Regnbuefamilier og Pride 2018

Af Kathrine Lilleør 24

Regnbuefarver pryder søjlerne på Det Kongelige Teater, og regnbueflaget flagrer side om side med Dannebro på de københavnske busser. I disse dage fejres Pride 2018, og København går all in. Politisk korrekt på den gode måde. Man kan altid aflæse den demokratiske gennemslagskraft i, hvorvidt kvinders og homoseksuelles rettigheder fremmes eller undertrykkes. Pride er derfor ikke en lukket fest alene for homoseksuelle, men en fest, der angår os alle. Hvis man skal tro flagene på busser og kulturinstitutioner, har demokratiet det godt hos os. Det tror jeg på. Vi er langt i forhold til resten af verden med ligestilling mellem køn og mellem mennesker uanset seksuel orientering. Hurra og kip med flag.

Mærkeligere end mærkeligst er det derfor, at man glad synger med på betegnelsen ”regnbuefamilie”.  At man både i Pride 2018 og i det homoseksuelle miljø meget bredt forstået bakker op om udtrykket. Regnbuefamilie-definitionen er umiddelbart kommet for at blive, ikke mindst, fordi ingen har protesteret. Slet ikke de homoseksuelle selv. Nærmest tværtimod. Formentlig derfor, har ”regnbuefamilie” vundet indpas i sproget, og dækker familier, ”hvor et homoseksuelt par og deres børn, samt eventuelt børnenes biologiske far eller mor og dennes partner” (Den Danske Ordbog). Det undrer mig dybt, at man eksempelvis hos LGBT har accepteret betegnelsen, der medvirker til en seksualisering af familiebegrebet, og låser familie-definitionen uden fortegn til den klassiske kernefamilie.

Familie-opfattelsen er under forandring. Og det er nødvendigt. Alt for mange sidder i mit præsteværelse, og græder over tabet af den klassiske kernefamilie. De siger bare netop ikke ”kernefamilie”, men ”familie”, og er ulykkelige over, at de med deres seksuelle orientering har ”smadret familien”.

Jeg korrigerer altid. For man har ikke smadret sin familie, fordi man bliver skilt. Man har blot måtte ændre, hvordan familien lever sammen. Familie er man stadig. Uanset, hvem de voksne i familien har sex med. Den enlige far er derfor stadig familie sammen med sine børn, og et homoseksuelt par er naturligvis familie med deres børn. Ikke en særlig, anderledes, underlig solskins-stormvejr-familie. Men slet og ret en familie.

At udstyre sin familietype med et fornavn er stigmatiserende for alle familiens medlemmer. Også selvom regnbuer er smukke.

 

 

24 kommentarer RSS

  1. Af Bjørn Sørensen

    -

    Hvad nu hvis videnskaben en dag finder ud af at homoseksualitet er en psykisk lidelse. Så kan man udvikle en pille som kurerer lidelsen, ligesom skizofreni kan.
    I så fald er der mange regnbueægteskaber som vil gå i opløsning.
    I øvrigt er mænd ikke særligt gode til at håndtere småbørn, de har ikke tålmodigheden, hvilket jeg oplevede på en kaffebar hvor bøssefar(mor) ikke formåede at trøste det stakkels barn. Og da jeg gjorde ham opmærksom på at barnet ville kunne beroliges af en biologisk moder, blev han balstyrig og aggressiv.

    “»Jeg tog mig i at være enig med Marie Krarup forleden…«
    For Pia Olsen Dyhr er det meningerne, der tæller – ikke personerne, og derfor lader hun sig gerne påvirke af gode argumenter, også selv om de kommer fra en DF-politiker. Det fortæller SF-formanden i samtaleprogrammet »Lilleør vs«, hvor hun er ugens gæst.”

    Skal man nu stigmatiseres fordi man er en borgerlig socialdemokrat.

  2. Af jan ulrik friis

    -

    Lilleør beskriver her noget lignende de ugudelige og afskyelige tilstande der herskede i Sodoma og Gomorra, og det ved vi jo alle hvordan det endte!

  3. Af Jens Ellekær

    -

    Jeg er fuldt klar over, at denne kommentar falder noget uden for det aktuelle blogindlægs emne, Men det er jo desværrre blevet vanskeligt at give meninger til kende i den traditionelt borgerlig-liberale Berlingske.

    Er der mon nogen der tænker over, at alt dette regnbuehalløj er et slag i ansigtet på vore muslimske medborgere og på de muslimske migranter, der som følge af skæbnens ugunst har måttet tage ophold i vort land, men som nu uundgåeligt må gøre sig overvejelser om, hvorvidt Danmar er et land, hvori de ønsker at blive. Kort og godt så er regnbuen (der i de jødiske myter er Guds tegn på, at Han ikke vil udsætte jordens folk for en ny syndflod) for muslimer blevet symbol på en seksuel adfærd, der strider mod Guds evigtgældende anvisninger af, hvad der er det rette. For en muslim kan vort profane samfunds dyrkelse af regnbuen kun tolkes således, at han sætter sin sjæls frelse i fare ved overhovedet at leve i en majoritetsbefolkning af vantro.

    Nu læser jeg oven i købet, at hovedstadens kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld på alternativistisk vis ønsker at udforme flere fodgængerfelter på Rådhuspladsen i alle regnbuens farver (Gå ikke over for rødt!). Med den ovennævnte tolkning af regnbuen, vil det betyde, at muslimer vil afstå fra at benytte sådanne forgængerfelter. Eller med andre ord: Borgmester Grünfeld kunne lige så vel overveje at lade en gris afbilde i forgængefeltet; effekten ville være lige så diskriminerende.

    Har jeg forstået den verserende Boris-gate i Storbritannien, så ville borgmester Grünfelds planlagte tiltag i Storbritannien blive betragtet som hadefulde. At de formenlig ikke bliver det i Danmark, skyldes den hårdhudethed (en rå, men hjertelig omgangsform, som folkeviddet plejer at udtrykke det) , vi har tillagt os, og som adkiller os fra vore nabolande. Selv hos Alternativet er det gamle bersærkerblod, der ruller i kernedanskernes årer, åbenbart ikke blevet erstattet helt af futmælk.

  4. Af Maria Due

    -

    Jeg bryder mig ikke om den forenkling, som pride-propagandaen altid spiller på. For mig har den for mange falske toner, som ingen i det lange løb er tjent med. Desuden er det hele blevet kommercielt og politisk, og den påtagede livsglæde står i et groft modsætningsforhold til den skam og skyld, man samtidig direkte eller indirekte uddeler med rund hånd til os andre.

    Det hele er i det hele taget ikke så enkelt, som det fremstilles i medierne. Det homoseksuelle miljø kan også være benhårdt med voldsomme jalousidramaer og vold, hvilket man ved, hvis man har arbejdet på psykiatriske afdelinger. Senest blev det voldelige demonstreret med justitsministerens kæreste som påstået offer og et efterfølgende drama i byretten, der følges op at et endnu større drama, hvor en gift familiefar har tænkt sig forfølge sine rettigheder til en international domstol. Det er ikke vanskeligt at forstå.

    Neuroserne står i kø, i gay-miljøet, fordi det helt store problem ofte er en selvforagt, som man ikke kan vriste sig fri af og derfor tit forsøger at give andre skylden for. Men hvis to af samme køn lever fredeligt og kærligt med hinanden, tror jeg, at det gennemgående vil være problemfrit i forhold til danske omgivelser, og det er jo heller ikke kendispar af den type, der føler trang til at paradere. Tværtimod, og jeg gad nok vide, hvad folk står og glor efter?

    Et eller andet sted findes der en grænse mellem naturlighed og dekadence, og hvor det for nogle mennesker er naturligt at leve sammen med en person af samme køn, er der andre, der dyrker dekadencen dvs. en tilstand af opløsning og åndeligt, kulturelt og moralsk forfald (Den Danske Ordbog), hvor alt er “naturligt”, hvilket åbenbart trækker et stort publikum i Danmark.

    Sådan er det vist ikke mere i Berlin, der tidligere har krystet gay-kulturen i samme favntag som den islamiske indvandring, den har solidariseret sig med på verdensplan. Nu, hvor det er begyndt at ligge tungt med begejstringen for denne del af indvandringen, går det også nedad med de solidariske venners popularitet.

    Jeg tror, at den såkaldte regnbuekultur spænder ben for sig selv ved at gå for langt, og jeg er enig i, at det var forkert at tage regnbuen til indtægt for sagen. At man har gjort det, vidner jo netop om, at man ønsker at blive opfattet som noget særligt og blive lagt mærke til, og så hører det ingen steder hjemme samtidig at beskylde andre for forskelsbehandling. Der er for mange brist i propagandaens logik.

  5. Af Fr.L. Sørensen

    -

    BS..

    Noget vrøvl. Men den borgerlige kernefamilie med far for bordenden ,er død i det moderne samfund. Tiden er gået fra borgerligheden så at sige! Kun de ældre borgerlige der stadig lever således, og nogen få af deres døtre der er opvokset til at opvarte og gode til huslige pligter. Man så absolut en minoritet.

    De fleste af disse undertrykte løber skrigende til københavn. Hvor vi forsøger at integrere dem bedst muligt i det progressive Danske samfund.

  6. Af Fr.l. sørensen

    -

    “et eller andet sted findes der en grænse mellem naturlighed og dekadence, og hvor det for nogle mennesker er naturligt at leve sammen med en person af samme køn, er der andre, der dyrker dekadencen dvs. en tilstand af opløsning og åndeligt, kulturelt og moralsk forfald (Den Danske Ordbog), hvor alt er “naturligt”, hvilket åbenbart trækker et stort publikum i Danmark.

    Sådan er det vist ikke mere i Berlin, der tidligere har krystet gay-kulturen i samme favntag som den islamiske indvandring, den har solidariseret sig med på verdensplan.”

    Det moralske hykleri som du repræsentere her, via borgerligheden, har absolut ingen strenge at spilde på mht. at føre verden videre. Der har altid været ca. 5 % homoseksuelle i verden. Blandt romere og Grækerne var der nok 75%? Der var pædofili helt normalt, som det uden tvivl har været over det mest af den menneskelige evolution, hvor den der var stærkest bestemte. Det er også helt og altdeles normalt i dyreriget. Altså, kun mennesket adskiller sig her, oplysningstiden satte ind, i hvad det 19 århundrede eller så.

    Problemet er at borgerligheden altid ønsker statusquo , og helst som i år 1200.. Hvis du vidste hvad der foregik på klostrene, i kirken da mv. må man foreslå dig bla. at læse Umberto Eco´s bog “Rosen.”, som er præcist historisk gennemgået mht. fakta af den tid. Den fører ikke samfundet videre, man bevarer oldtiden kun. Altså , ønsker at få tiden til at gå tilbage. Hvor de røde føre tiden frem, leder i nye tendenser, muligheder, og dermed udvider mennesket, dens kultur og muligheder.
    #statusQuo

  7. Af J Nielsen

    -

    “Hvad nu hvis videnskaben en dag finder ud af at homoseksualitet er en psykisk lidelse.”

    Hvad nu hvis videnskaben en dag finder ud af at et samfund uden homoseksuelle går til grunde.

  8. Af Søren Johannesen

    -

    Handler alle parader ikke om at vise noget frem, så det kan blive set og anerkendt, hyldet eller frygtet. Militærprader, sportsparader … der er sikker flere. Stolthed er en følelse, en følelse som kan afstedkommes på mange måder, men altså en subjektiv følelse i kroppen på den stolte. Man kan sidde i sin stue og få en tanke som minder en om ens følelse af stolthed, men hvis stoltheden ikke findes inden allerede så kan ingen tanke fremmane den og det samme gælder parader, tøj, sminke og alle andre rekvisitter, idoler eller gimmicks. Jeg kan ikke hjælpe dig med at føle stolthed som menneske, homoseksuel eller ej. For det er helt og holdent din egen opgave. Og at stable en parade på benene for at kompensere for det faktum at “tønden er tom” og Ingen stolthed rummer får blot hele forestillingen til klinge voldsomt hult. Jeg vil gætte på at de sande stolte og afklarede homoseksulle holder sig på afstand af denne parade. Det er en ensom opgave at udvikle sine følelser, for både truslen og løsningen kommer inde fra. Verden er blot et spejl, der viser dig hvordan du ser dig selv. Så paraden for larmende høns der noget så inderligt ønskede at de var påfugle, som alle elskede at se på, men de var nu en gang blot høns og den eneste lighed med påfuglen var, at heller ikke de kunne flyve. Selv hønsenes forbillede var en spraglet men meget effektiv bedrager. INTENT i den fysiske verden kan ændre på dine følelser eller din ånd, det forholder sig præcist modsat. Ånd, følelse, tanke og til slut fysisk manifestation. En stolthedsparade er sørgeligt spektakel og ændre intet for deltageren. Når selvbedraget og gruppehypnosen er forstummet indfinder tomheden og de sande følelser om selvet sig igen. Det er derfor vi har en parade hvert år, det virke ikke efter hensigten. Det samme gælder forøvrigt hele nødhjælps industrien, men det er et andet emne til en anden dag.

  9. Af Anders H Andersen

    -

    Det er en gåde at man i en uge fejrer LBGT ( og andres) seksualitet i det offentlige rum. Jeg synes det er en fornærmelse at Det Kongelige Teater f.eks. Bruger deres Statsstøtte midler til at støtte Pride. Og Pride paradens deltagere bliver fejret for deres mod, når de i virkeligheden udviser blufærdighedskrænkende adfærd

  10. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Der er også håb for mænd, der gerne vil have et barn, men som ikke kan finde en kvinde, der vil ligge krop til, samt for kvinder, der vil have et barn, uden at involvere andre i projektet.

    Uddrag fra “Snart kan mænd (måske) blive gravide og få børn med sig selv” af Jeppe Kyhne Knudsen, DR nyheder 29. jul. 2018 :

    “Ifølge forsker i fertilitet ved Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, Stine Gry Kristensen, har vi nemlig allerede teknologien til at gøre mænd gravide i dag.

    – I Sverige har de udført en del livmodertransplantationer indtil videre – godt nok fra kvinde til kvinde. Og kan du gøre det med kvinderne, kan du sandsynligvis også med mænd. Du tager jo hele livmoderen ud, hvor barnet skal ligge i. Så det sker nok snart med en mand, da behovet eksisterer hos eksempelvis transeksuelle kvinder, der er født mænd, siger hun.

    Snakken om gravide mænd blev for alvor sparket i gang i forskerkredse, da Dr. Richard Poulson, tidligere formand for ‘The American Society for Reproductive Medicine’, sidste år udtalte, at vi nu har nået et punkt, hvor det er muligt at gøre mænd, der tager kvindelige hormoner, gravide.”

    “- Man skal skabe et miljø, der er stort set ligesom kvindens. Der er god plads inde i bughulen hos mænd – den er rimelig fleksibel. Men mandens bækken er ikke bygget til en fødsel, så det skal ske ved kejsersnit, forklarer Stine Gry Kristensen.

    Og så skal manden også tage en masse hormoner.

    – Når læger laver kønsskifteoperationer i dag, så giver de i forvejen kvindelige kønshormoner til mændene. Derudover, understøtter lægerne i stor udstrækning graviditeter med donor-æg hos infertile kvinder, der ikke selv producerer hormoner nok. Så det har lægevidenskaben egentlig ret godt styr på. De skal have en masse progesteron og østrogen, siger hun.”

    Der er endda også udsigt til, at deciderede jomfrufødsler, hvor kvinden befrugter sit eget æg, bliver en mulighed:

    “- Vi vil på et tidspunkt kunne producere kønsceller selv. Vi kan fortælle cellen: “du skal ikke være en hudcelle, men en sædcelle eller en ægcelle.” Og det betyder i princippet, at du kan få børn med dig selv, siger hun.”

  11. Af svend jensen

    -

    I regnbueflaget mangler et leverpostejfarvet felt som symbol for alle de godnaive almindelige skatteslaver, der finansierer alle de andre farvede felter.
    De leverpostejfarvede går på arbejde hver dag, passer hver deres og udgør søjlerne i samfundsbygningen. Ikke desto mindre bliver de hånet og overset i alle de kulørte parader, som den kedelige normalitets folkemasse. Hvad vil regnbuefolket leve af, når de leverpostejfarvede bliver erstattet af de sandfarvede monoteister østfra, som hader regnbuer?

  12. Af Glenn Madsen

    -

    Apropos promiskuitet i bøssekredse. Var det ikke det, der var medvirkende årsag til, at så mange bøsser fik Aids? Men kan man overhovedet tillade sig at kritisere disse kredse?

    Og nu er ‘the wombman’ i bogstavelig forstand ved at være en realitet. Et ord der benyttes af visse progressive kvindegrupper. Hvad skal man mene om det? På sin vis er det logisk nok. Skift køn: hvorfor ikke tage livmoderen med? Blot er der en lille politisk ukorrekt djævel, der hvisker om en civilisation i forfald.
    Jeg er ligeglad. Det er svært at hidse sig op over, et skuldertræk!

  13. Af Fr.l. sørensen

    -

    Nu er homoseksualitet jo ikke arveligt, som i gener. Man det er scientologister dog.

    Derfor naturligvis en trussel når også mændene der begynder at føde. De vil hurtigt skulle føde min 5 alle, for at opnå højeste videnstrin. De vil hurtigt kunne overgå de klogere ateister i antal. I US er det således at den religiøse højrefløj allerede får 40% flere børn end den røde ateistiske. Og at disse små derefter tvangsindoktrineres som mindreårige, ind i deres forældres tro. I scientology er det specielt slemt, som i Jehovas vidner.

    På den anden side, er det kun naturlig ligestilling, at mænd også begynder at føde. Især de blå mænd vil have godt af lidt fødselssmerter. Hvem ved, vildere ting er set før, at via smerte kommer der en spirrende ny humanitet?

  14. Af Maria Due

    -

    Ang. kærlighed, der måske sket ikke er det, og om at føle sig som tilskuer til en komedie, der er gået for langt, men man alligevel dårligt kan tillade sig at kritisere, så jeg forleden en for mig foruroligende norsk tv-video om den nu afgåede fiskeriminister Per Sandberg. Han er ikke hvem som helst i Norge, har siddet mere end 20 år i Stortinget og var få måneder før sin efter sigende frivillige afgang “i nåde” men så absolut i utide kortvarigt leder af Justis- og beredskapsdepartementet, der er ansvarligt for samfundssikkerheden, beredskabet, kriminalitetsbekæmpelsen, indvandringen, domstole, polarområderne m.m. Dvs. en indflydelsesrig person med adgang til mange informationer. Men han er også valgt for Fremskrittspartiet, som er journalisternes hadeparti.

    I har måske allerede læst om Sandberg i danske aviser pga. den mediestorm, der rejste sig efter hans kæresteferie med en norsk-iransk kvinde til Iran. Hun har boet mange år i Norge men er ikke mere forfulgt i sit hjemland, end at hun også har opholdt sig der og bl.a. haft så meget goodwill hos præstestyret, at hun kunne lade sig vælge til Miss Iran. Skønt nogen stor skønhed er hun nu ikke, der må have været mange, der fortjente den titel bedre.

    Nu skal I se videoens sceneri for jer og fx forsøge at forestille jer, at der var tale om en lignende situation i danske Deadline men ikke med en journalist, der lignede en af vore studieværter i almindelig pæn men afslappet dansk sommerpåklædning på en steghed sommerdag. I Norge var værten en velnæret mand med udpræget afrikansk udseende og fornem habit. Han interviewede med stor venlighed den iranske skønshedsdronning, der var særdeles ophidset over, at nogen kan mistænke hende for at have fungeret som en honningfælde for Sandberg, der også var med men reduceret til hendes påhæng. Sagde næsten ingenting, sad bare med store smil og over, hvor iditiotisk parret var blev behandlet i medierne og nikkede til alt, hvad hans kæreste sagde. Hun lignede en kopi af den konstant forargede overgearede frigjorte, muslimske type, vi også har nogle stykker af i Danmark.

    Nej, Miss Iran kunne absolut ikke se noget mærkeligt i, at hendes minister i hemmelighed havde søgt visum til Iran og var rejst der til uden at give besked om det i departementet, som troede, at han ferierede i Tyrkiet. Det hele handler jo om kærlighed. Ja, hvor “dum” kan man være? Det er da så naturligt, at en nyskilt norsk minister fortalte sine embedsmænd, at han tog til Tyrkiet, når han i virkeligheden stak af med en skønhedsdronning til Iran!

    Man må lade nordmændene, at der tit er et uhyggeligt stort format over deres udskejelser, men det virkelig ubehagelige er, når menneskerettighederne og påstande om racisme og forskelsbehandling blandes ind i en sådan historie, og den journalist, der styrer samtalen, skal forestille at være en slags advokat for det norske folk, mens han grangiveligt ser ud som og opfører sig som noget helt andet.

    Kan I forestille jer en sådan scene i Deadline og med en af DF’s frontfigurer som forelsket iransfarer? Jeg kan ikke. Trods alt. Vi er ikke så uhyggeligt dresserede af politisk korrekthed og har heller ikke så mange forfattere som nordmændene, der skriver dystopiske fremtidsromaner. Til gengæld har vi en mere risikovillig offentlighed og Uffe Østergaard, hvis nye bog sender Europa til tælling. Nogle få hundrede år verdens midtpunkt og nu på vej til at udslette sin egen civilisation.

    Til dem, der mener, at dette indlæg ikke har noget at gøre med oplægget, vil jeg sige, at JO, det har det helt sikkert. Der har i mange år foreligget soleklarer beviser for en direkte sammenhæng mellem en persons vidtgående seksuelle udfoldelser og vedkommendes moral i almindelighed. Sandberg har i øvrigt flere domme for slagsmål og spritkørsel. Han har været bartenden og servicearbejder på et højfjeldshotel, taget kurser i kendskab til vin og brændevin samt andre kurser men ikke nogen egentlig uddannelse. Har voksne børn med en dansk kvinde, som han ikke var gift med, og giftede sig siden norsk.

    Jeg behøver vel heller ikke at minde om, at da Breivik slog til, blev det skæbnesvangert, at den norske politidirektør ikke havde sat sig ind i katastrofeberedskabet. Han havde derimod travlt med sin nyerhvervede baby fra en amerikansk rugemor og ventede sammen med sin mand baby nummer to. Barnet ankom samtidig med, at det norske terrorberedskab var i alarmtilstand med store planer for sikkerheden, men der skete ikke så meget, for en nyslået forælder med to blebørn har jo travlt og er på barselsorlov. Rugemødre er forbudt i Norge, men politidirektøren fik ikke problemer med sit misbrug af amerikanske kvinder. Før han blev politidirektør, arbejdede han som psykiater. Mere forloren person, kan jeg dårligt forestille mig. Det samme gælder kronprinsessen, der misbrugte sin immunitet ved at “tilse” en af sine venners rugemor i Asien, hvortil hun rejste alene af den grund. Kan nogen forestille sig vores kronprinsesse gøre noget lignende for at tækkes homomiljøet?

  15. Af Jan Johansen

    -

    Den alternative kulturborgmester i København, Niko Grunfeld, gør sig igen bemærket på en yderst upassende måde. For nylig fik han med andre medlemmer af kommunens Billedkunstudvalg skaffet 20 kendte danskere af vejen. Det blev bekendtgjort i form af 20 nekrologer i dagens aviser, men det skulle bare opfattes som en alternativ spøg. Nu er selv samme outsider igen på krigsstien. Han vil i ramme alvor, påstår han, ha’ malet 2 meget befærdede fodgængerovergange på Rådhuspladsen i regnbuens farver. Ganske vist skal det først forelægges kulturudvalget på Københavns Rådhus, men når man tænker tilbage på, hvad flere politikere gik med til i ovennævnte billedkunstudvalg, så er det vel ikke helt udelukket, at Niko Grunfeld også denne gang kommer igennem med endnu et latterligt påfund. Hvad fanden er egentlig meningen? Skal vi virkelig fortsat finde os i disse latterligheder? Vist skal vi forholde os til, at vi mennesker er forskellige, men mon det overhovedet fremmer nogen form for tolerance og respekt med al denne regnbuehurlumhej – og så på vores Rådhusplads i København? Jeg tror det næppe. Det ville tjene alle bedst, hvis man stille og roligt og helt seriøst udbredte kendskabet til, hvor forskellige vi mennesker i virkeligheden er.

  16. Af Palle Huld

    -

    Hvorfor pokker Skal vi høre om, og tvangs-påduttes homoseksualitet i snart sagt døgnets 24 timer.

    Jeg orker faktisk ikke at høre et ord mere om regnbue mennesker eller hvad pokker de hedder i denne uges modebilled. Har medierne virkelig ikke andet at gå op i.

    Selv på DR kan man íkke åbne på noget som helst tidspunkt, uden at få smidt en homoseksuel i hovedet. Og det hvadenten det er som vært eller gæst.

    I morgen eller aften TV findes kun gæster som er enten kendisser eller homoseksuelle (eller til nøds hvis de har uhelbredelig kræft). Skal jeg virkelig tvinges til at betale for det L..

    Danmark er sågu sygt på så mange områder i forvejen, at vi ikke behøver bombarderes med homoseksuelles evige trang til at udleve deres “kunstneriske” evner på TV og Radio hele året rundt. De har i forvejen kun åbne døre at sparke ind. Så hvis de ikke snart passer på, bør de nok tage et kursus i, hvordan en boomerang fungerer.

  17. Af J. D.

    -

    Førhen var jeg stolt over
    at
    være født og opvokset på Frederiksberg
    men
    i disse dage er jeg bare glad for, at være sluppet derfra
    for
    det er vist ikke nedsættende tale, men vel nærmest forherligende tale
    at
    sige ”bøs kal”, sådan som de mange myldrende ud af skabet kommende,
    hysterisk gæve gay pride parate, skaber sig i det offentlige rum !
    og
    mindretallenes mere eller mindre ualmindelige “ulækre” tilbøjeligheder
    der
    afviger ualmindeligt meget fra den almindelige danskeres
    ja
    det ser ud som som udskejelserne før Romerrigets fald
    eller
    som Sodoma og Gomorra i en “god dag at dø 2”
    men
    hvorfor skal det gå ud over de almindelige fredelige danske familier ?

    ironi.mus

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg er stort set enig i Maria Dues indlæg – 17. august – 20:13

    Det har taget overhånd, og mange er bange for at stå udenfor. Det er gået meget kommercielt i dette tillige. Det er overdrevet, og jeg skammer mig over, at Danmarks hovedstad skal tages til indtægt for alt muligt, nu også en afvigende seksualitet.

    Regnbuen misbruges – den er alles – og det er kun de homoseksuelles egen mangfoldighed, er henvieses til. De stigmatiserer sig selv yderligere og mere end de nødvendigvis er i forvejen.

  19. Af J Nielsen

    -

    “…hvorfor skal det gå ud over de almindelige fredelige danske familier ?”

    Man kunne sige det samme om maratonløb. Hvorfor skal det gå ud over de almindelige fredelige danske familier?

  20. Af J Nielsen

    -

    “I regnbueflaget mangler et leverpostejfarvet felt som symbol for alle de godnaive almindelige skatteslaver, der finansierer alle de andre farvede felter.”

    Skrevet ud fra selvforherlighedens princip: folk der er anderledes end én selv kan da umuligt bidrage med noget.

    Det gælder kun i en fantasiverden, så her er et løsningsforslag i samme ånd:

    Eftersom flaget er kopieret fra Bifrost, tag først kontakt til Gud eller Allah eller hvem man nu foretrækker, og bed vedkommende finde en plads til den brune farve oppe på himmelen.

    Når det er sket, skal det nok finde vej ned til flaget.

  21. Af Niels Larsen

    -

    Jeg har ikke behov for at flashe min heteroseksualitet.

    Hvad gør det så indædt nødvendigt for homoseksuelle at udstille deres seksualitet?

  22. Af svend jensen

    -

    @J NIELSEN – 19. AUGUST 2018 9:46
    “Eftersom flaget er kopieret fra Bifrost, tag først kontakt til Gud eller Allah eller hvem man nu foretrækker, og bed vedkommende finde en plads til den brune farve oppe på himmelen.
    Når det er sket, skal det nok finde vej ned til flaget.”

    Bifrost er bro mellem Midgård(jorden) og Asgård(vikingernes himmel) med øverste gud Odin.
    For vikingerne var det ikke skamfuldt at være sammen med en anden mand, så længe man var den mandige, aktive part. Den passive part blev derimod mødt med hån. En mand, der underkastede sig en anden mand, blev ikke anset for at være en rigtig mand.
    I gamle dage var den brune farve reserveret homoseksulle mænd, jvnf. navnet på foreningen “Den brune Ring”. Den tyske milits “SturmAbteilung SA” fra 1930’erne gik i brune uniformer og havde en Reichführer, Ernst Röhm, der var homoseksuel.

  23. Af Carl-Erik. Pedersen.

    -

    Nu har dette regnbuehalløj efterhånden optaget uhørt meget plads i samfundet!
    Man skulle tro at hele landet består af homoseksuelle!
    Det hele drejer sig om en minoritets gruppe på vel under 2% af befolkningen, som har overtaget hele landet med flag, og parader!
    Sig mig en gang er myndigheder og kulturpersonligheder blevet rablende gale?
    Burde man ikke lade disse mennesker, der er homoseksuelle leve deres liv i fred og ro uden, at involvere resten af den normale hetero del af befolkningen, som vel er 98%, så de slippe dette idioti!
    Denne tendens med, at fremhæve alt unormalt, er jo blevet en folkesygdom, som har ramt ledende politikere, myndigheder, og erhvervslivet!
    Jeg regner med, at i efterhånden springer rundt og klapper hinanden i røven alle sammen!
    Mvh.

  24. Af Maria Due

    -

    J Nielsen – 19. august 2018 9:46

    “Når det er sket, skal det nok finde vej ned til flaget”

    I så fald ville det jo ikke mere være en regnbue og dermed løse det problem. Men hvis du dermed mener, at “brune” er forladt af den kristne Gud og Allah, er du på vildspor. De synes heldigvis begge at være hudfarveblinde, og den kristne lover en åben favn til alle, der søger den, hvorimod den muslimske truer med døden til dem, der i disse dage jubler i gaderne. Begge religioner så dagens lys i Mellemøstens fagre riger. “Brunt regi”, hvis du absolut vil have det skåret ud i uskønt pap.

    Det ville være interessant at se og høre en til bunds gående diskussion mellem landets biskopper om deres syn på de signaler, der blev udsendt ved det første bryllup, der fandt sted i Danmark mellem to mennesker af den type, der kalder sig transpersoner. Hvad mener biskopperne mon, at disse mænd med romantiske kvindenavne af formodentlig nyere dato ønskede at bekræfte for Gud og hver mand, da pressen var tilkaldt for at fotografere, at de i en næsten tom kirke fik hinanden til ægte? Iført gennemsigtige lange kjoler i sorte blonder, hvoraf det tydeligt fremgik, at de også var iført små sorte trusser for enden af de nøgne ben? Måske har de blot en ualmindelig vulgær smag. Men det er også nærliggende at tro, at den lidet skjulte agenda foran alteret først og fremmest handlede om sex, sex og atter sex og at spytte på the establisment?

    Dette udelukker naturligvis ikke, at andre par af samme køn på en mere stilfærdig måde siden har bekræftet gensidige dybere følelser uden at gøre vielsen til en fortsættelse af pride-paraderne ude på asfalten. Antallet af sådanne vielser synes at pege på det. Men hvordan forholder det sig med synet på kirken, tabte den eller vandt den ved at åbne sluserne for krav om rugemødre og alt det andet, der synes uden ende og mere og mere handler om børn? Prestigebørn og forvirrede børn i identitetskrise.

    ,

Kommentarer er lukket.