Kvindelige præster i 70 år – hurra?

Af Kathrine Lilleør 28

I dag blev de tre første kvindelige præster ordineret for 70 år siden i Odense Domkirke. Kun to biskopper ud af ti bisper ville ordinere kvinder, men takket være Folketinget ordnedes det ved lov, når nu kirken ikke selv kunne sikre forkyndelsesfriheden uanset køn. Fuldstændig parallelt til debatten om homoseksuelles vielse var der også dengang et flertal i befolkningen for kvindelige præster, men kirkens egne folk var imod.

Hvad siger det om kirkelige beslutningstagere? Biskopper, provster, præster, provstiudvalg og menighedsråd? At vi kun nødig ændrer det, der altid har været. Også selvom tiden er løbet fra os, og vores argumenter intet har med Kristus at gøre. Ligesom Kristus ikke ved dåben varsler, at barnets seksualitet vil få betydning for dåbens livslange velsignelse, sådan var kvinderne ifølge samtlige fire evangelister de første til at bevidne opstandelsesunderet. Hvorfor kvinderne? Jeg kan kun få øje på ét svar: Fordi kvinder dengang ikke regnedes som ligeværdige mennesker. Og det til dem, som ingen regner, at Gud først og fremmest forkynder sit nærvær og sin trøst.

Kvindelige præster har de seneste 70 år ofte haft behov for netop trøst. For vi blev ordineret ind i en mandstradition, hvor kønnet også efter 1948 er en kvalifikation i sig selv. Sådan var det, da jeg blev præst for 25 år siden. Og sådan er det til dels stadig.

Af Kristelig Dagblads dækning af jubilæet, man ser, hvordan. I anledning af 70-årsdagen har Kristelig Dagblad offentliggjort tal, der viser, at andelen af kvindelige præster i 2014 rundede 55,9 procent. Her kunne man have forestillet sig jubel. Eller måske bare spæde hurra-råb. Men nej. I stedet overvejer såvel leder og interviews i dagens KD bekymret, om det nu er godt for Folkekirken, hvis det bliver en ren kvinde-præste-kirke. Et retorisk spørgsmål. Ingen arbejdsplads har godt af, at der er en stor overvægt af kun det ene køn.

Nu kan man sige, at med 55,9 procent i 2014 er der stadig et stykke vej, men KD’s leder folder generøst emnet ud. Vi står overfor en generel tendens i kirken, hvor kvinder i menighedsråd, blandt kirkegængere og så altså blandt præster om en generation vil være i ”massiv overvægt”. Vil det være godt for Folkekirken? Igen et retorisk spørgsmål. Her glæder lederen sig derfor over, at man i mange kirker har startet mandegrupper og pilgrimsvandringer kun for mænd for at ”modvirke kønsuligheden”, som det så smukt kaldes.

En underlig måde at hylde et vigtigt jubilæum ikke bare i Folkekirken men for hele Danmark på. De demokrati-bevidste folketingspolitikere vidste nok for 70 år siden i skyggen af krigen, hvor vigtig kønnenes ligestilling er. Også i det religiøse. De konstaterede, at de nødvendige forandringer af religiøse ritualer sjældent kommer indefra, men må pålægges udefra med lov. Når præsteskabet ikke gør det rigtige, må folkets lovgivere hjælpe på vej. Sådan var det. Og sådan er det.

Det var en festdag i Danmarkshistorien, da de tre første kvinder ordineredes den 28. april 1948. Men det bliver først en virkelig festdag det år, vi fejrer dagen ved at højne de, der tog beslutningen, og de kvinder, der bar den ud i livet, uden at spørge, om alle disse kvindelige præster, ja kvinder i det hele taget, nu også er et gode for Folkekirken.

28 kommentarer RSS

  1. Af Niels Lemche

    -

    Kære Kathrine,

    For en tolv-femten år siden havde jeg en klasse, der bestod af tolv stolte fruentimmere og en sød lille mandsling. Emnet har jeg glemt. Det er ligegyldigt. Men de herlige studiner var en fryd også intellektuelt eller især … Og så var de uendelig kærlige mod den lille han, der var kommer med i kurven. De bar ham igennem.

    Det skønne har været ved den sidste generation af kvindelige teologer, at de overhovedet ikke lider af mindreværdskomplekser eller er undskyldninger for sig selv. Tværtimod har jeg oplevet, hvorledes de simpelthen laver indholdet af den kristendom, der skal forkyndes i kirken,om, og de gider ikke engang spørge mændene, om de må. De gør det bare.

    Men at følge undertrykkelsespolitiken over for kvinder i det vestlige samfund i de sidste par hundrede år, er beskæmmende for mit eget køn. Min bedstemors moster, Berta Wegmann, var i sin tid en meget kendt kunstmaler, og den første kvinde, der indtrådte på kunstakademiet, ikke som student, for det fik hun ikke lov til. Hun måtte pænt studere på akademier i München og Paris. Nej, da hun kom på akademiet, var det som medlem af direktionen.

    I Israel diskuteres det lige nu om den næste rabbiner, der er tilknyttet knesset, skal være en kvindelig rabbiner.

    Så højt hurra for jubilæet. Det skulle bare ikke være 70 år, men 100 og endnu bedre 200 år.

  2. Af svend jensen

    -

    Ingen tvivl om, at kvinder er bedre egnede til præstebestillingen end mænd. Mest fordi religion, ligesom guder, mere er til følelser end til logik.
    Ikke én eneste religion er logisk sammenhængende.
    Fra løvens hule: Derfor kan jeg ikke investere i produktet, da det heller ikke kan patenteres.

  3. Af Jesper Lund

    -

    Svend Jensen
    Du har sikkert ret i, at kvinder er mere til fag, der har med følelser at gøre, hvorimod mænd er mere til fag, der kræver logisk tænkning. Det er min egen erfaring. Jeg har arbejdet som IT-udvikler. I den sidste IT-udviklingsafdeling, som jeg arbejdede i, var der 15 mænd og 0 kvinder! Afdelingen havde sit eget etageafsnit. Man kunne more sig over, at der var dametoilet i dette afsnit.

    Hvorfor vælger kønnene så forskelligt? Det er det interessante spørgsmål.

  4. Af Niels Lemche

    -

    Svend Jensen,

    Jeg forsøgte at fortælle dig, at du skulle sætte dig ind i Newton og naturlig teologi, men filtret snuppede det.

  5. Af Finn Bjerrehave

    -

    Tillykke kvindelige præster, fødselsdag som staten Israel 70 år, og i Danmark fejrer vi staten Israels fødselsdag, med tissemanden i højsædet, nemlig på 8 dagen efter en Jødisk dreng er født, skal han omskæres, og det mener danskerne er forkert.
    Tillykke kvindelige præster samt staten Israel. Finn Vig

  6. Af Niels Poulsen

    -

    Ligestillingen mellem mænd og kvinder i den evangelisk-lutherske kirke viser igen dens overlegenhed over de mere primitive og patriarkalske trossamfund som den katolske kirke, islam, jødedom og ateismen.

    Hold da op, hvor verden trænger til en feministisk revolution hos de tilbageskuende og stagnerende religioner, så vi kan få afsat hele skrækkabinettet af skimlede og langskæggede paver, imamer, rabinere og ateister.

    Mænd, mænd og atter mænd udgøres de af. Og de ødelægger vores smukke verden med deres forældede dogmer.

    En kvinde ville aldrig skære i sit drengebarns penis. Hun ved, at Gud har skabt ham fuldendt.

    Men mændene gentager deres fædres religionsforbrydelser. Den krænkede bliver også krænker. Det ser vi også ved seksualforbrydelser. Kun kvinderne kan standse den onde cirkel.

    Se på den offentlige debat i Danmark. Det er kun mænd, der forsvarer omskæring. Det er kun de krænkede, som forsvarer den fortsatte krænkelse af det hjælpeløse drengebarn.

    Jeg takker for, at vi er kommet videre i den evangelisk-lutherske kirke. Både hvad angår dåb som erstatning for omskæring, kvindelige præster og homoseksuelles mulighed for at blive viet.

  7. Af J L

    -

    Svend Jensen
    Du har sikkert ret i, at kvinder er mere til fag, der har med følelser at gøre, hvorimod mænd er mere til fag, der kræver logisk tænkning. Det er min egen erfaring. Jeg har arbejdet som IT-udvikler. I den sidste IT-udviklingsafdeling, som jeg arbejdede i, var der 15 mænd og 0 kvinder! Afdelingen havde sit eget etageafsnit. Man kunne more sig over, at der var dametoilet i dette afsnit.

    Hvorfor vælger kønnene så forskelligt? Det er det interessante spørgsmål.

    /Jesper Lund

  8. Af L. sørensen

    -

    NP

    Religion er opfundet af mænd for at undertrykke kvinder. Det ville have været nedlagt hvis det ikke fjernet kristendommens mest hadskekvinder teser..

    I israel har mange kvinder stadig svært ved at opnå skilsmisse? Manden bestemmer og deres kætteriske tekster..

    Regeringen i dk har vist også lige endt reglerne fra separation til endelig skilsmisse. Vist den korruptePind, der har begået mandatsvig, embedsmagtmisbrug mv. i sagen om reagan statue mod at få stemme på et andet lovforslag. Ulovlig studehandel.

    Han kalder sig kristen. De er altid de værste når det kommer til forbryderisk adfærd. Utroligt at b vil have kriminelle ansat?

  9. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et citat fra Lilleør blogindlæg . . . . . ,” sådan var kvinderne ifølge samtlige fire evangelister de første til at bevidne opstandelsesunderet. Hvorfor kvinderne? Jeg kan kun få øje på ét svar: Fordi kvinder dengang ikke regnedes som ligeværdige mennesker. Og det til dem, som ingen regner, at Gud først og fremmest forkynder sit nærvær og sin trøst.”

    Mit umiddelbare eget svar er – hvem andre end kvinder (børn og andre barnlige sjæle) kan man prakke det ævl på ærmet? Lidt i stil med jomfrufødsel og Julemanden. Samtlige religioner er ældgammel fake news, der interessant nok har samme hokuspokus udgangspunkt – nemlig astrologi !

  10. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt til eventuel interesserede så Google følgende – The REAL Truth About Religion And Its Origins – MUST WATCH!! En ca 26 minutter lang video der viser historiske fakta om fake religioner. Desværre kan jeg ikke henvise direkte til link på denne blog, så find selv video. Efter 26 minutter ved du alt om fake religioner og basis herfor – nemlig astrologi. God fornøjelse!

  11. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ JAN PETERSEN
    “Samtlige religioner er ældgammel fake news”

    Det ved du åbenbart alt om, ligesom din indsigt i 7-11.

    Er Kejserens Nye Klæder fake news eller er det en beskrivelse af et fænomen som vi ser gentaget i det uendelige.
    På samme måde bliver beskrivelserne i biblen gentaget igen og igen. Hvorfor præsterne fortæller os om beskrivelserne i biblen for at gøre os opmærksom på realiteter som åbenbart gentages i det uendelige, fordi sådan er vi mennesker, det er åbenbart en del af vores natur.
    Præsterne får i deres virke en enorm indsigt den menneskelige tilværelse som langt fra er en dans på roser, for konstant bliver vi udfordret med livets uretfærdigheder og problemer.
    Og her har religionen en stor mission i at hjælpe mennesket til at overleve den række af kriser som de fleste oplever.

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Uden religion, og det håb religion kan give de tilsyneladende fortabte, var jeg været død for længst.

    En læge fortalte mig i 1998, at jeg muligvis kun havde fjorten dage tilbage at leve i, så der var ingen rationelle grunde til at tro, at jeg overlevede; så jeg blev religiøs, og holdt kræftsmerterne ud – især de eksistentielle smerter.

    Håbet blev belønnet efter nogle år; det blev muligt, at helbrede mig for min sygdom.

    Der var faktisk et liv efter den tilsyneladende uundgåelige død!

    Religion kan netop give håb, hvor alt håb tilsyneladende er ude.

    Det “falske” håb kan hjælpe lidende mennesker med, at holde de tilsyneladende uløselige problemer ud, indtil, der dukker en løsning op, eller de blot finder en måde, at leve med dem på.

  13. Af Maria Due

    -

    “Det “falske” håb kan hjælpe lidende mennesker med, at holde de tilsyneladende uløselige problemer ud, indtil, der dukker en løsning op, eller de blot finder en måde, at leve med dem på.”

    Ja, og “mirakler” sker! Desuden er præster for det meste langt bedre til at tale med patienter især om sorg end lægerne er. Kristeligt Dagblad scorer mange abonnenter på sine spirituelle artikler.

  14. Af J L

    -

    Religion kan selvfølgelig have den funktion, at den giver en mening med livet, håb og trøst i svære tidspunkter af ens liv. Folk kan have den holdning, at de nærmest er overbeviste om, at der ikke eksisterer noget guddommeligt, men de tror alligevel, fordi det giver en mening for dem. Religion som et terapeutisk redskab.

    /Jesper Lund

  15. Af R.H. Kristiansen

    -

    Tillykke med jubilæet Katrine Lilleør og andre kvindelige præster.

    At kvinder ville læse teologi og blive præster, var måske en af orsagene til, at kirken blev moderniseret. Da denne “modernisering” var sat igang, blev der yderlig igangsat anden ting, der gjorde kirken mere tidssvarende. Selvfølgelig er der flere mandlige biskopper og præster, der modarbejder kvinder.

    Det findes i alle fag, hvor mænd har været dominerende. Deres domænetab, for det mener de det er, bliver deres Waterloo. Lad unge mænd uddanne sig til pædagoger, sosuer og lærere for at opnå større balance i vores fælles verden.

  16. Af svend jensen

    -

    @NIELS LEMCHE – 28. APRIL 2018 18:21
    Newton var inkarneret ungkarl og fanatisk religiøs. En forunderlig kombination, når man betænker hans geni indenfor det matematisk-naturvidenskabelig område.
    Naturlig teologi lugter stærkt af “intelligent design”; de religiøse foretager alle mulige krumspring for at ‘bevise’ deres guders eksistens. En logisk selvmodsigelse, idét gudernes ophøjede stilling bliver destruktivt kompromitteret, hvis nogen gennemskuer dem. Forståelse indebærer muligheden for kontrol og guder finder sig aldrig i at blive kontrolleret.
    I øvrigt kan vi måske se frem til at få udnævnt kvindelige paver, hvilket kun vil være en velsignelse. Mandlige paver var måske påkrævet, da kristendommen stræbte efter verdslig magt. Det gør den angiveligt ikke mere, så her vil kvindelige paver være en “natural selection”.

  17. Af Niels Poulsen

    -

    Jesper Lund

    “Religion som et terapeutisk redskab.”

    For et udenforstående menneske, som med Luthers ord er indkroget i sige selv, kan det måske synes sådan.

    For lidt mindre selvoptagede mennesker handler kristendommen om at få en autentisk relation til Gud og medmennesket.

    Det er måske lettere for kvinder end for mænd at få dette positive forhold til eksistensen, fordi det er dem, som rent fysisk giver liv til børnene, med al den mening det giver.

    På den måde tror jeg, at vi med kvindelige præster har fået en mildere kirke og teologi.

  18. Af Niels Lemche

    -

    SVEND JENSEN, du kender den med den polske pave hos den almægtige? Den almægtige spørger: HVornår kommer der kvindelige præster? “Ikke i min tid”…, nå men så, “hvornår får præsterne lov til at gifte sig?” …. ikke i min tid!

    Til sidst spørger den polske pave: “Hvornår får vi den næste polske pave?” … Ikke i min tid!

    Jeg ved ikke, om Newton var fanatiker, men religiøs ja, og vel egentlig af puritansk sindelag. Men der er interessant, hvorledes man siden fik “renset” ham og hans verdenssyn for religiøsitet. Det religiøse element gør ham så meget mere farlig.

  19. Af Maria Due

    -

    I dansk historie var kirken tidligere en magtfaktor, der jævnligt var i splid med både sig selv og adelen eller kongen. Det er ganske tankevækkende, at vi først fik kvindelige præster, da disse magtspil ebbede ud, men jeg tror nu ikke, at det skyldtes kvindernes indtog. Der blev snarere plads til kvinderne, da andre fag blev mere tillokkende for mændene end teologi, og her tænker jeg især på de tekniske fags sejrgang fra slutningen af 1800-tallet, hvor velbegavede unge mænd ville være ingeniører og maskinister og siden læger. Der er jo mode i fag, og for min årsgang var det mindst attraktive at læse jura. Kunne man ikke andet, kunne man blive jurist, sagde vi, og ikke en eneste af mine klassekammerater valgte den vej. Der var heller ingen af os, der valgte de såkaldt brødløse fag, der sigter mod offentlig ansættelse og siden blev bestormet af romantiske venstreorienterede med tyrkertro på de ædle vilde og overførselsindkomster produceret af de uædle borgerlige. :-)

    Jeg kan ikke bedømme, om de kvindelige præster overordnet set udvikler kirken i en for os alle sammen gunstig retning, men mon dog ikke.. Af og til synes jeg dog, at der går for meget dameblade i kaldet, men på den anden side er der ikke tvivl om, at kvindelige teologer i disse år udfolder stor energi både i deres arbejde og i samfundsdebatten, og det er godt og fornyende.

    Samtidig er alt for mange mandlige biskopper igen fulgt i de gamles spor og synes at være mere interesseret i magtpolitik end teologi. På det seneste gælder det kirkegårdene, hvor de mener at “overkapaciteten” skal komme andre trosretninger til gode, selv om der med disse følger andre sæder og skikke, som fx at indtage måltider ved graven. Så fremover kan vi andre måske se frem til, at vores kæres gravsteder ombølges af velduftende halalmad. Der findes også den mulighed, at menighedsrådene opgiver deres mange razziaer blandt ældre gravsteder, som der ikke er økonomi i, eller at de anlægger flere af de stærkt efterspurgte men sjældne skovkirkegårde.

  20. Af Bjørn Sørensen

    -

    Ja desværre er toppen af det offentlige bureaukrati inklusiv folkekirken blevet politiseret, hvilket har forårsaget en politisk skævvridning af embedsstanden så den ikke længere repræsenterer befolkningen, resulterende i at intolerancen øges gennem politisk korrekthed.
    I USA er universiteterne og pressen blevet så venstredrejet at befolkningen gjorde oprør, og kampen er kun lige begyndt, hvorfor vi fremover vil se drastiske forandringer.

  21. Af Jan Petersen

    -

    Jeg Googlede nævnte KD artikel, som Lilleør henviser til. Kræver dog abonnement for at læse. Stødte på en lignende artikel fra DR.dk, som alle kan læse. Heraf fremgår:

    “Fra tre til halvdelen
    De tre kvindelige præster gik ud og mangfoldiggjorde sig.
    I dag er 51 procent af alle sognepræster og kirkebogsførere i Danmark kvinder.
    Det viser en gennemgang af samtlige sogne i Danmark, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.
    I år 2018 er de mandlige og kvindelige sognepræster stort set ligeligt fordelt ud over hele landet.”

    Som pendant til ovennævnte her et citat fra Lilleør blog:

    “Af Kristelig Dagblads dækning af jubilæet, man ser, hvordan. I anledning af 70-årsdagen har Kristelig Dagblad offentliggjort tal, der viser, at andelen af kvindelige præster i 2014 rundede 55,9 procent. Her kunne man have forestillet sig jubel.”

    Min kommentar. Hvis nævnte DR tal fra 2018 på 51% er korrekt, og KD tal fra 2014 på 55.9% også er korrekt. Så må det vel alt andet lige betyde, at andelen er kvindelige præster er faldet med 4.9% fra 2014 til 2018?

  22. Af Helge Nørager

    -

    Jan antal præster kan være øget med ca 10 % siden 2014, som alle er mænd.
    Så passer regnestykke igen.

  23. Af svend jensen

    -

    Citat fra den engelske klassiker fra oplysningstiden, James Boswell: The life of Samuel Johnson.

    I told him I had been that morning at a meeting of the people called Quakers, where I had heard a woman preach. Johnson: “Sir, a woman’s preaching is like a dog’s walking on his hind legs. It is not done well; but you are surprised to find it done at all.”

    Dr. Johnson var religiøs “Church of England” fanatiker.

  24. Af Maria Due

    -

    “Hvis nævnte DR tal fra 2018 på 51% er korrekt, og KD tal fra 2014 på 55.9% også er korrekt. Så må det vel alt andet lige betyde, at andelen er kvindelige præster er faldet med 4.9% fra 2014 til 2018?”

    Det ændrer ikke ved pointen om en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

    Totalt set skulle man også tro, at de lukkede kirker og det relativt store procentvise fald i medlemmer af Folkekirken resulterede i færre præster, men det er jeg nu ikke så sikker på. I mit sogn var der indtil for få år siden kun ansat én præst, men nu er der fire, der mener, at de har travlt. Og det er også et faktum, at uanset videnskabens store fremskridt er vi ikke kommet en tøddel tættere på en forklaring på verdens opståen. Hvor vi tidligere talte om universet, skal vi nu til at tale om et uendeligt antal universer, og vore hjerner slår stadig ikke til, når vi forsøger at forstå.

    Kirken har altid fungeret terapeutisk med sin forklaringsmodel og trøst, deri er der intet nyt.

  25. Af Jan Petersen

    -

    “Jan antal præster kan være øget med ca 10 % siden 2014, som alle er mænd.
    Så passer regnestykke igen.”

    Jeg har naturligvis forsøgt at Google – hvor mange præster er der i den danske folkekirke (eller lignende søgning). Beklageligvis har jeg endnu ikke fundet ét eneste tal. Så hvor DR / KD tal egentlig stammer fra – er tilsyneladende en hemmelighed for selv Gud !

  26. Af l..., sørensen

    -

    Antallet af flere kvindlige præster er vel ikke uforståligt? Og er kun starten. De er mere troende end mænd, og har har købt mændenes undertrykkelsesmiddel-religion- via indoktrinering tykt og tyndt. Det er synd for dem, for de gør dem selv ondt. Drejer sig om oplysning, redningskampagner, såvel som ulovliggørelsen af religion..

    “Af Astrid Krabbe Trolle, Religionssociolog og ph.d.-studerendeKvinder er mere religiøse end mænd i næsten alle religioner. Hvorfor? Har kvinder simpelthen religion kodet mere ind i deres biologi? Læs her om kønsforskelle i religionerneBunker af videnskabelige undersøgelser viser, at der er forskel på mænd og kvinder, når det kommer til både religiøs tro, praksis og selvidentifikation. I bogen “Why are Women more Religious than Men?” forsøger to religionsforskere at kortlægge denne kønsgåde i religionernes verden.Kønnet religion
    Inden for næsten alle religioner er kvinder både mere troende, mere religiøst praktiserende og tillægger religion større værdi end mænd. Ud af 38 lande i World Values Survey i de tidlige 1990ere var det kun i Holland, at der var en overvægt af mænd, der svarede bekræftende på spørgsmålet om “tro på en personlig gud”. I de resterende 37 lande var kvinderne foran mændene i en lang række spørgsmål om religiøst tilhørsforhold.
    Artiklen fortsætter under annoncen
    Kønsforskellen varierer dog i de forskellige religioner. For eksempel er der mindre forskel mellem kønnene blandt liberale kirkelige retninger, mens der er større forskel i de karismatiske menigheder men i begge tilfælde er det stadig kvinderne, der er de mest religiøse. Det modsatte er tilfældet med ateisme.LÆS OGSÅ: Kvinderne er ved at omdefinere religionHer fandt man i en undersøgelse om kønsforskel i USA fra 2008, at 70 procent af de adspurgte, der identificerede sig som ateister, var mænd. I Kina og Mellemøsten er det muligt at spore den samme kønsforskel, her scorer kvinderne også højest på alle spørgsmål vedrørende religion i World Values Survey.Fra fødsel til religiøsitet
    Kvinder er altså mere religiøse end mænd, men hvorfor egentlig? Religionsforskerne Steve Bruce og Marta Trzebiatowska forklarer kønsgåden ved summen af små forskelle. En af de største forskelle er, at kønnenes forskellige biologi leder til forskellig socialisering. Det vil sige, at samfundet placerer kønnene i hver sin kategori med tilhørende forventninger og arbejdsopgaver.
    Artiklen fortsætter under annoncen
    LÆS OGSÅ: To tredjedele af jordens befolkning kalder sig religiøseEn grundlæggende forskel mellem kønnene er, at kvinder føder børn. Derfor er kvinder for det meste ansvarlige for den tidlige pleje af barnet og faktisk også for den videre opdragelse inden for hjemmets rammer. I forhold til religionerne er fødsel tæt forbundet med religiøse ritualer som for eksempel dåben herhjemme. Kvinderne får altså gennem fødslen en kontaktflade til det religiøse felt.Omsorgsarbejde som kontaktflade til religion
    Den samme kontaktflade mellem religion og kvinder bliver aktiveret i forbindelse med omsorgsarbejde. Man behøver blot at kaste et blik ind på hospitalernes gange for at vide, at omsorgserhverv som sygeplejerske og social- og sundhedsassistent er domineret af kvinder. Og det er i håndteringen af sygdom og død, at religionerne ofte har en ritualisering. Ligesom fødsel er død også forbundet til religiøse ritualer.Ideen er her, at kvinder er mere religiøse end mænd, fordi deres biologiske fødefunktion skaber en større kontakt til religion på en række områder. Jo mere kontakt man har til religion, jo mere religiøs er man. I hvert fald er det muligt at konstatere, at der er langt flere kvinder end mænd, der er beskæftiget i omsorgserhverv og pleje af andre mennesker. Mange religioner arbejder med de samme områder i for eksempel kirkeligt socialt arbejde og i selve ritualiseringen af fødsel og død, vurderer de to religionsforskere.LÆS OGSÅ: Hvorfor var der mande- og kvindesider i kirken?Kroppens tempel
    En anden forskel på mand og kvinde ligger i tilgangen til den fysiske krop, som kvinder generelt er mere optaget af. I mange traditionelle religioner er kroppen og kroppens seksualitet vigtig at regulere. For eksempel har man inden for islam og jødedom en lang række forskrifter vedrørende kroppen og det, kroppen må indtage.Det samme fokus på krop kan findes i det mere løst religiøse holistiske miljø med spirituel yoga, meditation og healing. En undersøgelse af det holistiske miljø i England har vist, at de fleste deltagere i aktiviteter som yoga og reiki-healing er interesseret i det sundhedsmæssige udbytte af aktiviteterne. Samme undersøgelse viste, at deltagerne bestod af 80 procent kvinder.LÆS OGSÅ: Folkekirken trænger til et maskulint oprørI et interview på forskningssitet The Religious Studies Project kommer Marta Trzebiatowska også ind på, at kvinder generelt har en større tilknytning til deres krop. Kvinder går mere op i sundhedskure og wellness. Hun tilføjer som kuriositet, at flere kvinder end mænd også vil kremeres efter deres død, fordi kvinder ikke kan lide tanken om, at deres krop ligger i jorden og bliver ædt af orme.Biologi eller socialisering?
    Hvorfor er kvinder mere religiøse end mænd? Forklaringerne er mange, men for religionsforskerne Bruce og Trzebiatowska er det vigtigt at konstatere, at forskellen ikke er naturgiven. Det handler mere om socialisering end biologi. Hvem ved, måske vil vi frem over se flere mænd i omsorgserhverv og flere kvindelige ateister?Kilder til artiklen:
    Marta Trzebiatowska & Steve Bruce, Why are Women more Religious than Men? Oxford University Press 2012.
    Linda Woodhead & Paul Heelas, The Spiritual Revolution: Why Religion is Giving Way to Spirituality. Blackwell Publishing 2005.
    Interview med Marta Trzebiatowska 2012. David Robertson, The Religious Studies Project.”

  27. Af Maria Due

    -

    “Håbet blev belø..nnet efter nogle år; det blev muligt, at helbrede mig for min sygdom.”
    Kaldes fremskridt og logik. Som held.. Så godt som altid udført af atei..stiske hænder.

    —-

    Hvorfor har du så stort et behov for at være ondskabsfuld? Det vidner da ikke om, at du selv skulle være specielt klog og vellykket.

    At udskifte troen på Gud med troen på fremskridtet og logik er i det hele taget ikke videre kløgtigt. Mennesket har iboende kræfter, som nogle af os kan mobilisere i nødens stund. Jeg ved ikke, hvad vi skal kalde dem, men jeg er overbevist om, at tro kan flytte bjerge, og her taler jeg ikke om gudstro alene men om troen på os selv, som gudstroen kan være med til at styrke. Medmindre gudstroen har iboende destruktive elementer, men det mener jeg ikke, at kristendommen har. At nogle mennesker misbruger troen, er disse menneskers ansvar.

  28. Af l..., sørensen

    -

    “Det er måske lettere for kvinder end for mænd at få dette positive forhold til eksistensen, fordi det er dem, som rent fysisk giver liv til børnene, med al den mening det giver.

    På den måde tror jeg, at vi med kvindelige præster har fået en mildere kirke og teologi.”
    NP.

    /s MEGA… Uden tvivl så du gerne en strengere kirke. Man den kommer aldrig til at overleve i Danmark. Selv dem der går i kirke er generelt kulturkristne kun i Danmark og tror ikke på Gud. Gør det af kedsomhed, fornøjelse, adspredelse, ensomhed, sorg. “noget at tro på” , tager helt ny mening her.

    Læste i et seriøst religionsblad engang at Danmark er verdens anden mest ateistiske land, efter Lithuania med 90% ateister-kulturkristne. Ihvertfald blandt de etniske danske. Så mange religiøse indvandrer er jo kommet her til. Og folkekirken overlever vel kun pga. af disse?

    Forbyd religøse adgang til statsborgerskabet. Det ville være normalt i et ateistisk land? At skik følge , eller land fly , mv. Og vil fjerne indvandrerdebatten-problematikken så godt som.

Kommentarer er lukket.