Svinet

Af Kathrine Lilleør 63

Der er gode idioter og onde idioter, mente Information på lederplads forleden. De gode idioter er dem, der får os til at rykke grænser, mens de onde idioter er dem, der udvikler sig til ”dumme svin”. Peter Aalbæk har udviklet sig til ”et dumt svin”, mener Information. Han har på Zentropa misbrugt sin magt, og udsat unge ulønnede ansatte forsjofle og sexistiske stunts. Information har i fællesskab med Politiken og de sociale medier i den seneste uges rasen over Aalbæks ledelsesmetoder ageret både anklager og dommer. Domfældelsen er ubetinget livslang. Hvor de rigtige domstole afsiger domme, der kan afsones, har Aalbæk herefter sin dom tatoveret i panden. Dumt svin. For det han har gjort, er ikke bare handlinger, men en brist i hans karakter. Skal man tro Information, Politiken, og selvfølgelig den håndfuld kvinder, der har ubehagelige erindringer om Aalbæk og deres tid med ham på Zentropa.

Kvinderne tegner tilsammen et billede af en voldsom chef til den sjofle side. Smæk i numsen, plastikposer med sexlegetøj, nøgenbadning og julefrokoster, hvor unge kvinder fik stukket mikrofonen op under nederdelen. Karlekammerløjer, som aldrig er morsomme. Slet ikke for kvinder. Bare mærkeligt at kvinder og mænd på Zentropa med fast indkomst og pension ikke sagde fra på stedet, når de så, Aalbæk gå over gevind. Der skulle en MeToo-bølge til, før det kunne siges. Tænk på alle de ulønnede ungarbejdere, der har været ofre for Aalbæks sjofle regime. Det kunne være undgået. Var det blevet sagt før. Af dem, det ikke gik ud over.

Med mindre selvfølgelig, at tavsheden skyldes, at det er fordi, der faktisk ikke var så meget at sige? Jeg spørger bare. Midt i forargelsen over uanstændigheden, er der ikke mange, der anstændigvis spørger til Aalbæks forsvar. Spørger ligesom man hos politiet spørger ofre for overgreb. Ind til benet. Skeptisk. For, hvis der virkelig er et offer og er en sag, har det afgørende konsekvens for forbryderens liv og fremtid.

At man er uskyldig indtil andet er bevist, anerkender folkedomstolen ikke. Den dømmer hurtigere end en hest kan rende. At Zentropas ledelse ikke straks har smidt Aalbæk ud, gøres dubiøst. For, som Politiken indigneret skriver i sin leder, har hverken Zentropa eller Aalbæk undskyldt. Man har kun beklaget. Og det er ikke nok. Peter Aalbæk har ydmyget disse kvinder, og Politiken mener, at Zentropa nu ydmyger dem yderligere ved ikke at sige undskyld. Men undskyld, hvad skal granvoksne kvinder, der ikke fik sagt fra, når karlekammeret tog over, med en undskyldning for smæk i numsen? Hvor befordrende for debatniveau og slut med karlekamre på arbejdspladser, er det at kalde en mand for et dumt svin? Endda en mand, der altid selv med skæbnens ironi har kaldt sig Svinet. For ét er, hvad man kalder sig selv, noget ganske andet er, når andre gør det. Kun jøder kan fortælle jødevittigheder. Når andre gør det, er det et overgreb.

Ligeså modig MeToo-kampagnen begyndte, ligeså fej er mediestormen mod Peter Aalbæk. Den emmer af indestængt misundelse og lummer spidsborgerforargelse på vegne af en håndfuld kvinder, der ikke har oplevet noget, man kan skrive til domstolene om. Den dag en forulempet kvinde får medhold i et sagsanlæg mod Peter Aalbæk, er der en ny situation. Indtil da må man bare konstatere, at Aalbæk inspirerer mange indre svinehunde, der som bekendt helst gør i flok.

63 kommentarer RSS

  1. Af j s

    -

    Ålen har måske ført sig frem på en plat og vulgær måde, og hvis han har det, kan han ikke være overrasket over at det endte med dårlig omtale. Men det kan jo også være at et par sure rødstrømper eller feminister overdriver og går i små sko?

  2. Af karsten m

    -

    Kender intet til Ålen, og har derfor ingen mening om ham. Men at der er mange dumme svin og afstumpede uslinge, både mandlige og kvindelige, er jo bare en kendsgerning. Mon ikke mellem en tredje- og en fjerdel af befolkningen har en ret klam og tarvelig holdning til andre mennesker? Vi kan jo se hvordan visse politikere, journalister, forretningsfolk og voldelige kriminelle opfører sig. Og på debatterne er der jo også nogle bloggere med som opfører sig som bøller og svinepelse. Det store flertal er dog skikkelige og anstændige/civiliserede mennesker. Hvad vi nok skal være glade for.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Hashtag #MeToo er vel et glimrende eksempel på, når sociale medier spiller hånd i hånd med diverse mainstream fake news medier (som f.eks Politiken og Information). Minder til forveksling om H.C. Andersen eventyret – Det er ganske vist – en enkelt tabt fjer bliver lynhurtig til fem høns. I øvrigt er der – mig bekendt – ikke indgivet een eneste politianmeldelse om diverse “forulempelser”. Siger vel en del om “seriøsiteten” – i det JUNK . . . !

  4. Af Svend Jensen

    -

    Hvad er det man siger?
    Det som for nogle kvinder er sexchikane, er for andre et personalegode.
    Hvis ikke mænds seksualdrift var meget større end den som kvinder kan præstere, vil dyrearten ‘mennesket’ hurtigt uddø.

  5. Af karsten m

    -

    Iflg. ateister, nihilister og rødsorte betontænkere er det ligemeget hvordan man opfører sig, for man kommer nok aldrig til at stå til ansvar. Da slet ikke for en højere domstol. Men deri tager de måske fuldstændig fejl. Mange af disse ateister har kun de meninger de har, fordi de er blevet manipuleret og hjernevasket til at tro at det er bevist at alting er kommet af ingenting. De véd så lidt om moderne videnskab, at de ikke kan gennemskue at ateismen er en tom og fattig ideologi.

  6. Af Jesper Lund

    -

    Mit gæt er, at der hos Zentropa har været ledelsesformen management by fear. En ledelsesform, der praktiseres af stærke egoer, som bruger frygten som våben,

    Derfor holdt Zentropas ansatte kæft med, hvad de var vidne til. MeToo-bølgen gav dem så endelig mulighed for at åbne munden. Egoet skal lige ned med nakken før de åbner munden.

    Det forløb kender man også fra tidligere medlemmer af Jehovas vidner, Tvind, Scientology o.l.

  7. Af Lone Hastrup

    -

    Godt brølt Katrine. På tide at der bliver lidt modspil, ellers ender vi jo som Sverige og USA.

  8. Af karsten m

    -

    Ateisme og nihilisme er hvad mange toneangivende kliker går ind for. Det er måske hovedårsagen til at Danmark er ved at udvikle sig til et nyt Sodoma og Gomorra? Et samfund hvor rigtig mange har en flosset moral. Noget som trækker hele samfundet nedad. Læs noget verdenshistorie om samfund hvor ære og moral blev foragtet. Det var samfund som næsten hvergang endte i rædsel og massedød.

  9. Af Ib Kyv

    -

    Man skulle næsten tro, at du er bange for, at Metoo-kampagnen næste gang skal kaste sig over Folkekirken – i disse Tømmerup-tider…

    ” …man er uskyldig indtil andet er bevist, anerkender folkedomstolen ikke”

    Det gør kristendommens Gud sådan set heller ikke: Har du virkeligt aldrig hørt om arvesynden?

    Men jeg er også ret sikker på, at benævnte dyr vil blive lige så fornærmet over, at blive beskyldt for at være “uskyldig”, som bæstet bliver, når man beskylder det for, at være socialdemokrat…

    Desuden er en tiltalt jo objektivt set skyldig, hvis vedkommende har gjort dét, som vedkommende bliver anklaget for – uanset om retten har beviser nok til, at dømme delinkventen, eller ej.

    Der går masser af frikendte forbrydere rundt iblandt os, og de ER objektivt set skyldige i dét, de har gjort, selvom de ikke kunne dømmes.

    Det skyldes, at man i et humant retssystem hellere vil frikende ti skyldige, hvis bevsierne er svage, end riskere at dømme én uskyldig. Men dén humanitet lever smarte forbrydere, der har råd til gode advokater, desværre højt på.

  10. Af nynne larsen

    -

    #metoo

    Er et glimrende bevis på folkets magt, når det ikke vil flere borgerlige overgreb mod deres person..De kan ændre ting, når vi vil og når vi står sammen mod borgerlige overgreb..

    Dog interessant hvorledes fruen her, som andre i B nu kun interessere sig for så forholdsvis ligegyldige emner, mens ikke et ord om deres pengekriminalitet..

    Avisen er en ussel kapitalitstavis uden moral og etik, hverken mod kvinder eller folket..

  11. Af nynne larsen

    -

    “Godt brølt Katrine. På tide at der bliver lidt modspil, ellers ender vi jo som Sverige og USA.”

    Ja, hvor forfærdelig ville det ikke være hvis kvindemisbrug her, tages lige så seriøst som i vores naboland og USA? :)

    Må være en af de 3 resterende blå kvinder i blå blok der skriver her..Formentlig en bordel mutter, der ikke selv kunne drømme om at lægge numse til noget her? Men blot tager profitten..

  12. Af nynne larsen

    -

    “Godt brølt Katrine. På tide at der bliver lidt modspil, ellers ender vi jo som Sverige og USA.”

    Ja, hvor forfærdelig ville det ikke være hvis kvindemi..sbrug her, tages lige så seriø.st som i vores naboland og USA?
    :)

    Må være en af de 3 resterende b.lå kvinder i b.lå blo.k der skriver her..Formentlig en bord.el m.utter, der ikke selv kunne drømme om at lægge nu..mse til noget her? Men blot tager profitt.en? Genkendt fra lang afstand!

  13. Af karsten m

    -

    Så er der en ideologi der råber “Gud er stor”. Javel, det er han, men en stor, ædel og ophøjet Gud accepterer naturligvis ikke mord på “vantro”, uskyldige og sagesløse. Alle mennesker er jo Guds skabninger, og derfor er det en slem form for vantro, ondskab og tåbelighed at overfalde eller myrde andre….. der aldrig har gjort en noget. Alle terrorister har helt misforstået Guds natur og væsen. At myrde tilfældige, fredelige og uskyldige er mangel på respekt for Gud….og en stor, smudsig og utilgivelig synd. Som Gud ikke vil belønne, men straffe. Sandsynligvis med evig fortabelse.

  14. Af karsten m

    -

    Nyn ne la r sen lyder som li s be th. Samme sprog, samme ævl, samme id i oti.

  15. Af Jesper Lund

    -

    Den største hindring i at komme videre efter Zentropa-sagen, er Peter Aalbæk selv. Han kunne jo bare erkende at han har begået grov sexchikane mod kvindelige ansatte.

    I Deadline bekræfter Peter Aalbæk følgende hændelsesforløb fortalt af en kvindelig elev: ”Under festen skulle vi op på scenen og præsenteres sammen med Peter Aalbæk. Jeg havde nederdel på. Mens jeg stod der, stak han pludselig mikrofonen op under min nederdel og sagde: ’Hør, fissen snakker.’ ”

    Man behøver ingen retssag for at fastslå, at det er et eksempel på grov sexchikane. Det ville Aalbæk ikke erkende i Deadline. Han nøjedes med at tilkendegive at han var da ked af, hvis eleven var blevet ked af det.

  16. Af Jan Petersen

    -

    Der er vist desværre ikke så meget i tvivl om, hvem “nynne larsen” er. Høvl dog for pokker ud det fake navne shit, net trolls og debat sabotører – PLEASE

  17. Af Ib Kyv

    -

    Den katolske kirke har -næsten – mistet sin sidste troværdighed, og er ved at ende som en skandale, fordi en del af denne kirkes topfolk, enten selv har været involveret i pædofilisager, eller har dækket over andre topfolk, der har været involveret i pædofilisager.

    Der er ingen god grund til, at tro, at præsten i Tømmerup er den eneste Folkekirke-præst, der har dé tendenser, og derfor undrer det mig, at der ikke er en offentlig diskussion om denne sag.

    Opinionsdannerne vil helst feje den ind under gulvtæppet, og lade som ingenting.

    Danske præster må faktisk gerne gå i seng med sekstenårige af samme køn, hvis de bare ikke tilhører deres menighed – hvilket også burde diskuteres, i forbindelse med en diskussion om Tømmerupsagen, for mange anser stadig præster for, at være moralske vejledere, som de trygt kan overlade deres børn til.

  18. Af Maria Due

    -

    Hos alle os, der magtede at sige fra på stedet, er der ikke megen medlidenhed at hente vedr. alt det, der tilsyneladende har været “handlet” i kulisserne. For mig er der dog dukket en for længst glemt munter lille historie op, hvis hovedperson og hans ældre erfarne venner alle var kendte mænd i deres bedste alder og ofte i medierne. En professor, en filosof og forfatter, en administrerende direktør for en af landets største virksomheder samt en opfinder og ingeniør. Filosoffen var vejleder i nogle fælles intellektuelle fritidsstudier for viderekomne, hvor problemet kvinder åbenbart havde sneget sig ind som et diskussionsemne, og disse meget intelligente mænd på et tidspunkt nåede frem til, at når der virkelig skal satses, skal kvinder tages med storm.

    Det var så der, jeg kom ind i billedet, da jeg ofte og helt uskyldigt spiste frokost ved samme bord i kantinen som opfinderen og professoren. Opfinderen var præstesøn og hed ikke overraskende det, som den slags meget ofte hedder men var langtfra så selvsikker overfor damer, som ham vi i denne tid følger på tv. Hvorom alting er, faldt hans stormløb meget, meget akavet og ikke det mindste sexet ud, fordi energien var så voldsom, at jeg uventet for begge parter røg baglæns ned på mit gulvtæppe, da jeg troede, at vi var på vej ud at spise middag på byens bedste restaurant.

    Jeg både sparkede og slog og spurgte rasende, hvad han bildte sig ind. Det havde den slukørede stakkel svært ved at forklare og undskyldte meget. Han var så sølle, at han ymtede lidt om, at hans kammesjukker nok ikke var så store kvindebetvingere, som de gav udtryk for. Det kunne vi hurtigt blive enige om, og så gik vi ud og spiste en god middag og besøgte derefter et medlem af landets den gang mest kendte præstefamilie, der syntes, at vi lo for meget. Det lå ligesom mellem linjerne, at den anden præstesøn mente, at jeg havde bragt hans barns gudfar på glatis, og at jeg ikke passede ind i deres seriøse kreds. Det sidste var jeg også nået frem til, selv om min kavaler senere var galant, købte mange blomster og friede til mig. Af og til må man bære over med klodsede mænd, og de slimede kan bare gå ad h….. til.

    Journalist Bente Troense berettede forleden en anden historie, hvor også hun som trænet tennisspiller med lange ben formåede at slå fra sig og undrede sig over alle dem, der ikke gjorde det. Nej, dem har vi såmænd ikke spor ondt af.

  19. Af Jeff Lessing

    -

    Det er heldigt for præsten i Tømmerup, at han ikke ragede på letpåklædte, voksne kvinder, men “kun” pressede sig til sex med mindreårige drenge, for ellers var Metoo-kampagnen også kommet efter ham.

    Nu er bæstet nærmest en seksualpolitisk frihedskæmper, i opinionsdannernes øjne.

  20. Af karsten m

    -

    Nu er Ålen vel trods alt kun en lille “forbryder”, for der er vist ikke efterladt døde og sårede i hans kølvand? Så ser det værre ud med mange typiske politikere, bureaukrater og journalister, som bærer et tungt medansvar for talrige tragedier og dødsfald. Det burde man måske tænke mere over, i disse tider hvor regeringen og partierne er i færd med at afskaffe og udslette store dele af velfærden, sundhedsvæsnet og infrastrukturen osv. Se netaviserne.

  21. Af Svend Jensen

    -

    @HENRIK PEDERSEN – 19. NOVEMBER 2017 17:28
    H.P.’s indlæg har ikke meget med sexchikane at gøre direkte; dog rigtigt set af ham, at Politiken og de radikale er den inkarnerede lårsammenklemmende jomfunalitet med to slags moral.
    Den ene til brug i dagslys og den anden til nattemørket, ligesom de snerpede feministers, manifesteret i de seksuelt sultne ‘venligboere’s manøvren med migrantdrenge.

  22. Af I. Hansen

    -

    Det er som oftest det tavse flertal, der tillader at mobning – i alle dens former – foregår !!
    Lige fra skolegården til gennem så frygtelig mange arbejdspladser…….ja voksne opfører sig præcis som i skolegården !
    Dem der “gemmer sig” bag “kulturen”, på arbejdspladsen, i samfundet, i samfundets grupperinger, i osv osv…….og luner sig i selvretfærdighedens “det var jo ikke MIG der gjorde det”.
    Det holder jo ikke, for du SÅ det ske, du vidste det skete, så med din tavshed viste du den/ de afmarcherede, at du accepterede og bifaldt, hvad der skete.

    Så skab en ny kultur i DIN gruppering og/ eller arbejdsplads – en hvor man ikke accepterer i tavshed !

    Vor tids berøringsangst er SÅ ødelæggende og undergravende for al sameksistens.

  23. Af Leif Trier

    -

    “Nu er Ålen vel trods alt kun en lille “forbryder”, for der er vist ikke efterladt døde og sårede i hans kølvand?”

    Helt sikkert.

    Han gav rent faktisk kvinderne et valg mellem, at muge ud i en stald, eller få tre klap i røven.

    Det siger alt, om disse privilegieblinde furier, at de følte sig tvunget til, at lade sig klappe i røven, fordi det åbenbart er en værre skæbne, at muge lidt ud i en stald…

    Det er præsten i Tømmerup, vi virkeligt burde diskutere.

    Hvilke hemmeligheder gemmer præstekjolen på?

  24. Af karsten m

    -

    At moralen og etikken er i frit fald…… .eller ikke-eksisterende ……. mange steder, kan konstateres af enhver der ser efter. Her tænker jeg ikke på enkelt-tilfælde og individuelle forbrydelser …… men på den kollektive umoral og kynisme som hersker i diverse kliker, partier, bureaukratier og “systemer”….. og som kan udvikle sig til en rigtig infam og fascistisk behandling af utallige borgere. Som når retssystemet håner voldens ofre, som når partier svigter totalt, som når hospitaler med arrogance, sjusk og slendrian m.m. sender syge i døden, som når familiebureaukratier systematisk gør børn faderløse/forældreløse, som når staten eller kommunen lader hjemløse fryse i gaderne, osv. Kollektiv umoral kan hurtigt udvikle sig til en slags organiseret ondskab.

  25. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    “Nu er Ålen vel trods alt kun en lille “forbryder”, for der er vist ikke efterladt døde og sårede i hans kølvand?”

    Arbejdssager i mediebranchen, eller kunstverdenen, der involverer kendte navne, sælger aviser, og er interessante at sladre om.

    Især, hvis sagen handler om sex på en eller anden måde.

    Imens medierne sladrer om Aalen, prøver fagbevægelsens sikkerhedsfolk desperat, at få medierne til, at interessere sig for de stærkt forværrede sikkerhedsforhold i især byggebranchen, hvor flere og flere bliver slidt alt for hurtigt ned, invaliderede af arbejdsulykker, eller ligefrem slået ihjel.

    Men dét emne er desværre ikke nær så “sexet” – det er nærmest “anti-clickbait” – og derfor kan det ikke vække mediernes, eller blogskribenternes interesse.

  26. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er jeg meget enig i et par bemærkninger ovenfor. Vil man gå efter virkelige seksuelle perverse SVIN – pædofile – så er diverse religiøse miljøer et glimrende sted at starte. Samt store dele af det politiske establishment – se blot til England f.eks. Der rækker et par uskyldige klap i en pigenumse ikke langt, hvis man vil være medlem i inderkredsen af dybt perverse SVIN . . . . !

  27. Af Jesper Lund

    -

    Jakob Schmidt Rasmussen
    Du har ret i din konstatering. Men hvad skal vi bruge den til? Lade være med at skrive om sexchikane i mediebranchen?

    Der findes intet problem, hvor der ikke er et problem, som er større.

  28. Af M Jørgensen

    -

    Læs om idioten i Fjodor Dostojevskijs roman af samme navn.
    Hovedpersonen må være den gode idiot, som stiller spørgsmålstegn ved godt og ondt, sandt eller falskt , eller ved det at være et menneske.

  29. Af Henrik S

    -

    Hvis de såkaldte kunstnere ikke var så hykleriske og dobbeltmoralske kunne man synes det var lidt synd for Ålen.
    Men nu rager det mig en høstblomst , hvor meget disse medieliderlige skarnbasser kommer ned med nakken – om det så er på livstid.
    De kan alle skamme sig herfra og til dommedag eller lade være – hvad rager det mig !
    Og pressen jubler og tjener fedt!

  30. Af Christina Holm

    -

    Enig. Der er lynch-stemning lige for tiden, bare en kvinde siger der har været en hændelse der gik over hendes grænser så er den pågældende mand allerede dømt. Det tangerer heksejagt.

    Jeg har været til stede til flere af de af Zentropas julefrokoster som flere kvindelige småtter/medarbejdere nu har klaget over under meetoo kampagnen. Man kunne SELV bestemme om man ville smide tøjet til julebanko med håb om at vinde 10.000kr. og rende op på scenen og hente dem. Mænd såvel som kvinder. Vi var en del der valgte IKKE at gøre det. Nu hører jeg flere af de kvinder der frivilligt valgte at smide tøjet klage over det??? Tag lige et ansvar kære medsøstre!

  31. Af Jesper Lund

    -

    Christina Holm
    Hvem havde fundet på strip-julebankoen?

  32. Af Hans Sørensen

    -

    Hallo Lilleør,
    Så når folk ikke siger fra overfor en arbejdsgiver, der går langt over stregen for ordentlig behandling af sine ansatte, så er det nok ikke så slemt, det gør noget?

    Jeg tror simpelthen ikke du har forstået konsekvensen af at Albæk har indrømmet sin helt igennem latterlige og frastødende opførsel. Jeg er bestemt ikke det mindste sippet selv og er naturligvis udmærket klar over, nogen overskrøbelige personer, prøver at give andre skylden for deres egen utilstrækkelighed. Men jeg har evnen til at gennemskue organiseret voksenmobning! Hvorfor der ikke nogen tvivl om Ålbæk er et rigtig dumt svin.

    Naturligvis kan domstolene ikke behandle alle “dumme svin” sager, hvor arbejdsgiveren misbruger sin magt over sine ansatte. Det sker jo hver eneste dag og i alle afkroge af landet. Derfor er det også rimeligt at Ålbæk får kniven i offentligheden, så folk er advaret.

    Hvis selverkendelsen en dag kommer til Ålbæk, så skal offentligheden nok tilgive ham.

  33. Af Jan Weincke

    -

    Ålbæks forsvar for sine ‘metoder’ bygger på påstanden om at han uddanner unikke talenter, som via hans vejledning lærer at tage livtag med verden og tænke ude af boksen… Jeg tænker helt stilflrdigt, at det vel var muligt at høre fra nogle af disse? Verden må vel efterhånden være fuld af folk, der har Ålbæk at takke for deres succes, eller hvordan? Hvis Ålbæk har ret i sin påstand, burde det vil ikke være så svært at finde folk der vil forsvare hans numsesmæk osv., baseret på den succes den slags har bibragt dem.. Eller er jeg helt gal på den?

  34. Af Maria Due

    -

    Jan Weincke – 19. november 2017 23:57 “Jeg tænker helt stilflrdigt (…) Eller er jeg helt gal på den?”

    Nej, selvfølgelig er du ikke det. Jeg tænker også helt stilfærdig på, hvorfor en film som “Breaking the Waves” kunne skovle roser ind, uden at anmelderne brækkede sig over, hvor udspekuleret og bundneurotisk den er, så at de, der havde ansvaret for filmen, kunne lære af det. Nu har vi den samme situation med Alternativet, og det burde tage livet af det foretagende. Sker det ikke, vokser politikerleden til uanede højder.

  35. Af Kristoffer Hansen

    -

    Er lettere græsk katolsk overfor hvad Ålen har gjort eller ej. Fordi vi har landet, EU, og verden fyldt med voldtægtsmand. Som ikke kun narkovoldtager teenagere, unge Kvinder, de voldtager hele lande og verdens dele. Det er en sygdom, og lortet hedder Islam.

  36. Af Arvid Holm

    -

    Hvad kan man tillade sig, eller hvad slipper man godt fra, overfor det modsatte køn?
    Det nytter ikke at nægte, at det afhænger af, hvem man er.
    Stikker man en mikrofon op under skørtet på en kvinde og udbeder sig “fissens” mening, kan snart sagt alle reaktioner fra kvindens side forekomme.
    Nogle af de variable, der har indflydelse på reaktionen, er ens ydre egenskaber og ens magt.
    Ligner man selv Poul Reichardt som ung, så ens tilnærmelser nærmest generelt er velkomne?
    Eller er man en grimrian, der giver anledning til hævede øjenbryn hele vejen rundt?
    Er man direktør i firmaet, så man kan bestemme over kvindens karriere?
    Eller er man kontorbudet, der må finde sig i alt?
    Mange mænd udnytter følgelig enhver mulighed for at få kvindens positive forskelsbehandling.
    Kvinden diskriminerer rutinemæssigt mænd, der ikke har sådanne muligheder.
    Hvis jeg skal gætte, måtte Peter Aalbæk finde sig i kvinders rynken på næsen, hvis han ikke tydeligt signalerede, at han hæmningsløst udnytter sin position til at få positiv forskelsbehandling.
    Hvis han kunne blive skrevet på kommunens venteliste for kærlig behandling, ville han måske være mindre begærlig overfor kvinder?

  37. Af Finn Baggesen

    -

    Hvad angår Peter Ålbæk, så er sagen ret klar.Han var sælgeren af ideen med at lave film på en anderledes måde, og ingen,ingen var i tvivl om, hvordan ledelsesstilen var.Man gik til ekstremerne fuldt belyst og kendt af alle, og mange kvinder blev tiltrukket af konceptet.Der er vel ingen, der har frembragt så mange dygtige kvindelige instruktører og skuespillere som Centropafilm. Der sad kvinder med i ledelsen, der var kvindelige producere, der var lige muligheder for dem , der ville noget i branchen.Jeg kan se, at nogle af dem er ved at vågne op og komme frem på banen nu. Det skylder de også at gøre, hvis vi skal bevare troen på fornuften. Heksejagternes tid må være forbi.

  38. Af Arne Nielsen

    -

    Jeg finder her anledning til at bemærke, at i hedensk tid, hvor man var Asa- og Vane-troende, optrådte der i troen et helligt svin, som hed Særimner. Dette svin var noget ganske særligt, idet man kunne skære koteletter og store stege ud af den i levende live – så voksede det fjernede straks ud igen, og grisen var lige levende for det. Alle de krigere, som var døde på valen og var kommet i Valhalla, og som i efterlivet kæmpede på Idasletten udenfor Valhalla, og som, når de så var døde endnu engang på ærefuld vis, blev hentede af valkyrierne og blev i genoplivet tilstand sat til bords i Valhalla og nød dette herlige svinekød, som kom fra Særimner. En noget mere sanselig teologi end den kristne, hvor man spiller på harpe hele dagen – et noget blodløst efterliv. Men hver sin lyst. Men der var ikke alene svinekød i den gamle tro; Thor havde sin vogn forspændt af to væddere, som, når der ikke var kost indenfor rækkevidde, med mellemrum blev slagtede af Thor, og kødet spist. Når Thor så skulle have sine væddere igen, gjaldrede han over de tiloversblevne knogler – så genopstod vædderne straks igen. Således var der saft og kraft i den gamle tro, hvor man ikke nægtede sig noget. Men tag ikke fejl – der var kvindelige guddomme, og de kunne andet end deres fadervor. Og kvinderne havde en stor og selvstændig rolle at spille i datidens samfund, og det skal vi være glade for. Det har aldrig ligget til os med et patriarkat, men der var en slags myndighedsdeling, idet kvinderne var dem, der havde nøglen til hjemmet, og alt, hvad der var i det, mens mændene tog sig af alt det, som foregik udenfor hjemmet. Mellemøsten og de romerske landes patriarkalske idéer og tilbøjelighed til helt at udradere kvindemagten har altid ligget os fjernt, og også af den grund var der en dyb logik i Reformationens opgør med katolicismen.

  39. Af Arne Nielsen

    -

    Undskyld – jeg skulle ikke have skrevet “gjaldrede”, men “galdrede”, som er den rigtige stavemåde.

  40. Af Niels Larsen

    -

    Efter hvad der er kommet frem – og efter hvad han selv har indrømmet – er det vist hævet over enhver tvivl at Peter Ålbæk er et stort svin. Dum er han dog ikke – han har tydeligvis vist at udnytte sin position til egen fordel.

    Og lad ham så sygne hen i forglemmelse.

  41. Af Rosa Harald Kristiansen

    -

    Arne Nielsen
    En del af de islandske sagaer er genudgivet i billigbogsformat. Snorra Edda skilder Sæhrímnir, som blev spist hver aften af einnherjar (dem der var faldet i løbet af dagen), som du skriver. Ligegyldigt hvor mange, der var til spisning var der nok kød på galten. Og herligt, alle vågnede op dage efter og fortsatte deres virke. Kun Loke som var halv gud og halv jætte, var noget tvivlsom personage. Der er lidt Loke i Peter Ålbæk.

    Meetoo er løbet løbsk. Selvfølgelig skal mandlige/kvindelge ledere ikke misbruge deres ansatte sexuelt, men voksne kvinder/mænd kan godt sige fra. Det nytter ikke noget at bruge sex som vej til en stilling, for så bagefter klage over, at man er blevet dårligt behandlet. Drømmen om berømmelse vejer nok mere end ydmygelsen. Hvis alle siger fra, er der ikke noget at komme efter.

    Peter Ålbæk har en ledelsesstil, som nok ikke er i tråd med den tid han lever i. Tiderne har ændret sig med nypuritanismen i dag.

    Nu taler vi ikke om voldtægter, eller sexuel perversion, som er kriminelle handlinger. De skal selvfølgelig frem i lyset og anmeldes.

  42. Af Jesper Lund

    -

    Rosa Harald Kristiansen
    Hvorfor skal sexchikane ikke frem i lyset? I grove tilfælde kan det være psykisk invaliderende.

  43. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Triers film, Forbrydelsens element, handler om, hvordan man selv risikerer at blive en synder, hvis man prøver at “forstå” synderen på hans/hendes egne præmisser.

    Filmen er opkaldt efter den fiktive bog “Forbrydelsens element”, der på bedste humanistiske vis anbefaler efterforskere, at sætte sig ind i forbrydernes tankegang og motiver, fordi det antages, at de er normale mennesker med en afsporet tankegang, der imidlertid kan forstås, hvilket angiveligt fører til opklaring af forbrydelsen, og retledes, hvilket angiveligt fører til resocialisering.

    Filmens giftige pointe er, at humanisternes forsøg på, at “forstå” selv de værste forbrydere, får den modsatte effekt af det, som idealisterne håbede på:

    De bliver selv depraverede af, at prøve at “forstå” de psykopatiske forbrydere, og mister deres naturlige moralske reaktion på uhyrlighederne, og kan til sidst selv finde på, at begå de samme forbrydelser, som de forbrydere, som de har forsøgt at “forstå”, har begået.

    Hovedpersonen, Fischer (;menneskefisker) frosøger, at sætte sig ind i en pædofil morders tankegang, for at opklare de mord han har begået, og opdager til sidst, at morderen er ham selv.

    Den fascistiske politiofficer, der er Fischer modsætning i filmen, er altså i praksis mere human, end den depraverede humanist, der forsøger at “forstå” forbryderne er – ifølge filmen, altså.

    Det er det samme, der er sket for den dele af den danske præstestand – apropos Tømmerup-sagen:

    Præster, som Tømmerup-præsten, forsøger i dén grad at forså synderne, at synden til sidst ikke eksisterer for dem, og dermed har de så at sige smidt Jesusbarnet ud med det beskidte badevand…

  44. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    KL skrev 10. nov. 2017 et oplæg, der hurtigt blev lukket for yderligere kommentarer, hvilket jeg opdagede efter at have læst dette. Det kunne aflede den kommentar fra mig:

    Hvad med at indføre Ålens tendenser i kirken ?

    Nu skrives der igen af KL – og dette oplæg er noget tvetydigt i forh til en klar udmelding: At perverse tendenser og hvis de udføres ikke skal have en medvind, fordi man – her Lilleørd – ser sig nødsaget? til at forsvare Ålen, der ikke kan dømmes, ifølge hende, andet end livstid i folkets opfattelse.

    Det er selvfølgelig trist, og Ålen kan vel kun bevise, at han er i stand til at holde sig i skindet med disse straffemetoder.

    En Leif Trier mener åbenbart, at straffemetoder er i orden, fordi pigerne så kunne muge ud hos Ålen selv. Undskyld mig: Med hvilken ret overhovedet?

    En anden debattør er på siden melder ud om, at mænds seksualitet er større end kvinders. Det er en fordom af uvidenhed.

    Der findes disse undskyldninger, nu også i forh til Alternativets pressechef overfor en svinsk bemærkning til den nu gravide Johanne Smidt fra Enhedslisten. hvor vi uvidende bare skal forstå kultur, kunst og kreativitet – ligedan med Ålens og de mange mere el mindre fortalere el beskyttere af ham her på avisen.

    Det skal ikke i særklasse undskyldes eller accepteres – det er miljøerne i disse kredse, der er noget i vejen med, disses mennesker! De tror sig ofte selv i særklasse, så det skal vi andre bare forstå.

    Vel skal vi ej. Der er ikke ‘regler’ for de kunstnerisk begavede osv. – det har bare en vis portion problemer, som de må hitte rede i og komme videre end bare forsøg på fra Ålens side med infantilt intellektuelle påstande som forsvar for sin selvbestaltede ‘dåd’ som Zentropas ‘oplæring’ af disse småttere, så de kan beg sig i branchen.

    Rent pladder og en dårlig undskyldning.

    Gerningerne er der intt plausibelt forsvar for – men rent menneskeligt, så da synd for Ålen; men søg lige hellere at få has på eget liv, fremfor at tro sig begavet på andres, fordi man har et eget behov på bekostning af andres.

    Der må trods alt væe en indre stemme hos Ålen, der er klar over, at den har været gal med disse udskejelser.

    Lille, du bør melde rente ud i en 3’er her om emnet, at du ikke går ind for sådanne selvbestaltede afstraffelsesmetoder, og så kan du samtidig godt synes, at det er synd for Ålen. Det er det naturligvis, selv om han selv er ude om det – fordi han ikke er stoppet i tide og set dette som uacceptabelt.

    Det handler om at være klar i mælet og ikke kalde det spidsborgerligt at forsvare, at unge kvinder ikke udsættes for et sådant arbejdsmiljø.

  45. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er fint nok, at irettesætte Aalen for hans grænseoverskridende ledelsesstil, men pas på, det ikke udvikler sig til hetz, for dette emne ligger op til hetz.

    Ingen kan længere huske den amerikanske filmstjern, Roscoe Conkling “Fatty” Arbuckle, selvom han var en af sin tids største komikere – helt på linie med Charlie Chaplin og Buster Keaton, som han arbejdede sammen med.

    Arbuckle blev uretfærdigt beskyldt for, at være skyld i en kvindelig filmstjernes død, samt for at have optrådt uanstændigt overfor hende først.

    Avismogulen, Hearst, pralede med, at hans avisers ensidige, vedvarende hetz mod Arbuckel, var dén historie, som havde solgt flest aviser, selvom Arbuckel var fuldstændigt uskyldig.

    Efter den tredje retssag blev Arbuckel endeligt frikendt af en enig jury, efter ét minuts votering. Juryen så sig nødsaget til, at udsende en kommentar til frikendelsen, der bad den amrikanske offentlig “tilgive” Arbuckel, som de fleste stadig anså for, at være skyldig – det var aldrig sket før i amerikansk retshistorie.

    Hearts hetz mod Arbuckel var så effektiv, at jeg faktisk også troede, at Arbuckel var skyldig, så mange år efter, han blev frikendt, indtil jeg undersøgte sagen ordentligt.

  46. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jeg må hellere tilføje, at Arbuckel kolleger hurtigt tilgav ham, da det blev klart, at han var uskyldig.

    Men Hearsts hetz var så effektiv, at offentligheden alligevel anså ham for, at være suspekt på én-eller-anden måde, og de fleste biografer i USA nægtede at vise hans film, selv efter, han var frikendt. De store studier lagde ham også på is, på trods af, at han var frikendt.

    Hetzen mod Arbuckel smittede også af på Chaplins ry i USA, for Chaplin forsvarede Arbuckel.

    Da Arbuckel endeligt, efter mange års ørkenvandring, igen fik en kontrakt med et stort filmselskab om, at medvirke i en stor film, døde han samme nat.

    Tænk lidt over Arbuckel tragiske historie, før I genoptager den frydefulde, forargede sladder, der måske/måske ikke er sand, og som kan ødelægge en værdifuld kunstners liv totalt.

  47. Af Tine jensen

    -

    “liberal” er i dag det samme som fascist…Og de har et mærkeligt forhold til kvinder, kvinderettigheder ligesom Jakob og hans folk i Scientology og andre religioner…

    MHT. den røde hær, gjorde de blot hævn efter at jakobs nazistiskenazihær havet nedbrændt og voldtaget alle kvinder i Rusland…Man må til roden af problemet, altså det er altid borgerligt startet sexmisbrug af kvinder..Derfor er berlingske fx. en anti-kvindeavis for mænd…

    Nu hedder dårekistepre.ben sørme B.andersen..

  48. Af Tine jensen

    -

    Trier “forstår hitler”…

    Snakket om nazi æstetisk..Og man kommer ikke uden om nazi arkitektur fx. var ret så nyskabende og kan være flot at se på selv i Berlin i dag.

    Jakob forstår naturligvis kun forbryder som jødenetanyahu…Og har i årevis støttet op om det Palæstinensiske blodbad begået af hans og lemches folk i Palæstina..

  49. Af Finn Bjerrehave

    -

    Hvad Information nu i bagklogskabens lys mener om Ålbæk, er nok endnu et journalistisk scoop, det har alle nemlig vist hele tiden , men altså først nu Information, nok i forlængelse af fester på rådhuset og senere Christiansborg, nemlig vores samfund er på vej ned i et mørkt hul endda som vintermørket, og al glæde og fest skal være fortid, og journalister moralens vogtere.
    Jeg tror 98% af danskerne hellere ville leve i Ålbæks fest end nutidens Danmark, og det er ikke een ros til Ålbæk, men en konstatering af dags dato.
    I dagens Berlingske kan læses Rumænske tyvebande udvist 12 år fra Danmark, tænk hvis de Muslimske bander der skyder i gaderne også fik samme behandling, så ville skyderiet nok forstumme, men hvem ønsker egentlig denne fred ?
    Nak & Æd glæden. Finn Vig

  50. Af Maria Due

    -

    Ingen ville for få år siden have løftet et øjenbryn over Lars v. Triers hitler-bemærkning, der bevidst blev fordrejet til noget andet, end den var ment som. Men i dag er det en udbredt sport at
    rejse en tsunami af hysteri, som på et splitsekund kan brede sig jorden rundt. Leden ved medierne har mange fædre og mødre.

    Hvad Aalbæk Jensen angår, tror jeg, at alle voksne kvinder gennemskuer hans vulgære sexpjat og derefter trækker på skuldrene og undrer sig over, hvorfor han år ud og ind selv finder den slags morsomt. Han er jo ingen årsunge, og gift og far har han været i mange år. Jeg bryder mig heller ikke om Lars v. Triers film med de fortvivlede ekkoer fra hans eget sind, som han aldrig synes at kunne overkomme. Men jeg husker at have læst flere gange, at verdensberømte stjerner efter at have samarbejdet med ham udtalte, at det ville de gerne gøre en anden gang.

Kommentarer er lukket.