Arbejdsgiverne og OK18

Af Kathrine Lilleør 50

Ting jeg ikke forstår:

Hvorfor må skolelærerne ikke selv bestemme, hvor de forbereder sig, når de ikke underviser? Bliver matematikundervisningen bedre af, at man tvinger matematiklæreren til at forberede sig på skolen?

Hvorfor må lærerne ikke have mere ferie end andre faggrupper, hvis det er en naturlig måde, man kan kompensere for deres lave løn?

Hvorfor vil man fjerne den betalte frokost i det offentlige, når man på mange arbejdspladser, især i sundhedssektoren, ikke har tid til at spise frokost, og de dage, man får frokost, er det fordi, man holder møde samtidig?

Hvorfor vil man forhindre sygeplejersker og andet sundhedspersonale i at få udbetalt deres overarbejdstid, så de i influenza-højsæsonen undertiden arbejder 80 timer ugentligt, uden at overarbejdet kommer til udbetaling, fordi det forudsættes at de kan afspadsere overarbejdet om sommeren, hvor enhver ved, at ingen er syge?

Hvorfor gør man med et virvar af regler for alt fra tøjvask til persondata-behandling det tungt at være sundhedspersonale i alle dele af sundhedssektoren, hvorved kostbar tid går fra patienterne?

Hvorfor forestiller man sig, at man kan fastholde lærere, sygeplejersker, læger og tandlæger i deres offentlige jobs, hvis man ikke højner dem med arbejdsforhold og løn, der gør, at de føler sig værdsatte og påskønnede?

Hvorfor har man sat sig mål forud for OK18, der åbenbart er så stramme, at de indrømmelser, man nødvendigvis fra arbejdsgiverside må komme med, vil blive regnet for intet, fordi det vil tage vinter og vår at reparere indtrykket af, at kommune, regioner og stat ikke værdsætter sine medarbejdere?

Hvorfor tror man, at en tydeligvis konfrontatorisk overenskomstforhandling kan fremme en gensidig forståelse mellem parterne om, at den offentlige sektor ikke må vokse yderligere i fremtiden?

Hvorfor tror man, at man ved at stramme budgettet uanset øget efterspørgsel, vil opnå andet end talenttab og en stadig ringere offentlig sektor?

Hvorfor forestiller man sig, at det ingen effekt på sigt vil have på vores folkelige sammehængskraft og demokrati?

Der er meget, jeg ikke forstår. Indrømmet. Helligånden, eksempelvis. Men forskellen på Helligånden og stat, region og kommune er, at det guddommelige kan man ikke kræve skal gå på kompromis. Det kan man af alle andre.

Også statslige arbejdsgivere. Fordi de ikke er magtfuldkomne. Selvom de tydeligvis lige nu opfører sig sådan.

50 kommentarer RSS

  1. Af dIana diCk

    -

    Ikke alle kan have de samme arbejdsforhold som præster.
    En meget høj løn.
    Og to timers arbejde om ugen.

  2. Af liz sørensen

    -

    Problemet ligger i det private. De lavtlønnet der er langt lavere betalt end offentlige ansatte. Der må korrelation ind her.

  3. Af Maria Due

    -

    Biskopper tjener med tillæg og pension i underkanten af en million kroner om året og vil nu have ca. 77.500 kr. i lønforhøjelse. Dertil kommer tjenesteboliger, der i hvert fald for nogle af dem må være herlige at bo i. Biskoppen over Aarhus stift bor fx aldeles pragtfuldt med havudsigt og så eksklusivt, som det lader sig gøre i byen.

    Det styrker ikke Folkekirken, at biskopperne er grådige, især ikke når man tager i betragtning, at de mest fremtrædende nu i en længere årrække mest af alt har virket som politiske provokatører, mens man yderst sjældent støder på åndelige betragtninger fra deres side. Fhv. biskop Steen Skovsgaard var en undtagelse og forlod sit embede for at fordybe sig mere i teologien, hvilket var al ære værd. Kjeld Holm syntes i sin tid som biskop at være mest optaget af indvandrerpolitik og Johs. Sløk, og aldrig har nogen tabt en fantastisk mulighed mere grundigt på gulvet, som da han ved midnatstid stod på prædikestolen i Aarhus domkirke og vi gik ind i et nyt årtusinde. Kirken var stopfyldt, og alle var ved at falde i søvn.

  4. Af Niels Lemche

    -

    Kære Kathrine

    Nemesis for de offentlige arbejdsgivere er: Man får, hvad man betaler for.

    Man forsøger fra regeringen med deres medløbere at afmontere det offentlige system; men hvis man vil se på resultaterne af en sådan proces, kan man se på postvæsnet og skatteministeriet.

    Det offentlige lider allerede under, at de bedste kræfter søger andetstedshen. Men man har intet lært heraf. Det er ubegavet nyliberalisme for fulde søm.

    Nu må vi se, hvem der knækker hvem.

  5. Af Niels Lemche

    -

    Maria Due, hvor har du dine tal fra?

    If. præsteforeningens hjemmeside tjener en biskop 55.870,50 kr. om måneden plus nogle tillæg. Til sammenligning tjener min IT-engagerede søn 70.000 om måneden som ansat i et større dansk erhvervsfirma.

    Selv med tillæg er der vist et stykke til millionen. Men hvor har du dine tal fra?

  6. Af Maria Due

    -

    Lemche, Morgenavisen Jyllands-Posten, og mit link ligger i filteret, men det findes jo allerede på Støvrings blog om at holde nallerne fra Syrien (fra i morges)

  7. Af Niels Lemche

    -

    Maria Due, jamen, hvad med at go til kilderne. Du plejer jo ellers at være ret velfunderet.

  8. Af Maria Due

    -

    Det har jeg betalt JP for at gøre. Det ser ud, som om der er et kraftigt tillæg, men tallene gælder jo gennemsnittet.

    Din søns løn er ikke ualmindelig for en dygtig it-uddannet med erfaring, men han har sikkert også nogle klausuler i sin ansættelseskontrakt, som begrænser hans virke et stykke tid, hvis han vælger at søge sig et andet job. En sådan person, der er en stabil medarbejder, er guld værd for en virksomhed, men i dag er fem år i samme stilling laaaang tid for et ungt menneske .

    Jeg har for nylig ligget på hospitalet og agter at indsende en klage til Styrelsen for patientsikkerhed. Det kommer til at tage tid at få den behandlet, der ligger i forvejen klager over flere end 1000 læger og andet sundhedspersonale, og det er ikke småting, der klages over, kan jeg hilse og sige. Da min mor havde en beskyttet bolig på det plejehjem, der ellers skulle være det bedste af de bedste – i øvrigt få meter fra biskoppens bolig – skete der den ene forfærdelig ting efter hinanden. Vi måtte i gang med både at melde flere forhold til politiet, flere til Styrelsen for patientsikkerhed og flere til kommunen, og det var efter embedslægens skøn. Der kom aldrig noget ud af det, men efter nogle år stod der i avisen, at stedet i en årrække havde haft ledelsesproblemer. Det er mit indtryk, at alt blev besluttet i et plenum af sosu-assistenter og en ikke alt for kløgtig sygeplejerske.

  9. Af Niels Lemche

    -

    MARIA DUE, sådanne klausuler erfaktisk ulovlige vist i hele EU-området. Jeg har drøftet det med ham. I USA er de derimod normale.

    Så ung er knægten heller ikke, men efter ti år i IBM…

  10. Af Maria Due

    -

    Efter ti år i IBM var din søn sikkert i den bedste ende, hvad en løn for it-arbejde angår. IBM gav i hvert fald tidligere folk en knaldgod uddannelse og forkælede dem derefter. Det er efter mit skøn ikke urimeligt at pålægge sine medarbejdere visse begrænsninger i en periode, hvis de forlader firmaet, og det gælder indenfor både forskningsprojekter og større udviklingsarbejder fx af it-systemer, begge dele kan jo være meget kostbare og betyde meget i konkurrence øjemed. Nogle begrænsninger skulle man tro, at der stadig er mulighed for at pålægge sine medarbejdere.

    Jeg tror, at sosu-assistenter er blevet en slags lønpressere, fordi de efterhånden har fået tilladelse til at udføre samme arbejde som sygeplejersker med undtagelse af at give indsprøjtninger, hvorimod sygeplejerskerne på deres side forsøger at møve sig ind på psykologer, psykiatere og læger, og det er de ikke uddannet til. Vores lighedsmageri kan give sig nogle ulyksalige udslag, hvor få tør sige fra .

  11. Af Henning Bastian

    -

    Jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger og spørgsmål. Regeringen er borgerlig og jeg har aldrig oplevet så betonkommunistiskt en regering i min levetid og jeg er 74 år! Vor herre bevares!! De tryner alle med særlove og indgreb!

  12. Af j nielsen

    -

    “Regeringen er borgerlig og jeg har aldrig oplevet så betonkommunistiskt en regering i min levetid og jeg er 74 år! Vor herre bevares!! De tryner alle med særlove og indgreb!”

    Det har efter min opfattelse ikke noget med politisk standpunkt at gøre. Det hedder magtbrynde, og det findes i alle lejre.

  13. Af elisabeth Lindhardt

    -

    Iflg Magisterbladet fik 826 chefer i staten sidste år engangsvederlag på 61.400 pr. mand. Og så taler vi ikke engang om bonusser, som for cheferness vedkommende er betydeligt højere. Det er et udtryk for, at man vurderer chefernes arbejdsindsats en del højere end de faglige medarbejderes. Igen er det altså Djøfferne, der skummer fløden på bekostning af de egentlige fagmedarbejdere, der konstant bliver færre af. Det er derfor man nu sidder og tæller frokostpauser bl.a., for pengene er gået til ovenstående.

  14. Af j nielsen

    -

    Og til Lilleørs ikkeforstå liste. Der er én simpel forklaring på det hele, og den hedder Moderniseringsstyrelsen. Som har én og kun én mission her i verden: At presse citronen.

    Læg dertil at den politiske fremtid for den sennepsfarvede finke der står i spidsen for dette cirkus er koblet op på hvor meget hun kan vride ud af det.

    Så har vi opskriften på en storkonflikt.

  15. Af Niels SAuer

    -

    Tak for din vellige støtte til lærerne, Katrine, men der er altså nogle vigtige detaljer, du ikke har styr på.

    Tilstedeværelseskravet er ikke længere den store anstødssten. Arbejdsgiverne har indset, at det er komplet tåbeligt. Langt de fleste lærere har allerede fået lov til at lægge en del af deres arbejde, hvor og når det passer dem.

    Lærerne har IKKE længere ferier end andre. de såkaldte lange ferier er tvungen afspadsering fordi lærernes arbejde i sagens natur er komprimeret i de 40 undervisningsuger.

    Lærerne er de højst lønnede med middellang uddannelse i det offentlige. Og de klager ikke over lønnen, men over deres arbejdsvilkår. Mange af dem har 50-60timers arbejdsuger i månedsvis, hvor de bliver kastet rundt mellem opgaverne med få timers varsel, og overtiden forsvinder ud i den blå luft, når den opgøres på årsbasis.

    Lærerne vil have arbejdstiden tilbage i forhandlingsrummet som alle andre ansatte, så den ikke bare er et ledelsesanliggende.

  16. Af j... ha..

    -

    AF NIELS LE MCHE – 14. APRIL 2018 17:44

    Konkurrence klausuler anvendes nu i en stor udstrækning indenfor de uddannelser og jobs som jeg har haft.
    Men det har sjældent den store betydning.
    Arbejdsgiverne taber ofte sagerne.
    Og ofte indgår man en gentleman aftale, når man forlader en virksomhed.
    Den viden som man har fra en virksomhed er jo ofte også forældet efter nogle måneder.

  17. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Hej Karhrine Lilleør

    1) Lærerne har ikke “mere ferie” end andre. En fuldtidsansat lærer skal arbejde 1924 timer om året, ligesom alle andre. Derfor er den gennemsnitlige arbejdsuge også længere end de lønmodtagere der fx har en 37-timers arbejdsuge. Og lærerne holder ikke altid ferie når eleverne har ferie. Typisk er første uge i elevernes sommeferie, samt sidste uge i selvsamme, sat af til møder, kurser, planlægning m.m.

    2) Det er sandt at der er kommuner hvor de holder fast i den rigide lov (det famøse indgreb i 2013) som den forhenværende socialdemokratiske regering havde planlagt for at finansiere en skolereform som sidenhen er hældt ned af brættet af fagfolkene. I disse kommuner holdes der her generelt fast i fuld tilstedeværelse på skolerne. Men det gælder (heldigvis) et fåtal af kommuner. I langt de fleste kommuner (75%) er der indgået lokale aftaler, fordi et smuthul i lovgivningen er blevet udnyttet. Her nyder lærerne godt af den fleksibilitet der er en forudsætning for at kunne levere den bedste ydelse, blandt andet at forberedelsen finder sted på det sted og tidspunkt den giver mening. Nogle gange på skolen, andre gange derhjemme.

  18. Af Per Frederiksen

    -

    “…Hvorfor må lærerne ikke have mere ferie end andre faggrupper, hvis det er en naturlig måde, man kan kompensere for deres lave løn?…”

    1) Lærerne har ikke mere ferie end andre. De skal bare arbejde 40 timer om ugen mod normalt 37 timer. Derfor afvikler de overarbejde i de uger, hvor der alligevel ikke er elever – det er ikke ferie, og det ligger på fastlagte tidspunkter…

    2) Lærerne har ikke en specielt lav løn. + 34.000 om måneden er ikke unormalt + ca. 17% i pension. Og lærere arbejder meget sjældent om aftenen i weekends eller på helligdage.
    I det private er der dog folk på samme uddannelsesniveau, der tjener langt mere, men der er også ofte forventning om ‘interessetimer’ – et kodeord for gratis ekstraarbejde.

    Mange håndværkere tjener det samme og supplerer med en betydelig sort indkomst (måske mellem 5.000 og 20.000 kr. i hånden om måneden), men den massive svindel her, er der af en eller anden grund ikke nogen, der taler om…

  19. Af Ole Olesen

    -

    Det er da forholdsvis nemt at forklare, hvorfor du ikke forstår det, Lilleør. Du vil ikke eller har ikke brugt tid på at forstå, hvad overenskomstforhandlingerne drejer sig om. For at starte med det mest oplagte blinde punkt i din fremstilling: staten har som arbejdsgiver en pligt over for borgerne for at sikre, at borgerne får mest mulig offentlig service for de penge, de bruger på løn til offentligt ansatte. Fx burde det ikke være vanskeligt at forstå statens synspunkt om at betalt frokostpause til statsligt ansatte akademikere ikke giver mest mulig offentlig service. Selvfølgelig mener de offentlig ansatte noget andet, og jeg tager ikke stilling til, hvem der har ret. Det må være op til en forhandling, hvad der skal gælde fremefter. Men din unuancerede fremstilling bidrager alene til at skærpe en konflikt, som allerede virker til at have fået lov til at udvikle sig for langt.

  20. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – Arbejdsgiverne og OK18 – så er det helt store problem vel, at offentlig ansatte ikke så nemt som ansatte på det private arbejdsmarked – kan outsources til Polen, Ungarn eller Kina. Hvis de kunne, holdt de hurtigt kæft om diverse nykker – og blot udførte deres arbejde!

  21. Af liz sørensen

    -

    “det private er der dog folk på samme uddannelsesniveau, der tjener langt mere, men der er også ofte forventning om ‘interessetimer’ – et kodeord for gratis ekstraarbejde.”

    Man kommer ikke udenom at de offentlig ansatte tit er dybt forkælet over normale i det private. Naturligvis kunne 100.000 straks fyres uden at det ville gøre fra eller til. Start med præster og religionsundervisere. Fuldt op med diverse DSB direktører osv. Lærer og sygeplesker er dog fredet.

    En gennemsnitlig alm. praktiserende læge tjener 1.3 millioner. Får yderligere skatterabat hvis praktik i Udkantsdanmark. Halver denne løn. Og tving dem til Udkantsdanmark. Sæt tandlægerne under det offentlige. Alle. Halver deres løn. Verdens højeste gennemsnitlige løn for tandlæger er i Danmark.

    Sæt lønnes ned med 3000 kr for lærer. 10.000 for præster. månedligt. Og giv dem til kassedamen. Få lønnen op for lavtbetaltte private. Ned for luksus offentlige ansatte.

  22. Af liz sørensen

    -

    jan Petersen hvis nogen kan outsources er det netop private. Man kan ikke ansætte en nyankomen Struer som læge-lærer-sygeplejske i dk. De kunne formentlig dog godt varetage Jans fortidige job. Med en arm bundet.

  23. Af liz sørensen

    -

    “Regeringen er borgerlig og jeg har aldrig oplevet så betonkommunistiskt en regering i min levetid og jeg er 74 år! Vor herre bevares!! De tryner alle med særlove og indgreb!”

    Naturligvis noget vrøvl. Den mest konservative regering Danmark nogensinde har haft er den siddende.

    Aldrig før er folkets velfærd forringet så meget som under den DF støttet liberalisme i vlak. Slår selv vko. De rige har fået skattelettelser. De fattige betaler mere for alt.

  24. Af Niels Lemche

    -

    Nå så “hen’en” har fået nyt fornavn igen. Men budskabet er det samme uinformerede.

    Et samfund uden gode lærere er dødsdømt. Det vidste allerede romerne. Gode lærere uddanner nye gode lærere og gode administratorer i fremtiden. Da romerriget fra sin spæde start til sin endelige undergang varede i 2000 år, så havde de måske alligevel fat i noget.

    Men lad kassedamerne styre landet. Jeg tror nok, at de ville have sig æren frabedt, selv om der fulgte en god løn med.

  25. Af Jan Johansen

    -

    Ja, der er meget, der er særdeles vanskeligt at forstå, Kathrine Lilleør. Her er et par andre eksempler:

    Hvorfor skulle lærernes arbejdsvilkår eksempelvis forringes, når man officielt ønskede at reformere den danske folkeskole til det bedre?

    Hvordan kunne man overhovedet forestille sig en bedre folkeskole, når man inden for de seneste år har tilbageført tidligere specialskoleelever til normalskoler uden en tilstrækkelig kompensation til dem, der skulle integrere disse elever?

    Hvorfor har man ikke taget højde for, at Folkeskolen har været og fortsat er under en kraftig forandring (læs: forringelse) i takt med det stigende antal børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk?

    Hvorfor gør det ikke indtryk på folketingspolitikerne, at flere og flere lærere vælger lærergerningen fra siden 2013, og at færre og færre unge tilvælger læreruddannelsen efter det famøse lovindgreb?

    Hvordan får vi en bedre folkeskole? Vi får det næppe med den svinestreg, som folketingspolitikerne fremlagde som “en ny og anderledes folkeskole” og solgte som den nye folkeskolereform. Det var i virkeligheden een stor spareøvelse, som i den grad har forringet pædagogers og læreres mulighed for at drive en bedre folkeskole.

    Hvorfor tager vi ikke helt alvorligt ved lære af finnernes måde at drive skole på? De har gennem flere årtier været helt i front med undervisningen af deres børn og unge. Det ved vores politikere udmærket!

  26. Af Liz Sørensen

    -

    Meget af energien af offentlige ansatte-journalister mv. der kæmper for flere offentlige penge, vil være bedre brugt hvis de kæmpet ligeså mht. lavtbetalte privat ansatte. Og der er immervæk hundrede tusinder flere af disse?

    Medierne lever ikke op til deres public service. Som indebære at de repræsentere hele folket..

  27. Af kjeld hougaard

    -

    Den omvendte pyramide: små 6 millioner mennesker forventer, ja kræver, offentlige tjenesteydelser med en uhyre samlet kompleksitet over de områder stat og kommuner af os er blevet pålagt et ansvar for. Vi får våre krav tilgodesete af flere hundredetusind mennesker, fra rengøre til departementschefer. En arbejdsgiver. Det offentlige, kan umuligt overblikke virksomheden, og konsekvenser af ændringer. Der er intet software for dette – endnu – så AI er ingen hjælp. Vejen frem er mod den totalitære total stat, hvor ”staten” som en anden Atlas bærer vår verden på sine skuldre, ansvarer for alt, eller et revideret samfundssystem.

  28. Af Henrik S

    -

    Lilleør.
    Svaret på de fleste af dine spørsmål er:
    For at skabe arbejde til de utallige ellers totalt unyttige djøf’ere .
    De er som voksende kræftsvulster , der langsom men sikkert ender med at dræbe værten , da de suger al kraft ud af denne.
    Det kan ikke være tydeligere.
    De eneste der ikke ser det , er politikerne , der tror at minutiøs styring af alle mennesker er politikerens hovedopgave ,- i det socialistiske styrede idealsamfund , som Danmark jo er – uanset parti farver.

  29. Af Jan Truelsen

    -

    Jeg er meget enig i mange af dine spørgsmål, men vil dog knytte en kommentar til det med den betalte frokost pause.
    Jeg har selv i mange år arbejde som pædagog, med betalt frokost pause og ganske rigtigt så blev jeg tit forstyret og fik ikke altid spist min mad.
    Jeg er nu privat ansat og betaler selv min pause. Det er faktisk rart at kunne slappen og nyde mine 30 minutter som jeg nu har krav på.
    Når nu vores sundheds personale er så stressede som de nu er, ville det måske gavne dem med 30 minutter pause om er fredet.

  30. Af B. Thøgersen

    -

    I mit ovenstående indlæg skulle der have stået: Alle undervisere arbejder på trods af skoleferier PÅ ÅRSBASIS det samme antal timer som alle andre faggrupper.

  31. Af Niels Lemche

    -

    ELISABETH LINDHARDT m.fl., DJØF’erne er snart en truet dyreart. Deres jobs vil om få år i stort tal blive overflødiggjort af IT-udviklingen. De vil selvfølgelig trænere udviklingen, så meget de kan; men resultatet bliver det samme.

    Problemet er, om de kan lægge et røgslør ud, der forvirrer det politiske system. De har ofte været ret gode til at vælte besparelser over på de varme hænder.

    Men alt i alt en truet dyreart, som man ikke må fodre.

  32. Af Henrik S

    -

    Uden mad og drikke dur helten ikke.
    Fuldstændig absurd at diskutere betalt eller ikke betalt madpause.
    At det er kommet så vidt skyldes kun “juristeri” , i kategorien krumme argurker.
    Vil I gerne flyve med en pilot , der er træt og uklart pga manglende mad og drikke?
    Eller opereres af en kirurg der er svimmel pga lavt blodsukker?
    At spise er vel en menneskeret og skal maden indtages på arbejdspladsen , må arbejdsgiveren betale for den tid man tilbringer der , også når man lader op med mad og drikke , til fortsat arbejde.

  33. Af J Nielsen

    -

    “Fuldstændig absurd at diskutere betalt eller ikke betalt madpause.”

    Som i øvrigt er betalt, i form af en lavere løn.

  34. Af Henrik S

    -

    Niels Lemche
    Antallet af djøf’ere er på ingen måde blevet formindsket pga it udviklingen-
    Tværtimod!
    It har gjort , at nu er det muligt at kontrollere og registrere alt og det elsker politikerne , så tror de , at de har bedre styr på befolkningen.
    Til det kræves rigtigt mange kontrollanter og hvem er bedre til at kontrollere og styre end djøf’ere.
    Nej dem bliver der skam bare flere af , indtil befolkningen forhåbenligt siger stop til denne overvågning og detailstyring.

  35. Af Bjørn Sørensen

    -

    Fra 1948- 2008 var offentlige ansattes produktivitet uforandret, men lønningerne fulgte privatansattes lønudvikling, som var baseret på øget produktivitet. Offentlige ansatte arbejder knap 30 timer ugen, som følge af betalt frokost og højt fravær.
    For nogle år siden havde kirkeministeriet det højeste fravær.
    Og i øvrigt er det offentlige overbureaukratisk og ineffektivt.
    De offentlige ansatte fik gratis ydelser længere ferie og kortere arbejdsuge, uden at yde skulle mere, hvor imod industrien skulle rubbe neglene. Det var jo ikke uden grund at man kaldte offentlig ansættelse den evige hvile.
    Problemet i dag er at det offentlige bliver vraget af de unge med topkarakterer fordi de private har et mere fleksibelt lønsystem, så de kan lønne efter kvalifikationer, erfaring og ekspertise.
    En amerikansk bekendt, som havde arbejdet i det offentlige i 40 år, fortalte mig for 20 år siden at kvaliteten af offentligt personale var faldende fordi det offentlige ikke kunne tiltrække de talentfulde unge veluddannede.
    Både den amerikanske og den danske offentlige sektor har de sidste 50 år haft vokseværk, som ikke længere kan besættes med kvalificeret personale.
    Det private må i dag hente kvalificeret personale fra udlandet. I Tyskland læste jeg at der var over 1 mill ledige stiller for kvalificeret arbejdskraft.

    Den offentlige sektor må beskæres og kun væsentlige funktioner bevares, hvis vi vil have en velfungerende offentlig sektor.

  36. Af Kent Andersen

    -

    For mig er det ganske enkelt: Jeg justerer bare indsatsen derefter. Min løn er en god løn til en deltidsansat. Pres mig, og jeg smutter et andet sted hen. Måske det er pointen med “moderniserings”-styrelsen, at folk flytter andre steder hen. I det offentlige betragtes man som doven, så det vurderes nok underbevidst, at samfundet ville få det bedre af, at man smuttede ud i erhvervslivet.

    Ordet “styrelsen” i “moderniseringsstyrelsen” er godt valgt. Klassisk “ledelsesstil” i det offentlige: En flok ukvalificerede personer (typisk politikere) sættes til at træffe “hårde” (og dumme) beslutninger uden at have (eller skabe sig) en pind overblik over, hvad konsekvenserne bliver. Ordet “modernisering” er omvendt ret dårligt valgt. “Idiotifisering” ville være et bedre ord: Man beslutter, at man vil effektivisere den offentlige sektor, og for at opnå dette, så opretter man ENDNU en styrelse med en flok overflødige papirnussere.

    Privatiser hjertens gerne min branche. Jeg er borgerlig, men ikke idiot.

  37. Af Janni Glæsel

    -

    Når lærerne- selvfølgelig- har samme årsnorm, som alle andre, men timerne skal afvikles på væsentlig færre uger, så kunne det måske være en løsning, at bønene gik i skole flere uger, men kortere dage? 4 uger lukket skole i juli, hvoraf 3 uger er ferie og 1 til lærens forberedelse af skoleåret overordnet, 1 uges efterårsferie, 1 uges mellem jul og nytår, og 1 uge omkring andre helligdage/ eget valg.
    Jeg tror det vil lette hverdagen både for elever, lærere og forældre-, for en del forældre er det et problem, hvad man stiller op med børnene i 7 uger om sommeren.

  38. Af Niels Lemche

    -

    HENRIK S , som min IT-søn siger: De er alle væk om ti år. Ja, de forsøger at skjule katastrofen for dem med aggressivitet. Derfor går tallet op idag snarere end ned. DJØFs problem: Hvad skal man i fremtiden bruge dem til? Du kan svare: til ingenting!

    “De dumme”, altså politikerne, forstår ingenting. Men husk, at de får deres input netop fra dem, som de gerne ville af med, og så ender det bare i noget roderi.

    Det ville imidlertid være et relevant studie at undersøge forholdet mellem varme og kolde hænder i det offentlige. Hvem er besparelserne gået ud over? Du behøver ikke svare; det ved vi begge to.

  39. Af elisabeth Lindhardt

    -

    Niels Lemche: På hvilken måde mener du, at Djøfferne er en “truet dyreart”? Hvem skulle kunne true dem? De sidder tungt på hele statsapparatet, regionerne og kommunerne og de politikere, der er under 50, altså de fleste, er også cand scient pol’er, der har samme interesser, nemlig bevarelse af status quo. Jeg synes også det ville være uhyre interessant at finde ud af, hvor mange af dem, der har erstattet faggrupperne = de varme hænder, men det er indtil videre ikke lykkedes mig at finde konkrete tal.

  40. Af Maria Due

    -

    Henrik S og Lemche.

    Vi er ganske enige om djøfferne.. Danmark har blandt andet en lang tradition for, at det offentlige aftager en betragtelig del af en årgangs juridiske kandidater, skønt nødvendigheden af deres jobs ofte er tvivlsom, eller arbejdet kan bestrides af en erfaren kontorfunktionær og i fremtiden it-systemer.

    Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et essay skrevet af Peter Ellekvist i dagens JP, hvor han skriver om den store travlhed på landets hospitaler og følgende:

    “Du bliver forhåbentlig i sidste ende helbredt, men du kommer med garanti ud i en tilstand, der er ringere, end da du blev indlagt, og rekonvalescens foregår bedst derhjemme”.

    Det er et meget præcist referat af, hvad jeg netop selv har oplevet. Chokeret er nok den mest rammende betegnelse for den tilstand jeg blev udskrevet i, og jeg er ellers ret tough (tænk det udtryk findes nu også i den danske ordbog!). Da det løb helt løbsk begyndte jeg ligefrem at overveje at sende bud efter en advokat.

  41. Af Maria Due

    -

    p.s. Peter Ellekvist er overlæge og bor i Brønshøj.

  42. Af Niels Lemche

    -

    MARIA DUE, vi siger ellers herovre, at man skal have et godt helbred for at blive indlagt på hospitalet!

  43. Af Erik Jonassen

    -

    Jeg mener ikke at offentlig ansatte skal overbetales, men….
    Min kone er serviceleder med +10 års erfaring og ansvaret for bl.a. rengøring af operationsstuer, skoper til diverse “interne” undersøgelser, uddannelse af elever blandt meget andet på et større akutsygehus i provinsen og skal holde styr på 50+ ansatte – rejser land og rige rundt til udbudsrunder for diverse udstyr plus det løse.
    Det giver en arbejdsuge på den forkerte side af +40 timer da eksv. møder ofte lægges efter fyraften for servicelederne da cheferne jo møder senere, oven i det har man tilkalde/problemløsningsvagt hver tredie week-end.
    Det belønnes med løntrin 34 – kr. 28.134,50 om måneden plus mindre tillæg for kvallifikationer og ansvarsområder.
    Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad betalingen ville være i det private – bare sådan, man bestemmer selv hvor man vil arbejde kan man sige men, bliver skidtet privatiseret og vi selv skal til lommerne bliver det dyrt.
    I USA er udgiften ca. kr. 6000,- mindre pr. indbygger på det offentlige sundhedsvæsen, men ca. kr. 20.000,- dyrere når man regner den private del med – er det det vi vil i Danmark?

  44. Af Mogens jessen

    -

    Ja, efter VKLAs reformer har vi nu det ringeste postvæsen i hele Europa. Det vi havde under Christian den fjerde i 1600-tallet fungerede bedre. Vi danskere er totalt til grin.

  45. Af Helge Nørager

    -

    Alle disse talemåder kombineret med korte indlæggelser, indeholder jo et element af sandhed.
    Det rammer enlige ældre uden familie og venner specielt hårdt, da de ofte har svært ved at styre en genoptræning, rengøring, indkøb, vask, madlavning, osv.
    Arbejde / sygemelding for dem som også skal slås med det, alt i alt en bunke problemer som for en alvorligt syg kan være meget udfordrende, og give store problemer.
    Hvis en “bekendt” som oplever et andet menneske ramt af dette, er det endnu mere vanskeligt at komme igennem til de sociale myndigheder eller personens egen læge.
    Først er der alle spørgsmål om motiver for hvorfor det ikke er den syge selv som henvender sig. ?
    Alle som har prøvet ved det er vanskeligt, og kræver tålmod.
    Derfor gerne lidt mere hjemmesygepleje og hjemmehjælp, til hurtigt udskrevne patienter.

    Jeg synes at der er skåret nok i sundhedsvæsen, så på dette område er det f.eks gak i låget at de skal betale for frokost pause.
    Så må personale jo forlade arbejdsplads i pausen, og kan være svære at tilkalde i tilfælde af akut behov, hjertekirurgen havde slukket for “pager”, og var på grillbar, det var pause tid.
    Osv.
    Jeg ville håbe nogen kunne huske, sloganet.
    “Tryghed i ansættelsen”
    Det var dengang at sygeplejersker mente de kunne overtage det arbejde sygehjælpere udførte.
    De indgik aftale om en lavere lønudvikling mod sikkerhed i form af at fyringer kun ramte sygehjælpere, de strejkede dog et par gange først.
    De fik deres ønsker opfyldt, sygehjælpere forsvandt fra hospitaler og sygeplejersker tog de lavere uddannedes arbejde.
    Nu sker det modsatte de vil tage læge arbejde og læge sekretær arbejde, og jeg vil spå de får lov til dette også.
    Og de vil få lov til at løbe endnu hurtigere samt systemet vil blive belastet af ganske almindelige fejl som mennesker nu engang gør, når de skal forsøge sig udi i ting de ikke er uddannet til.
    Sådan det er det.
    Og en sygeplejerske bør gøre det arbejde hun er uddannet til og intet andet, samt sikres gode arbejdes og lønvilkår.
    Men ikke på andre faggruppers bekostning, det er en dum ide, det er prøvet og gav sygeplejersker et lønefterslæb som kan mærkes her 30-35 år efter, samt gjorde service ringere da der var ikke var så mange til at udføre arbejdet.
    Men staten sparede.
    Så skal sygeplejerske overtage andet arbejde, så gør det på lang sigt og først efter at deres uddannelser rager højde derfor,
    Men at fjerne betalt pause på f,eks sygehuse er totalt gak gak og typisk liberal djøf’sk tankegods.
    Denne konflikt som sikkert kommer er som sidst “planlagt” og ønsket af regering.
    De har allerede talt om hvad styrkelsen af det økonomiske råderum pga konflikt skal bruges til, de er totalt skamløse.
    Mit forslag indgå forlig, lad dem ikke presse jer til en konflikt de vil kun udnytte den til at malke koen til den udtørres.

  46. Af Karsten Søberg

    -

    Desværre en gang nonsens, fra ende til anden. Hvorfor skulle skolelærere have længere ferier end andre? De får det dobbelte i løn af kassemedarbejderens i BILKA. Min offentligt ansatte ven, overlæge på Rigshospitalet henter 1.3 mio om året. Hvorfor drager du ham ind i billedet? Hvilke offentligt ansatte har du nogensinde set arbejde 80 timer om ugen? 16 timer om dagen! 5 dage i træk! Du har åbenbart aldrig sat dine ben i den offentlige sektor. Det har jeg – i over 40 år. Hvor har du dine oplysninger fra? Det er ikke bare en ommer. Det er rystende at Berlingerne lægger spalteplads til så meget vås, i et enkelt indlæg.

  47. Af lis sørensen

    -

    “Min offentligt ansatte ven, overlæge på Rigshospitalet henter 1.3 mio om året.”

    Uden tvivl en løgn. Dette er gennemsnittet for alm praktiserende læger i DK. Overlæger tjener mere.

    I sverige kan man se naboens lønseddel? DK burde indføre samme.

  48. Af lis sørensen

    -

    “Min offentligt Danmark kan og skal lære meget af sverige. Dog ikke deres lempelige indvandringspolitik og nasseri på danske uddannelsesinstitutioner.
    Men mht deres mere åbent samfund mht fx indtægter. Såvel som ulovliggørelse af borgerliges sexkøb.

  49. Af Bjørn Sørensen

    -

    @Helge Nørager
    “Jeg synes at der er skåret nok i sundhedsvæsen”

    Hvordan kan det være anderledes, når vi i årtier har tilladt den offentlige sektor til at vokse hurtigere end der har været økonomi til.
    For 30 år siden opgav jeg at diskutere velfærdssamfundet fordi folk var så pavestolte af at vi havde skabt “verdens bedste” velfærdssamfund, troede man.
    Dengang sagde jeg at vores model ikke var langtidsholdbar.
    Forleden skrev Henrik Dahl om at dele af den offentlige sektor var forsumpet fordi svigt, sløseri og åndelig dovenskab bevirkede, at intet af det man har forsøgt i 30 år, har virket.
    Tillige har den offentlige sektor problemer med at finde kvalificerede, fordi velkvalificerede unge vælger den private sektor, som har et mere dynamisk lønsystem som honorerer kvalifikationer.
    Det offentliges administrative systemer og IT er håbløst forældede, så hvordan kan de tiltrække unge mennesker som mestrer IT.

    Så nu må ansvarlige politikkere neddrosle det offentlige, for vi kan ikke blive ved med at smide regningen ind i børneværelset.

    Regn du blot med at 30 års forsømmelser vil tage lige så længe at reparere, når der ikke er stemning for at gøre det nødvendige.

  50. Af Steen Elmue

    -

    Enig i meget, men:

    Lærere har IKKE mere ferie end andre, bare en markant mere skæv arbejdsbelastning end folk flest. Min sommer ferie ligger i år fra 9/7 – 3/8, 4 uger som ikke kan flyttes. (Og ja, jeg skal møde på skolen hver dag i starten af juli). Resten af året er der 10 feriedage tilbage, fuldstændig som alle andre “industriarbejdere”.

Kommentarer er lukket.