De muslimske friskoler

Af Kathrine Lilleør 13

De ansatte deres familiemedlemmer, og fik dem på den måde herop. De modtog økonomisk støtte fra rabiate muslimske trossamfund. De underviste og opfordrede til hellig krig. Drenge og piger blev ikke behandlet ens. Kun fantasien sætter grænser for synderegistret hos de muslimske friskoler, som har fået frataget deres statstilskud.

Men det er ikke forbeholdt muslimske friskoler at undervise ufrit. Andre friskoler har igennem årene udnyttet friskoleloven og ignoreret intentionen Folkeskolens demokratiske tradition, der senest har fået et selvstændigt afsnit, således at Folkeskolens Formålsparagraf stk. 3 lyder: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Desværre er der et par friskole, der ligesom har læst forbi denne paragraf. I disse årtier ikke kun Tvindskole-typer også muslimske friskoler.

Åndsfriheden er under pres. Jeg har mødt politikere, der mener, at man skal lukke samtlige friskoler, der har et religiøst udgangspunkt. Ud fra den tanke, at skolen handler det om viden – ikke om tro. Men åndsfrihed er andet og mere end tro. Det er også kultur. Og dermed gensidig forståelse og tillid mellem hjem og skole. Man er ikke nødvendigvis religiøs fundamentalist, hvis man sætter sit barn i en grundtvig-koldsk friskole. Men man har muligvis en holdning om, at det er godt for børn at synge en højskolesang og en salme dagligt. Den politiske irritation over de muslimske friskoler er imidlertid massiv. Blandt andet af den grund, nedsatte undervisningsministeren i vinter en hurtig arbejdende arbejdsgruppe, der skulle se på, hvordan man fremover kan undgå, at især nye friskoler omgår forpligtelsen til at undervise i og respektere demokratisk tænkning og grundregler i deres skoleform.

Noget af det første, vi i arbejdsgruppen undrede os over, var, om man i forældrekredsen bag de lukkede friskoler mon havde været klar over, at deres skole ikke levede op til demokrati-kravet i Folkeskoleloven? Vidste man i den såkaldte initiativkreds bag en ny friskole alt det, som man lovpligtigt skal leve op til, hvis man vil begynde en friskole?

Derfor forslog vi, at bevidstheden om forpligtelsen på stk. 3 i Folkeskolens Formålsparagraf styrkes. Ved, at den skrives ind i friskole-loven, så er der ikke er noget at tage fejl af. Og at den lægges ud på friskolens hjemmeside, når skolen er blevet dannet. Dertil kommer, at initiativkredsen bag en ny skole bør pålægges at underskrive en erklæring indeholdende en række udsagn, der indikerer, at skoleinitiativet er baseret på en intention om at ville opfylde lovens frihed og folkestyre- og uafhængighedskrav. Vi opfordrer til, at hver enkelt i initiativkredsen skal besvare spørgsmål, der belyser vedkommendes intention med skolen, hvorpå Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) ser, om svarene giver anledning til bekymring.

At grundlægge en ny skole er ikke som at åbne en isbod. Det er stort, og bør ikke forbigås i tavshed, når en initiativkreds er kommet igennem godkendelsesprocessen hos STUK. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at godkendelsesprocessen afrundes med et personligt møde hos ministeren. Både som en fejring, men også for at markere begivenheden og understrege det ansvar, et nyt skoleinitiativ påtager sig. Herefter skal STUK følge op på den videre udvikling af skolen, hvilket bør omfatte hjemmesidetjek og anmeldte/uanmeldte tilsynsbesøg.

Initiativkredsen er ikke nødvendigvis identisk med skolebestyrelsen. Når en gruppe har taget initiativ til en friskole, opnået godkendelse og deraf følgende statsmidler, nedsættes en skolebestyrelse, der vælger skoleleder, som igen ansætter skolens lærere. Arbejdsgruppen har foreslået, at skolebestyrelsens medlemmer ved det første bestyrelsesmøde underskriver en erklæring om, at de i deres bestyrelsesarbejdet vil overholde frihed og folkestyre- samt uafhængighedskravet, herunder bestemmelsen om, at en friskole ikke må modtage midler fra institutioner, der ønsker at påvirke skolens undervisning.

En journalist ringede i den forgangne uge og spurgte, om vi i arbejdsgruppen ville gøre det umuligt for muslimer at danne friskoler. Svaret er for mig nærmest det modsatte. Det skal netop være muligt for muslimer – ligesom alle andre – at danne friskoler. Det er min bestemte overbevisning, at langt overvægten af danske muslimer er glade for demokratiet, og derfor ønsker, at deres børn bliver opdraget og uddannet til at være demokrater. De er ikke tjent med, at en håndfuld muslimske friskoler har stigmatiseret andre muslimske friskoler og kommende muslimske friskoler, derfor skal regler og tilsyn strammes, så en godkendt friskole kan undgå mistænke om, at man bryder regler.

Der har i tidens løb været udemokratisk tænkende kristne og politisk ideologiske friskoler, de blev lukkede, men man afskaffede ikke religiøse friskoler af den grund. Enkelte muslimske friskoler skal ikke ødelægge en stærk og åndfuld dansk skoletradition, som i årtier har været et sundt alternativ og udfordring til den gængse folkeskole.

Ufrie friskoler skal opdages – og lukkes. Ligesom enhver anden skole, der ikke lærer eleverne, at alle har samme rettigheder, uanset tro, race, kultur og køn. Men støttes skal de religiøse friskoler, der i demokratiets ånd formår at kombinere tro og viden. For sådanne skoler er et adelsmærke for demokratiet. Et synligt tegn på åndsfrihed.

Medlemmer af arbejdsgruppen:

Advokat Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

Professor MSO Thomas Hoffmann, Københavns Universitet

Skoleleder Georg Høhling, Sct. Joseph Søstrenes Skole

Nærværende blogger

 

 

13 kommentarer RSS

  1. Af Jan Johansen

    -

    Hvem har ansvaret for dette vanvid? Det er jo tydligt for enhver, at flere af disse “rabiate muslimske trossamfund” har en helt anden dagsorden, når det gælder oprettelse af en friskole i Danmark. Vi har i den grad behov for at få ryddet op i de instanser i Danmark, der har et medansvar for mange af de fejlslagne oprettelser og det mangelfulde tilsyn med de såkaldte friskoler.

  2. Af jan ulrik friis

    -

    NEJ TAK til arabiske islamiske friskoler i Danmark overhovedet, en syg ide, noget sådant hører kun hjemme i Mellemøsten og i Afrika, alt sådant jævelskab tiltrækker endnu mere jævelskab, altså tid at Danmark fremsætte et klart og tydeligt: NEJ TAK til islamiske friskoler med dertilhørende moskeer på dansk jord, men Danmark skal istedet vise vejen og jævne alt sådant hedenskab med jorden!

    Der er nu arabiske og tyrkiske penge ind over for en hurtig islamisering og islamisk magtovertagelse af Danmark, vi danske skal øjeblikkeligt stoppe med at være naive og dumme!!!
    Denne danske genneration isåfald den sidste, om vi som nu fortsætter ufortrødent som tåber sætte alt overstyr i et islamisk voldshelvede på dansk jord!

    Sæt ikke alt overstyr vores forfædre møjsomt byggede op og kæmpede for i generationers slidsomt arbejde, tilsyneladende og åbenbart spildt på denne tåbelige generation, åbenbart den sidste danske generation under dansk flag!!!

    Hold nøje øje de partier og politikere der nu systematisk har forrådt folket og helt bevidst undermineret Danmark, livsvigtigt for det danske folk denne debat om multikulturalismen og islam i Vesten og tabet af Vestens sunde fornuft, når fornuften forsvinder, så vil ufornuften råde!

    Så enkelt er det, islam og alt islam relateret virksomhed hører ikke hjemme i hverken Danmark eller i Vesten, godt og ondt kan aldrig forenes uden at alt bliver ondt, hold derfor nøje øje med partierne og politikerne (Marrakech erklæringen!!!) ikke hvad de siger men hvad de gør!!!

    En fejl helt fra dag; 1 at islamisterne overhovedet befinder sig på dansk jord, 1′ prioritet at nu hjemsende alle islamister og alt relateret til islamisk ondskab og til 100% rydde Danmark for islam, og jævne moskeerne med jorden.

  3. Af Henrik S

    -

    “Langt overvægten (hvad det så er ?) af danske muslimer er glade for demokratiet”
    Så er det mærkeligt at undersøgelser viser at flertallet går ind for sharia , som er det modsatte af demokrati.
    Kathrine har intet bevis for sin fornemmelse og muslimer udnytter blot vestens demokrati hvor det kan betale sig , indtil de er mange nok .
    Der er nemlig den forskel på muslimer og danskere at Muslimer er langt fastere i deres tro og anser sig selv som langt bedre mennesker end danskere og det forstår man godt , når man ser hvor tåbeligt flertallet af danskere opfører sig overfor en kriger og erobringskultur som Islam.
    Muslimerne bor i Danmark i krigens hus indtil de har flertal.
    Godt at man har lukket nogle få islamistiske skoler , men bedre hvis alle muslimske friskoler blev lukket og det kan man kun hvis alle friskoler med religiøst grundlag fik frataget sit tilskud fra staten.
    Det er en af de mange negative følger af den muslimske indvandring og ellers vil vi blive røvrendt igen og igen.
    Har selv gået på Sct,Joseph søstrenes skole i Ordrup , med stor glæde for mange år siden ,men de gode tider har vores dårligt tænkende politikere definitivt ødelagt pga manglen på rettidig omhu og manglende forståelse af helt klare budskaber fra tonegivende muslimer.

  4. Af J Frederiksen

    -

    Ja, islamisterne taler nu om Europa og Skandinavien/Danmark som områder der skal erobres. Europa kaldes et kommende krigens hus. Se “destroy it all” på you tube/black pigeon om hvordan krigen mod europæerne forberedes med indsmugling af enorme mængder af våben og store hemmelige lagre af alt fra maskingeværer og håndgranater til kanoner og bom ber. Se også den korte, 24nyt.dk og snap hanen.

  5. Af Torben Petersen

    -

    Jeg kan kun støtte de hyppige besøg og granskninger af friskolerne, så de ikke i årevis kører på frihjul. De børn der er helt centrale i friskolerne, undergår stor udvikling i årene de går i skole og derfor er det ikke rimeligt, hvis deres indlæring i årevis kan vanrøgtes i forhold til de målsætninger og forudsætninger der findes for friskoledrift.

    De små er for sarte til eksperimenter og langsomtarbejdende udvalg m.v. Særlige problemskoler skal holdes under skærpet tilsyn, for der skal ikke spilles hasard med den fremtid som ungerne får i samfundet, ved systematisk træning til egentlig modborgerskab, når det er noget helt andet der ønskes – først og fremmest for deres egen skyld, men også alle vi andres skyld.

  6. Af Henrik S

    -

    Alle muslimske friskoler vil uvægerligt undervise i muslimske værdier , hvad skulle de ellers som folkeskolen ikke gør ?
    Og hvad er muslimske værdier Kathrine.
    Kan du svare på det ?!
    Indgår demokrati i det , eller ligestilling af kvinder , eller accept af homoseksuelle ?
    Hvis du tror det , tilhører du den store gruppe “blåøjede” danskere.
    Men I 4 i jeres arbejdsgruppe er vel alle repræsentanter for reliøse mindretal , der aldrig ville stemme for fratagelse af tilskud til religiøst funderede friskoler , selvom det , som amen i kirken , vil betyde en øget islamisering af Danmark.

  7. Af lif.b s...

    -

    testing 87…

  8. Af Jan Johansen

    -

    I virkeligheden er det en stor misforståelse, at præster og/eller imamer eller andre tilhørende en eller anden trosretning overhovedet har fået tilladelse til at oprette private skoler/friskoler i Danmark. Især mennesker med en helt anden kulturbaggrund end vores her i Danmark har da ikke en jordisk chance for at efterleve de danske love og bestemmelser, som er grundlaget for oprettelsen af eks. friskoler her. Prøv blot at opsøge diverse relevante sider på nettet og gennemlæs indholdet indgående, I flæng kan nævnes:
    Love og vejledning – Dansk Friskoleforening.
    Love og regler inden for frie grundskoler – Undervisningsministeriet.
    Friskoleloven – Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
    Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
    FAKTA: Om regler for tilsyn med friskoler –

    men, men, men, dette er kun et lille udpluk af en lang række af bestemmelser og forordninger, som skal overholdes for at kunne varetage undervisningen af børn og unge, som skal opdrages og uddannes til at kunne fungere i det danske samfund. Jamen, der føres jo tilsyn med, at alt foregår efter den gældende lovgivning. Hm, det er netop problemet. Det fungerer næppe optimalt, og hvordan skulle man overhovedet kunne føre tilsyn ved periodiske besøg af evt. tilsynsførende en til to gange om året. Det er da i den grad uansvarligt over for de berørte børn og unge!!!

    Næh, det er sandelig på tide at udelukke præster, imamer og andre gejstlige personer fra undervisningsområdet. Lad dem passe deres og overlad opdragelsen og undervisningen til rette fagfolk, som forstår betydningen af, at alle børn og unge i dagens Danmark får en brugbar opvækst og uddannelse.

  9. Af Slet sletter

    -

    Lilleøren sletter alt religionskritik. Så grelt står det nu til i DK. Mm. den er af muslimsk karakter.

    Vi er til grin med at tvangsbetale til medier, der kun repræsentere religiøfantaster og elitære. For derefter ikke at have ytringsfrihed efter vi betaler dem ufrivilligt penge..Et plutokratimedieverden vi har nu..

    Mvh LS

  10. Af Slettet sørensen

    -

    AF SLE.T SLET.TER – 10. JUNI 2018 20:13
    Natu..rligvis skal j..ø…de.r.n.es sta tsbetaltes..koler og andre r.eli..gi.., øse sk.oler lukk..es og blive se.lvbet..alt.

    Re.lig.ions.indo.kt.rineri.ngen fø..rst lo.v..li.gt ved 1..8år. Ing..en får DKpa.s når en sådan.
    Gode kommentarer her.

    AF SL.ET SLET.TER – 10. JUNI 2018 20:16
    A.lt reli.gi..øsnon.se.ns bliver sel..vbeta.lt. S.tat og kir..ke a.dsk..illes..Opri…gtigt. Pr.æs…ter får almi..sser kun som i bu.dd..ddhism.en. Går rundt med mad.skål.Ikke flere pe.nge fra osate.ister til dem. Sle.tterogslet.ter…..

    AF SL.ET SLET.TER – 10. JUNI 2018 20:19
    Om muslimerne er værre end jøøøderne? Tvivler. Begge skærer i børns køøønsdele. Og første gruppe sidder på alt magten?

    Naturligvis skal#ateismenAfDK ikke betale dertil? Og dermed dens opmuntring? mvh. L.msm S.

  11. Af Natas Hombro Jensen

    -

    Muslim-Hetz & Jøde-Forfølgelse og Muslim-Forfølgelse og Jøde- udryddelse og Muslim-udryddelse.

    Ordet antisemitisk antages først at være brugt af den østrigske jødiske lærde Moritz Steinschneider i 1860. Det skete i en polemik mod franskmanden Ernest Renan, der havde omtalt “semitiske racer” som underlegne i forhold til “ariske racer” – en holdning, som Steinschneider karakteriserede som “antisemitiske fordomme” (“antisemitische Vorurteile”).[5][6] Den videre udbredelse af ordet antisemitisme tilskrives dog især den tyske agitator og journalist Wilhelm Marr, der anvendte betegnelsen i flere hadefulde antijødiske skrifter i 1880’erne.[7] Mens Renan havde brugt semitter som betegnelse for alle, der talte semitiske sprog (eksempelvis også arabisk-talende), blev betegnelsen antisemitisk af Marr og efterfølgende brugt som synonymt med antijødisk.
    Begrundelser for antisemitisme

    Der har været fremført forskellige begrundelser for antisemitiske holdninger i tidens løb, således religiøse, politiske, sociale og racistiske, men grænserne mellem disse er ofte flydende.[8]
    Religiøst betinget

    Den religiøst baserede antisemitisme har eksisteret siden hellenismen, hvor jøderne opponerede mod den hellenistiske religion. Den er dog især et kristent fænomen, der har eksisteret i det meste af kristendommens historie. Antisemitisme har således i nogle perioder været en officiel del af den kristne kirkes holdninger.[7] Den religiøse antisemitisme har ofte hentet sine argumenter fra Det Ny Testamente, hvor jøder flere steder fremstilles som hævntørstige, nærige og onde. Ikke mindst er ideen om, at jøderne var ansvarlige for Jesu død gennem historien blevet fremhævet. I Middelalderen var det en udbredt myte, at jøder dræbte kristne børn for at bruge deres blod i jødiske ritualer.[7] Også Martin Luther, der skrev tre voldsomme antijødiske kampskrifter (Brief wider die Sabbather an einen guten Freund (1538), Von den jüden und iren lügen (1543) og Vom Schem Hamphoras und vom Geschlechte Christi (1544), er blevet citeret ofte af senere antisemitter.

    Religiøs antisemitisme betegnes somme tider som antijudaisme.[8]
    Socioøkonomisk betinget

    Den socioøkonomisk baserede antisemitisme opstod i Middelalderens Europa, hvor samfund af jøder var bosatte i mange europæiske lande. Ofte var de henvist til at ernære sig ved ganske bestemte erhverv som købmænd og pengeudlånere. Det skabte grobund for forestillinger om jøder som rige og pengegriske.[7]
    Racistisk betinget

    I slutningen af 1800-tallet voksede en pseudovidenskabelig racelære og raceideologi frem, som i en del udgaver var antisemitisk, og som under nazismen fik skæbnesvangre konsekvenser for de europæiske jøder. Ifølge denne tænkning tilhørte jøder en særlig race, der var underlegen i forhold til andre racer. Ud fra denne genetiske tankegang spillede det ingen rolle, om jøder konverterede til en anden religion eller frasagde sig deres kultur, da racemæssige karaktertræk blev anset som umulige at ændre. Efter anden verdenskrig er denne tankegang miskrediteret, og nutidens antisemitisme handler i stedet om jøders kultur, religion og identitet.[7]
    Udslag af antisemitisme

    Selvom begrebet antisemitisme først blev taget i brug i anden halvdel af det 19. århundrede, er fænomenet langt ældre. Jødeforfølgelser har fundet sted siden antikken. Seleukiden Antiochos 4. Epifanes’ forbud mod at udøve jødisk religion i 168 fvt., der efterfølgende førte til det makkabæiske oprør, nævnes som den første større konflikt med antisemitiske undertoner.[8] I Middelalderen blev jøder udvist af en række europæiske lande, mens de andre steder blev tvunget til at leve afsondret i særlige ghettoer. Ved starten af 1. korstog var der store massakrer på jøderne i det tyske Rhinland, hvor de jødiske samfund i byerne Speyer, Worms og Mainz blev ødelagt. Andre kendte voldsomme udslag fandt sted under den spanske inkvisition, Bogdan Khmelnytskijs opstand mod Polen i 1648, hvor titusinder af jøder blev dræbt, en række pogromer i Rusland og andre østeuropæiske lande fra slutningen af 1800-tallet, og de tyske nazisters holocaust 1933-45, hvor seks millioner europæiske jøder blev udryddet. Dreyfus-affæren i Frankrig omkring 1900 var et andet berømt, omend mindre voldsomt eksempel på en udbredt europæisk antisemitisme.
    Antisemitisme i Danmark

    De første jøder i nyere tid begyndte at bosætte sig i Danmark sidst i 1600-tallet, og der har lejlighedsvis siden da været eksempler på antisemitiske holdninger og handlinger i Danmark. Det gælder således den litterære jødefejde (Jødefejden 1813) og de antisemitiske optøjer i København og provinsen 1819-20 (Jødefejden 1819-1820). Også i mellemkrigstiden 1918-39 var der antisemitiske strømninger i det danske samfund som en efterklang af begivenhederne udenfor landets grænser. I 1917 stiftede en gruppe kunstnere og akademikere således den antisemitiske forening Dansk Forening til Fremmedelementers Begrænsning, senere omdøbt til Dansker-Ligaen. Foreningen fik stor betydning for de danske nazister. I 1930’erne var især den danske avis Jyllands-Posten præget af antisemitiske holdninger. Avisens faste skribent Hans Jacob Hansen med tilnavnet “Flue-Professoren” skrev således om Jødeproblemet og foreslog bl.a. i sine artikler, at de danske jøder skulle udelukkes fra bestemte stillinger i samfundet for at gøre det jødefrit.[9]

    Antisemitismen spiller ikke nogen stor rolle i dag i det danske samfund, men dyrkes dog i snævre kredse, f.eks. hos de danske nazister i DNSB og i nogle islamistiske fora.[10]

    Siden 2015 har Rigspolitiet foretaget en årlig afrapportering af hadforbrydelser. I 2016 registrerede politiet 88 religiøst motiverede hadforbrydelser, hvoraf de 21 var rettet mod jøder. Jøderne var dermed den religiøse gruppe, der tegnede sig som ofre for den næststørste andel af årets hadforbrydelsessager. De fleste religiøst klassificerede hadforbrydelser, nemlig 56, var islamofobiske, idet de var rettet imod danske muslimer.[11]
    Antisemitisme og antizionisme

    Fremkomsten af zionismen som bevægelse og især oprettelsen af staten Israel i 1948 har ført til en reaktion i form af antizionismen, modstand mod oprettelsen og eksistensen af en jødisk nationalstat. Forholdet mellem antisemitisme og antizionisme har ofte været genstand for debat.[12] Såvel zionisme som antizionisme er grundlæggende ikke-racistiske, politiske holdninger, men i det omfang antizionistisk argumentation låner træk fra antisemitisme, kan den udarte til også at være antisemitisk.[8] I moderne tid er der således konstateret flere racistiske angreb på jøder – som fx graffiti og tilråb – når der har været politisk uro i Israel og de palæstinensiske områder.[7]

  12. Af Arne Hornborg

    -

    Det er mere end 40 år siden de første, alvorlige advarsler mod islam blev fremsat af blandt mange andre Mogens Glistrup.
    Denne klartsynede personlighed blev offer for latterliggørelse, forhånelser, beskyldninger af værste skuffe.
    Glistrup fik desværre ret.
    I dagens politiske Danmark ER politikerne, med undtagelse af de radikale, klar over de kolossale problemer vi har.
    Men, stadigvæk, bliver der blot ævlet og ævlet.
    Det er handlingerne der mangler, totalt.
    Det bliver spændende at opleve OM Danmark sammen med blandt andre Østrig vil gøre alvor af at oprette en lejr til afviste asylansøgere. At en sådan lejr skal opføres uden for EU landene er såre forståeligt og helt rigtigt.
    Flere og flere europæiske lande nægter at modtage flygtninge og asylansøgere.
    Jeg læste forleden at ,,en bekymret person’’ ustalte at det kunne blive svært med de problemer der kunne opstå i lufthavnene, Kastrup til eksempel, når de afviste skal rejse ud af Danmark.
    Det er vist ikke lige via de almindelige lufthavne hjemsendelserne skal foregå.
    De hjemsendelser skal naturligvis ske med specielle transport/mandskabsfly som der anvendes inden for blandt andet militæret eller specielle fragtfly, naturligvis på en anstændig måde.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker, forfatter.

  13. Af Espen Kehler

    -

    Gad vide om det er for sent at forsøge at løse problemerne med den fejlslagne integration…..toget er kørt. Muslimerne er her og optræder i kraft af deres sociale kontrol som en samlet masse i opposition til det danske samfund – hvad enten de ønsker det eller ej – og nu dannes grunden i muslimske friskoler til yderligere uoverskuelige problemer.

    Jo mere apati samfundet udviser for at løse problemet jo mere bliver drastiske indgreb nødvendige.

    Måske er løsningen at fastsætte en kvote for muslimer i Danmark ?

    Skal det være omkring de 10 % der er nu? De 20 % der forventes om 30 år? Eller burde det være mindre end 3 %?

    Man kan spørge sig selv, hvad er rationalet i at invitere en halv til en hel million muslimer til Danmark ?

Kommentarer er lukket.