Gamle mødre er ulækre, gamle fædre er lækre

Af Kathrine Lilleør 44

Borgmester Benedikte Kjær skal være mor igen, selvom hun til december fylder 49. Tillykke! Klaus Riskjær skal også være far igen i en alder af 62. Også tillykke! Herfra.

Officielt tiljubles kun Riskjær. Man vil lykønske uanset, om han ville fylde 100 i år. For fædre kan, ifølge dansk lov, ikke blive for gamle. Men når kvinder er fyldt 45 år, skal de ikke føde længere. Punktum. Faktisk bør de stoppe allerede, når de er 40. Fertilitetsbehandling tilbydes kun på hospitalsklinikker til kvinder, der er henvist inden, de er fyldt 40 år. Privatklinikker kan hjælpe efter det fyldte 40 år, men ikke, nej, når kvinden er 45 år. Lukket for det varme vand. Kun mænd kan bade i fertilitetshjælp hele livet.

Alder og fysik svarer som bekendt ikke altid til hinanden. Derfor er det ulogisk, at man netop i sundhedsvæsenet ikke lader kvindens fysik være afgørende for, hvorvidt man offentligt vil bekoste fertilitetsbehandling. Med mindre selvfølgelig, at den offentlige aldersgrænse for mødres alder intet har med kvindens fysik at gøre. Det kunne se ud som om, at man har lovgivet ud fra andre kriterier, når man også har sat en aldersgrænse for, hvornår en kvinde kan få kunstig befrugtning, selvom hun betaler selv. 45 år. Færdig med fyrre. Njet. Slut. Forbudt.

Benedikte Kjær måtte til udlandet. Og blev gravid. Hvad hun ikke kunne få hjælp til i Danmark. Fordi det åbenbart er forkert. Synes man. Tænker man. Føler man. For fertilitetsloven er tydeligvis en synsnings-lov. Man har lovgivet efter devisen: gamle fædre er distingverede, gamle mødre er ulækre. Selvom det naturligvis ikke er det, man siger.

Man siger i stedet, at mødre ikke må være for gamle af hensyn til barnet. Hvorved det lykkes at mistænkeliggøre den oldsag af en kvinde, der som 46-årig ønsker sig et barn. Hun kan ikke have barnets tarv for øje. Skammeligt. Men det er ikke modne kvinder, der ønsker at føde børn, der skal skamme sig. Det er vores sundhedspolitikere plus-minus dig og mig, der har skammelige reaktionære fordomme om gamle kvinder.

Vi lever i en kultur, der sænker den mentale burka ned over kvinder, som er fyldt 60. De ses ikke. Dyrkes ikke. En af utallige beviser er, at de ikke naturligt indgår som vitale, smukke og begavede skikkelser i samfunds- og kulturliv. Findes ikke som bi- og hovedfigurer i film og serier, som netop det mest naturlige. Hvis en kvinde over 60 ikke er grånet i ét med tapetet, dyrkes hun som undtagelsen, der bekræfter reglen.  Kvinder over 60 skal være bedstemødre ikke børnemødre og slet ikke småbørnemødre.

Men, hvis kvinder lever længere end mænd og i stadig højere grad bliver 100, er en spædbarnemor på 60 vel ikke mere klam og uansvarlig, end en spædbarnefar på 62?

 

 

 

 

 

 

 

 

44 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt uanset alder på far eller mor, så har jeg lidt ondt af den kommende teenager – der ved sin konfirmation har en mor på 63 og alternativ en far, der er 76 år gammel. Narcissistisk klaphatte efter min mening !

  2. Af Thomas Olsen

    -

    Pointen med aldersgrænsen er vel, at risikoen for handikap stiger meget stejlt, når kvinden er over 40. Det er sådan naturen eller Gud, alt efter temperament har bestemt. Det samme gælder ikke for mænd.
    Den biologiske forklaring er, at kvinder ikke danner nye kønsceller (æg), efter fostertilværelsen, mens det er tilfældet for mænd (sædceller).
    Der er ingen sag, kun biologi eller vor Herres mening. Hvis det kan glæde, så må mænd, som også Lilleør er inde på, nøjes med et kortere liv end kvinde, også et biologisk faktum, selvom man i det tilfælde dog ikke kender den bagved liggende mekanisme.

  3. Af Maria Due

    -

    Den vordende mor ser da ellers sund og frisk ud.

    I filmen “It’s complicatet” (2009) bliver Meryl Streep forladt af Alec Baldwin efter mange års ægteskab, og hans nye ægteskab er meget, meget morsomt skildret, fordi den langt yngre model ustandselig tiden sender ham til en fertilitietsklinik, og det hele ikke rigtigt er, hvad det giver sig ud for. Ergo lægge han an på sin gamle – undskyld eks – kone, som ender med at falde for Steve Martin. Befriende ligefrem komedie, der kommer elegant om ved at bryde det tabu, som ældre fædre er.

    http://www.youtube.com/watch?v=fumvQUscpxA

  4. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Hvor gammel var Sara, da Abraham besvangrede hende, som 100-årig?

    I fremtiden venter alle karrierekvinder med, at få børn til de er pensioneret, og har god tid.

    Når børnene er blevet teenagere kan de lære, at skifte ble på deres senile mødre, og made dem, mens de selv er små børn.

    Det vil kun komme de små piger og drenge til gode, når de selv bliver mødre og fædre – hvis de da kan huske så langt tilbage, når de er 120 år gamle…

  5. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    “I øvrigt er der visse blogs, hvor man ikke kan henvise til eksterne link.”

    Så kan man jo bare skrive overskriften på artiklen, man citerer fra, eller vil henvise til, så folk selv kan google den.

    Det er iøvrigt for infantilt og selvcentreret, at reducere dette spørgsmål til et spørgsmål, om modne mødre er “lækre”.

    Der er masser af mænd i alle aldre, der synes, at modne kvinder kan være lækre. Det vrimler.

    Men det har bare intet med spørgsmålet om, om det er ansvarligt at få børn med en kvinde, der er oppe i alderen, og der derfor er lnagt større risiko for, at barnet bliver født med alvorlige handicap, end den er, når unge mødre får børn.

  6. Af Svend Hansen

    -

    For en gangs skyld er jeg enig med Kathrine Lilleør.

  7. Af Per Torbensen

    -

    Man kunne også bare afskaffe fertilitetsbehandlingen i det offentlige og lade det være en

    privat sag-når nu generne med kvindens naturlige x-antal æg ikke virker-måske blot acceptere

    naturens selektion,hvor der sagtens kan være en biologisk fornuftig begrundelse samt mandens dårlige sædkvalitet .

  8. Af Rikke Nielsen

    -

    Jeg tænker også, lige som Per Torbensen, at dette problem ikke bør være velfærdssamfundets ansvar at tage stilling til endsige betale for.

  9. Af Jan Johansen

    -

    Det afgørende må dog være, om barnet virkelig er ønsket, så er der da forhåbentlig et håb om, at det vokser op i kærlighed og dermed bliver rustet til de små og større udfordringer, som barndommen og ungdommen måtte byde på. Da er der også en god fremtid i sigte for et barn af lidt mere modne forældre.

  10. Af R.H. Kristiansen

    -

    I dag er fosterdiagnostikken meget avanceret. Der kan tages moderkagebiobsi / fostervandsprøver. Blodprøver, div. prøver, skanninger og andre teknikker udføres også. Disse forskellige teknikker viser, om barnet er i orden. Skanninger bliver også foretaget omkring nakkefold etc. hos alle kvinder. Desuden var det slet ikke ualmindeligt, at kvinder fik børn langt op i årene i gamle dage, dengang var prævention en by i Rusland. Det har vi bare glemt. Min mor har en veninde, hvis mor fik hende som 48 årig. Min mor var 20 da hun fik mig. Det havde nok været fornuftigt for mine forældre at vente til de var blevet lidt ældre.

  11. Af R.H. Kristiansen

    -

    Som information for de herrer, så er der mange kvinder, der har menstruation langt henimod de 60. De kan i princippet få sig de børn de vil, hvis mandens sædkvaliet er god nok og de gider. Problemet i dag er, at unge danske mænds sædkvalitet er dårlig. Der er ingen tvivl om, at hormoner, hormonlignende stoffer og pesticider fra det intensive landbrug i Danmark er synderen, samt usund levevis og alt for stramme underbukser/bukser, som varmer herligheden for meget. Det er ikke tilfældigt fra naturens side, at diamanterne sidder i poser udenpå. Må det så være nok med vejledning for de herrer for i dag.

  12. Af Henrik S

    -

    Du er helt gal på den.
    Når de fleste kvinder er > 40 er sandsynligheden for succes ved fertilitetsbehandling meget lav.
    Det har intet med at gøre om hvem der er “lækre eller ulækre” , men at gøre med ,hvad det offentlige , din og min pengepung skal bruges til.
    Jeg er sikker på , at hvis du selv vil punge ud , er der mange danske private fertilitetsklinikker der gerne vil forsøge med >40 årige kvinder.
    Kathrine , før du bringer den slags kællingesnak til torvs , burde du have snakket med en fertilitetsklinik.

    R.H.Kristiansen hvor har du den statistik fra , den tror jeg ikke på!
    Iøvrigt forsvinder fertiliteten ca 10 år før den sidste menstruation pga ægkvaliteten.

  13. Af Britt Jensen

    -

    Ganske mange gamlinger blandt mænd beriger os med afkom avlet i kærlighed (eller..tjaeh) opstået efter virtuelle eller feriemedierede møder med unge asiatiske og i stigende grad afrikanske kvinder – en del af dem allerede i Danmark som fx au pairs. Man kan se disse herrer trille af sted med deres nye familie, mens de hiver op i kindposer, under øjenene-poser og andre typer af poser. Det synes at være helt ok, mens kvinder fortsat skal have stukket trumfen “biologi” i næsen. Til orientering ældes også sædproduktionen, således at der er en overrepræsentation af børn med forskellige typer af handicaps fra gamle fædre. Tak for opråbet, Katrine Lilleør – og stort tillykke og styrke til Benedikte Kjær og hendes familie!

  14. Af Henrik S

    -

    Britt Jensen
    Det må ligegodt være nogle potente gamlinge der kan skabe afkom efter virtuelle møder med asiatiske eller afrikanske kvinder.:-)))
    Alt andet lige , mener jeg det er bedst hvis far og mor er relativt jævnaldrende.
    At mange kvinder vælger ældre mænd er nok mest et pengespørgsmål.
    At nogle ældre mænd vælger unge kvinder er en blanding af sex ,prestige og penge.

  15. Af Uffe Staulund

    -

    Forældre er ikke ufødtebørns ansvar,
    Senere kan børn få en meget stor indflydelse på deres forældre og omvendt, og der har man lovgivning til at beskytte den forulempede part.

  16. Af ole jensen

    -

    Efterhånden som ideologi, feminisme, teknologi og mediekampagner dominerer tænkningen mere og mere, bliver samfundet mere og mere perverst. Fordummelsen og forråelsen skrider ubønhørligt fremad, og al kultur og alle traditioner skubbes ud i mørket. Kun egoismen, grådigheden, korruptionen og den hensynsløse selvpromovering vil forblive, indtil det hele ender med civilisationens sammenbrud. Se den korte og snaphanen mv.

  17. Af Thomas Hauberg

    -

    Min Mor siger at forældre ikke bør være alt for gamle når de starter med børn fordi de “intellektualiserer” alt for meget.

    Og gamle mænd er ikke lækre – i al fald ikke i de “lag”, hvor jeg færdes.

    Og Jeg – ældre mand – går altid en lang bue udenom- eller hurtigt forbi – børn der færdes alene. Jeg taler selvfølgelig ikke til dem – helst ikke i al fald. Det er det klogeste.

    Og Kim Larsen betegner sig selv som en gammel nar nu.

    I hvilket land lever KR ?

  18. Af ole jensen

    -

    Lille ør lyder ærlig talt som lidt af en rødstrømpe eller feminist. Er hun misundelig på mændene? Er hun ligeglad med børnenes liv og velfærd?
    Hvorfor forsvare be ne dik tes underlige og antagelig kortsynede beslutninger? Hele samfundet er i fare for at ende i kaos ligesom Libanon, Grækenland, Italien eller Sverige. Men det er måske ligegyldigt?

  19. Af N. Jensen

    -

    Så vidt jeg er orienteret er det kun sjældent, at kvinder over 4o år befrugtet naturlig føder levedygtige børn.

    Så disse aldersgrænser er vel meget rimelige, og eventuelt kan man blive kunstigt befrugtet i udlandet, og ovenikøbet overlade komplikationer ved graviditeten til det Danske sygehusvæsen.

    Til gengæld mener jeg det er skandaløst, grænsene til det kriminelle, at der ikke er nogen nedre grænse for, hvor lidt ‘babyer’ (fostre) må veje, før man sætter himmel og jord i bevægelse for at redde fostrets liv. Hvilket fører til at vi , helt lovligt, producerer mennesker med alvorlige, livslange handicap.

    Mange læsere vil forøvrigt nok gerne vide, hvad din holdning er i debatten om omskæring og aktiv dødshjælp ?

  20. Af Maria Due

    -

    “Til gengæld mener jeg det er skandaløst, grænsene til det kriminelle, at der ikke er nogen nedre grænse for, hvor lidt ‘babyer’ (fostre) må veje, før man sætter himmel og jord i Jvægelse for at redde fostrets liv. Hvilket fører til at vi , helt lovligt, producerer mennesker med alvorlige, livslange handicap.”

    Ja, det er jeg enig i, her bør lægerne aflastes.

    Jeg synes, at der er grund til at frygte, hvad vordende forældre kan finde på at planlægge i fremtiden, fx også når det bliver almindeligt, at folk får lavet en DNA test og kendskab til hinandens gener. Jeg kender ét tilfælde, hvor det begyndte med forelskelse men aldrig blev til ægteskab, fordi kvinden blev opmærksom på, at sindssyge gik i arv i mandens fars familie, og at hver anden af mændene i hans mors havde været indblandet i kriminalitet. For hende var ægteskab lig med at få børn, og at undslå sig for at få børn var derfor ikke foreneligt med en vielsesattest. Hun fortalte aldrig til manden, hvorfor hun sagde nej til frieriet men ikke til ham, der i dag har fået den samme sindssygdom som sin far og farmor. Det er en ubehagelig tankegang at vurdere hinanden efter gener, men bare vent, og sommetider kan det ligefrem være det eneste fornuftige. Måske ligger det ikke så langt ude i fremtiden – og måske er det her allerede – at kvinden meddeler sin mand, at hun ikke vil føre hans gener videre, og at en donor er at foretrække.

  21. Af Joakim Grundtvig

    -

    Kan vi ikke bare konstatere, at der væsentlig fysisk forskel på mænd og kvinder. Man fristes jo til at minde om at Herrens veje er uransagelige. Men mon ikke at Vorherre har gjort sig nogle tanker om den lille forskel da han udviklede modellerne?

  22. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lidt apropos til “Gamle mødre er ulækre, gamle fædre er lækre” – lidt praktisk info omkring sæddonor fra siten Skejby Cryobank:
    FØR DU SENDER DIN ANSØGNING
    “Du kan blive sæddoner, hvis du er mellem 18 og 40 år og sund og rask både fysisk og psykisk.

    Inden du sender din ansøgning til sædbanken, skal du være opmærksom på, at der er nogle forhold, der automatisk vil udelukke dig som sæddonor.

    Du kan ikke blive sæddonor, hvis du:

    ikke har en ren straffeattest
    har haft sex med en anden mand
    har haft kondylomer
    har fået piercing, tatovering eller skarificering indenfor de sidste 6 måneder
    har en blødersygdom eller en koagulationsforstyrrelse
    har ydet sex for stoffer eller penge
    har injiceret farmaka af ikke medicinske grunde
    eller nogen i din familie lider af alvorlige arvelige sygdomme
    selv er donorbarn eller adopteret eller ikke har kendskab til store dele af din biologiske familie”

    PS: Jeg lader ovennævnte stå til fri tolkning.

  23. Af Margrethe Jensen

    -

    Vel er det egoistisk at sætte b ørn i verden. Det gør vi jo ikke for deres skyld, men for vor egen, men tænk lige på barnets tarv. Når forældrene er så gamle, vil barnet sandsynligvis miste dem
    i al for tidlig en alder. Er det ikke synd? Selvfølgelig vil ældre forældrene også være rigtig gode forældre, men naturen er jo indrettet således, at kvinder har en overgangsalde, og efter den er de ufrugtbare.
    Forøvrigt mener jeg, at skatteborgerne ikke skal betale for feritilitetsbehandlinger til barnløshed i en overbefolket verden.

  24. Af Jesper Lund Jesper Lund

    -

    Fertilitetsbehandling kun til at hjælpe unge par.

  25. Af Jesper Lund Jesper Lund

    -

    Mænd og kvinder burde kun tilbydes fertilitetsbehandling, sålænge der ikke er risiko for at de føder et barn med handikap. Det er trods alt samfundet, der må påtage sig den største opgave at forsørge et barn med svære handikap og dettes liv.

  26. Af Maria Due

    -

    Jeg synes, at betingelserne for at blive sæddonor er tankevækkende.

    Af Margrethe Jensen – 17. marts 2018 14:51
    “Vel er det egoistisk at sætte b ørn i verden. Det gør vi jo ikke for deres skyld, men for vor egen, men tænk lige på barnets tarv. Når forældrene er så gamle, vil barnet sandsynligvis miste dem
    i al for tidlig en alder”

    Den gennemsnitlige levetid har fuld fart opad, hvis man er 48 år i dag, kan man sagtens have udsigt til at blive 90-100 år, og når “børnene” er i 40’erne, bør de kunne klare sig selv. :-)

    Noget helt andet er, at det nok for de fleste af os vil være det bedste at få børnene tidligt i livet, men vær forvisset om, at det at miste forældre, kan ramme en hårdt også i fremskreden alder. Mange af os rystes i vores grundvold, og det selv om vi har været meget selvstændige og måske endda ikke særligt knyttet til forældrene i det daglige.

  27. Af Annica Pedersen

    -

    Generelt er det en ualmindelig dårlig ide at få børn i en høj alder uanset køn, – barnet skulle helst nå at opleve sin konfirmation inden barnet når at opleve sine forældres begravelse.

  28. Af Erik Larsen

    -

    Helt , helt enig i at ingen 12-årige burde have en moder på ca. 57 år!!
    Jeg havde en far der var så gammel, at han ikke interesserede sig for mig som dreng på fodboldbanen m.m.
    Og med hensyn til de skrækkelige “curling-forældre” er de næsten endnu værre, da de så absolut ikke forstår at opdrage og styre deres børn, men kun tænker på sig selv.

  29. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos bloggens tekst:
    “Borgmester Benedikte Kjær skal være mor igen, selvom hun til december fylder 49. Tillykke! Klaus Riskjær skal også være far igen i en alder af 62. Også tillykke! Herfra.”
    – så vil en 12-årig knægt i respektive tilfælde . . . have en mor på 61 versus en far på 74. Begge alternativer lige kastrofal for en 12-årig – efter min mening.

  30. Af R.H. Kristiansen

    -

    Henrik S.
    Jeg er godt klar over, at chancerne for graviditet bliver mindre med alderen, men ældre kvinder kan blive gravide. Det jeg siger, er at nogle kvinder bliver gamle mødre uden hjælp. Borgmesterens ægtemand er 41 år. Der er vist mange mænd, der bliver fædre som 41 og mænd er ikke værre forældre end kvinder. Risiko for barnløshed og risikoen for kræft er større i Danmark, (grundet landes størrelse), end i andre nordiske lande på grund af et intensivt landbrug, som bruger pesticider, div. hormonlignende stråforkortende midler, roundup, nitrit, gødskning, penicillin i overmål, zink, i overmål, så til mennesket, p pillen og mm. Og nu er grundvand forurenet af nitrit og pesticidrester. Så stem endelig på Venstre, hvis I ønsker at udrydde danskerne.

  31. Af R.H. Kristiansen

    -

    Jeg har/havde forældre, der var tyve og lidt mere end tyve da de fik mig. De var (den ene er død af kræft)rigtig søde sammen og forblev utrolig umodne, fordi de ikke fik mulighed for at løbe hornene af sig, da de var unge. Jeg elsker/elskede dem meget. Jeg blev deres og mine yngre søskendes mor, derfor havde jeg ingen lyst til at blive mor, før end jeg var over 30. Det er ikke bedre med unge forældre end gamle forældre.

  32. Af ove jensen

    -

    Disse debatter er så manipulerede, at deres værdi er ringe. Masser af problemer og trusler skjules for læserne. Og debatsabotører, tos ser og agenter for godhed sindustrien favoriseres. Og postvæsnets kollaps, den EKSTRA kriminalitet og de tusinder af EKSTRA lidelser og dødsfald i sundhedsvæsnet osv. afspejler demokratiets forfald.

  33. Af o jen

    -

    Uden ytring s frihed er der intet demokrati. Men se hvordan pinden kvæ ler al debat. Og se hvordan mange andre blogholdere blokerer alle eller de fleste indlæg. Og bemærk hvordan masser af væsentlige emner aldrig lægges frem til debat.

  34. Af o jen

    -

    Det kunne ellers have været rart med en debat om hvordan partierne og medierne i hele Europa og Danmark har skabt vanvittige tilstande som har sendt uretfærdighed,
    elendighed og død ind i utallige familier, og som kan ende i total katastrofe. Se den korte, snap hanen, national geographic, you tube om merkels migra nt krise/terror/kriminalitet

  35. Af o jen

    -

    Det kunne ellers have været rart med en debat om hvordan partierne og medierne i hele Europa og Danmark har skabt vanvittige tilstande som har sendt uretfærdighed,
    elendighed og død ind i utallige familier, og som kan ende i total katastrofe. Se den korte, snap hanen, national geographic, you tube om merkels migrantkrise/terror/kriminali

  36. Af Finn Bjerrehave

    -

    At få børn er nok det nemmeste i hele verden, især fordi forebyggelse er en by i Rusland, og et barn kommer til verden.
    Dette barn har aldrig bedt om at blive født, men nu er barnet født, og et livslangt ansvar rammer to mennesker, hvor moderen sidder med hele ansvaret, og faderen bliver flygtig/ forsvinder, men moderen sidder tilbage og livet skifter fra sjov til fuldt alvor, og påstanden lyder: De ældre par løser denne opgave bedst, fordi ansvaret er blevet en større del af livet, og barnet skal altid have en far og mor, ellers mangler kærlighed samt pligten, og der skal begge køn til denne opdragelse, derfor mener jeg ingen skilsmisse før yngste barn er 18 år, det skylder vi det barn vi sammen satte i verden.
    Livets største ansvar. Finn Vig

  37. Af niels petersen

    -

    Debatter om de enorme skandaler som borgen masseproducerer og tvangsfodrer danskerne med, kunne måske også være nyttige. Men der spærres for relevant demokratisk debat næsten hele vejen igennem.

  38. Af Jan Johansen

    -

    Hellere en moden mor og en moden far end et umodent forældrepar, der har nok i sig selv og derfor relativt hurtigt løber fra deres ansvar. Sidstnævnte gør ubodelig skade på de børn, de nåede at sætte i verden, men værst er dog de forældre, der end ikke kan rumme deres egne børn og derfor får mulighed for at efterlade dem på et børnehjem. Sådan var det i 1940’erne og muligvis også senere. Ja. vist er det ufatteligt, hvis noget sådant stadig kan ske, men det nægter jeg nu også at tro på! Til lykke til alle de forældre, der heldigvis er deres ansvar bevidst!

  39. Af Ib Kyv

    -

    Nu er det jo ikke alle, der synes, at gamle damer er ulækre – især ikke, hvis de har penge.

    Da jeg var teenager, var det en offentlig hemmelighed, at hvis en dreng ville sælge sex til ældre damer, så skulle han blot købe en kop kaffe i Illums cafeterie, stable to stykker sukker oven på hinanden, og vente på det første tilbud.

    Men uden penge gør det nok ondt…

  40. Af l.... s...

    -

    Testning….

  41. Af l.... s...

    -

    Vi må have fjernet alt statsstøtte til de borgerlige aviser der nægter folket ordet, selvom de betaler for dem. Enig?

  42. Af l.... s...

    -

    i De ældre forældre er altid de bedste. De er klogere end de yngre forældre. Fx en mor på 30år er ikke så klog en mor som hende på 40, og får derefter dummere og mere uvidende børn.

    især er mange af de unge mødre fra Isla.nd, og andre immigranter der kommer for at nasseidk dyre her…

  43. Af l.... s...

    -

    Er vel de borgerlige mødre der er yngste? . De skal jo nærmest være teenager-under der- for at finde en mage? og de er jo også tit bestemt-magen- af bedsteforældre mv. ? Drejer sig om pengevarelse.

  44. Af l.... s...

    -

    Danmark er verdens største sæddoner pr. capita i Verden. Pga af at nordiske er i så høj kurs i USA, og ulovligt i Sverige og vist også Norge. Danmark uforsvarligt tillader det, og giver dermed en boomerang pga af den højere kvalitet af nordiske gener, som i fremtidig konkurrence.

    En bekendt fra London gik i sex bank 2 gange om ugen i 4 år. Han må have 100 børn mindst. Og muligheden for at disse møder i fremtiden i London er derfor stort.

    Dette skal stoppe. Og ulovliggøres. Og vi skal heller ikke tillade købesex men ulovliggøres det. Og mænd som købesexJan i Asien, og de mange børn og koner de får der, må også forbydes.

Kommentarer er lukket.