Sabbatår hele livet

Af Kathrine Lilleør 24

Ligesom alle børn skal i 1. klasse, skal alle studenter have et sabbatår. ”Jeg tror, at jeg vil på universitetet på et tidspunkt, men jeg vil have et sabbatår. Jeg har brug for en pause, for jeg har gået i skole nonstop siden 0. klasse”, sagde en gymnasieelev til et stort dagblad med en begrundelse, man skulle tro stod trygt i bunden af alle studenterhuer. Nonstop i skole har man gået, siden man var lille. Hårdt har det været.

Vel har det ej. For visse gymnasieelever har overgangen fra folkeskole til gymnasium, muligvis været let presset. Men at samtlige skoleår siden 0. klasse har været en vandring af Scherfigske dimensioner gennemforspildte forår, er en foruroligende overdrivelse. Alligevel taler årgang efter årgang af unge om sabbatår, som var det strengt nødvendige pusterum, inden den videregående uddannelse krænger spændetrøjen om dem igen.

Tænk, hvis det faktisk forholder sig omvendt? Tænk, hvis det er skolen, der er friheden, eksaminerne, der er oasen, den daglige undervisning ilt til hjernen i ufortyndet form? Tænk nemlig at leve i et land, hvor undervisning er gratis, så man kan gå fra time til time, hvor voksne veluddannede mennesker deler ud af deres enorme viden, så man lærer at tænke, reflektere og forstå.

Dette sidste er der aldrig nogen, der taler om. Besynger. Takker for. Hverken de unge. Eller deres forældre. For de unges sabbatårs-behov kommer fra forældrene. Selvfølgelig. Kan det være, fordi vi nu i et par generationer har modtaget undervisning gratis? For det, man får for ingenting, regner man for ingenting? Sabbatårs-ideologien understøttes af en forælder-generation, der selv så gerne som unge ville rejse men bare ikke havde råd til at komme længere end til Grækenland. Derfor skal de unge ”ud-og-se-sig-om” efter 3.G, som var sabbatårets rejser at sammenligne med guldalderkunstnernes dannelsesrejser i drosker over alperne for 150 år siden. Kollektivt fortrænger man, at forældrene har stjålet dannelsesrejsen fra de unge, fordi de allerede har haft dem med på ferie verden rundt, inden de var fyldt 10.

Det iskolde faktum om sabbatår er, at der intet andet er at hente i et sabbatår end usikkerhed om fremtiden, lange dage uden jævnaldrende, og hårdt arbejde som ufaglært. Fri af eksaminer betyder nemlig bundet til gulvvask og skraldespandstømning.

Studenterhuen vinker forude for endnu en ungdomsårgang dette forår, studievalg skal træffes inden april, om lidt er gymnasiet slut. Tro ikke, hvad de siger om sabbatårets lyksaligheder. Hvis du ved, hvad du vil studere efter 3.G, er det bare om at søge ind. For friheden og oasen finder man dér, hvor man beskæftiger sig med noget, der optager en.

År efter år – inklusiv eksaminer.

24 kommentarer RSS

  1. Af Kim Olsen

    -

    Kurt,
    Så længe bloggens emne ikke er religiøst, er det da ligemeget om den er skrevet af en præst eller en cykelsmed.
    Dermed er dit indlæg dybt irrelevant i relation til bloggens emne.
    Iøvrigt er jeg meget enig med Lilleør.

  2. Af Henrik S

    -

    Hvor er det trist , at personer som Kurt Jensen ,det næste århundrede ,vil tilhøre det danske flertal.
    Jeg vil også vædde på , at Kurt Jensen , der uden tvivl er socialist / kommunist går ind for islamisering af Danmark , måske fordi islam er den mest totalitære ideologi/religion i Danmark på linie med kommunismen .
    Selvom han erklærer sig antireligiøs.
    Min fjendes fjende er min ven , uanset hvad han står for.
    Enig med Kathrine i , at fremtiden bliver en overlevelses kamp for vores unge hvorfor der ikke er tid at spilde på fjumreår.

  3. Af Rikke Nielsen

    -

    Enig i at sabbatårets lyksaligheder er overdrevet. For dem som ved, hvad de vil. For resten kan et års eftertanke være godt, og måske kan et år med opvask og toiletrens sætte tingene lidt i perspektiv.

  4. Af Kim Olsen

    -

    Sabbatårene er forbeholdt de priviligerede, som har fået mulighed for en gymnasial uddannelse.
    Hvis en knægt fra Vestegnen siger at han vil have et sabbatår efter 9. Klasse og så enten i lære som automekaniker eller arbejde i Fakta, får han besked på at smøge ærmerne op og komme i gang med noget fornuftigt….

  5. Af Niels Hansen

    -

    Kære Kathrine Lilleør. Jeg er faktisk ganske enig i dine betragtninger om et sabat-år. Jeg fik sent i livet chancen for at ‘realisere’ mig selv uden arbejde men for en sjælden gang skyld, godt med penge. Jeg tænkte at holde et par års fri. Her skulle jeg indhente alt det, jeg havde forsømt i 30 + års arbejde, som krævede en del tid. Jeg skulle læse alle de bøger jeg ikke havde læst. Se alle filmene ditto, museumer. Gå i teatret og alt mulig andet. Det gik fint i starten, men snart begyndte sofaen at klistre til bagen. Ganske meget endog og lidt efter lidt var det bare sofa, seng og så smøg der lidt bajere og sprut ind, sådan stille og roligt. Efter en god del tid lignede jeg et af de vrag, man kan se på Khao San Road i Bangkok, som var de unge på sabat, der blev tabt. Glemte at tage hjem i tide. Lang historie kort. Man skal tænke sig rigtig godt om inden man tager sabat

  6. Af Per Torbensen

    -

    Tjek 68 generations fjumre år blandt politikerne i ghettoen på Borgen også Dem som har forladt den,tiden taler for Dem selv-egoistiske mennesker som bare ikke tåler fremtidige generationer rolige og stabile vilkår De selv levede under.
    Prøver i nulte klasse,børn i vuggestue eller skole fra klokke lort 0700 morgen til omkring klokken 1700 i larm og skod undervisning -klart De udvikler alle former for vanskelig adfærd som krigs veteranerne også udvikler-hold nu kæft,neoliberalismens skod samfund.

  7. Af Karsten Søberg

    -

    “Det man får for ingenting, regner man for ingenting”. Korrekt! Når det altså drejer sig om velfærdsstatens bedøvende gratis goder, ofte uden krav om modydelser. Som præst håber jeg nu nok, at du er enig med mig i, at den altopslugende kærlighed jeg giver til mine børn for ingenting ikke regnes for ingenting af dem.

  8. Af niels peter lemche

    -

    Ja, der var nogle totale huler i jorden, der startede debatten på et højst relevant indlæg. Indtil for en generation siden var der ikke så mange af hankøn, der kunne holde sabbatsår, for militæret ventede, og du fik kun udsættelse ved at skulle studere, læse videre. Pigerne var der alligevel ingen, der tænkte på.

    Så kommer sidespørgsmålet: Kan man konstaterere bedre elever/studerende, fordi de har holdt sabbatsår. Det var jo her, man skulle begynde. Hvis sabbatsåret virkelig fremmede den efterfølgende indlæring, gjorde de unge klogere, så var det vel i sin orden; men ærlig talt, er det tilfældet? Hvis det er til en højere uddannelse, man går ind, så bliver der mulighed i løbet af studiet for at tage til udlandet for at studere, vel normalt et semester. Der giver det mening; men hvis det bare er for at fjumre rundt, er det spil af sin egen og andres tid.

    Kære Kathrine, du er bestemt yngre end mig. I min tid var der ikke ret mange,der klarede den til Grækenland, så du er allerede lidt forkælet, når du nævner det rejsemål.

    Men sådan er der så meget.

  9. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er jeg meget enig med såvel Lilleør som Lemche. Min konklusion – livet fra 0. klasse og frem til man stiller træskoene – er hverken sort eller hvid . . . mange farve nuancer in between. En og anden har brug for et sabbatår, en anden et fjumreår, en tredje ingen af delene. Sådan er vi alle – heldigvis – så forskellige. Det sidst nævnte – forskellighed – er måske den største kamel at sluge . . . . i et moderne samfund, hvor alle skal være ens og lige . . . . !

  10. Af Niels Juul Hansen

    -

    “For de unges sabbatårs-behov kommer fra forældrene. ”

    Den køber jeg ikke. Jeg tror, at de unge oftest bliver påvirket af deres jævnaldrende.

    Min hustru og jeg var på det private arbejdsmarked i 40 henholdsvis 50 år, uden anden ferie end de ‘lovpligtige’ ferieuger.

    Vores to sønner, derimod, tog sig et ‘fjumreår’ inden de påbegyndte deres civilingeniøruddanelser. De arbejdede begge hårdt for at spare op til deres rejser. Den ældste sejlede et halvt år med Nordkaperen, tog hjem og tjente penge til en 4-5 måneders backpacktur til Fjernøsten. Den yngste rejste til London et halvt år for at arbejde som bartender og sparede op til en lang afrikatur.

    De var så glade for rejseriet, at de i forbindelse med deres universitetsuddannelse læste et år på universiteter i henholdsvis Australien og Canada.

    Også vores to svigerdøtre tog et sabbatår – og senere universitetsophold i udlandet.

    Jeg kan forsikre, at de alle fire har haft stor glæde og udbytte af deres rejserier.

    Det er absolut ikke et must at at uddanne sig 17-18 år i træk uden pauser.

  11. Af Rosa Harald Kristiansen

    -

    Der kan være flere grunde til, at de unge tager et sabbatår. Nogle er ikke helt sikre på, hvilket studie de vil søge ind på. Nogle vil arbejde for at kunne rejse. Nogle vil tjene penge for at skaffe sig en bolig. Nogle tager et arbejde, som relaterer til det studie de vil søge ind på, for at forbedre mulighederne for at kunne komme ind på kvote 2, fordi de har for lavt snit. Nogle har arbejdet hårdt og trænger til en mental pause. Jeg har to børn. Begge har været flittige og er kommet igennem studentereksamen med henholdsvis 11.6 og 11.7.
    Begge har hold fri i et år. Den yngste vil starte på et studie til sommer og arbejder for at kunne købe møbler, evt. rejse og have lidt ekstra penge til studiet. Ingen af mine børn har været på efterskole. Den store studerer allerede. Den yngste underviser store børn og gymnasieelever og står yderligere hos en bager. Jeg tror det er ganske sundt for unge at smage lidt på virkeligheden. Jeg gik igang med et studie straks efter studentereksamen. Jeg kom fra et andet nordisk land og fik ikke SU, jeg måtte arbejde det jeg kunne med studiet og tog også lån, som jeg selvfølgelig har betalt tilbage, derfor var det mest fornuftige for mig, at komme hurtigst muligt igennem studierne for at skylde mindst muligt. Jeg havde bestemt ikke råd til at rejse og holde ferie, mens jeg var studerende, andet end det studierne krævede. Jeg arbejdede i alle sommerferier/ferier. Tiderne var anderledes den gang. SU systemet er en fornuftig ordning, som gør at de unge danskere ikke sidder med et stort lån i slutningen af studierne. Jeg tror ikke, at de unge ikke værdsætter det at kunne studere gratis. De tænker, vi får ikke lov til at gå på pension i utide. De regner med at skulle arbejde til de bliver 70.

  12. Af Rosa Harald Kristiansen

    -

    Rettelse
    Dengang

  13. Af niels peter lemche

    -

    ROSA HARALD KRISTIANSEN, det med at sætte pris på og ikke sætte pris på er en vigtig ting. Du skulle opleve det amerikanske system med enormt høje studieafgifter. En amerikansk bekendt sagde til mig for tyve år, at han ville få råd til at gå på pension. Han havde giftet sig igen og havde små børn. Han selv var omkring 60 år gammel. Det passer, han har lige udsendt en 600 sider lang bog. Han er over firs.

    Og efter logikken skulle vi heller ikke sætte pris på det gratis sundhedsvæsen!

    En anden amerikansk ven, som flyttede hertil og var noget chokeret over skatteniveauet: Men, som han sagde: Her får man da noget for pengene, man betaler i skat.

    Ellers holder jeg fast på, hvad jeg sagde tidligere om fjumreåret: Gavner det, er det i orden — ellers er det spild af tid. Holdt ikke noget selv, men fik som sagt efter studierne et alternativt år — på Holmen.

    Og til tågehornene, der altid himler op om hvor lidt præsterne kan og skal lave: Start lige med at lære jer latin, græsk og hebraisk, og når I er færdige med det om et x.antal år, så kan I også studere teologi.

  14. Af M Jørgensen

    -

    Sabbatår hele livet ? Nej – men mindre kan også gøre det.
    Vores dronning sagde i sin nytårstale at vi burde reflektere over den måde vi lever vores liv på, hun gik så vidt at hun opfordrede til at man engang imellem foretog sig noget unyttigt- sådanne!
    De rette ord i en tid der er præget af de evindelige effektiviseringskrav,konkurrencestat og udsagnet om at yde ” lidt mere” og helst blive på arbejdsmarkedet så længe -at pladsen på kirkegården er nærmere end et fortjent otium som pensionist.
    ( iøvrigt er der mange pensionister der yder et nyttigt bidrag til samfundet ved frivilligt arbejde i foreninger m.m.)

  15. Af Rosa Harald Kristiansen

    -

    N. P. L e m c h e.
    Vi i Norden er utrolig priviligerede hvad vores adgang til uddannelser angår. Det tror jeg ikke de unge forstår helt. Mange i den unge generation har ikke oplevet nogle trængsler i livet. Alt kommer sådan lidt af sig selv. Jeg tror alligevel, at de sætter pris på mulighederne, som jeg skrev tidligere. Jeg tror at karakterræset og de strenge krav til uddannelserne, samt politikernes evige roden rundt i systemerne gør dem usikre. De er usikre på fremtiden som K. Lilleør skriver. Jeg mener bestemt ikke, at de unge skal tage sabbatår i alle tilfælde. Min yngste har været lidt usikker, fordi vedkommende svæver imellem to uddannelser og skal hæve matematik og biologi, eller tage dem ved siden af studierne, hvis vedkommende tager den ene. Den yngste kan gå direkte ind på studiet, fordi vedkommende har højere karakter end studiet kræver, uden at skulle gange karakteren med 1.08, alligevel, høje karakterer forpligter mange, synes de selv. Jeg tror, at vi skal lede efter åsagen i flere ting. Verdens tilstand, usikkerhed med studievalg, regeringens binden folk op på ét studie, udsigten til at arbejde til de bliver meget gamle og lysten til at holde alle veje åbne, en slags frihedstrang. Jeg tror også, at de først finder ud af, at den største frihed i livet ligger i de unge dage, under studier af alle slags, herunder også håndværkerfagene. Det finder de først ud af, når de træder ind i trædemøllen, som arbejde og børn også kan være. Selv tror jeg, at kravet om studieretningsvalg direkte fra folkeskolens 9. klasse er tåbelig. Hvem ved hvad han eller hun vil uddanne sig til som 15-16 årig. Enkelte eventuelt. Når man har undervist på en lang videregående uddannelse får man dannet sig et billede af de unge. Nogle af mine studerende har været relativt gamle og havde en anden uddannelse i baggagen, f.eks. håndværks og konstruktøruddannelse. Disse er oftest meget målbeviste, fordi de faktisk vil det studie de kommet ind på. Jeg mener, at man burde bygge gymnasiet op på en anden måde. Det første år burde være fælles for alle, hvor alle får de samme færdigheder efter 1. G. Så kunne man dele resten op i linierne sprog, samfundsfag, matematik, og biologi. Ingen burde have mindre end to gymnasieår i matematik og alle burde have dansk og engelsk på højt niveau. Jeg har en nabo, en overlæge, han hævder, at de unge bør tage et sabbatår for at modnes lidt inden dette noget tunge studie. Det er hans erfaring.

  16. Af Eskild Rasmussen

    -

    Jeg tog et sabbatår efter gymnasiet – og gudskelov for det. Jeg vil opfordre alle andre gymnasie-elever til at gøre det samme uanset hvad Lilleør eller statsministeren måtte sige. Det var ikke sådan, at skolegangen havde været hård. Problemet er, skolen, ja hele uddannelsessystemet – tillige med f.eks. Folkekirken, Folketinget og Danmarks Radio – udgør et parallel-samfund afskåret fra den virkelige verden, som jeg vil definere som der, hvor produktionen finder sted. Kun ved at tage sabbatåret og komme ud i det virkelige, pulveriserende liv, opnår man en fornemmelse af resten af samfundet. Hvis ikke man tager det sabbatår, risikerer man efter endt uddannelse at komme til at leve i sin egen lille verden afskåret fra andre menneskers virkelighed – til stor skade for en selv og / eller samfundet.

    Og hvad lavede jeg så i mit sabbatår? Jeg tog til Israel på et kibbutz-ophold. Min højreorienterede missionske familie havde nemlig hjernevasket mig med, at Israel var det hellige land, og at jøderne var Guds udvalgte folkefærd. Her mødte jeg israelske soldater, som kæderøg og stjal som ravne (jeg selv mistede et par nye bukser på den konto), og som f.eks. sagde “De eneste gode palistinensere er døde palæstinensere,” og “Palæstinensere skal dræbes, mens de er små, så de ikke bliver til store palæstinensere.”

    Vi betalte for en sundhedsforsikring, når vi startede i en kibbutz. Phil blev syg, han røg på hospitalet. Her holdt 4 sygeplejere ham, mens lægerne opererede ham i skridtet – uden bedøvelse, for det mente israelerne ikke, at der var råd til! Phil, som var 25 år, var bogstaveligt talt blevet gråhåret, da vi genså ham.

    Disse oplevelser var lidt af et virkelighedschock for mig – også selv om jeg også mødte mange sympatiske israelere i kibbutzen. Men det var sgu sundt. Og ja, jeg meldte mig ud af Folkekirken, da jeg kom hjem.

  17. Af b jen

    -

    Det er vist en kendsgerning at folkeskolen, gymnasierne og universiteterne er blevet så inficerede og degenererede af rød betonideologi og politiske reformer, at undervisningens kvalitet er blevet betydeligt forringet. Og et sabbatår eller to vil være godt for mange studerende, så de kan komme lidt væk fra hjernevasken og ensretningen. Det vil også modvirke at de ender som teoretikere og fantaster uden jordforbindelse. Læs steen steensen og paul johnson samt bøger om bureaukratisk, juridisk og ideologisk id i oti.

  18. Af Eskild Rasmussen

    -

    G JE skrev: “Eskild er nok en af disse ateister som mener at ALTING er kommet af INGENTING og helt af sig selv. En religion/tro der ofte ender i nihilisme og kommunisme. (hvor de Gudløse råder, sukker folket) (læs kommunismens sorte bog)”

    Nej, det er ikke sandt. Jeg tror på en åndelig virkelighed, og må vel nærmest kategoriseres som “New Age” af de religiøse. Selv vil jeg sige, at jeg er en slags moderne gnostiker. Her er mit religiøse CV:

    – Blev født ind i en Luthersk Missionsk familie og voksede op på landet i en af Danmarks vist nok fattigste kommuner.
    – Fra jeg var 14 år til jeg blev 18 år gik jeg i kirke HVER eneste søndag. Hvis jeg forsømte, var det højst 1 gang om året.
    – Som 18-årig forlod jeg bogstaveligt talt min familie og dens åndelige ståsted. I stedet nul-stillede jeg min tro og byggede den langsomt op på egne oplevelser.
    – Samtidig med ovennævnte kibbutz-ophold stiftede jeg bekendtskab med astrologi, som gav mig en slags ideologisk/filosofisk modvægt til den religiøse indoktrinering, jeg havde modtaget fra min familie.
    – Efter kibbutzen tog jeg en lærer-uddannelse på Det Nødvendige Seminarium på Tvind, hvor jeg fik en politisk modvægt til den religiøse indoktrinering, jeg havde modtaget fra min familie. Uagtet at Amdi Petersen er en skurk er jeg ham stadig dybt taknemlig for mine oplevelser på Tvind, de lærte mig meget.
    – Som voksen har jeg taget kurser i clairvoyance, healing og meditation. Derudover faster jeg 1 gang om året, det medfører efterfølgende stærke åndelige oplevelser, som onde tunger vil kalde psykotiske, men som jeg selv værdsætter højt. Jesus blev jo også beskyldt for at være besat af en ond ånd.
    – I 2009 druknede jeg og havde en nærdødoplevelse, der førte til 11 dage i koma og flere efterfølgende ud-af-kroppen-oplevelser under hvilke jeg erfarede min rolle i den åndelige verden: Jeg er en kriger og en soldat, men ikke sådan en, der går i takt og parerer ordre.

    Min trosbekendelse går ud på, at jeg tror på en åndelig virkelighed, som kan nås gennem søgen, meditation og bøn, men jeg kan ikke sige, at der er en bestemt religion, som har patent på sandheden. Det er ånden, der levendegør, døde bogstaver, love og regler derimod slår ihjel. Og jeg er enig med Paulus i, at det er tro, håb og kærlighed, der tæller, men af disse tre er kærligheden den stærkeste.

  19. Af Johanne Hansen

    -

    Der er en her der fuldstendig har tabt forbindelsen til ungdommen. Et sabbatår er så meget mere end “gulvvask og skraldespandstømning.”, hvilket trods alt er noget der er ret godt at lære at få ind i en hverdag før man bliver kastet ud i 37-47 timers “arbejdsuge” på universitetet.
    Jeg ved ikke om Lilleør har haft et røvsygt sabbatår eller hvad det gør at der er en form for had til konceptet. Men alle dem jeg kender der har haft et sabbatår fortryder det ikke ét sekund, og mange jeg kender, der ikke har haft et, ville måske godt have haft et alligevel.
    Jeg var altid sikker på jeg skulle have et sabbatår efter gymnasiet. Jeg endte med at tage 2 sabbatår. Det første brugte jeg på at arbejde, både lønnet og frivilligt, så jeg havde noget til min kvote 2 ansøgning. Det næste år brugte jeg på arbejde, både lønnet og frivilligt, og en tur på højskole, fordi jeg ikke kom ind på universitetet ved første forsøg.
    Fordi jeg havde 2 sabbatår fik jeg lavet en opsparing der gør at jeg nu kan tage min uddannelse uden at arbejde ved siden af, jeg havde nok penge til at være kræsen omkring hvilket lejlighed jeg sagde ja tak til, og jeg havde genfundet lysten til at læse og lære, for den mister man efter 14 år i det offentlige skolesystem hvor intet er på ens egne præmisser. Det glemmer man når man har været i arbejdsmarkedets stabilitet i længere tid. Siden jeg var 6 år gammel havde jeg ikke haft to år der var ens, ikke to år med samme lærere, samme lokaler, samme skema, eller mulighed for at påvirke noget af det. Mine forældre derimod kunne efterhånden fejre 5, 10 og 15 års jubilæum på deres arbejdspladser hvor de har deres vante gang. Efter 14 år i skolesystemet var det ret fedt endelig at være herre over mit eget liv. At det så betød at jeg måtte tage et job i et callcenter måtte jeg så leve med, men det var min beslutning at tage jobbet, min beslutning at blive der, mine egne penge jeg tjente som jeg kunne gøre med hvad jeg ville. Man siger et efterskoleår svarer til 7 menneskeår, men et sabbatår er heller ikke at kimse af, for der rammer virkeligheden, og det ville jeg ikke have været foruden.

  20. Af Mogens Rasmussen

    -

    Det er vel ok at tage en puster efter en skoleuddannelse vel at mærke, hvis denne benyttes fornuftigt og man ikke sætter sig yderligere i gæld. Jeg kan huske at jeg på et tidspunkt underviste på en handelsskole i samfundsfag og som noget naturligt spurgte til, hvad deres planer for fremtiden var. Stort set ingen vidste det måske en enkelt pige. Nu kan man forstå at her ca. 50 år senere er de unge ikke blevet mere afklaret i deres valg af arbejde fremover. Når man fremførte, at de nok skulle “studere” resten af deres liv samtid med at de arbejdede var det lige før de forlod klassen. Det er utroligt at skolesystemet er indrettet således, at man skal benytte et sabatår for at planlægge sin fremtid når man har haft adskillige år til det på forskellige uddannelsesinstitutioner. Hvem der har svigtet er nok flere, men først og fremmest forældrene.

  21. Af niels peter lemche

    -

    BØRGE… B…., men så skulle du tage den uddannelse og blive klogere. I byen med dig for at købe græske, latinske og hebraiske grammatikker og ordbøger. Når du har fået de eksaminer, kan du jo bare komme tilbage. Det kræver jo ingen begavelse, er det ikke det, du skriver?

  22. Af Manne Sørensen

    -

    Kathrine Lilleør, jeg er slet ikke enig i dine betragtninger. Mit sabatår med fuldtidsarbejde på McDonalds og som hjemmehjælper gav mig en god tænke pause til rette studievalg. Det gav mig en jordbundethed, kontakt med mange forskellige mennesker – og først og fremmest en kæmpe motivation til at komme igang med at læse igen. Det er i kontrasterne i livet vi tydeligere kan foretage de rigtige og varige valg. Efter lange fine uddannelser MSc PhD og fine stillinger efterfølgende er det paradoksalt mine første jobs i mit sabbatår jeg ser tilbage på som de mest lærerige – som lærte mig at bestille noget og som lærte mig at omgås alle slags mennesker. Jeg siger TAK for mit sabbatår.

  23. Af niels peter lemche

    -

    MANNE SØRENSEN. men er det sabbatsåret eller mere det, at have lavet noget andet, der var det vigtige? De ofte forkætrede studenterjob, der kan forlænge et studium, er måske slet ikke så tossede. Jeg arbejdede selv i postvæsnet de første par år, jeg studerede. De skadede mig ikke, men gav et klart indtryk, at der også er en verden uden for universitetet, og det har måske været bestemmende for mine mange gøremål siden. Sabbatsår fik jeg aldrig tidtil.

  24. Af Manne Sørensen

    -

    NIELS PETER LEMCHE. Jeg tror at sabatåret skaber nogle frie rammer til at prøve noget andet end det akademiske, hvilket jeg synes er virkelig sundt. Jeg kunne ikke flette den del ind under selve studiet. Derefter kører det nemlig derudaf non-stop, uddannelse, karriere jobs, familie osv. For mange af os er det ikke særlig nemt at bryde ud af de uddannelsesmæssige bindinger – senere i livet. Og ja, der er sikkert nogle unge der spilder tiden – og det synes jeg faktisk er helt OK.

Kommentarer er lukket.