Vi er alle jøder

Af Kathrine Lilleør 68

Med Davidstjernen om halsen, træder jeg ind i 2018. I dagene efter den 12. december hængte jeg den i kæden, jeg altid går med. Stjernen bæres normalt kun af jøder, men nu skal den hænge ved siden af mit kors døgnet rundt. Årsagen er Politikens karikaturtegning af en stornæset fuldfed jøde, som får serveret en stegt fredsdue på en sølvtallerken. Tegningen i sig selv og reaktionerne på den afslørede, hvor meget antisemitismen er vokset. Igen. Der står ikke jøde under karikaturen, det er unødvendigt, for den spiller råt på fordommen om, hvordan jøder er.

Politikens chefredaktør Kristian Jensen har forsvaret tegningen med, at den var en replik til Donald Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Han bliver understøttet af ekstern lektor ved KUA med speciale i religionssatire Dennis Meyhoff Brink: ”Det klassiske eksempel på antisemitisme angår jøder som sådan, og fremstiller denne jøde som en, der har medfødte egenskaber såsom grådighed og uærlighed, eller som en der drikker blod fra små børn”. Lektoren mener, at karikaturen bare fremstiller jøder, der er pro-israelske. Men karikaturens jøde er netop både grådig og uærlig, selvom børneblodet rigtig nok er skiftet ud med fredsdueblod. Afvisningen er klassisk antisemitisme. Man slår det hen. Det er ikke noget særligt. Men det er det. Både det jødiske samfund og den israelske ambassade har da også klaget voldsomt til Politiken, for som viceambassadøren konstaterer:

”Vi har ikke noget problem med, at man kritiserer Israel. Men det her har ikke noget med Israel at gøre. Her er tale om en karikatur af en jøde, som man kun ser det i Iran og andre lande med en antisemitisk tradition. Det er et klassisk billede af en fed jøde med stor næse og stor mund, som er på vej til at spise hele verden. Det er en tegning som både er antisemitisk og hadefuld”.

Inden nogen råber ”Muhammedtegning!”, må jeg bare sige, at der er ligeså stor forskel på Muhammedtegningen og den fede fredsspisende jøde, som forskellen på religionskritik og racismeparagraf. At kunne kritisere alle religioner frit og langt ud i hegnet er demokratiets adelsmærke, men at ytre fordomme om andre mennesker alene ud fra deres tro og udseende er demokratisk nedbrydende. Tegningen af profeten med bombe i turbanen gjorde ikke alle muslimer til pro-islamistiske turbanbombere. Men alle jødiske mænd har grund til at føle sig ramt af denne tegning, for den forestiller dem. Hver og en. Slet og ret.

Slem er tegningen, ligeså slem er ligegyldigheden overfor de protester, den er blevet mødt med, men slemmest er konteksten. For danske jøder forfølges. Igen. Helt dagligdags. Carolineskolen udsættes for bombetrusler, og man sluses ind gennem skudsikre døre foran kampklædte soldater i synagogen i Krystalgade. Alene fordi her færdes jøder. Den jødiske menighed i København bliver stadig mindre, for børn og børnebørn flytter til Israel. Man er danskere i generationer, men det blevet utrygt at være her, fordi man er jøde. Igen. Der er nogle, som har haft held til at indlede en jødeforfølgelse. Igen. Hvis vi stiltiende accepterer det, bliver alle vi ikke-jøder en del af forfølgelserne. Igen.

Derfor har jeg hængt Davidsstjernen om halsen for kun, hvis vi alle er jøder, kan vi stoppe jødeforfølgelserne. Igen.

Glædelig nytår!

 

 

68 kommentarer RSS

  1. Af niels peter lemche

    -

    JESPER LUND, dem der er klogere end andre på det, som de er kloge på. Ellers kunne vi lige så godt afskaffe eksaminerne i skolerne og på universiteterne. Der gradueres efter hvor kloge og vidende kandidaterne er. Det burde du egentlig klage over, for alle skal jo have ret til at udtale sig om alting. I en mundtlig eksamenssituation kan det resultere i at kandidaten bliver smidt ud. I hvert fald dumper vedkommende. Er verden uden for eksamenslokalet så uvigtig, at alt er godt og tilladt?

    NIELS POULSEN, din rekonstruktion af undertegnede må du da gerne have, hvis bare den holder vand. Og jo, der er emner, hvor jeg er klogere end dig, ligesom der givetvis er emner, hvor du er klogere end mig. Jeg har lært siden barnsben at acceptere viden. Måske gik den lærdom dig forbi.

    Men hyl bare op om, at du bliver trådt på. Stikker du tuden frem, risikerer du at få en på trynen.

    Postpostmodernisme er ikke noget jeg har opfundet. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg definerer det korrekt, men den udspringer af postmodernismen, der var/er et opgør med modernismens påstand om, at der kun findes én sandhed. I postmodernismen erkender man som en del af arven efter Platon, at vi kun kan fornemme sandheden, men fornægter ikke, at der en. I postpostmodernismen er sandheden kun det, som du personligt finder sandt. Der er ret så mange, der har forlæst sig på Foucault og Derrida.

    Tot verba!

  2. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det var ikke racistiske DF’ere, der demonstrerede sammen med dansk-palæstinensere, der råbte; “Hamas! Jews to the gas!”, for nogle år siden.

    Det var venstrefløjspartierne, der demonstrerede sammen med de palæstinensiske nazisympatisører, der vil “fuldføre” Hitlers jødeudryddelser.

    Som bekendt lovede palæstinenesernes daværende, politiske repræsentant – Stormuftien af Jerusalem – nazisterne, at de ville få lov til, at oprette en udryddelseslejr ved Hebron, til de indfødte, israelske jøder, hvis nazisterne vandt kampen om Nordafrika.

    En etnisk dansk, islamistisk terrorist ville myrde jødiske børn på Carolineskolen – endnu et eksempel på antisemitisk terror, og endnu et tydeligt eksempel på, at det stadig er jøderne, der er “vor tids jøder”, mens de antisemitiske og antidemokratiske islamister, som bliver støttet af dele af venstrefløjen, er “vor tids nazister”.

  3. Af Jesper Lund

    -

    Niels Peter Lemche
    Jeg vil så tilføje at medierne har stor indflydelse på hvilke personer, hvis holdninger vi bliver præsenteret for. F.eks. har B.dk valgt et panel af bloggere, hvis holdninger b.dk åbenbart mener at tilstrækkelig mange finder læsværdige.

    TV- og radiokanalerne udvælger også “eksperter” indenfor et emne. Jeg undrer mig tit over valgene. Jeg slukker så for programmet, hvis “eksperten” lyder som et tågehorn.

  4. Af B. Thøgersen

    -

    Fru KL må tale for sig selv. Undertegnede kunne ikke drømme om at blive / være jøde. Under alle omstændigheder kan man kun blive det gennem sin moder, og er man af hankøn bliver man lemlæstet på groveste vis kort tid efter fødslen. Dette eksklusive og lukkede selskabs religion, judaismen, er (et af de?) det første skriftlige vidnesbyrd om klare fascistiske holdninger, idet dette folk betegner sig som Guds udvalgte folk, som jo af ham har fået lovning på det forjættede land, som flyder med mælk og honning, og når Gud har lovet det, har man altså al mulig ret til at stjæle det med alle midler fra dem, som faktisk har fået det til at flyde med mælk og honning. Det har dette udvalgte folk så også gjort ad flere omgange; den seneste gang med FN’s villige hjælp. Dog var FN ikke generøs nok efter dette udvalgte folks mening, så derfor iværksatte disse udvalgte straks en etnisk udrensning på det tildelte område og straffede straks de fordrevne grupper, som tillod sig at forsvare sig mod terroren med 10 – til 1000-foldige clearingdrab. Siden besatte de yderlige områder og iværksatte en bosættelsespolitik på disse områder. Dette har FN gang på gang fordømt i resolutioner, som det udvalgte folk har kunnet lade hånt om, fordi den jødiske lobby i USA er så stærk, at ingen præsident har vovet ikke at sætte den på plads, og fordi meget få i resten af verdenen tør sige buh! til en jøde efter 2. Verdenskrig, dette til trods for, at det nu er er israelerne, der bruger de gamle tyske metoder.

    Det er også judaismen, der er moder til to lige så modbydelige religioner, kristendommen og islam. Fr. KL burde vide, men har måske fortrængt, at grunden til den årtusindgamle kvindeundertrykkelse er masseødelæggelsesvåbnenene Syndefaldet og Uddrivelsen af Paradis.

    Ingen med blot et minimum af sine åndsevner intakte kan på nogen måde ønske at være / blive jøde.

  5. Af Niels Poulsen

    -

    Niels Peter Lemche

    Det har du misforstået.

    Den gode debat drejer sig ikke om deltagerne og deres kvalifikationer, men om argumenterne og deres kvalitet.

    Det bedste argument bør altid vinde debatten.

    “Stikker du tuden frem, risikerer du at få en på trynen.”

    Så nåede du ned på allerlaveste niveau i argument-pyramiden: Trusler om vold.

  6. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Det er forståeligt, at palæstinenserne ikke bryder sig om jødiske bosættere, der – med den israelske regering i ryggen – behandler palæstinenserne som mindreværdige, vantro undermennesker i deres eget land.

    Men det er ikke rationelt, at en dansker hader og frygter de meget få, danske jøder, der findes, som LC gør: Der er ingen rationel grund til LC’s had og frygt for jøder.

    Derfor er LC antisemit – en klassisk, venstreorienteret antisemit.

  7. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Hvis venstrefløjen vil tages alvorligt, når det handler om, at bekæmpe racisme, så er det på høje tide, at den tager et ordentlig opgør med både islamistiske og venstreradikale antisemitter.

    De palæstinensiske terrorister, der begik terrorattenaterne på de jødiske sportfolk, ved olympiaden i München, arbejde både sammen med venstreradikale terrorister – og med deciderede neo-nazister.

    De fundamentalistiske islamister er som bekendt både imod demokrati, og er samtidigt deciderede antisemitter, der vil myrde jøder af religiøse grunde, “hvorend I finder dem”, som der står i koranen.

    De er altså nazisternes åndelige arvtagere.

  8. Af Jesper Lund

    -

    Niels Peter Lemche
    Hvilket emne, har jeg ytret mig om, hvor du er klogere end mig?

  9. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    “…jøderne en negativ indflydelse, især i Danske medier som de ejer mestendels, såvel som resten af vestens medier, såvel som arbejder i 10.ooo gange mere end normale mennesker, set i antal og pr. capita.” – klassisk, antisemitisk paranoia serveret på et fad.

    Det er med andre ord en – ufrivillig -tilståelsessag: LC er antisemit.

    LC lyder fuldstændigt som en SA’er – det er den samme retorik.

    SA var det tyske nazipartis “venstreorienterede” afdeling, som den nazistiske højrefløj udryddede under De Lange Knives Nat.

  10. Af Jorn D.

    -

    “Vi er alle jøder” skriver kloge og kønne Kathrine Lilleør
    ja
    det har vi andre vist haft mistanke om længe
    især
    når det drejer sig om retsvæsen, jurister, advokater og mediefolk
    hvor
    “vi er ikke spejdere, men ærlige folk folket” kan omgå sandheden gammel T. agtigt

    så hellere folk med ærligt arbejde, som f.eks. Herrnhut’er og Huguenot’s efterkommere
    der
    udover, at have en fremtrædende plads i kristendommen og Protestantismen
    har
    bygget op hvor andre river ned
    ja
    hellere en Huguenot, der ikke kan få hygge nok eller en “huttelihut” Herrnhut,
    men
    ord og meninger’s meninger er forskellige
    ja
    for “skabsIsraeleren” NPL betyder Nasi nutildags ”President”, men dog ikke mere “Prins”
    og
    Levi’s grundlægger udtalte: “der er intet som krig og uroligheder, der fremmer forretningen”
    og
    ateister føler sig klogere end alle andre fordi de TROR på, at alting er skabt af ingenting
    og
    muslimer tror på, at de får 72 jomfruer i Himlen hvis de slår Vantro ihjel
    ja
    her kan de vist alle lære af Huguenots efterkommere, der som arbejdsomme og pålidelige folk
    er
    assimileret til almindelige fredelige danske “Hygge-Nuts”, der “ikke kan få Hygge nok”
    og
    Sydafrika’s vin skyldes ene og alene Huguenots
    og
    mange af USA’s præsidenter var Huguenots efterkommere
    og
    USA’s religionsfrihed og retten til, at bære våben ( forsvare sig )
    er
    initieret af tidligere i fortiden ikke altid ufortjent forfulgte Huguenots
    ja
    gid de i alle religioner, alle efterhånden ligeså blev klogere, venligere og bedre mennesker !
    men
    i mellemtiden, husk: “De forfulgte er og bliver altid foran”
    ja
    modsat de 2 andre store religioner er Kristendommen positiv
    og
    det inspireret af Huguenots og Herrnhut’er, så kristne især Protestanter nu tror på
    at
    hvis man opfører sig ordentligt på jorden

    “kan/må man allerede starte Paradis på jorden

    ironi.mus

  11. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Jeg overlader helt og aldeles antisemitismen til dig, LC.

    For jeg hader på ingen måde palæstinenserne, hvilket jeg heller aldrig har givet udtryk for; jeg har ondt af dem, og jeg er imod Israels ulovlige bosættelser i de palæstinensiske områder.

    Men selvfølgelig må jeg også tage afstand fra palæstinensere, der vil udrydde jøder, selvom jeg selvfølgelig har en vis forståelse for deres vrede.

    Du har jo tidligere beskyldt mig for, at være en betalt, jødisk påvirkningsagent med en “hasbara-manual”, så man må konstatere at dit jødehad, nærmere er en form for paranoia.

    Du tror rent faktisk, at de få jøder, der bor i Danmark, er en eksistentiel trussel.

  12. Af Helge Nørager

    -

    Man skal læse meget før øjne bliver blinde.
    Men ved gennemlæsning af blog, er der indlæg som skræmmer med deres holdninger.
    Mange generaliseringer.
    Nogen gange er det rart at være dum som et bræt, uden evner til andet end design af elektronik og programmel til samme.

    Jeg mener dog stadig at højere / mere økonomisk ulighed, skaber social uro.
    Men da jeg ikke er økonom, bør jeg nok efter manges mening tie.
    Dog vil jeg påpege at simpel logik, kan erstatte mange års uddannelse i at bortforklare borgere, de indlysende årsagssammenhænge.
    De universitets uddannede udfører blot deres arbejde så de svage kan forstå at det er en naturlov at de rige skal blive rigere.
    Det vil dog gøre mange ganske kloge meget overflødige, hvis befolkning indser at det er ikke en naturlov, det er skattesystemet, og misbrug af skattelove.
    Dette misbrug af love på kanten af det kriminelle, er et stort vækstområde og giver mange millionlønninger.
    Og for mig noget nær det mest foragtelige arbejde, som disse akademikere kan udøve.

    Det er min holdning, at den stigende økonomiske ulighed i verden, er den grundlæggende årsag til øgede manifestationer af generaliserende had rettet mod andre.
    Det være sig jøder eller andre.

    Godt nytår alle, med et ønske om at kloge åger, indser at det er ikke særligt smart at have fagligt tunnelsyn og miste overblikket.

  13. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Du har åbenbart svært ved at indse, at alle ikke ser verden på samme måde, som du ser den, Helge Nørager.

    Religiøse mennesker er faktisk religiøse; det er ikke noget de lader som om, eller vokser fra.
    Motiverne bag religiøse menneskers handlinger er primært religiøse; sociale problemer ses gennem en religiøs optik, når man er religiøs.

    Men du ser omvendt de religiøse problemer gennem en social optik, og derfor forstår du ikke islamisterne.

    Islamister går ikke ind for lighed mellem rige og fattige; de er mildest talt ikke en slags kommunister, endsige soicialdemokrater – de er faktisk slet ikke demokrater.

    Du bedrager dig selv, hvis du tror, at fanatiske islamister er oprørske, fattige mennesker, der gør oprør mod jøder af sociale årsager, for der findes også meget rige, antisemitiske islamister:

    Det er faktisk som regel hovedrige islamister fra mellemøstlige lande, der finansierer islamistisk terror. Osama Bin Laden var f.eks. søn af en milliardær, og blev selv mangemillionær på sine kriminelle aktiviteter, der bla. omfattede marihuanaplantager i Sudan.

    En tidligere talsmand for den danske afdeling af Hizb Ut-Tahrir blev dømt efter racismeparagraffen, fordi han opfordrede til mord på jøder med det direkte citat fra Koranen; “slå dem ihjel, hvorend I finder dem” – hans, og Hizb Ut-Tahrirs jødehad var altså heller ikke socialt begrundet.

  14. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    “Jakobs opbakning til israelsk magt er velkendt, såvel som lemchens. (sidstnævnt har tilkendegivet at møde med israelske agenter fra efterretningsvæsnet). Begge er eksperter i Hasbara manuallen, som er en manual udgivet af Israel som bruges af flere tusinde ansatte i israel på en trollefabrik hvor den promovere jødiske tanker…Mestendel sidder troldene her via deres magt i FB osv- en jøde også- og sørger for at der ingen jødekritik er på sociale medier-aviser. ”

    Så røg låget helt af, så paranoiaen fik frit løb.

    Jeg har ikke tid til at lege med dig mere lige nu, men fortsæt endelig…

  15. Af niels peter lemche

    -

    Jesper Lund, alt hvad der gælder Mellemøsten og især alt, hvad der gælder religion, Bibelen i særdeleshed.

    Men det er interessant og skræmmende at se antisemitismen blive mere og mere markant i nutiden. Man kunne have håbet på, at den var lagt i graven forlængst.

    Men lad os for en gangs skyld se nærmere på objektet for hadet for tiden: Jerusalem og Trumpf skal vi sige utidige indblanding i en problematik, han i hvert fald ikke er “klog” på:

    Det gamle Jerusalem, byen inden for Suleimans mur, har traditionelt været opdelt i fire kvarterer, samt Haram esh-Sharif, tempelpladsen.

    Norøst for Haram har vi det muslimske kvarter, mod nordvest det kristne — mest ortodokse, men også andre trosretninger. Mod sydvest har vi det armenske kvarter — også kristent, og mod sydøst det jødiske, som blev ødelagt i 1948, men genopbygget efter 1967. Byen vest for den gamle by har i hovedsagen været jødisk, selv om kvartererne omkring Jaffagaden og op ad Rehov Nevi’im var en blanding af arabisk/muslimsk og kristent. Længere ude kom de jødiske beboelser. Nord for Jerusalem byggede araberne op. Øst for Jerusalem var der gamle, for en stor dels vedkommende kristne landsbyer på Oliebjerget, og mod syd egentlig ingenting. Ti kilometer fra centrum lå det overvejende kristne Betlehem.

    Nu kan araberne klage over, at jødiske rigmænd er ved at fortrænge dem fra den muslimske del af den gamle by. Men også fra landsbyerne i Kedrondalen mod øst. Til gengæld har muslimerne efterhånden fortrængt de kristne fra Betlehem og er ved at umuliggøre livet for kristne arabere på hele Vestbredden.

    Det er desværre en konflikt, hvor der er mange skurke og få helte. Men det er fint af Kathrine at påpege, at jødehadet egentlig er en gammel dæmon, som ville komme op uanset om der var en lejlighed dertil eller ej. Lidt for mange og lidt for primitive muslimer i vore lande i Europa har haft meget let ved at falde for en ureflekteret propaganda fra deres egne ledere mod jøderne … et let offer, fordi de er så relativ få.

    Og så en svada til fra Sørensens nye reinkarnation! Bare vent, trolden i nye klæder bliver ved.

  16. Af Svend Jensen

    -

    “Vi er alle jøder”, hedder det.

    Dette er foreløbig en sandhed med modifikationer.
    I Danmark er alle etniske danskere dog på vej mod den tilstand, i hvilken jøderne i Israel befinder sig – omgivet af fjendtligt indstillede ørkenkrigere fra middelalderen, som nægter at absorbere de seneste 1400 års tekniske og moralske udvikling i de civiliserede lande.
    Den danske udgave af Gaza og Vestbredden i Israel hedder Vollsmose, Gjellerup, Mjølnerparken plus alle lignende islamiske enklaver. Snart bliver den danske regering vel nødt til at omgive ghettoerne med høje mure, ganske som i Israel, hvis vi skal leve i fred.
    Hvorfor skulle muslimerne i deres danske enklaver være mindre territoriale end deres trosfæller i de israelske enklaver?

  17. Af t hansen

    -

    I flere årtier har de radikale og skabsradikale “humanister” ført en så ubegavet, asocial, feministisk, korrupt og forræderisk politik overfor vi danskere, at vi skal helt til Sverige for at finde en politik der er lige så skør, katastrofal, landsskadelig og morderisk. Se “Sverige er fortabt”, den korte og ” Begår Frankrig selvmord?”.

  18. Af niels peter lemche

    -

    Fint med Kathrines udrensning; men trolden slås ikke ned så let. Kære Kathrine, kan du ikke spørge nogen om, hvordan man stopper det. Trolden ødelægger enhver blog, du skriver.

Kommentarer er lukket.