Gruppevoldtægt og ligestilling

Af Kathrine Lilleør 51

Der var ikke tale om voldtægt. Hvis man er sammen med en pige hjemme hos hende, er det ikke voldtægt, som hvis man tager fat i en pige udendørs og tvinger hende ned”. Læs de to små sætninger flere gange. Den vestlige verdens integrationsproblem i SMS-format. Synspunktet er desværre ikke hentet fra dengang borgerskabets unge piger havde anstandsdamer, og alle kvinder selv var ude om det, hvis de blev voldtaget.  Nej. det tilhører faren til en af de gruppevoldtægt-sigtede drenge i Hørsholm. Seks drenge på under 18 og helt ned til 14 år har været sigtet i flere uger for gruppevoldtægter af fem piger, hvoraf nogle kun er 13 år i Kokkedal, Nivå og Hørsholm. Skrækkeligt. Uhørt og ulykkeligt. At drengene har anden etnisk baggrund end dansk, har jeg, før denne søndag noteret mig, men jeg har tænkt, at en gruppe etnisk danske drenge kunne såmænd også have gjort noget lignende. Eller kunne de?

Farens udtalelse i dagens Berlingske har gjort mig tvivl. Fordi den oser af manglende respekt for kønnenes ligestilling. Og kønnenes ligestilling er den simple nøgle til at forstå, hvori den afgørende åndelige forskel består på den vestlige verden – og nåja, alle andre verdener. Om faren er muslim, hindu eller ateist, er fløjtende ligegyldigt. Det afgørende er, at han har opdraget sin søn som levede de i Danmark for 100 år siden. At det er i orden at øve vold mod en pige, hvis hun har inviteret indenfor.

For voldtægt er vold. Ikke sex. Det har jura- og medicinforskerne  Mason and McCall Smith i talrige studier påvist. Voldtægt handler om magt ikke om sex. Om dominans. Gruppevoldtægter er altså en gruppe, der udøver magt. At denne gruppe har anden-etnisk baggrund kombineret med farens udtalelse viser, at integration intet har med Allah eller Gud at gøre, men det er ren kultur. Så sandt som, at man med lethed kan finde både jøder, kristne og muslimer i Mellemøsten, der deler Hørsholm-farens synspunkt.

Den velformulerede efterforskningsleder Henrik Gunst siger knivskarpt: ”Det er svært, hvis de 14-17-årige drenge har fået den holdning fra hjemmet. Men nu lever vi altså i et retssamfund i Danmark, og der slår vi hårdt ned på den slags.” Tak for det.

Men måske ville det hjælpe, hvis vi renser vores ligestillingsforestilling for kussomater og lilla bleer, og i stedet bliver spritklare på, at kønnenes ligestilling er al integrations spydspids. At den til enhver tid siddende ligestillingsminister i disse årtier primært er integrationsminister og skal koncentrere sig om boligområder med utilpassede drenge, der udgår fra hjem, som ikke aner, at vi har lovgivning, der beskytter den pige, som har inviteret dem ind på sit værelse. Jeg siger ikke, at fædre-barsel og bestyrelseskvoter ikke kan have en vis relevans. Bevares. Men at der er nogle, der skal lære at stave til, at piger og drenge har lige rettigheder i dette land, fremgår med al sørgelighed.

Bare en ide. Inden 13-årige piger andre steder end i Hørsholm skal lægge krop til.

51 kommentarer RSS

  1. Af Jan Johansen

    -

    I den seneste tid har man på Christiansborg drøftet, hvorvidt helt unge mennesker skal stilles for et ungdomsnævn, hvis de begår noget lovstridigt. Grundet flere graverende tilfælde af kriminalitet, herunder forskellige former for voldtægter begået af børn helt ned til 10 års alderen eller derunder, begrunder man forslaget med, at det er bydende nødvendigt at få sat en stopper for den omsiggribende og grove kriminalitet begået af flere og flere helt unge under den kriminale lavalder og herunder også børn. De største kritikere af forslaget himler op med, at de ikke vil være med til at sætte børn i fængsel, men det er jo slet ikke det, forslaget går ud på. Forslaget går mig bekendt ud på at få stoppet børn og unge med deres misgerninger og helst længe før, det er for sent. Vi skal ikke bare lade stå til. Vi skal skride til handling, hvor ansvarsløse forældre ikke magter opgaven at opdrage deres egne børn og unge. Det betyder slet og ret, at vi skal holde et vågent øje med de omtalte børn og unge og herefter indberette til rette vedkommende, eks. de sociale myndigheder og/ eller politiet. Alternativt skal vi nok regne med, at det bliver mere og mere nødvendigt, at disse myndighedspersoner bliver mere og mere synlige, hvor forældrene ikke forstår nødvendigheden af, at de selv tager ansvar for deres børn og unge. I graverende tilfælde bør disse forældre rammes på pengepungen med passende bødestørrelser for deres børns ulovlige handlinger og dertil passende erstatninger til de forulempede og skadelidte medborgere. Ved gentagelser bør børn og unge, der lever under så megen ansvarsløshed, naturligvis fjernes for en tid eller for stedse.

Kommentarer er lukket.