat. Københavns Borgerrepræsentation er imidlertid som den eneste kommunalbestyrelse i landet stor nok til at få mediebevågenhed.

Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslevs vederlagsfri lån af Rådhusets festsal til sin bryllupsreception har således skabt overskrifter. At hendes lån af Rådhussalen bunder i en praksis, der blev vedtaget for fem år siden under ”eventuelt” og udenfor referat, kunne Berlingske afsløre forleden. Sagen kort: gruppeformændene på Københavns Rådhus drøftede i 2012 på et møde under ”eventuelt” lån af lokaler til politikere i forbindelse med bryllup. Deres beslutning om, at de folkevalgte kunne låne lokaler gratis blev ikke taget til referat, men har i de seneste fem år dannet praksis. Anna Mee Allerslev var altså i god tro, da hun uden at betale lånte festsalen. Gruppeformændene samledes til møde om sagen for en uges tid siden, og vil nu meget gerne tale om skriftlighed ved gruppeformandsmøderne. En nærmere redegørelse for praksis for gratis udlån af festsalen arbejder Københavns Kommunes chefjurist på. Det kommunale tilsyn under Ankestyrelsen, der fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder reglerne for offentlige myndighed, har nemlig den 13. september udbedt sig en udtalelse om sagen med en frist på to måneder. Men Københavns Kommunes Økonomiforvaltning har bedt om en endnu længere frist, fordi redegørelsen skal præsenteres for de folkevalgte på et byrådsmøde, før man kan sende redegørelsen videre til Ankestyrelsen. Det er for lang tid. Vinter og vår. Det mener adskillige gruppeformænd. De vil have redegørelsen lagt frem inden kommunalrådsvalget. Vil de. Gruppeformændene er direkte oprørte over den utilstedelige langsommelighed. Embedsmændene må rykke hurtigere. Vælgerne skal have mulighed for at inddrage partiernes udlån af lokaler, når de skal sætte deres kryds. Tusind tak! Vi er rigtig mange københavnere, hvis kryds står og falder med udlån af lokaler på Rådhuset. For vi er oprørte. Vi vil ved utallige, velbesøgte valgmøder forlange forklaringer på de lokale-udlån. Hvor ofte? Datoer? Hvor mange deltog? Serveringen? Talerne? Skinnede solen?

Anna Mee Allerslevs bryllupsreception er hende vel undt. Især fordi hendes kollegaer tørrer en praksis, de muligvis selv har benyttet, og aldrig har protesteret mod, af i hendes brudekjole. De manglende referater for ”eventuelt”-punkterne på gruppeformandsmøder de seneste – skal vi sige – fem år, er langt mere interessante. Hvad har man ellers besluttet på Københavns Rådhus under ”eventuelt” udenfor referat siden 2012? Den redegørelse har gruppeformændene ikke fundet grund til at bede om.

Formentlig med enevældigt flertal. Udenfor referat.

 

5 kommentarer RSS

  1. Af Helge Nørager

    -

    Er det ikke konkurrence forvirdning.
    Tak på alle de udlejere af festsale til store fester.

    Men vil da gerne høre lidt om hvem som har lejet salen de sidste 5 år, så offentligheden kan danne sig et indtryk af hvem som har undertrykt udlejere af festsale.

    At en liberal fortaler for fri markedsøkonomi og privatiseringer gør det, undre ingen, for de tænker på hvad gavner deres tegnebog, altid og altid også så lige altid igen

  2. Af Niels Larsen

    -

    Kan man i det hele taget lovligt forære borgernes ejendom væk?

    Det er borgerne, som i teorien har råderetten over rådhuset, ikke sandt?

  3. Af j.. hANsE n.

    -

    Lidt bekymrende at så mange politikere tydeligvis mangler et moralsk kompas.
    Uanset at deres geninger ikke er direkte ulovlige.

  4. Af I. Hansen

    -

    Helge Nørager………fin pointe :)….meget interessant at tjekke 5 år (mindst) tilbage.

    I flere kommu er måske ? :)………….inden valget :))

  5. Af Rap And

    -

    På tidligere indlæg fra Lilleør kan man forstå, at hendes kamp mod nærdemokratiet fylder en rigtig stor del.
    I en tid hvor mange vælgere tilkendegiver, at der er blevet så langt til beslutningstagerne, at der ikke er overskud nok til også at vide, hvem der er borgmester i deres egen kommune. Så skulle man måske være forsigtig med at slå til lyd for at øge den afstand.

Kommentarer er lukket.